Besvarelse af spørgsmål nr. 47 (L 65), som Kommu-
naludvalget
har
stillet
til
indenrigs-
og
sund-
hedsministeren den 3. maj 2005
Spørgsmål 47:
"Under henvisning til ministerens besvarelse af spm. 16 bedes ministeren
redegøre for , hvorfor der holdes fast i at medlemskab af et regionsråd er
borgerligt ombud, når det ser ud til at regionsrådene kun skal mødes 4
gange årligt og faktisk have en funktion, der mest af alt ligner et repræse n-
tantskab?"
Svar:
At hvervet som regionsrådsmedlem er et borgerligt ombud, indebæ rer, at
enhver er forpligtet til at lade sig opstille som kandidat til regionsrådet, lige-
som enhver, der er valgbar, har pligt til at modtage valg til regionsrådet og
til hverv, som regionsrådet måtte tildele dem. Desuden har regionsråds-
medlemmerne pligt til at varetage hvervet i funktionsperioden. Det vil i
praksis først og fremmest sige, at de har pligt til at de ltage i møder i r e-
gionsrådet og i de særlige udvalg, som de pågældende er medlemmer af.
Efter Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse har spørgsmålet om,
hvorvidt hvervet som regionsrådsmedlem er et borgerligt ombud, ikke sam-
menhæng med spørgsmåle t om regionsrådets mødefrekvens , men er en
naturlig følge af, at regionsrådet er et folkevalgt organ, som er regionens
øverste myndighed, og som træffer beslutning i møder, der afholdes rege l-
mæssigt.
Det kan i den forbindelse oplyses, at det af lovforslagets § 10 bl.a. fremgår,
at regionsrådet træffer beslutning om, når og hvor ordinære møder skal
afholdes, og at ordinære møder afholdes re gelmæssigt.
Med kravet om, at de ordinære møder afholdes regelmæssigt, er der ikke
fastsat et mindste antal møder elle r et højeste antal møder. Det vil således
være op til regionsrådet at træffe beslutning om , hvor ofte der skal afholdes
møder i regionsrådet.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Dato:
18. maj 2005
Kontor:
1.k.kt.
J.nr.:
2004-2000-5
Sagsbeh.:
lfb
Fil-navn:
KOUspm\spm 47 besvarelse