1 TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Samråd i Folketingets Kommunaludvalg 12. maj 2005 vedrørende L 71, Forslag til lov om regionernes finansi e- ring (Indenrigs- og sundhedsministeren, Socialministeren og Undervisningsministeren) Titel Samråds tale Målgruppe Folketingets Kommunaludvalg Arrangør Folketingets Kommunaludvalg Taletid ca. 10 min. Tid og sted Torsdag den 12. maj 2005 5 min. efter afstemningerne, dog tidligst kl. 11.00 Folketinget –  værelse 2  -133

2 Disposition 1.    Indledning 2.    Opgave- og ansvarsfordeling mellem kommuner og regioner 3.    Rammeaftaler 4.    Konsekvenser af omlægningen 5.    Afrunding 1. Indledning Kommunaludvalget har bedt mig besvare følgende spørgsmål: ”Der ønskes en drøftelse af den omlægning af såvel det sociale område som specialundervisningen, der sker i forbindelse med kommunalreformen, samt konsekvenserne heraf. I den forbindelse ønskes også en drøftelse af hvorledes rammeaftalerne skal kunne indgås på et forsvarligt fagligt niveau, hvorledes der sker en fordeling af instituti onerne mellem region og kommuner og fina n- sieringen heraf”. Som indgang til den ønskede drøftelse vil jeg    - for så vidt angår specialunde  r- visningen –  opridse baggrunden for den opgave - og ansvarsfordeling mellem kommuner og regioner, der foreslås i L 108. Jeg vil derefter redegøre for rammeaftalernes tilblivelse og deres funktion for samarbejdet mellem kommunalbestyrelser og regionsråd, herunder kommune  r- nes finansiering af de regionalt drevne tilbud. Endelig vil jeg give en vurdering af, hvilke konsekvense r omlægningen af sp  e- cialundervisningen får for den faglige kvalitet, vi kender på området i dag. 2. Opgave- og ansvarsfordeling mellem kommuner og regioner Når myndigheds - og finansieringsansvaret for specialundervisningen til børn og voksne efter kommunalreformen skal ligge hos kommunalbestyrelse rne i de nye større kommuner, er det dels for, at beslutninger om specialundervisning træffes så tæt på borgerne som muligt, dels for at styrke sammenhængen me l- lem specialundervisning og den almindelige undervisnin g. Kommunerne overtager samtidig de nuværende amtslige specia   lskoler for børn og voksne –  med enkelte undtagelser:

3 Regionsrådene får forsyningspligten og driftsansvaret for de mest specialiser  e- de, lands- og landsdelsdækkende tilbud. Den lands  - eller landsdelsdækkende funktion henviser ikke blot til, at institutionerne i dag sælger pladser til andre amter, men også, at de tilbyder en ganske særlig og specialiseret ydelse i fo   r- hold til børn og voksne i specialundervisningen, som kun kan fås et eller ga  n- ske få steder i landet. Det gælder for eksempel døvblindeområdet (Døvblind e- centret i Aalborg og Geelsgaardskolen i Københavns Amt) og skoler med sæ   r- lige tilbud til døve og hørehæmmede (fx Fredericiaskolen og Nybor gskolen). Regionsrådene vil desuden som udgangs punkt få driftsa nsvaret for institutioner med tilbud til personer med tale-, høre - eller synsvanskeligheder, de såkaldte kommunikationscentre. Undtaget er kommunikationscentre beliggende i Kø- benhavns og Frederiksberg Kommune samt Bornholms Regionskommune. Kommunikationscentrene har typisk tilbud om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand til både børn og voksne med tale -, høre - eller synsvanskeligheder. Det skal de fortsat have. Aktiviteterne knytter sig dog for størstedelens vedkommende til  tilbud om voksenspecialundervisning. Placeringen i regionerne er foreslået ud fra et ønske om at tilgodese hensynet til brugerne –  idet disse institutioner både tilbyder ydelser efter lov om social service og ydelser efter undervisningslovgivningen - såle des at disse institutio- ner bevares samlet som én institution hos én myndighed. For de øvrige tilbud i den nuværende voksenspecialundervisning gælder det, at voksenspecialskolerne videreføres i kommunerne på samme måde som de amtskommunale folkeskoler. For deltagerne, der ofte har behov for offentlig service ud over specialundervisningen, giver denne placering en god sammen- hæng til blandt andet det sociale område, beskæftigelsesområdet og genoptr æ- ningstilbud, hvor de nye, større kommuner også får øget ansvar . Der sikres i øvrigt en sammenhæng i indsatsen for personer, der under hosp   i- talsindlæggelse har behov for specialundervisning, idet regionsrådene får a n- svaret for disse tilbud. Regionsrådene skal samtidig tilbyde en genoptræning   s- plan til patienter, der har et lægefagligt begrundet behov for fortsat genoptr  æ- ning efter endt sygehusbehandling (jf. Forslag til sundhedsloven –  L 74). Kommunalbestyrelsen vil desuden kunne indgå overenskomst med for ekse m- pel private skoler, institutioner eller andre kommunalbestyrelser om udførelsen af voksenspecialundervisning, ligesom amtsrådene gør det i dag. Ordblindeundervisningen lægges under lov om forberedende voksenundervi  s- ning (FVU) og får på den måde en naturlig sammenhæng til den øvrige vo k-

4 senundervisning, idet ansvaret for at sikre udbuddet placeres hos voksenud- dannelsescentrene (VUC). Jeg har fået mange henvendelser, blandt andet fra forældre til børn i amtsko m- munale specialskoler og fra brugerorganisationer, som udtrykker bekymring for de tilbud, der overgår fra at  være amtskommunale til at være kommunale. De bekymringer deler jeg ikke. For det første  overføres både økonomiske og personalemæssige ressourcer, som amtskommunerne i dag anvender i specialundervisningen, til kommuner- ne. Kommunerne vil derfor kunne opretholde det nødvendige faglige niveau. For det andet er det det samlede tilbud på de nuværende amtskommunale sp   e- cialskoler, der overgår til kommunal drift. Skolernes hverdag burde således i  k- ke blive væsentligt mærket af reformen. For det tredje løser kommune rne allerede i dag en stor del af specialundervis- ningsopgaverne som entreprenør for amtskommuner. I enkelte amter som Fr e- deriksborg og Storstrøm, har dette været hovedreglen i en lang årrække –  og med ganske stor succes. Mig bekendt er det ikke påvist, at  der er problemer med kvaliteten i de tilbud, som kommunerne driver, sammenlignet med de til- bud, som amtskommunerne driver. For det fjerde vil en fortsat regional forankring ikke give mulighed for en dy- namisk udvikling i tilbudsstrukturen med en øget sammen hæng mellem almen  - og specialundervisningen –  herunder øget rummelighed. Der vil snarere være tale om en cementering af en tilbudsstruktur, som udskiller et antal børn og voksne til undervisning væk fra deres naturlige nærmiljø. En placering i regionerne af de amtskommunale specialskoler vil ikke i sig selv skabe en yderligere sikkerhed for deres uændrede drift. Principperne er de samme for kommuner og regioner for drift af institutioner uden objektiv finan- siering. På den måde forstået, at kapaciteten alti   d vil skulle tilpasses det behov, der er for institutionernes tilbud på et givent tidspunkt. Og der vil altid være variation i antallet af elever og deltagere –  og i kommunernes behov for at henvise børn og voksne. Sådan er det i og for sig også i dag. Endelig skal det understreges, at det slet ikke ligger i lovforslaget, at alle speci- aliserede tilbud nedlægges, tværtimod. Der vil fortsat være behov for en række specialiserede tilbud til både børn og voksne. Fremover vil de nye, større kommuner blot drive dem, og hvis en kommunalbestyrelse ikke ser sig i stand til selv at løse en driftsopgave, kan den aftale med regionsrådet, at regionsrådet varetager driftsopgaven for kommunen. Denne mulighed på specialundervi s-

5 ningsområdet er dog begrænset til opgaver, der    ligger i naturlig tilknytning til regionens opgaver, så regionen har sæ   rlig kompetencer til at løse opgaverne. 3. Rammeaftaler Rammeaftalen er den årlige aftale mellem regionsrådet og kommunalbestyre  l- serne i regionen, og danner grundlag for regionens tilpasning af de undervis- ningstilbud, regionen har forsyningspligt og driftsansvar for. Rammeaftalerne omfatter kun de lands- og landsdelsdækkende tilbud samt kommunikationscentrene. Ikke driftsopgaver, som regionsrådet derudover v a- retager efter aftale med den enkelte kommunalbestyrelse. Rammeaftalerne vil for eksempel kunne omfatte beskrivelse af det samlede an- tal pladser og tilbud, som regionsrådet det kommende år stiller til rådi   ghed for kommunerne i regionen, udviklingsmål for regionens tilbud, aftale om fin an- siering, herunder takster for kommunernes køb af regionale pladser og aftale om håndtering af akut opståede behov. For at sikre et grundlag for regionernes planlægning skal hver kommunalbest  y- relse i regionen udarbejde en årlig redegørelse for kommunens f  orventede brug af pladser ved de regionale undervisningsinstitutioner. Redegørelsen skal o m- fatte de kommende 4 år. Det faglige udgangspunkt for rammeaftalerne er således kommunernes årlige redegørelser. Kommunen kan til udarbejdelsen af den årlige redegør   else gøre brug af ekspertise i sine egne skoler og institutioner, i pædagogisk  -psykologisk rådgivning (PPR) eller i forvaltningen. Og den kan få viden om elever og de  l- tagere fra de skoler og institutioner, som kommunen anvender i regionen eller i andre kommuner. På den måde er der et stærkt fagligt grundlag under såvel de år lige redegørelser som rammeaftalerne. Processen omkring tilblivelsen af rammeaftalen vil sikre en høj grad af åbe  n- hed og gennemsigtighed mellem alle kommunerne og dermed et stærkt fælles grundlag for at opnå enighed. Finansiering Som nævnt får kommunalbestyrelserne fuldt finansieringsansvar for specialu   n- dervisningen (dog undtaget specialundervisning til voksne under hospitalsind- læggelse). De skal derfor betale for alle de tilbud, som regi  onsrådene skal stille til rådi ghed.

6 Den takst, kommunerne skal betale, skal blandt andet dække driftsomkostni  n- ger for den samlede kapacitet i regionens tilbud, herunder også udgifter i fo r- bindelse med ubenyttet kapacitet, specielle driftsomkostninger til den enkelte institution, udviklingsomkostninger, administrationsudgifter samt anlægsudgi  f- ter. Rammeaftalen vil også kunne indeholde beskrivelse af, at der  –  som tillæg til basistaksten - fastsættes differentierede takster i forhold til kommunernes sp  e- cielle behov. Taksten reduceres for de lands- og landsdelsdækkende tilbud med en objektiv finansiering, som kommunerne også betaler. Den objektive finansiering skal beregnes sådan, at taksten ikke bliver så høj, at den afholder kommunerne fra at bruge tilbudene. På den anden side må taksten ikke blive så lav, at tilbuddet udnyttes i for stort og uhensigtsmæssigt omfang. De nærmere betalingsprincipper for kommunernes brug af de lands  - og lands- delsdækkende tilbud vil blive fastsat i en bekendtgørelse efter drøftel se med de regionale og kommunale parter. Den særlige regulering af taksterne med obje  k- tiv finansiering skyldes, dels at disse tilbud vil blive anvendt tværregionalt, hvorfor takstreguleringen ikke alene kan fastsættes i den enkelte regions ra  m- meaftale, dels at der er tale om meget specialiserede tilbud, som kommunerne ikke umiddelbart kan substituere med egne tilbud. Der vil tilsvarende blive fastsat nærmere principper for betalingen af regione  r- nes tilbud til personer med tale-, høre - eller synsvanskeligheder. Dog ikke med objektiv finansiering. Specialundervisningsområdet har ikke enkeltsager, der når op i så høje udgi f- ter, at der er behov for en refusionsordning som den, der planlægges på socia   l- området. 4. Konsekvenser af omlægningen Som det fremgår, er  det ikke vurderingen, at det faglige niveau vil blive svæ  k- ket. Snarere tværtimod. Der vil blive brugt lige så mange ressourcer fremover på specialundervisni  n- gen, som kommuner og amtskommuner i dag bruger. Når pengene ikke læng   e- re er bundet til at gøre tin gene på én bestemt måde  –  nemlig henvisning til am- tet –  kan kommunerne udnytte ressourcerne mere effektivt til enten at benytte eksisterende tilbud eller til at etablere nye og mindst lige så gode tilbud samt skabe en bedre sammenhæng til det almi  ndelige.

7 Borgernes sikkerhed for at få et kvalificeret tilbud vil også blive styrket med   etableringen af en national videns- og specialrådgivningsorganis ation: VISO; udvidet klageadgang, styrket tilsyn og evaluering samt de regionale udviklingsråd på social  - og specialundervisningsområdet. VISO VISO skal sikre den nødvendige vidensudvikling og  – formidling på specialu n- dervisningsområdet og socialområdet, ligesom VISO skal sikre, at kommuner, regioner, skoler og institutioner har adgang til specialiseret rådgivn ing og bi- stand til udredning på området. VISO vil komme til at betjene sig af et netværk af konsulenter og special  ister, der er placeret regionalt og lokalt med fingrene nede i fagligheden. VISO hjemles i Lov om social service. Der vil –  i samarbejde mellem social- ministeren og mig –  blive fastsat nærmere regler om VISO i en bekendtgøre   lse. Udvidet klageadgang Med L 108 foreslås udvidet adgang til at klage til Klagenævnet for vidtgående specialundervisning. Fremover vil det ikke blot være de tilbud, vi i   dag kender som vidtgående specialundervisning, der kan klages over. Også forældre og elever i kommunale specialklasser og specialskoler vil kunne klage. På den måde øges antallet af klageberettigede fra ca. 10.000 i dag til omkring 20.000 efter 1. januar 2007. Klagenævnet vil desuden blive klageinstans for vokse  n- specialundervisningen.

8 Tilsyn og evaluering Det kommunale tilsyn med folkeskolen vil, som beskrevet i regerings- grundlaget, blive suppleret af et uafhængigt Råd for evaluering og kvalitetsu   d- vikling af folkeskolen, som regeringen nedsætter. Rådet skal blandt andet følge og vurdere udviklingen i det faglige niveau i fo  l- keskolen og give årlige tilbagemeldinger til undervisningsministeren. Rådet understøttes af en ny statslig styrelse for evaluering og  kvalitetsudvikling. Styrelsen får til opgave at føre tilsyn med kvaliteten af kommunernes forval  t- ning af folkeskoleloven, men også at gennemføre evalueringer m.v. Disse kommende initiativer vil også omfatte specialundervisning og specialpædag   o- gisk bistand. Regionale udviklingsråd frem til 2010 Endelig vil jeg pege på, at de regionale udviklingsråd i en 4  -årig periode fra 1. januar 2007 skal følge udviklingen på socialområdet  og specialundervisning   s- området. Det giver et yderligere sikkerhedsnet under k valiteten . Udviklingsrådene skal én gang årligt rapportere til socialministeren og til mig. Rådenes rapport vil danne grundlag for, at jeg løbende kan vurdere, hvordan kommuner og regioner varetager deres opgaver på specialundervisningsomr å- det efter kommunalreformen, herunder hvordan rammeaftalerne fungerer som grundlag for samarbejdet mellem kommunalbestyrelser og regionsråd. 5. Afrunding Som det fremgår, vil der blive bedre sammenhæng ikke bare til almenunde   r- visningen, men også til andre sektorområder.   Og det er der brug for, så indsa t- sen over for de mennesker, der har behov for det, bliver endnu bedre. Den nye ansvars- og opgavefordeling vil gøre systemet mere gennemskueligt, så vi også kommer af med de gråzoner og den kassetænkning, der har sat me n- nesker i klemme i systemet. Og som nogle steder har medvirket til at vanske- liggøre sama rbejdet mellem kommuner og amtskommuner. Omlægningen af specialundervisningen, som følge af kommunalreformen, vil altså styrke området både fagligt og organisatorisk.