Besvarelse  af  spørgsmål  nr.   2  (L  71  –  spørgsmål  2 ), som  Folketingets Kommunaludvalg har stillet til inden- rigs- og sundhedsministeren den 30. marts 2005 Spørgsmål  2: "Ministeren bedes kommentere notatet fra Fyns Amts budgetafdeling ved- rørende  kommunernes  fremtidige  medfinansiering  af  regionernes  udgifter på sundhedsområdet, jf. L 71   – bilag 4." Svar: Ad incitamenter Jeg  vil  gerne  understrege,  at  målsætning en  med  den  kommunale  medfi- nansiering som fremgår af forslag til sundhedslov (L 74) helt overordnet  er at give kommunerne et synligt og forpligtende ansvar for de opgaver med relation til sundhedsområdet, de allerede i dag varetager  - samt give dem et fornuftigt og veldoseret incitament til at arbejde mere målrettet med tilbud som alternativ til sygehusindlæggelse. Det er efter min opfattelse ikke muligt - i hvert fald ikke på nuværende tid s- punkt  -  at  afgrænse  medfinansieringsmodellen  til  kun  at  vedrøre  meget specifikke områder. F.eks. vil det være vanskeligt at afgrænse effe  kten af den forebyggende indsats til specifikke diagnoser. Regeringen  lægger  derfor  i  stedet  op  til  en  relativt  enkel  model,  hvor  de økonomiske  incitamenter  virker  f or  alle  typer  sygehusbehandlinger  samt konsultationer hos praktiserende læger, speciallæger, tandlæger m.v. Med en generel ordning lægges der op til, at kommunerne lokalt identificerer de områ der, hvor der med fordel kan etableres nye tilbud og øget samarb ejde. Samtidig taler hensynet til kapacitets- og udgiftsstyring for, at den kommu- nale  finansiering  på  marginalen  ikke  bliver  for  høj.    F.eks.  kan  en  ordning uden loft over medfinansieringen give en uhensigtsmæssig kommunal byr- defordeling  i  forhold  til  de  meget  dyre  behandlinger,  som  ikke  ville  kunne håndteres tilfredsstillende inden for rammen af den fremtidige udligningsr e- form. Høje  marginaltakster  i  forholdet  mellem  kommuner  og  regioner  kan  også skabe risiko for kassetænkning, således at økonomiske hens   yn lokalt kan blive dominerende i forhold til de fagligt funderede. Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: Kontor: 2.ø.kt. J.nr.: 2004-2400-16 Sagsbeh.: NMJ Fil-navn: str2/L 71 s 2

2 Det skal dog i den sammenhæng bemærkes, at det stadig er alene en l æ- gefaglig vurdering at afgøre, hvad en patient har behov for, herunder også en eventuel diagnosticering i sygehusvæsenet. Regeringen lægger i stedet op til, at der i regi af de kommende sundheds- koordinationsudvalg bliver etableret en tæt, lokal dialog om selve  indholdet af det samarbejde, der skal finde sted. Det gælder, som det fremgår af fo r- slaget  til  sundhedsloven,  f.eks.  samarbejdet  om  udskrivningsforløbene  for de  svage,  ældre  patienter,  forebyggelse  af  unødige  indlæggelser,  tr  æ- ningsområdet, indsa tsen for sindslidende m.v.   En fokusering på indhold frem for en løbende diskussion af takster   vil efter regeringens opfattelse lægge op til en mere hensigtsmæssig dialog. Med hensyn til de byrdefordelingsmæssige virkninger for kommunerne på Fyn skal det bemærkes, at regeringen i den kommende folketingssamling vil  fremlægge  forslag  til  en  reform  af  det  kommunale  tilskuds-  og  udlig- ningssystem, hvor der er taget hensyn til den endelige opgavefordeling og kommuneinddeling. Et af formålene med reformen  vil være at udjævne de afledte byrdefordelingsmæssige forskydninger mest muligt. Jeg skal understrege, at modellen for den kommunale medfinansiering na- turligvis  vil  blive  fulgt  løbende  af  Indenrigs -  og  Sundhedsministeriet  med henblik på at vurdere, om den opfylder formålene med ordningen. Ad administrative effekter Lovforslaget  lægger  ikke  op  til  nogen  væsentlig  meradministration  i  kom- munerne. Selve opgørelse n af de kommunale tilskud forudsættes således  at ske på baggrund  af  den  registrering  af  aktiviteten,  som  allerede  i  forvejen  lokalt foregår på de enkelte sygehuse og hos de praktiserende læger m.v.    via de eksisterende  og  velfungerende  patientadministrative  systemer  og  afreg- ningssystemer. Der er heller ikke lagt op til, at kommunerne skal udøve selvstændig re  g- ningskontrol  i  forhold  til  samtlige  de  patientkontakter  i  sundhedsvæsenet, som  registreres  i  disse  systemer.  Det  vedrører  i  alt  ca.  60  mio.  kontakter årligt  på  landsplan  på  sygehus   -  og  sygesikringsområdet .  Kontrollen  heraf varetages i regionerne, som i forvejen er underlagt revision. Med et veludviklet, elektronisk afregningssystem samt en hensigtsmæssig arbejdsdeling  mellem  de  centrale  sundhedsmyndigheder,  regionerne  og kommunerne er det ikke forventningen, at de administrative byrder forøges i nævneværdigt omfang.  Der bliver således  heller ikke brug for hverken at opbygge særlige administrative rutiner i kommunerne eller at anvende væ- sentligt flere ressourcer på at foretage de pågældende registreri  nger end i dag. Meningen er således ikke at fremsende 60 mio. regninger til komm u-

3 nerne  –  men  i  princippet  én  regning  pr.  kommune  pr.  m å ned  eller  pr.  år, svarende til 1300 afregninger om året på landsplan, heraf ca. 120 for Fyn.