Besvarelse af spørgsmål nr. 15 (L 71 spørgsmål 15 ),
som Folketingets Kommunaludvalg har stillet til inden-
rigs- og sundhedsministeren den 18. april 2005
Spørgsmål 15:
"Er det korrekt forstået, at i forbindelse med strukturreformen skal der ske
en serviceharmonisering til et fælles serviceniveau i de nye kommuner og
harmoniseringen skal ske inden for sammenlægningskommunernes nuvæ-
rende økonomiske rammer? "
Svar:
Jeg skal indledningsvis bemærke, at det foreliggende lovforslag (L 71) om
regionernes finansiering ikke berører de forhold, som er nævnt i spørgsm å-
let. Lovforslaget om regionernes finansiering fastsætter regler om regioner-
nes økonomi og finansiering.
Med hensyn til spørgsmålet om serviceniveauet i de nye kommuner, der
etableres i forbindelse med kommunalreformen, er det klart, at der inden for
den enkelte nye kommune skal etableres et fælles serviceniveau for hele
kommunen. Det vil indebære en harmonisering af de tidligere kommuners
serviceniveau til det nye, fælles niveau.
Udgangspunktet vil være, at det skal ske inden for sammenlægningsko m-
munernes nuværende økonomiske rammer.
Det skal endvidere bemærkes, at reformen ud over sammenlægning af
kommuner til nye, større enheder, også indebærer en række opgave - og
finansieringsændringer for kommunerne herunder overførsel af en del af
den amtskommunale beskatning til kommunerne. Der vil samtidig hermed
blive gennemført en udligningsreform for kommunerne. Samlet set vil disse
opgave- og finansieringsændringer kunne medføre visse byrdefordeling s-
mæssige forskydninger mellem kommunerne.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Dato:
11. maj 2005
Kontor:
2.ø.kt.
J.nr.:
2004-240-16
Sagsbeh.:
NMJ
Fil-navn:
str2/L 71 s 15