Besvarelse af spørgsmål nr.   32 (L 71 – spørgsmål   32), som  Folketingets Kommunaludvalg har stillet til inden- rigs- og sundhedsministeren den 3. maj 2005 Spørgsmål  32: "Hvorfor skal reguleringen af bidragene i forslagets § 6 og § 3 ikke ske ved den sædvanlige løn  - og prisregulering?" Svar: Det er i besvarelsen forudsat, at spørgsmålet vedrører bidrag i henhold til lovforslagets §§ 6 og 7, som vedrører grundbidraget og udviklingsbidraget. Lovforslagets § 3 vedrører fastsættelsen af blokti lskuddet. Lovforslagets § 6 vedrører fastsættelsen af grundbidraget fra kommunerne til regionerne til finansiering af sundhedsområdet. § 7 vedrø  rer udviklings- bidraget fra kommunerne til regionerne til finansiering af regionernes udvik- lingsopgaver.  Bestemmelserne  om  fastsættelse  af  grundbidrag  og  udvik- lingsbidrag er parallelle. Størrelsen  af  det  årlige grundbidrag  henholdsvis  udviklingsbidrag fas  tsæt- tes i henhold til lovforslaget af regionsrådet efter drøftelse med kommune  r- ne i regionen. Lovforslaget indebærer, at regionsrådet ikke vil kunne ge n- nemføre  forhøjelser  af  bidragene  ud  over  satsreguleringsprocenten,  hvis 2/3 af kommunerne i regionen modsætter sig dette. Lovforslaget indebærer endvidere, at grundbidraget højst kan udgøre 1.500 kr.  pr.  indbygger  og  udviklingsbidraget  højst  200  kr.  pr.  indbygger  i  2003 pris-  og  lønniveau.  Disse  maksimumsgrænser  reguleres  efter  lovforslaget én gang årligt m  ed satsreguleringsprocenten. Satsreguleringsprocenten er valgt til disse bestemmelser med henblik på at sikre  et  klart  og  entydigt  grundlag  for  reguleringerne.  Satsreguleringspro- centen fastsættes hvert år i en bekendtgørelse fra Finansministeriet. Sat   s- reguleringsprocenten  er  et  udtryk  for  lønudviklingen  og  vil  dermed  have sammenhæng med udviklingen i de kommunale og regionale udgifter. Satsreguleringsprocenten  har  dog  i  denne  sammenhæng  den  ulempe,  at den først fastsættes i august måned, hvilket er meget    sent i forhold til den kommunale og regionale budgetlægning. Det overvejes på den baggrund at ændre den foreslåede reguleringsmekanisme, således at reguleringen kan lægges fast i forbindelse med regeringens forhandlinger med komm uner og regioner i juni mån ed.    Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: 17. maj 2005 Kontor: 2.ø.kt. J.nr.: 2004-2400-16 Sagsbeh.: NMJ Fil-navn: str2/L 71 s 32
2