Besvarelse af spørgsmål nr. 50 (L 71 –  spørgsmål    50), som  Folketingets Kommunaludvalg har stillet til inden- rigs- og sundhedsministeren den 25. maj 2005 Spørgsmål    50: "I bemærkningerne til lovforslaget er tabeller, der viser regionernes økon  o- mi  på  sygehusområdet.  Disse  tabeller  forekommer  ikke  at  beskrive  en sandsynlig udvikling. For det første er der ikke taget højde for, at d  e aktivi- tetsbestemte tilskud kan tænkes fordelt væsentligt anderledes. For det a  n- det – og vigtigere – forudsættes en realvækst på 1 eller 2 pct. i sundhed s- udgifterne. Ifølge Venstre valggrundlag og regeringsgrundlaget er der imi d- lertid kun lagt op til en realvækst på ca. 0,3 pct. p.a. svarende til akkumule- ret 2 mia. kr. over 4 år. Der ønskes derfor: - En bekræftelse på, at regeringsgrundlaget svarer til en vækst på 0,3 pct. i sundhedsudgifterne, eller alternativt ønskes oplyst, hvad må l- sætningen e llers er. - Et  udgiftsscenarium  baseret  på  denne  vækst  og  et  med  de  aktivi- tetsbestemte tilskud fordelt efter de planen regeringen måtte have. - En  opgørelse  af,  hvor  stor  en  akkumuleret  udgift,  der  er  til  sun d- hedsområdet med en realvækst på dels 1 pct. dels 2 pct. dels ak- kumuleret for perioden 2006-2009, dels for perioden 2006-2010. - Hvad skal en region gøre, hvis den konstaterer et underskud på dri f- ten af en institution på social- og undervisningsområdet?" Svar: I  bemærkningerne  til  lovforslaget  er  der  redegjort  for  en   beregning,  som illustrerer de byrdefordelingsmæssige virkninger for regionerne i en situat i- on, hvor der er indregnet en realvækst på sundhedsområdet på henholds- vis 1 og 2 procent om året fra og med 2003. Denne vækst er lavere end den realvækst, der har v  æret i sundhedsudgi f- terne  i  de  senere  år,  hvor  den  gennemsnitlige  årlige  realvækst  har  ligget mellem 2 og 3 pct. Det fremgår af regeringsgrundlaget ”Nye mål” fra februar 2005, at der over de  næste  4  år  tilføres  sygehusene  yderligere  2  mia.  kr.  til  bedre  k  valitet, mere aktivitet og kortere ventetider. Pengene tilføres i takt med, at en stø  r- re del af sygehusenes budgetter bliver baseret på princippet om, at ”pen- gene fø lger patienten”. Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: 1. juni 2005 Kontor: 2.ø.kt. J.nr.: 2004-2400-16 Sagsbeh.: NMJ Fil-navn: str2/L 71 s 50

2 Størrelsen af de   ressourcer, der samlet set vil  være til rådighed  på sund- hedsområdet i de kommende år vil helt generelt bero på den overordnede prioritering  af  ressourcer,  som  fastlægges  af  regeringen  og  Folketinget, eksempelvis som led i de årlige økonomiforhandlinger, finan slove m.v. På den  baggrund  finder  jeg  det  ikke  realistisk  at  give  mere  præcise  bud  på vækstprocenterne for de samlede sundhedsudgifter i de ko mmende år eller foretage yderligere beregninger heraf. De  akkumulerede  udgifter  til  sundhedsområdet  ud  fra  de  forudsætninger, der indgik i lovforslaget, med en realvæ kst på henholdsvis 1 og 2 procent for perioden 2006-2009 udgør   henholdsvis 4,2 mia. kr. og 8,7 mia. kr. De tilsvarende  tal  for  perioden  2006-2010  udgør  henholdsvis  7,0  mia.  kr.  og 14,5 mia. kr. Med hensyn til spørgsmålet om, hvad en region  skal gøre, hvis  den konsta- terer et underskud på driften af en institution på socialområdet har Social- ministeriet oplyst følgende: ”De  regionale  tilbud  på  socialområdet  finansieres  af  kommunerne.  Ud- gangspunktet  for  den  kommunale  finansiering  er  en  takstbetaling  for  det enkelte regionale tilbud, der fastsættes på baggrund af den samlede udgift, regionen vil have for typen af tilbud i forhold til rammeaftalen med kommu- nerne. Taksten  omfatter  alle  udgifter,  der kan  henføres til  det  enkelte  tilbud  eller type  af  tilbud.  I  bemærkninger  til  §  173  i  Forslag  til  lov  om  social  service præciseres  det,  at  taksten  bl.a.  skal  rumme  udgifter  til  udviklingsomkos t- ninger (uddannelse af personale, opkvalificering af tilbudet m.v.) ved driften af det pågældende tilbud, henførb  are administrationsudgifter samt udgifter ved ubenyttede pladser og eventuelt beredskab som led i at undgå venteli- ster. Finansiering  af  et  eventuelt  driftsunderskud  på  en  regional  institution  skal således aftales mellem regionen og kommunerne i den årlige rammeaftale og dæ kkes via en regulering af taksterne.” Med hensyn til spørgsmålet om, hvad en regionskal gøre, hvis den konst  a- terer et underskud på driften af en institution på undervisningsområdet har Undervisningsministeriet oplyst følgende: ”De lands- og landsdelsdækkende specialundervisningstilbud, som r egions- rådene  får  ansvar  for  at  drive  og  udvikle,  forudsættes  finansieret  af  kom- munerne – dels ved objektiv finansiering, dels ved den enkelte kommunes konkrete  betaling  i  forbindelse  med  henvisning  af  elever  til  de  regionale tilbud. Kommunikationscentre m.v., som regionsrådene ligeledes får ansvar for at drive og udvikle, finansieres udelukkende ved den enkelte kommunes konkrete  betaling  i  forbindelse  med  henvisning  af  elever  til  de  regionale

3 tilbud.  Principperne for betaling fastsættes  i  en bekendt gørelse  efter  drø  f- telse med de regionale og kommunale parter. Ifølge lovforslaget på undervisningsområdet (L 108 Forslag til lov om æ n- dring af lov om folkeskolen, lov om specialundervisning for voksne, lov om forberedende  voksenundervisning  (FVU-loven)  og  forskellige  andre  love (Udmøntning af kommunalreformen, for så vidt angår specialundervisning, forberedende  voksenundervisning,  ordblindeundervisning  m.v.))  skal  der indgås årlige rammeaftaler mellem regionsrådet og kommunalbestyrelserne i regionen om de lands- og landsdelsdækkende specialundervisningstilbud og om kommunikationscentre m.v. Rammeaftalen vil blandt andet indeholde aftale om kommunernes betaling for  brug  af  regionens  tilbud,  herunder  takster.  Til  grund  for  rammeaftalen lægges  kommunalbestyrelsernes  årlige  redegørelser  om  kommunens  fo  r- ventede  brug  af  pladser  ved  de  regionale  undervisningsinstitutioner  i  det kommende år og i de efterfølgende tre år. Betaling for de enkelte tilbud kan fastsættes i forbi ndelse med rammeafta- len, ligesom det af rammeaftalen kan fremgå, hvordan eventuelle situatio- ner  med  underskud  på  driften  af  et  specialundervisningstilbud  under  re- gionsrådets ansvar håndteres. Benyttelse af regionale tilbud forudsættes i øvrigt at indgå i d en enkelte kommunes prioritering i forbindelse med bud- getlægningen  og  overvejelserne  om  oprettelse  af  relevante  tilbud  i  eget regi.”