Der ønskes en udtømmende redegørelse for regeringens planer for de nuværende amters indtægter i den nye struktur:
- Hvad skal der ske med den amtslige grundskyld?
- Hvem skal overtage udskrivningen af amtsgrundskylden?
- Vil regeringen sikre, at den fulde amtsgrundskyld fortsat bliver opkrævet på et uændret grundlag?
- Hvordan vil den reducerede amtsgrundskyld for landbrugsjord blive håndteret?
- Hvad skal der ske med den nuværende amtsskat?
- Hvordan vil regeringen håndtere den del af amtsskatten, som skal overføres til kommunerne? Vil det ske med samme procentsats over hele landet, eller vil der blive taget udgangspunkt i de nuværende forskellige amtsskatteprocenter?
- Hvad udgør den gennemsnitlige procent for den del af amtsskatten, der skal overføres til kommuner?
- Hvordan vil det blive sikret, at kommuneskatten ikke stiger med mere/mindre end den del af amtsskatten, der skal overføres til kommunerne?
- Hvornår vil regeringen fremsætte forslag i Folketinget, som udmønter planerne for de nuværende amtsindtægter?
Dato: 19-05-2005
Status: Endeligt besvaret