Besvarelse  af  spørgsmål  nr.   28  til  lovforslag  nr.  L  68, som   Kommunaludvalget   har   stillet   til   indenrigs-   og sundhedsministeren den 12. april 2005 Spørgsmål  28: "Ministeren bedes kommentere notatet af 5. april 2005 fra Styregruppen for IT  fra  Them,  Silkeborg,  Kjellerup  og  Gjern  Kommuner,  herunder  hvorvidt den omtalte udgift vil blive finansieret, jf. L 68 – bilag 28." Svar: I  notatet  skønnes  engangsudgifterne  til  nødvendige  IT  -tilpasninger  ved sammenlægningen  af  Gjern,  Kjellerup,  Silkeborg  og  Them  Kommuner  at udgøre  i  alt  35,9  mio.  kr.   Skønnet  omfatter   ifølge  notatet   udgifter  til  sam- menlægning   af   KMD-   og   øvrige   systemer ,   etablering   af   fælles   IT - infrastruktur,  etablering  af  fælles  kontorplatform,  ESDH  og  øvrige  kritiske systemer,  løn  til  projektledere   og  konsulenthonorar  til  støtte  for  en  IT - fagstyregruppe samt IT-afdelingerne. Engangsudgifterne i forbindelse med kommunalreformen, herunder udgifter til nødvendige IT -tilpasninger, vil i høj grad afhænge af, hvordan man lokalt vælger at  tilrettelægge processen. Det samme gælder de fremtidige gevin- ster, som kommunerne får adgang til at indhøste. Rammerne for finansieringen  bør   give  kommunerne  de  bedst  mulige  inci- tamenter til at træffe rationelle beslutninger. Der  vil  på  den  baggrund  blive  etableret  en  lånepulje  til  engangsudgifter  i forbindelse  med  kommunalreformen,  som  kan  benyttes  efter  ansøgning. For at få del i lånepu  ljen vil det være en grundlæggende betingelse, at der er tale om udgifter, som er nødvendige for gennemførelsen af kommunalr  e- formen. Der vil endvidere blive stillet krav til dokumentation. Mere konkrete kriterier  for  fordelingen  af  lånepuljen  vil  blive  fas tlagt  før  2006.  Kriterierne forventes  drøftet  med  de  kommunale  parter  ved  økonom  iforhandlingerne for 2006.    Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: 27. april 2005 Kontor: 2.ø.kt. J.nr.: 2005-2414-42 Sagsbeh.: mja Fil-navn: I:/mja/str…/spm28    L68