Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato d. 16. februar 2005 Høringsnotat til   Kommunaludvalget Forslag til lov om regionernes finansiering Modtagne høringssvar Indenrigs- og Sundhedsministeriet har modtaget i alt 27 høringssvar . Vedhæftede bilag rummer en oversigt over, hvilke myndigheder og organisationer, der har afgivet høringssvar, herunder hvilke der har haft  bemærkninger mv. Bemærkninger til lovforslaget I det følgende foretages en tværg  ående gennemgang af de politisk centrale forslag til æn dringer af lovforslaget, som er fremkommet i høringssvarene. Det skal bemærkes, at ud over de punkter, der omtales i det følgende,   er der i lovfors- laget indarbejdet en række mere tekniske, herunder l ovtekniske ændringer i  forhold til det udkast til lovforslag, der blev sendt til høring den 1. december 2004 . 1. Opdeling af regionernes økonomi   i tre adskilte dele Amtsrådsforeningen finder, at opdelingen af regionernes økonomi i tre dele komplicerer den regionale økonomistyring. Opdelingen vanskeliggør en sammentænkning af regi   o- nernes opgaver og prioritering på tværs af opgaverne. Styringen af regionernes øk  o- nomi vil efter Amtsrådsforeningens opfattelse blive væsentlig bedre, såfremt regioner- nes økonomi  samles i en kasse. Københavns  Amt   og  Nordjyllands  Amt  finder  det  uhensigtsmæssigt,  at  regionernes likviditet skal opdeles i tre adskilte dele, således at et likviditetsmæssigt underskud på et område ikke kan dækkes af et likviditetsmæssigt overskud på e t andet område. LO og Det Kommunale Kartel finder, at det er en uhensigtsmæssig stram binding, at regionsrådet ikke får mulighed for at prioritere indsatsen mellem områderne og tilpasse den regionalt. Det  Kommunale  Kartel  finder,  at  der  på  hvert  af  de  tre  områder  bør  sikres  særskilte midler til administration og udvikling. Kommentar: Med hensyn til forslaget om at undlade at opdele regionernes økonomi i adskilte dele skal det bemærkes, at opdelingen er foreslået med henblik på at sikre en entydig og gennemskuelig finansiering af sundhedsvæsenet   . Forslaget indebærer, at    regionernes økonomi   opdeles i tre adskilte dele: Sundhedsområdet, regionale udviklingsopg aver og drift af institutioner på social - og undervisningsområdet.

2 Med hensyn til forslaget om at sikre særskilte midler til administration og udvikling skal det bemæ   rkes, at det vurderes uhensigtsmæssigt at lovgive om dette. Det må være en lokal beslutning for det enkelte regionsråd, hvor meget der skal anvendes til disse fo r- mål.   2. Regionernes manglende skatteudskrivningsret Amtsrådsforeningen finder, at det er vigtigt, at regionerne får egne indtægter med m u- lighed for  variation  mellem  regioner,  som  dels kan finansiere  de forskelle  i  serviceni- veauet, som borgerne måtte ønske, dels at finansiere de t udgiftsniveau, som ikke fuldt ud kan opfanges af de kriterier, der indgår i det beregnede udgiftsbehov. Amtsrådsfor- eningen finder, at det sundhedsbidrag på 8 pct., som staten ifølge strukturaft alen skal opkræve, bør gøres til en regional finansiering med    mulighed for variationer mellem de enkelte regioner. LO og Det Kommunale Kartel mener, at regionerne bør have ret til egen skatteudskri v- ning. Det begrundes med, at ansvaret for driften af opgaverne skal følges af  ansvaret for finansieringen. Kommentar: Det skal bemærkes, at allerede i dag er forskellen i de amtskommunale skatteproce   n- ter meget begrænsede, hvilket ikke synes at indikere et ønske fra borgerne om forske l- le i serviceniveau. Med forslaget om et nyt finansieringssystem sikres lige økonomiske muligheder, således at der bliver mulighed for samme service i hele landet uanset de forskelle i indbyggernes indkomster og udgiftsbehov, der er mellem regionerne. 3. Fastsættelse af det regionale bloktilskud Amtsrådsforeningen finder, at bloktilskuddet årligt bør reguleres i forhold ændrede d  e- mografiske forhold, udviklingen i skattegrundlaget og realvæksten i samfundet i øvrigt. Med  hensyn  til  bestemmelsen  i  §  3,  stk.  3,  som  indebæ rer,  at  finansministeren  kan forhøje eller reducere det regionale bloktils kud, hvis en balanceret udvikling i den regi- onale økonomi taler herfor, bemærker Amtsrådsforeningen, at den finder det uacce  p- tabelt, at bestemmelsen giver mulighed for at reducere tilskuddet.   Kommentar: Finansieringsmodellen indebærer, at bloktilskuddet    skal fastsættes i forhold til udgift   s- behovet  vedr.  henholdsvis  sundhedsområdet  og  udviklingsopgaverne   og  vækst  og ændringer heri   . Det skønnes derfor ikke relevant at indbygge automatiske reguleringer i forhold til andre områder, f.eks. skattegrundlaget el ler realvæksten i samfundet i ø v- rigt. Med hensyn til muligheden for at reducere bloktilskuddet, hvis hensynet til en balance- ret  udvikling  i  regionernes  økonomi  taler  herfor,  skal  det  bemærkes,  at  der  ikke  nø d- vendigvis i al fremtid vil være behov for årlig e forøgelser af bloktilskuddet ud over de automatiske reguleringer for f.eks. pris- og lønudviklingen. Det kunne også tænkes, at der i et fremtidigt år kunne opstå behov for at reducere tilskuddet. Derfor er det he   n- sigtsmæssigt at have en hjemmel hertil.  

3 De Samvirkende Invalideorganisationer (DSI) finder, at der ikke bør foretages en årlig regulering af det regionale bloktilskud for pris- og lønudviklingen, men at der i stedet bør foretages en konkret årlig opgørelse af den forventede merudgift ved uænd   ret ser- viceniveau i det kommende år. Kommentar: Det vurderes hensigtsmæssigt, at der i henhold til loven foretages automatisk opskri   v- ning af bloktilskuddet vedrørende pris  - og lønudviklingen, men at øvrige forhold indgår i de årlige økonomiske forhandling   er mellem regeringen og regionerne. I den forbindelse kan det uanset den automatiske pris- og lønopskrivning af bloktilskuddet være naturligt i de økonomiske beregninger til brug for økonomiforhandlingerne at foretage opgøre l- ser af udgiften ved uændret ser   viceniveau i det kommende år, sål   edes som DSI er inde på. 4. Kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet Amtsrådsforeningen  og  Danske  Fysioterapeuter  finder,  at  den  kommunale  medfinan- siering af sygehusbehandlinger, som den foreslås i sundhedsloven, ikke vil give kom- munerne tilstrækkelige inc itamenter til at styrke den forebyggende indsats. Lægeforeningen finder, at  den foreslåede finansieringsmodel,  hvor  kommunerne  skal finansiere samlet ca. 15 pct. af regionernes sundhedsudgifter, heraf ca. 10 pct. i aktivi- tetsbidrag,  kan  medføre  risiko  for  kassetænkning  i  samspillet  mellem  kommuner  og regioner. Lægeforeningen anbefaler, at det kommunale aktivitetsbidrag målrettes syg- domme og ydelser, hvor en kommunal indsats har en dokumenteret effekt, som f.eks. forebyggelse af hoftebrud som følge af fald i hjemmet eller socialmedicinsk samarbejde med praksis. Kommentar: Reglerne om de aktivitetsbestemte kommunale bidrag fastsættes i sundhedsloven og kommenteres i forbindelse med dette lovforslag. 5. Efterregulering af finansieringskilderne (bloktilskud og kommunale bidrag) Nordjyllands Amt, H:S Direktionen, Det Kommunale Kartel, KTO og LO finder, at der af hensyn til forudsigeligheden i finansieringen bør indføres efterregulering af regione  rnes finansieringskilder i forbindelse med ændrede pris - og lønforudsætninger eller i forbi  n- delse med kalkulatoriske udgifter. Kommentar: Det vurderes, at en efterregulering af regionernes finansieringskilder i forbindelse med ændrede  pris   -  og  lønforudsætninger  vil indebære  en  unød vendig  komplikation  af  sy- stemet. Virkningen af ændrede pris   - og lønforudsætninger vil under alle omstændigh e- der  først  kunne  beregnes  efter  udløbet  af  regnskabsåret,  og  vil  derfor  kunne  indgå  i forhandlingerne om det kommende års øk   onomi. 6. Byrdefordelingsmæssige konsekvenser Københavns  Kommune,  Frederiksberg  Kommune,  Københavns  Amt  og  H:S  Direkti  o- nen finder, at finansieringsmodellen indebærer et underskud for Region Hovedst aden.

4 Efter  deres  opfattelse  er  sygehusvæsenet  i  hovedstadsområdet  lige  så  effektivt  som sygehusvæsenet i det øvrige land, og de finder det ikke acceptabelt, at regionen eta  b- leres med et ufinansieret underskud. Det  Kommunale  Kartel  mener,  at  midlerne  bør  fordeles  neutralt  mellem  regionerne  i forhold til i dag. Kommentar: Bemærkninger   ne giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget   , idet den foreslåede finansieringsmodel  sigter  mod  at  tilvejebringe  ensartede  økonomiske  vilkår  for  regi   o- nerne i hele landet. Det vil i forhold til den nuværende situation medføre visse tilpa s- ninger  i  en  overgangsperiode,  jf.  lovforslagets  bemærkninger   .  Under  hensyntagen  til den  mulige  realvækst  på  sundhedsområdet  vil  indfasningen  af  de  byrdefordeling s- mæssige virkninger kunne ske uden ne   dgang i udgifterne i nogen af regionerne, men alene  gennem  en forskellig  udviklingstakt for  udgifterne  i  de  enkelte regioner  i  denne overgangsperiode. Efter udløbet af overgangsor  dningen, som løber i årene 2007   -2011, vil virkningerne være fuldt indfasede, og der vil herefter være mulighed for samme r e- alvækst i alle regioner   . 7. Økonomiske tilpasninger i H:S Københavns Amt anfører, at Københavns og Frederiksborg Amter har forholdsvis lave udgiftsniveauer på sygehusområdet. Såfremt staten alligevel gennem reformen vil re- ducere  udgiftsniveauet  i  Region  Hovedstaden  i  forhold  til  det  øvrige  land,  bør  staten efter  Københavns  Amts  opfattelse  tage  det  politiske  ansvar  og  foretage  de  fornødne økonomiske tilpasninger i 2005 og 2006 i H:S, som staten selv er medejer af. Kommentar: Det bemærkes i den forbindelse, at der med forslaget    ikke er lagt op til nedskæringer i sygehusvæsenet i hovedstadsområdet. Der forventes generelt realvækst i sygehusv æ- senet i alle fem regioner, men der er lagt op til, at der i en overgangsperiode er forskel- lig udviklingstakt i regionerne med henblik på til pasning til et mere ensartet serviceni- veau i hele landet, jf. også bemærkningerne ovenfor under pkt. 6. Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF) finder, at sygehusvæsenet i hovedstadsområdet  har  et  højere  udgiftsniveau,  fordi  det  har  specielle  kompetencer, f.eks. inden for forskningsområdet, og for at skulle danne spydspids for sygehusvæs e- net.  Med  den  ligestilling,  der  ligger  i  forslaget,  vurderer  FTF,  at  forskningsniveauet  i hovedstadsområdet kun kan opretholdes, hvis man skærer den direkte ser vice til bor- gerne ned. Kommentar: De anførte bemærkninger giver ikke anledning til ændringer i de   tte lovforslag. Det be- mærkes  i  den  forbindelse,  at  der  i  sundhedsloven  indgår  en  pulje  til  forskning,  og  at denne  pulje  vil  blive  fordelt  på  alle  fem  regioner   i  forhold  til  forskningens  omfang  og kvalitet. 8. Speciallægeområdet

5 Københavns  Amt  anfører,  at  der  i  hovedstadsområdet  gennem  en  lang  årrække  er etableret en høj dækning og et højt serviceniveau over for befolkningen på speciall   æ- gepraksisområdet. Såfremt staten gennem reformen vil reducere udgiftsniveauet i ho- vedstadsområdet  i  forhold  til  det  øvrige  land,  så  bør  staten  efter  Københavns  Amts opfattelse  give  regionen  de  fornødne  redskaber  til  at  reducere  dækningen  gennem nedlæggelse af et antal speciallæg  epraksis, så man ikke ensidigt må foretage tilpas- ningen på sygehusene.   Kommentar: Det bemærkes i den forbindelse, at der med forslaget ikke er lagt op til nedskæringer i sundhedsvæsenet i hovedstadsområdet. Der forventes generelt realvækst i sundhed s- væs   enet i alle fem regioner, men der er lagt op til, at der i en overgangsperiode er for- skellig  udviklingstakt  i  regionerne  med  henblik  på  tilpasning  til  et  mere  ensartet  se r- viceniveau i hele landet, jf. også bemærkningerne ovenfor under pkt. 6. 9. Opgørels  en af udgiftsbehovet på sundhedsområdet 9.1. Generelt Århus Amt finder generelt, at metoden til fordeling af tilskud virker vilkårlig og ikke sæ  r- lig  robust.  Det  anføres,  at  den  foreslåede  fordeling  mellem  de  aldersbestemte  og  de socioøkonomiske udgiftsbeh ov på 75-25 ikke er velbegrundet, og at en fordeling på 80- 20 i stedet ville have betydet, at bloktilskuddet til Region Midtjylland ville være 100 mio. kr. større. Københavns  Kommune,  Københavns  Amt,  Frederiksberg  Kommune,  H:S  Direktionen og Personalerepræsentanterne i Hovedstadens Sygehusfællesskab finder, at den o  p- stillede model ikke i tilstrækkeligt omfang tager hensyn til de særlige forhold, der gør sig  gældende  i  hovedstadsområdet.  Personalerepræsentanterne  i  Hovedstadens  S y- gehusfæ llesskab  finder  i  den  forbindelse,  at  det  socioøkonomiske  udgiftsbehov  bør have en hø jere vægt end de foreslåede 25 pct.   9.2. Basisbeløb på 100 mio. kr. Personalerepræsentanterne  i  Hovedstadens  Sygehusfællesskab  finder,  at  indregning af  et  basisbeløb  på  100  mio.  kr.  i  udgi ftsbehovet  vil  forfordele  Hovedstadsregionen, som er den største region. 9.3. Kriteriet ”antal enlige i aldersgruppen 65 og derover” Frederiksberg  Kommune  anfører,  at  der  bør  tages  særligt  hensyn  til  udgiftsbehovet som følge af de mange enlige i København  s og Frederiksberg Kommuner. 9.4. Kriteriet ”tabte leveår  ” Med hensyn til kriteriet ”tabte leveår” bemærker Århus Amt, at værdien af dette kriter   i- um er afhængigt af, hvordan det normeres. I den foreslåede model opgøres tabte lev  e- år i forhold til den region i landet, som har den højeste gennemsnitlige levetid. Å   rhus Amt anfører, at hvis man i stedet havde set det i forhold til f.eks. den gennemsnitl ige levetid i Sverige, ville det have ført til en anden fordeling. Amtsrådsforeningen finder ikke, at der er en entydig sammenhæng mellem lav midde l- levetid og høj belastning af sundhed svæsenet.

6 9.5. Kriterier vedr. psykiatriske patienter Københavns  Kommune,  Københavns  Amt,  Personalerepræsentanterne  i  Hovedst   a- dens Sygehusfællesskab og Frederiksberg Kommune finder , at kriterierne vedr. psykia- triske patienter, som især vedrører hovedstadsområdet, in  dgår med for lav vægt. Amtsrådsforeningen finder, at disse kriterier kan være påvirkelige. Amtsrådsforeningen foreslår derfor, at kriterierne tages op til genovervejelse, når der foreligger et takstsy- stemsinstrument på psykiatriområdet. 9.6. Kriteriet ”indbyggere på øer uden fast forbindelse” Med hensyn til kriteriet ”indbyggere på øer uden fast forbindelse” anfører Århus Amt, at dette kriterium navnlig er til fordel for Region Hovedstaden som følge af, at Bornholm indgår i denne region. 9.7. Kriteriet ”tilgængelighed” Tilsvarende  anfører  Århus  Amt,  at  det  for  kriteriet  ”tilgængelighed”  ligeledes  er  afg ø- rende, hvordan det normeres. 9.8. Forskelle i de regionale pris- og lønniveauer Frederiksberg Kommune finder, at der ved udmåling af udgiftsbehovet bør tages højde for forskelle i de regionale pris- og lønniveauer. Kommentar: De  ovennævnte  bemærkninger  til  opgørelsen  af  udgiftsbehovet  på  sundhedsområdet kommenteres  samlet.  De  enkelte  udgiftsbehovskriterier  kan  ikke  ses  isoleret,  men  er udvalgt  med  henblik  på,  at  de  samlet  set  skal  give  et  udtryk  for  udgiftsbehovet  på sundhedsområdet. Kriteriernes indbyrdes vægt er afstemt med henblik på at give et afbalanceret udtryk for udgiftsbehovet i de enkelte regioner. Kriteriet  ”antal  enlige  i  aldersgruppen  65  år   og  derover”  indgår  også  på  nuværende tidspunkt i opgørelsen af det amtskommunale udgiftsbehov. Det skyldes, at det er p  å- vist, at enlige ældre har et større sygehusfor brug end de ikke-enlige personer i de til- svarende aldersgrupper. Kriteriet  ”tabte  leveår”  er  beregnet  ud  fra  den  beregnede  gennemsnitlige  levetid  for personer  i  de  enkelte  regioner,  idet  forskelle  i  middellevetiden  kan  betragtes  som  et udtryk for sundhedstilstanden. Kriterierne vedr. psykiatriske patienter er medtaget, da der kan konstateres betydelige forskelle mellem regionerne i belastningen på det psykiatriske område. Regeringen har noteret  sig  Amtsrådsforeningens  bemærkning  om,  at kriterierne  kan  tages  op  til  gen- overvejelse, når der foreligger et takstsystemsi nstrument på psykiatriområdet.    Det giver dog ikke anledning til ændringer i det aktuelle lovforslag, men    kan aktualisere overve- jelser om en revision af kriteriet på et senere tidspunkt.   Med hensyn til kriteriet ”øer uden fast forbindelse” skal det bemærkes, at dette kriter i- um tager hensyn til de særlige udgifter forbundet med at skulle varetage sygehusbetj   e-

7 ningen på øer. Det skal i den forbindelse bemærkes, at staten gennem en å rrække har ydet et særligt tilskud til Bornholm som kompensation for, at Bornholm indtil 1994 ha   v- de fri indlæggelsesret på Rigshospitalet. I forbindelse med etableringen af Bornholms Kommune i 2003 blev dette tilskud  –  sammen med Bornholms andel af den såkaldte bonuspulje –  omlagt til et tilskud til Bornholms Kommune i henhold til § 22 i udlignings- loven.  Sygehusandelen  af  dette tilskud  vil  bortfalde  som  led  i  kommunalreformen,  og det nævnte kriter   ium vil i stedet kompensere for disse udgifter. Kriteriet  vedrørende  til  gængelighed  vedrører  den  geografiske  struktur  i  en  region  og sigter mod at tage højde for særlige udgiftsbehov vedrørende tyndt befolkede områder. Det indgår ikke i det fremlagte lovforslag,   at der ved udmåling af udgiftsbehovet   foreta- ges beregninger for forskelle i de regionale pris- og lønniveauer  . Det skyldes først og fremmest,  at  der  ikke  foreligger  et  tilstrækkeligt  datagrundlag,  jf.  overvejelserne  i  b   e- tænkning nr. 1437.    Det bemærkes endvidere, at de byrdefordelingsmæssige beregni n- ger er udført ud fra   udgifterne i lokale pris- og lønniveauer. De anførte bemærkninger giver således ikke  anledning til ændringer i    lovforslaget. 10. Statsligt tilskud til HS Frederiksberg Kommune og Personalerepræsentanterne i Hovedstadens Sygehusfæ  l- lesskab finder, at den forudsatte omlægning af det nuværende statslige tilskud til HS til varetagelse af særlige opgaver til et tilskud, som fordeles på alle fem regioner, vil me d- føre en forri ngelse af forskningsmiljøet i hovedstadsområdet. Frederiksberg Kommune forudsætter, a t Region Hovedstaden tilføres de samme forskningsmidler som hidtil. Lægeforeningen er enig i, at statens tilskud til H:S til udvikling og forskning fremover omlægges til  en  pulje,  der fordeles  på  alle  fem  regioner  på grundlag  af forskningens omfang og kvalitet. Kommentar: Det skal bemærkes, at den fremtidige fordeling af det statslige tilskud reguleres i sun   d- hedsloven.  Fordelingen af dette tilskud kommenteres derfor ikke i forbindelse med for- slag om lov om regionernes finansiering. 11. Bonuspuljen Frederiksberg Kommune foreslår, at bonuspuljen ikke fordeles efter bloktilskudsnøglen, men at Region Hovedstaden af bonuspuljen får et permanent tilskud i størrelsesord e- nen 120 mio. kr., og at resten af puljen omlægges til bloktilskud. Kommentar: De anførte bem  ærkninger giver    ikke anledning til ændringer i    lovforslaget. Hensynet til ensartede vilkår for sygehusene i hele landet kan ikke begrunde, at Region Hovedst a- den tildeles et særligt tilskud. 12. Finansiering af særligt dyre patienter Kontaktudvalget for mindre sygdoms- og handicapforeninger (KMS) finder, at der burde overvejes en solidarisk finansiering for særligt dyre patienter, f.eks. HIV -patienter, pati- enter med Gaucher syndrom og blødersygdom.

8 Kommentar: De anførte bemærkninger giver ikke anledning til ændringer i    lovforslaget, idet det vur- deres, at de nye regioner bliver så store og økonomisk stærke, at de hver især vil være i stand til at finansiere udgifterne til disse patientgrupper inden for deres eget område. 13. Opsplitning af bloktilskuddet til udviklingsopgaver i to dele Nordjyllands Amt foreslår, at bloktilskuddet til regionernes udviklingsopgaver opsplittes i to adskilte dele til henholdsvis kollektiv trafik og øvrige udviklingsopgaver, idet der er tale om vidt forskellige driftsopgaver. Kommentar: Det vurderes, at et særskilt bloktilskud til et helt specifikt område som kollektiv trafik vil medføre en unødvendig ufleksibel styring fra statens side. Lovforslaget indebærer, at det er op til regionsrådet at prioritere udviklingsopgaverne i for hold til hinanden. 14. Opgørelsen af udgiftsbehovet vedr. udviklingsopgaverne 14.1. Kriteriet   ”antal km. privatba nespor” Amtsrådsforeningen finder, at antal km. privatbanespor kan virke konserverende i for- hold  til  den  nuværende  trafikstruktur.  Kriteriet   bør  derfor  efter  Amtsrådsforeningens opfattelse udgå og erstattes med et andet kriterium, der giver samme byrdefordelings- mæssige konsekvenser eller erstattes med et kriterium, der har udgangspunkt i de n u- værende faktiske udgifter til kollektiv trafik. De Samvirkende Invalideorganisationer (DSI) finder, at der lægges for meget vægt på de trafikbaserede kriterier. DSI foreslår, at kriteriet ”antal km. privatbanespor” udgår, og at der i stedet inddrages et kriterium vedrørende behovet for handicapkørsel. 14.2. Kriteriet ”udgifter til tjenestemandspensioner  optjent før 1. januar 2007” Amtsrådsforeningen finder, at kriteriet ”udgifter til tjenestemandspensioner optjent før 1. januar 2007” bør udgå, da der er tale om historisk betingede udgifter. Amtsrådsfor- eningen skal i stedet foreslå, at udgifterne opgøres og finansieres særskilt. Kommentar: Længden af privatbaner i den enkelte region indgår som indikator for regionernes u d- giftsbehov på dette område. Privatbanerne repræsenterer et særligt udgiftsbehov, som er ulige fordelt på regionerne og som vanskeligt kan måles ved andre indikatorer.    Det bemærkes endvidere, at der i forbindelse med overførslen af privatbaner til amtsko m- muner i 2001 i lovgivningen blev forudsat, at investeringstilskud fra staten skulle tilba- gebetales hvis der blev nedlagt privatbaner efter 1. januar 2005. Kriteriet ”udgifter til tjenestemandspensioner optjent før 1. januar 2007” repræsenterer nogle udgifter, som regionerne vil overtage fra de tidligere amtskommuner. Disse udgif- ter  er meget  ulige  fordelt  på  regionerne.   Udgifterne  vil  dog  ændre  sig med  årene, og det  kan  derfor  være  hensigtsmæssigt med  en  revision af  vægten  for  dette  kriterium  i takt hermed. Der er på den baggrund indarbejde t en revisionsbestemmelse i lovforslaget, således a t væ   gtene af kriterierne vedr. udviklingsopgaverne tages op til revision efter nogle år.

9 15.  Finansiering  af  administrative  opgaver  vedr.  institutioner  på  social -  og  un- dervisningsområdet Amtsrådsforeningen finder, at de administrative udgifter vedr. institutioner på social- og undervisningsområdet ikke bør indregnes i taksterne. Disse udgifter bør i stedet fina  n- sieres særskilt via regionernes øvrige finansieringskilder. Kommentar: I det bloktilskud, der afsættes til udviklingsopgaver, er der indregnet et    beløb til fina  n- siering af administrationsudgifter vedrørende institutioner på social   - og undervisnings- området. Der er således taget højde for dette forhold i lovforslaget, og bemærkningen giver derfor ikke anledning til ændringer. 16. Finansiering af udviklingsopgaverne på Bornholm Lovforslagets  §  7  indeholder  en  hjemmel  til  indenrigs-  og  sundhedsministeren  til  at fastsætte, at en forholdsmæssig del af statens tilskud til Region Hovedstaden udbet  a- les  til  Bornholms  Kommune  til  finansiering  af  de  udviklingsopgaver,  der  er  henlagt  til Bornholms  Kommune,  og  at  Bornholms  Kommune  tilsvarende  fritages  for  betaling  af en forholdsmæssig del af udviklingsbidraget. Bornholms  Regionskommune  anfører,  at efter kommunens  opfattelse  skal  udvikling s- bidraget til Region Hovedstaden modsvare opgaverne og endeligt fastsættes efter fo r- handling med Bornholms Regionskommune. Kommentar: De anførte bemærkninger giver ikke anledning til ændringer i    lovforslaget, idet det ikke vurderes hensigtsmæssigt i loven at fastsætte regler om, at dette spørgsmål skal fo   r- handles med Bornholms Regionskommune. 17. Administrative byrder Det Kommunale Kartel finder, at de mange forskellige typer af finansiering fra stat og kommuner  til  regionerne  stiller  betydelige  krav  til  administration  af  regionerne.  Det Kommunale  Kartel  mener,  at  der  bør  sikres  tilstrækkelige  midler  til  administration  af regionerne, så pengene ikke tages fra service til borgerne. Kommentar: De anførte bemærkninger giver ikke anledning til ændringer i    lovforslaget. Det vurde- res, at den foreslåede finansieringsmodel   ikke er  administrativt mere  kompliceret end den    nuværende    amtskommunale   finansiering,    hvor    amtskommunerne    har    ska   t- teudskrivningsret. 18. Finansiering af udviklingsopgaverne Handels, Transport og Serviceerhvervene (HTS) finder, at finansieringsformen bør u d- formes med en rimelig fleksibilitet samt med incitamenter til effektivisering, således at der ikke sker forringelser i serviceudbuddet eller skævvridninger mellem de forskellige trafikformer. Kommentar:

10 De anført  e bemærkninger giver    ikke anledning til ændringer i    lovforslaget, idet det vur- deres,  at  der  med  lovforslaget  tilvejebringes  tilstrækkelig  finansiering  af  udviklingso   p- gaverne –  herunder den kollektive trafik. Copenhagen  Capacity  og  Wonderful  Copenhagen  bemærker,  at  det  af   lovforslagets økonomiske  bemærkninger  fremgår,  at  hovedstadsregionen  vil  få  et  finansieringsu n- derskud i forhold til det nuværende udgiftsniveau på udviklingsopgaverne. Copenhagen Capacity og Wonderful Copenhagen frygter, at det kan betyde, at udviklingsopgaverne inden for erhverv, investeringsfremme og turisme kan komme under pres til skade for udviklingen i hovedstadsregionen. Kommentar: De anførte bemærkninger giver ikke anledning til ændringer i    lovforslaget. Med hensyn til  de  økonomis  ke  konsekvenser  for  hovedstadsregionen  i  forhold  til  det  nuværende udgiftsniveau  skal  det  i  øvrigt  bemærkes,  at  etabl ering  af  et  trafikselskab  for  Region Hovedstaden  og  Region  Sjælland  vil  indebære  mulighed  for  at  indh ø  ste  nogle  stor- driftsfordele i denne region. 19. Finansiering af den kollektive trafik HUR bemærker, at det af bemærkningerne til lovforslaget fremgår, at Region Hove d- staden og Region Sjælland får et samlet underskud på 48 mio. kr. vedrørende udvi k- lingsopgaverne. HUR anfører i den forbindel se, at de to regioner må sikres en tilstræk- kelig finansiering i forhold til de opgaver, de pålægges vedrørende et kommende trafi  k- selskab.    Kommentar: Det indstilles, at de anførte bemærkninger ikke giver anledning til ændringer i lovforsla- get, idet det vurderes, at der med lovforslaget tilvejebringes tilstrækkelig finansiering af de  regionale  udviklingsopgaver  i  hver  enkelt  region  og  herunder  også  i  relation  til  et kommende  trafikselskab.  Det  skal  i  øvrigt  bemærkes,  at  etablering  af dette  trafiksel- skab vil indebære mulighed for at indhøste nogle stordriftsford ele. Endelig bemærkes, at det anførte beløb på 48 mio. kr. i det fremsatte lovforslag er ændret til 40 mio. kr. 20. Kommunale grundbidrag og udviklingsbidrag KL  finder  det  betænkeligt,  at  kommunern e  pålægges  at  betale  et  grundbidrag  og  et udviklingsbidrag. Efter KL´s opfattelse bliver der tale om, at kommunerne pålægges at udskrive skat på regionernes vegne. KL finder, at denne finansiering i stedet bør tilv e- jebringes af staten enten gennem en forhø jelse af det statslige bloktilskud til regionerne eller gennem en statslig finansiering af bidragene. Hvis bidragene fastholdes, finder KL, at en stigning i bidragene bør kunne blokeres a f et flertal af kommunerne i regionen, og ikke som foreslået af et flertal på mindst to tred- jedele af kommunerne. Kommentar: Det  vurderes,  at  den  foreslåede  finansieringsmodel  med  kommunale  finansieringsb i- drag i form af grundbidrag og udviklingsbidrag er udtryk for en balance mellem på den ene  side  et  kommunalt  økonomisk    medansvar  for  regionale  variationer  i  service-  og

11 udgiftsniveauet og  på  den  anden  side   en  beskyttelse  af  kommunerne mod  uønskede forhø  jelser af den kommunale medfinansiering.  Forslaget indebærer, at stigninger i de kommunale bidrag vil kunne blokeres af kommunerne i regionen, hvis der er et kvalifi- ceret flertal på to tredj edele af kommuner, der modsætter sig stigningen. Københavns Kommune foreslår, at fristen for fastsættelse af det kommunale grundb  i- drag – af hensyn til kommunerne budgetsikkerhed - i loven fastlægges til 1. juli i året forud for budgetåret. Kommentar: Lovforslaget indebærer, at frist   en for fastsætte   lse af de kommunale bidrag fastsættes af  indenrigs-  og  sundhedsministeren  på  samme  måde  som  f.eks.  fristen  for  komm   u- nernes  budgetvedtagelse.  Det fremgår  af  bemærkningerne  til  lovforslaget,  at  ”af  he n- syn til kommunernes og regionernes budgetlægning fastsættes størrelsen af grundb i- draget i god tid før budgetvedtage  lsen.” 21. Sanktioner som følge af forhøjelse af de kommunale bidrag Amtsrådsforeningen, Nordjyllands Amt og Det Kommunale Kartel finder det uhensigts- mæssigt, at  en forhøjelse af  de kommunale bidrag vil kunne udløse økonomiske san  k- tioner,  selv  om  forhøjelsen  er  besluttet  i  enighed  mellem  regionsrådet  og  mindst  to tredjedele af kommunerne i regionen. Amtsrådsforeningen finder endvidere, at ved en eventuel modregningsmekanisme bør den kollektive modregning først påbegyndes i året efter budgetåret af hensyn til regio- nernes budgetsikkerhed. Kommentar: Det vurderes, at de foreslåede sank tionsbestemmelser er et hensigtsmæssigt suppl   e- ment  til  aftalesystemet.  Sanktionsbestemmelserne  indebærer,  at     regionerne  under  ét ikke vil kunne skaffe sig større indtægter end det, der har ligget til grund for de årlige økonomiske forhandlinger med regerin  gen. Hvis der ikke var mulighed for at neutralise- re eventuelle forhøjelser af bidragene ud over det aftalte niveau, ville der være en risiko for en uhensigtsmæssig vækst i de regionale udgifter. Med hensyn til bemærkningen om at udskyde den kollektive mod   regning til året efter budgetåret skal det bemærkes, at det vurderes mest hensigtsmæssigt, at modregni n- gen sker i samme år som forhøjelsen af bidraget. Det indebærer, at forhøjelsen ikke i første omgang kan omsættes i et merforbrug, men at den inddrages um iddelbart med henblik på at holde budgetårets forbrug på det aftalte niveau. Bemærkningerne giver således ikke anledning til ændringer i lovforslaget. 22.  Kommunernes  muligheder  for  at  blokere  for  stigninger  i  de  kommunale  bi- drag Amtsrådsforeningen, Køb enhavns  Amt  og  Det  Kommunale  Kartel  mener  ikke,  at  et flertal på to tredjedele af kommunerne i en region skal have mulighed for at blokere for stigninger i de kommunale bidrag foreslået af regionsrådet. Det Kommunale Kartel me-

12 ner,   at   de   kommunale   bidrag   som   minimum   bør   reguleres   årligt   med   pris -   og lønudvi klingen. Amtsrådsforeningen finder ikke, at der i loven bør fastsættes et loft over grundbidragets størrelse, men bidragets størrelse bør indgå i de årlige forhandlinger mellem regione   r- ne i forening og regeringen. Kommentar: Med hensyn til kommunernes muligheder for at blokere for stigninger i de kommunale bidrag  henvises  til  kommentarerne  under  pkt.  20  ovenfor,  hvoraf  det  fremgår,  at   den foreslåede  finansieringsmodel  med  kommunale  finansieringsb idrag  i  form  af  grundbi- drag og udviklingsbidrag er udtryk for en balance mellem på den ene side et komm u- nalt økonomisk medansvar for regionale variationer i service  - og udgiftsniveauet og på den  anden  side  en  beskyttelse  af  kommunerne  mod  uønskede  forh  ø  jelser  af  den kommunale medfinansiering. Forslaget indebærer, at stigninger i de kommunale bidrag vil  kunne  blokeres  af  kommunerne  i  regionen,  hvis  der  er  et  kvalificeret  flertal  på  to tredjedele af kommuner, der modsætter sig stigningen. Med hensyn til fastsættelsen    af et loft over størrelsen af de kommunale bidrag henv  i- ses til kommentarerne under pkt. 21 ovenfor, hvoraf det fremgår, at loftet skal medvirke til at sikre, at regionernes finansiering vil svare til det, der har ligget til grund for de årl i- ge økonomiske   forhandlinger med regeringen. Københavns Kommune finder det problematisk, at der i den foreslåede bestemmelse om, at et flertal på to tredjedele af kommunerne i en region skal have mulighed for at blokere for stigninger i de kommunale bidrag foreslået af regionsrådet, ikke tages hen- syn til kommunernes forskellige størrelse. Det vil kunne få den konsekvens, at et antal kommuner, som repræsenterer et befolkningsmæssigt flertal, vil kunne blive majoris  e- ret af et antal mindre kommuner. Kommentar: Den  foreslå ede  model  bygger  på,  at  alle   kommuner  i  denne  forbindelse  har  hver  en stemme. Modellen sikrer, at nogle få store kommuner ikke vil kunne sætte sig på den afgø  rende indflydelse i denne forbindelse. Københavns  Kommune  finder  bemyndigelsesbestemmelse n  i  §  13  problematisk.  Be- stemmelsen indebærer, at indenrigs - og sundhedsministeren i særlige tilfælde kan give tilladelse til, at regionsrådet forhøjer de kommunale bidrag, uden at et flertal på to tred- jedele af kommunerne får mulighed for at blokere det. Som det fremgår af bemærknin- gerne  til  forslaget,  vil  bestemmelsen  kunne  finde  anvendelse,  hvis  en  region  ”sættes under   administration”   og   skal   foretage   en   økonomisk   genopretning.   Københavns Kommune finder, at denne bestemmelse fraviger princippet om kommunal budgetsik- kerhed, og at opfordrer til, at formuleringen: ”i særlige tilfælde” præciseres i lovteksten. Kommentar: Formulering ”i særlige tilfælde” er uddybet i bemærkningerne til lovforslaget. Det vurd e- res ikke hensigtsmæssigt at skrive yderligere herom i lovt   eksten. Reglerne om, hvornår en region kan ”sættes under administration” fremgår ikke af lo vgivningen, men vil –  på samme måde som på nuværende tidspunkt for kommuner og amter –   følge af   en be- kendtgørelse (lånebekendtgørelsen).

13 Bilag Høringssvar Føl 22) har afgivet bemærkninger: Amtsrådsforeningen, KL, Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, Nordjyllands Amt Århus Amt, Københavns Amt Bornholms Regionskommune, H:S Direktionen Personalerepræsentanterne  i Hovedstadens Sygehusfællesskab, HUR, Datatilsynet, Det Kommunale Kartel, Kommunale tjenestemænd og overenskomstansatte (KTO), Handel, Transport og Serviceerhvervene (HTS), Kontaktudvalget for mindre sygdoms- og handicapforeninger (KMS), Lægeforeninge n Landsorganisationen i Danmark (LO), Danske Fysioterapeuter De Samvirkende Invalideorganisationer (DSI) Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (  FTF), Copenhagen Capacity og Wonderful Copenhagen Følgende (i alt   5) har meddelt, at de ikke har bemæ   rkninger til lovforslaget: Dansk Handel og Service (DHS), Dansk Industri (DI), Dansk Byggeri, Akademikernes Centralorganisation (AC), Domstolsstyrelsen, Følgende (i alt   13) har ikke afgivet høringssvar: Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Dansk ErhvervsFremme (Tidl. Danske Erhvervschefers fællesråd), Dansk Transport og Logistik, Håndværksrådet, Landbrugsrådet, Sammenslutning af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger (SALA), Centralorganisationernes Fæ lles Udvalg (CFU), Statsansattes kartel, Stats- og Kommunalt Ansattes Forhandlingsfællesskab,

14 Sundhedskartellet, Landsforeningen af landsbysamfund, Landdistrikternes fællesråd, Sammenslutning af Danske Småøer.