Besvarelse  af  spørgsmål  nr.   10  (L  67),  som  Kommu- naludvalget har stillet til indenrigs- og sund- hedsministeren den 21. april 2005 Spørgsmål  10: ”Delingsrådets afgørelse kan ikke ankes til højere administrativ myndighed, jf. forslagets § 14 og bemærkninger hertil. Hvis en lønmodtager er utilfreds med delingsrådets afgørelse, er den eneste mulighed derfor at gå til do   m- stolene. Er ministeren enig i, at dette er en langsommelig og kostbar pro- ces, som de fleste vil fravælge og bliver lønmodtagernes ret til at klage ikke illusorisk?  Ministeren  bedes  redegøre  for  baggrund  for  bestemmelsen  og for konsekvenserne for de ansatte.” Svar: Det følger af lovforslagets  § 14, at delingsrådets beslutninger ikke kan in d- bringes for anden administrativ myndighed. Ved delingsrådets beslutning efter lovforslagets § 13 skal delingsrådet tage stilling til den samlede fordeling af aktiver og passiver, rettigheder og pligter samt ansatte mellem den afgivende og de modtagende myndigheder eller, hvis overførslen sker fra en myndighed, der nedlægges,   mellem de modta- gende myndigheder. Fordelingsspørgsmålet kan således først afsluttes, når blandt andet alle de ansatte, der skal overføres til ny e ansættelsesmyndigheder, er fordelt. Med lovforslaget  er  det  sikret,  at  fordelingsspørgsmålet  e  ndeligt  afklares  med delingsrådets beslutning, som skal træffes inden den 15. juni 2006, jf. lo v- forslagets § 13, stk. 3. Den myndighed, hvorfra der overføres ansatte, skal så  hurtigt  som  muligt  efter  delingsrådets  beslutning  skriftligt  orientere  de ansatte om, at delingsrådet har truffet en beslutning om fordelingen og om, til hvilken myndighed den pågældende ansatte skal overføres, jf. lovforsl  a- gets § 16, stk. 5. En eventuel ændring af delingsrådets beslutning om, til hvilken my ndighed den  enkelte  ansatte  skal  overføres   ved  indbringelse for  en  anden  admini- strativ myndighed, ville ændre forudsætningerne for den samlede fordeling af  blandt  andet  ansatte  og  ville  indebære,  at  tidspunktet  for  den  endelige afklaring  af  den  samlede  fordeling  af  de  ansatte  –  og  dermed  tidspunktet for, hvornår de enkelte ansatte kan få meddelelse om, til hvilken myndighed overførslen skal ske  – ville blive udskudt. Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: 3. maj 2005 Kontor: 1.k.kt. J.nr.: 2004-2000-11 Sagsbeh.: hbr
2 Bestemmelsen i lovforslagets § 14 sikrer således, at såvel de ansatte som myndighederne  på  det  tidspunkt,  hvor  delingsrådet  har  truffet  beslu  tning om fordelingen af aktiver og passiver, rettigheder og pligter samt ansatte, kan disponere i tillid hertil.