Besvarelse af spørgsmål nr.   8 (L 65), som  Kommunal- udvalget har stillet til indenrigs- og sund- hedsministeren den 12. april 2005 Spørgsmål  8: "Ministeren  bedes  redegøre  for  det  forventede  antal  faktureringer,  som konsekvens af reformerne, herunder de forventede omkostninger." Svar: Regionerne  skal  varetage  en  række  opgaver  inden  for  sundhedsområdet, socialområdet  og  und ervisningsområdet,   der  finansieres  takstbetaling  fra kommunerne. For så vidt angår sundhedsområdet henvises til besvarelsen af spørgsmål nr. 2 (L 71). For så vidt angår socialområdet og undervisningsområdet har Indenrigs    - og Sundhedsministeriet anmodet Socialministeriet og Undervisningsministeriet om bidrag til besvarelsen af spørgsmålet. Socialministeriet har i den forbindelse oplyst følgende: ”I  dag  er  de  amtslige  tilbud  på  socialområdet  omfattet  af  grundtakstfina  nsiering, hvilket  betyder,  at  kommunerne  betaler  op  til  en  grundtakst,  dog  kun  de  faktiske udgifter, og amterne betaler udgiften over grundtaksten. Dertil medfinansierer am- terne  i  visse  tilfælde  kommunale  tilbud.  Afregningen  i  forhold  til  de  sociale  tilbud går således både fra amt til kommun   e og fra kommune til amt. Med  kommunalreformen  vil  kommunerne  fremover  skulle  finansiere  og  varetage alle  myndighedsopgaver  på  det  sociale  område.  Regionerne  overtager  som  u  d- gangspunkt driften af alle de nuværende amtskommunale tilbud i regionen, bortset fra tilbud til børn og unge med sociale eller adfærdsmæssige problemer, der ove  r- tages af kommunerne. Regionerne får et leverandøransvar i forhold til kommune  r- ne. Driften finansieres hovedsageligt ved takstbetaling fra kommunerne. Afregnin- gen vil således f remover kun gå den ene vej nemlig fra region til kommune. Dette vil samlet set betyde færre faktureringer sammenlignet med situation i dag. Dertil vil kommunerne som følge af kommunalreformen overtage flere af de amtsl i- ge institutioner på socialområdet,   hvilket ligeledes medfører færre faktureringer. Og  endelig  vil  kommunalreformen  på  socialområdet  betyde,  at  der  bliver  færre enheder,  der  skal  afregne  med  hinanden.  Omfanget  af  de  mellemkommunale  og mellemamtslige afregninger, som der er mange af på det  sociale område i dag, vil Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: 2. maj 2005 Kontor: 1.k.kt. J.nr.: 2004-2000-5 Sagsbeh.: lfb Fil-navn: KOUspm\spm 8 besvarelse
2 således  blive  mindre  alene  af  den  grund,  at  de  271  kommuner  bliver  til  ca.  100 kommuner, og at de 13 amter bliver til 5 regioner. Der vil således ikke være forventede omkostninger i forbindelse med fakt ureringer som følge af refo rmen. Tværtimod må der som sagt forventes mi ndreudgifter.” Undervisningsministeriet har i den forbindelse oplyst følgende: ”I dag er de amtslige tilbud på børneområdet (specialpædagogisk bistand til sm    å- børn, jf. folkeskolelovens § 4, stk. 1, og § 20, stk . 2, og specialundervisning efter folkeskolelovens § 20, stk. 2) omfattet af en takstbetaling fra kommune til amt. Hvor et barn, der er omfattet af amtskommunens forpligtelse, modtager specialpædag o- gisk  bistand  eller  specialundervisning  i  en  kommunal  institution,  betaler  amtet  til kommunen. Den kommunale specialundervisning indebærer i dag mellemkomm u- nal finansiering, hvor et barn henvises til undervisning i en anden kommunes tilbud. De amtslige tilbud på voksenspecialundervisningsområdet er i dag fuldt fi  nansieret af  amtskommunerne,  herunder  også  de  tilbud,  der  varetages  i  henhold  til  drift s- overenskomst med for eksempel oplysningsforbund. Med  kommunalreformen  vil  kommunerne  fremover  skulle  finansiere  og  varetage alle myndighedsopgaver på specialundervisni ngsområdet, bortset fra ordblindeu n- dervisningen for voksne, der med L 108 overføres til selvejende voksenuddanne l- sescentre,  der  finansieres  af  taxametertilskud  fra  staten,  jf.  L  106.  Regionerne overtager som udgangspunkt driften af de lands- og landsdelsdækkende tilbud og af  tale-,  høre -,  syns-  og  kommunikationscentrene,  hvis  finansiering  foregår  ved takstbetaling fra kommunerne. Der  vil  på  specialundervisningsområdet  som  følge  af  kommunalrefo   rmen  (L  108) være  tale  om,  at  fakturering  af  ydelser  vil  finde  sted  mellem  kommuner,  mellem kommuner  og  regioner  og  mellem  kommuner  og  skoler  eller  institutioner.  Det  er ikke muligt at besvare spørgsmålet om antallet af fakt  ureringer, da besvarelsen helt afhænger  af,  i  hvilken  grad  den  enkelte  kommune  benytter  sig  af  tilbud  uden  for egne  institutioner,  og  af  de  konkrete  aftaler,  herunder  rammeaftaler,  der  indgås mellem kommuner indbyrdes, mellem kommuner og region samt mellem kommu- ner og institutioner eller skoler om, hvorledes afregning for konkrete ydelser finder sted. Den omstændighed, at de 271 kommuner sammenlægges til omkring 100 komm u- ner og de 13 amter til 5 regioner vil – isoleret set - indebære, at antallet af afreg- ninger reduceres. Det forventes ikke, at der sker ændringer i noget væsentligt omfanget af fakt urering i forbindelse med, at centrene for undervisningsmidler overgår fra amtskommune r- ne til Centre for Videregående Uddannelse (CVU), som b eskrevet i L 107.” Jeg  kan  henholde  mig  til  Socialministeriets  og  Undervisningsministeriets besvarelser.