Indenrigs- og Sundhedsministeriet 23. februar 2005 Høringsnotat til   Folketingets Kommunaludvalg om Forslag til lov om kommunale borgerservicecentre Modtagne høringssvar Indenrigs- og Sundhedsministeriet har modtaget i alt 28 høring ssvar. Følgende myndigheder og organisationer (i alt 21) har afgivet bemærkninger: Advokatrådet,    Akademikernes    Centralorganisation,    Danmarks    Biblioteksforening, Dansk  Blindesamfund,  Dansk  Journalistforbund,  Datatilsynet,  De  Samvirkende  Invali- deorganisationer, Det Centrale Handicapråd, Det Kommunale Kartel, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd , Handel, Transport og Serviceerhvervene, HK kom- munal,  Holstebro  Kommune,  Høje -Taastrup  Kommune,  Institut  for  Menneskerettighe- der,  KL,  Kommunaldirektørforeningen  i  Danmark,   Københavns  Kommune ,  Landsfor- eningen af Landsbysamfund, Landsforeningen Kommunale Servicecentre og Landsor- ganisationen i Danmark. Følgende (i alt 7) har meddelt, at de ikke har bemærkninger til lovforsl  aget: Amtsrådsforeningen, Dansk Byggeri, Dansk Industri, Domstolsstyrelsen, Hovedstadens Udviklingsråd, Hovedstadens Sygehusfællesskab  og Statens Serum Institut. Følgende (i alt 18) har ikke afgivet høringssvar: Centralorganisationernes FællesUdvalg , Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Erhvervs- Fremme, Dansk Handel og Service, Dansk Transport og Logistik, Foreningen af Stats- amtmænd ,  Foreningen  af  Statsamtsjurister,  Frederiksberg  Kommune,  Håndværksr å- det, Kommunale tjenestemænd og overens komstansatte, Konkurrencestyrelsen, Land- brugsrådet,  Landdistrikternes  fællesråd,  Sammenslutning  af  Danske  Småøer,   Sam- menslutning  af  Landbrugets  Arbejdsgiverforeninger,  Stats-  og  Kommunalt  Ansattes Forhandlingsfællesskab,  Statsansattes Kartel og Sundhedskartellet. Bemærkninger    til lovforslaget I det følgende foretages en tværgående gennemgang af de politisk centrale forslag til æn dringer af lovforslaget, som er fremkommet i høringssvarene. Det skal bemærkes, at ud over de punkter, der omtales i det følgende,   er der - på bag- grund af høringsrunden og ministeriets egen kvalitetssikring af lovforslaget   - indarbej- det en række mere tekniske, herunder lovtekniske , ændringer i lovforslaget inden fre m- sætte lsen. Indenrigs-  og  Sundhedsministeriet  har  modtaget  høringssvar  vedrørende  plig  t  til  at oprette  borgerservicecentre,  udveksling  af  personoplysninger  internt  i  kommunen  og mellem  borgerservicecenteret  og  andre  myndigheder,  aktindsigt,  bibliotekernes  rolle  i forbindelse  med  borgerservicecentre,  tilgængelighed  for  handikappede  samt  komp e- tence og adgang til viden. Høringssvarene til de enkelte områder gennemgås tematisk nedenfor.

2 1. Pligt til at oprette borgerservicecentre Dansk  Journalistforbund  har  givet  udtryk  for,  at  lovforslaget  er  centralt  i  det  samlede lovkompleks,  fordi  lovens  bemærkninger  fastlægger  princippet  om,  at  kommunerne skal være borgernes indgang til hele den offentlige sektor. Forbundet anbefaler, at det indarbejdes i lovforslaget, at kommunerne skal tage denne opgave på sig. Bemærkninger   : Som nævnt i lovforslaget fi nder regeringen det vigtigt, at kommunalbestyrelserne over- vejer behovet for borgerservicecentre og i den forbindelse nøje vurderer, hvordan a r- bejdsprocesser, organisering og IT-understøttelse indrettes således, at den størst m  u- lige sammenhæng for borgerne  sikres, og den størst mulige effe ktivitet opnås. Mange kommuner har allerede i dag har oprettet tværfaglige servicebutikker. Landsfo r- eningen  af  Kommunale  Servicecentre  (LKS)  har  således  i  dag  127  medlemskommu- ner. Fremover vil der være ca. 100 kommuner. De  større kommunale enheder og de opgaver,  der  med  kommunalreformen  overføres  til  kommunerne,  giver  kommunerne bedre muligheder for at etablere borgerservicecentre eller opretholde og udbygge eksi- sterende  borgerservicecentre.  Endvidere fjerner lovforslaget  uhensigtsmæssige  jurid i- ske  barrierer  for  centrenes  varetagelse  af  administrative  borgerbetjeningsopgaver  for sig selv og for andre myndigheder. Lovforslaget giver hermed kommunalbestyrelserne et  incitament  til  at  træffe  beslutning  om  oprettelse  og  anvendels e  af  borgerservice- centre. Endvidere vil ministeriet understøtte dette yderligere ved i samarbejde med KL at  tage  initiativ  til  udarbejdelse  af  vejledningsmateriale  vedrørende  oprettelse  og  a n- vendelse af borgerservicecentre, der vil lette kommunernes arbejde hermed. På denne baggrund har høringssvaret ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget. 2.  Udveksling  af  personoplysninger  internt  i  kommunen  og  mellem  borgerser- vicecenteret og andre myndigheder Advokatrådet, Datatilsynet og Institut for Menneskerettigheder har fremsat bemærkni n- ger til lovforslagets regler om udveksling af oplysninger. 2.1. Valgfrihed i ansøgningssager Advokatrådet  foreslår,  at  det  undersøges,  i  hvilket  omfang  hensynet  til  effektivitet  og brugervenlighed kan imødekommes under  samtidig hensyntagen til beskyttelse af bor- gernes rent private forhold, f.eks. ved at den pågældende borger har valgfrihed mellem at lade sin ansøgning behandle af en fagforval tning eller borgerservicecenteret. Bemærkninger   : Forslaget ville forudsætte en  forpligtelse til at varetage de pågældende opgaver både i servicecenteret og i fagforvaltningen. En sådan dobbelt-administration udgør generelt ikke en hensigtsmæssig udnyttelse af kommunernes ressourcer. Endvidere  findes lov- forslagets  bestemmelser  om  udveksling  af  oplysninger  inden for  den kommunale for- valtning, jf. § 3, stk. 3, ikke at rejse retssikkerhedsmæssige betænkeligheder  . Service- centeret betragtes i ansøgningssager som en del af den fagforvaltning, som ellers ville

3 have  behandlet  sagen.  Servicecenteret  vil  ikke  uden  samtykke  kunne  indhente  fø l- somme oplysninger fra andre dele af den kommunale forvaltning eller fra andre myn- digheder  i  videre  omfang,  end  den  relevante  fagforvaltning  ville  kunne  efter  de  gæ l- dende  regler.  Det  bemærkes  endeligt,  at  bestemmelsen  ikke  giver  hjemmel  til  fri  ud- veksling af oplysninger mellem servicecenteret og fagforvaltningen, idet  udvekslingen af oplysninger skal være saglig og nø  dvendig. På denne baggrund har høringssvaret ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget. 2.2. Fravigelse af persondatalovens § 8, stk. 3 Datatilsynet anbefaler, at det meget nøje overvejes, om der er grundlag for at fravige persondatalovens § 8, stk. 3, i helt generel form. Tilsynet har i den forbindelse anført, at der er tale om en række i kke-konkretiserede opgaver, at det derfor ikke er muligt at overskue konsekvenserne, og at det ikke fremgår af lovforslagets bemærkninger, hvil- ke hensyn der nu – 4 ½ år efter vedtagelsen af persond  ataloven - taler for, at man i så ubestemt omfang sæ tter bestemmelsen i § 8, stk. 3, ud af kraft. Bemærkninger   : Servicecentrene  forventes  at  benytte  nogle  nye  og  mere  fleksible  arbejdsgange  end dem, som kendes i dag. Servicecentrene vil således kunne udføre opgaver på vegne af en anden myndighed, og / eller servicecenteret vil kunne udføre nogle dele af en opg a- ve, og en anden myndighed udføre de øvrige dele af samme opgave (integreret sag  s- behandlingsforløb).   Der henvises til de eksempler, som er nævnt i de almindelige b e- mærkninger, afsnit 4.6.1.,  nr. 1) – 3). Forvaltningslovens § 28 om videregivelse og per- sondatalovens § 8, stk. 3, tager udgangspunkt i en mere traditionel arbejdstilrettelæ g- gelse, hvor opgaven løses af en enkelt myndighed,  og ikke sådanne nye og mere flek- sible arbejdsgange. Det er af stor betydning for servicecentrene, som har mange for- skellige opgaver, at der gælder klare og administrerbare regler for dem. Lovforslagets § 3, stk. 1, 2 og 6, indeholder sådanne klare og administrerbare regler. Hertil kommer, at persondatalovens § 8, stk. 3, kun i et yderst begrænset omfang vil kunne finde anvendelse ved den udveksling af oplysninger mellem servicecentrene og andre myndigheder, ligesom videregivelse efter denne bestemmelse formentlig i langt de fleste tilfælde vil kunne ske uden samty kke. Der er således ikke tale om, at man i et ubestemt omfang sætter bestemme lsen ud af kraft. Det  bemærkes  endeligt,  at  reglerne  i  lovforslaget  ikke  giver  hjemmel  til  ubegrænset udveksling af oplysninger. Der er tale om situationer, hvor borgeren selv henvender sig til servicecenteret for, at dette kan løse en opgave for borgeren, og det er   – ligesom i forbindelse  med  de  gældende  regler   –  et  krav,  at  udvekslingen  af  oplysningerne  er saglig og nødvendig for, at servicecenteret kan løse opgaven for bo  rgeren. Endvidere er udveksling af oplysninger efter lovforslagets bestemmelser  efter ministeriets opfat- telse i overensstemmelse med finalité-princippet i persondatalovens § 5, stk. 2, jf. også pkt. 2.3., ad 1), nedenfor. På denne baggrund har høringssvaret ikke givet anledning    til ændringer i lovforslaget. 2.3. Forholdet til menneskerettighederne

4 Institut for Menneskerettigheder har på baggrund af reglerne i Den Europæiske Me n- neskerettighedskonvention (EMRK) art. 8 om respekt for privatlivet gjort følgende gæ  l- dende: 1)   Lovforslaget er udtryk for en udvikling mod begrænset frem for øget beskyttelse af den enkelte borgers rettigheder og retssikkerhed. Det er efter instituttets op- fattelse afgørende, at fornødenhedskravet i lovforslagets § 3, stk. 1, 2 og 3, u  d- fyldes med et saglighedskrav, et nødvendighedskrav samt et krav om iagttage l- se af persondatalovens § 5, stk. 1 (finalité-princippet). 2)   Det vil i praksis være nødvendigt at påse, at nødvendighedsvurderingen ind   e- holder  en  vurdering  af  samfundsmæssige  behov  i  at  udveksle  oplysninger   og af, om udvekslingen af personoplysninger i den konkrete sammenhæng er pr o- portional. Bemærkninger   : Ad  1)  Det  fremgår  af  lovforslagets  almindelige  bemærkninger,  afsnit  4.6.3.2.,  at udveksling    af    oplysninger    i    de    situationer,    som    er    omfattet    af    lovforslagets videregivelsesregler, efter     ministeriets     opfattelse     vil     være     berettiget     efter persondatalovens     §     5,     stk.     1 –     3,     herunder     således     finalité-princippet. Persondatalovens  bestemmelser  er  i  overensstemmelse  med  persondatadirektivet. Persondatadirektivets     princip     om     beskyttelse     af     personers     rettigheder     og frihedsrettigheder, og navnlig retten til privatlivets fred, er en præcisering og udvidelse af  principperne  i  Europarådets  konvention  af  28.  januar  1981  om  beskyttelse  af  det enkelte  menneske  i  forbindelse  med  databehandling  af  personoplysninger.  Såfremt videregivelsen  sker  efter  lovforslagets  §  3,  stk.  1,  2  eller  6,  vil  finalité-princippet  og ovennævnte  europarådskonvention   således  efter  ministeriets  opfattelse  være  ove r- holdt. Ministeriet kan tilslutte sig, at udveksling af oplysninger – såvel inden for kommunens forvaltning som mellem servicecenteret og en anden myndighed – kun må ske, såfremt det er nødvendigt og sa gligt. Et sådant nødvendigheds - og saglighedskrav er indeholdt i lovforslagets regler i § 3, stk. 1, 2 og 6, om, at udveksling af oplysninger kun kan ske i fornødent omfang. Dette er præciseret i bemærkningerne. Herudover bemærkes det, at lovforslagets videregivelsesregler alene finder anvende l- se i situationer, hvor der ved en mere traditionel arbejdstilrettelæggelse , hvor opgaven løses af en enkelt myndighed,  ikke ville være behov for udveksling af oplysninger, og de  gældende  videregivelsesregler  i  forval tningsloven  og  persondataloven  ville  derfor ikke finde anvendelse. Lovforslagets regler i § 3, stk. 1, 2 og 6, om udveksling af oplys- ninger mellem servicecenteret og en anden myndighed gælder således kun, hvor  ser- vicecentrene udfører opgaver på vegne af en anden myndighed og / eller servicecent e- ret udfører nogle dele af en opgave, og en anden m yndighed udføre r de øvrige dele af samme  opgave  (integreret  sagsbehandlingsforløb).   Der  henvises  til  de  almindelige bemærkninger, afsnit 4.6.1., nr. 1)  – 3). På baggrund   af høringssvaret   er bemærkningerne til § 3, stk. 1, 2 og 3, for en god o   r- dens skyld blevet præciseret, så det udtrykkeligt fremgår, at udvekslingen af oplysni n- ger skal være saglig og  nødvendig. Endvidere er bemærkningerne blevet præcis ret, så det udtrykkeligt fremgår, i hvilke situationer lovforslagets videregivelsesbestemme   l- ser finder anvendelse.

5 Ad 2): Som nævnt ovenfor under 1) vil udveksling af oplysninger efter ministeriets o p- fattelse kunne ske inden for rammerne af persondatalovens finalité-princip, personda- tadirektivet  og  Europarådets  konvention  af  28.  januar  1981  om  beskyttelse  af  det enkelte menneske i forbindelse med databehandling af personoplysninger. Der er efter ministeriets opfattelse ikke noget behov for, at myndighederne konkret vur- derer,  om  udveksling  af  oplysninger  efter  lovforslaget  opfylder  et  samfundsmæssigt behov eller er proportional. Dette skyldes karakteren af de situationer, hvor der kan ske udveksling efter lovforsla- gets regler. Reglerne finder kun anvendelse, hvor servicecentrene udfører opg aver på vegne af en anden myndighed, og / eller servicecenteret udføre r nogle dele af en op- gave,  og  en  anden  myndighed  udfører  de  øvrige  dele  af  samme  opgave  (integreret sagsbehandlingsforløb). Der henvises til  de eksempler, som er beskrevet i de alminde- lige bemærkninger, afsnit 4.6.1.,  nr. 1) – 3). Herudover er det som nævn t ovenfor under 1) et krav, at udvekslingen af oplysningerne er saglig og nødvendig for, at servicece n- teret overhovedet kan løse den opgave, som borgeren har anm odet om. Udveksling af oplysninger i sådanne situationer findes at være i samfundets  – og ikke mindst borgerens – interesse, og at være proporti onal. På denne baggrund har høringssvaret ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget. 3. Aktindsigt i interne dokumenter Institut  for  Menneskerettigheder  samt  Datatilsynet  har  fremsat  bemærkninger   vedrø- rende  bestemmelsen  i  lovforslagets  §  3,  stk.  5,  hvorefter  arbejdsdokumenter,  der  i henhold til offentlighedsloven og forvaltningsloven er interne, og som videregives til en anden myndighed efter lovforslagets § 3, stk. 1, 2 eller 6, bevarer deres interne karak- ter. 3.1. Forholdet til menneskerettighederne Institut for Menneskerettigheder har på baggrund af reglerne i Den Europæiske Me n- neskerettighedskonvention (EMRK) art. 8 om respekt for privatlivet gjort følgende gæ  l- dende: 1)   Med lovforslagets § 3, stk. 5, ifølge hvilken interne arbejdsdokumenter, der u d- veksles efter lovens regler, ikke mister deres interne karakter, åbnes for en be- grænsning i borgernes adgang til egne oplysninger. 2)   Myndighedernes mulighed for at afvise aktindsigt i interne arbejdsdokumenter, medmindre  der  er  tale  om  faktiske  oplysninger  af  væsentlig  betydning  for  s a- gens afgø relse, vil kunne være uforenelig med EMRK art. 8 i konkrete sager. Servicecentrene må efter instituttets opfattelse foretage en konkret vurdering i overensstemmelse  med  menneskeretlig  praksis,  herunder  af,  om  ansøgerens interesse er ”legitim”. Bemærkninger   :

6 Ad 1): Efter § 3, stk. 5, gælder l ovforslagets regel om undtagelse af aktindsigt i interne arbejdsdokumenter kun, når dokumenterne udveksles efter lovforslagets § 3, stk. 1, 2 eller 6, det vil sige, hvor et servicecenter udfører opgaver på vegne af en anden my n- dighed og / eller servicecenteret udfører nogle dele af en opgave, og en anden my n- dighed  udfører  de  øvr  ige  dele  af  samme  opgave  (integreret  sagsbehandlingsforløb). Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 4.6.1.,  nr. 1) – 3). Havde en myn- dighed ved en mere traditionel arbejdstilrettelæggelse udført (hele) opgaven selv,   ville reglerne om undtagelse af aktindsigt i interne arbejdsdokumenter derfor under alle om- stændigheder finde anvendelse . Borgeren stilles således ligesom, hvis opgaverne hav- de været løst mere traditionelt, dvs.   løses af en enkelt myndighed  ligesom i dag. Reg- len vil således f.eks. ikke have nogen betydning i de tilfælde, hvor servicecenteret løser kommunens egne opgaver. Ministeriet finder på den baggrund ikke, at bestemmelsen om interne arbejdsdokumen- ter giver anledning til retssikkerhedsmæssige betænkeligheder. Høringssvaret   har givet anledning til fremhævelse i bemærkningerne ti l lovforslaget af, at § 3, stk. 5, alene gælder i tilfælde, hvor interne arbejdsdokumenter udveksles efter lovens regler. Ad 2): Lovforslagets § 3, stk. 5, medfører, at offentlighedslovens  og forvaltningslovens almindelige  bestemmelser  om  undtagelse  af  aktindsigt  i  interne  arbejdsdokumenter finder  anvendelse  på  interne  arbejdsdokumenter,  der  udveksles  efter  lovens  regler. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention  er inkorporeret i dansk ret, jf. senest lovbekendtgørelse  nr.  750  af  19.  oktober  1998,  og  da nske  myndigheder  er  således forpligtede til at følge de regler og principper, som fremgår eller kan udledes af denne konvention. Dette gælder også kommunerne(s servicecentre) i det omfang, disse a d- ministrerer de regler om aktindsigt, som følger af offentli ghedsloven og forvaltningslo- ven. På denne baggrund har høringssvaret ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget. 3.2. Forholdet til indsigtsreglerne i persondataloven Datatilsynet  har  givet  udtryk  for  den  opfattelse,  at  bestemmelsen  i  lovforslagets  §  3, stk. 5, må antages at medføre en vis begrænsning i retten til indsigt i medfør af pe   r- sondataloven. Tilsynet går ud fra, at det er en tilsigtet konsekvens af forslaget. Tilsynet foreslår, at forholdet omtales i bemærkningerne til loven. Bemærkninge   r: Bestemmelsen  indebærer  en fravigelse  af  offentlighedsloven   og forvaltningsloven,  og den vil medføre en tilsvarende begrænsning i forhold til persondatalovens indsigtsre  g- ler, idet disse regler henviser til offentlighedsloven og forvaltningsloven. Det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger, at det efter ministeriets opfat- telse er en uhensigtsmæssig barriere for borgerservicecentrenes virksomhed, at selve overladelsen af en opgave bevirker, at der skal meddeles aktindsigt efter offentligheds- loven og forvaltningsloven.

7 Bestemmelsen vil som følge af sit formål medføre en tilsvarende begrænsning i forhold til persondatalovens indsigtsregler På  baggrund   af  høringssvaret  er   bestemmelsens  betydning  i  forhold  til  persondatalo- vens indsigtsregler nu yderligere præciseret i lovforslagets bemærkninger. 4. Bibliotekernes rolle i forbindelse med borgerservicecentre AC (Bibliotekarforbundet) og Danmarks Biblioteksforening har i deres høringssvar p e- get  på,  at folkebibliotekerne  i forvejen formidler kommunal  og  statslig  information  om samfundsforhold i øvrigt, at de nuværende godt 700 biblioteksafdelinger landet over i dag allerede varetager den del af de nye centres opgaver, som omfatter adgang til of- fentlig information i en åbningstid, der ligger ud over rådhusenes. De finder derfor, at det bør være en central beslutning, at der sikres koordination af den kommunale info  r- mationsindsats / at servicecentrene forankres i biblioteksorganisationen. Tilsvarende har Bibliotekslederforeningen over for Kulturministeriet givet udtryk for, at der flere steder med held er oprettet servicecentre i sammenhæng med folkebibliot e- kerne.  Kulturministeriet  har  videresendt  disse  bemærkninger  til  Indenrigs -  og  Sund- hedsministeriet. Bemærkninger: Forslaget  giver  ikke  anledning  til  ændringer.  Forslaget  er  allerede  muligt  at  imød  e- komme af den enkelte kommunalbestyrelse inden for lovforslagets rammer. På  denne  baggrund  har  høringssvarene  ikke  givet  anledning  til  ændringer  i  lovforsl a- get, idet muligheden for at oprette borgerservicecentre i tilknytning til folkebibliotekerne dog er tilføjet i de almindelige bemærkninger. 5. Tilgængelighed for handikappede Dansk  Blindesamfund,  De  Samvirkende  Invalideorganisationer  samt  Det  Centrale Handicapråd er positive over for borgerservicecentertanken. De har imidlertid i forskel- ligt omfang og form peget på følgende: 1)   Vigtigheden af, at kommunerne – især dem, som dækker et større geografisk o   m- råde – forpligtes til at oprette flere servicecentre 2)   Vigtigheden  af,  at  kommunerne  forpligtes  til  at  sørg e  for  fysiske  adgangsforhold med størst mulig ti lgængelighed for øje 3)   Vigtigheden af, at kommunerne i øvrigt gennemtænker indretning samt fysiske og tekniske faciliteter. DSI har særligt påpeget, at det er vigtigt at der i en vejledning om  servicecentre  tages  udgangspunkt  i  og  henvises  til  relevant  lovgivning,  stan- darder, vejledninger og anvisninger for tilgængelighed til såvel fysiske omgivelser som til IT- og kommunikationsteknologi. Bemærkninger   : Ad 1): Forslaget er allerede muligt at imø dekomme af den enkelte kommunalbestyrelse inden  for  lovforslagets  rammer.  Det  fremgår  endvidere  af  bemærkningerne,  at  det  i

8 områder af landet, hvor der af geografiske grunde kan være langt til rådhuset, må for- ventes, at nye, større kommuner i et eller andet omfang vælger   at oprette et eller flere borgerservicecentre  decentralt  i  kommunen  (jf.  de  almindelige  bemærkninger,  afsnit 3.2.). En egentlig pligt til at oprette flere centre vil udgøre en regulering af kommune r- nes arbejdstilrettelæggelse, hvilket bør undgås, navnlig   i en situation som den forelig- gende, hvor det må forventes, at kommunerne i vidt omfang frivilligt vil tage disse hen- syn. På  denne  baggrund  har  høringssvarene  ikke  givet  anledning  til  ændringer  i  lovforsl a- get. Ad 2): Der er allerede i byggelovgivningen fastsat en række bestemmelser vedrørende tilgængelighed til bygninger . Herunder er der i bekendtgørelse nr. 1250 af 13. dece m- ber  2004  fastsat  regler  om  tilgængelighedsforanstaltninger  i  forbindelse  med  omby g- ninger i eksisterende byggeri. Disse bestemmelser trådte i kraft den 1. januar 2005 og gælder, hvis der foretages en væsentlig anvendelsesæ   ndring af en offentlig bygning. På  denne  baggrund  har  høringssvarene  ikke  givet  anledning  til  ændringer  i  lovforsl a- get. Ad 3): Indenrigs- og Sundhedsministeriet har i lovforslaget stillet i udsigt, at ministeriet i samarbejde  med  KL  vil  udarbejde  vejledningsmateriale  vedrørende  oprettelse  og  a n- vendelse af borgerservicecentre (alm. bemær kninger, afsnit 1, sidste afsnit). Ministeriet er indstillet på at søge hensynet ti l tilgængelighed for handikappede nævnt i vejledni  n- gen. På  denne  baggrund  har  høringssvarene  ikke  givet  anledning  til  ændringer  i  lovforsl a- get. 6. Kompetence og adgang til viden I  flere  høringssvar  peges  på  vigtigheden  af,  at  personalet  i  servicecentren e  har  den fornødne komp etence til at løse opgaverne, og den adgang til viden, blanketter m.v., som er nødvendig for, at de kan udføre vejviserfunktioner   og andre opgaver i forhold til andre myndigheder. Dansk Journalistforbund har givet udtryk for, at tanken med lovforslaget er fremragen- de,  men  at  det  ikke  er forbundets  indtryk,  at kommunerne  vil  være  i  stand  til  at  løse opgaven  uden,  at centraladministrationen gennem  en særlig  informationsrådgivning s- enhed stiller ressourcer til rådighed. Det Kommunale Kartel har givet udtryk for, at lovforslaget indebærer et betydeligt b e- hov for kompetenceudvikling, bl.a. fordi der vil blive krævet et udvidet kendskab til flere områder, eksempelvis på skatteområdet. Kartellet er af den opfattelse, at der skal af- sættes mid ler hertil i lovforslaget. HK Kommunal anbefaler, at de kommunale borgerservicecentre har de økonomiske og personalemæssige ressourcer, der skal til, for at borgerservicecentrene kan have b e- myndigelse til at vurdere, hvornår en sag skal behandles i fagforvaltningen.

9 Holstebro  Kommune  har  peget  på  de  gode  erfaringer,  som  kommunen  har  haft  med opbygningen  af  et  web-baseret  informationsværktøj,  som  kan  anvendes  på  tværs  af kommunen  selv  samt  to  andre  kommuner.  Opbygningen  af  et  landsdækkende  web - baseret informationsværktøj vil skabe langt bedre forudsætninger for både uddannelse, samarbejde og kvalitetssikring i den administrative borgerbetjening. Et sådan informa- tionsværktøj skal indebære en ”forpligtelse” af myndighederne til at udforme og vedl   i- geholde de nødvendige informati oner. KL  har  anført,  at  i  det  omfang ,  borgerservicecentrene  skal  fungere  som  vejviser  og vejleder  i  forhold  til  andre  myndigheders  opgaver,  forudsætter  KL,  at  der  fra  statslig side stilles de nø dvendige redskaber til rådighed herfor. Landsforeningen  af  Kommunale  Servicecentre  har  givet  udtryk  for,  at  den  forøgede vejledningsforpligtigelse,  kommunerne  får  via  reformen,  også  vil  stille  øgede  krav  til videndelingssystemer,  kompetenceudvikling  af  personale  i  forhold  til  ekspertviden  på selvbetjeningssystermer generelt, og der vil medgå forholdsvis mere tid til den generel- le vejledning, herunder i borgerselvbetjeningssystemer. LO har anført, at det ikke fremgår af lovforslaget eller bemærkningerne hertil, hvordan man  vil  forebygge,  at  en  ”afgørelse”  truffet  af  servicecenteret  bliver  ”omstødt”  af  en statslig myndighed, herunder hvilke tiltag med hensyn til opkvalificering af personalet, man har overvejet. Bemærkninger   : De  enkelte  kommunalbestyrelser  træffer  selv  beslutning  om,  hvilke  dele  af   den  kom- munale sagsbehandling der skal varetages i henholdsvis servicecentrene og de kom- munale fagforvaltninger, samt i hvilket omfang kommunens servicecentre skal varetage opgaver  på  vegne  af  andre  myndigheder.  Kommunalbestyrelsen  har  –  ligesom  på kommunens øvrige forvaltningsområder  – ansvaret for, at der er tilstrækkeligt kvalific e- ret personale til løsningen af kommunens opgaver. Med de nye, større og mere bær   e- dygtige kommuner er der grundlag for en generel styrkelse af personalets kompetence. Kommunerne har allerede i dag efter forvaltningslovens § 7, stk. 2, en forpligtelse til at videresende henvendelser til rette myndighed. Kommunerne har endvidere i regi af de kommunale biblioteker et godt overblik over det offentlige område på tværs af sekto- rerne i kraft af bibliotekernes almene informations- og it-kompetencer. Hertil kommer, at der løbende arbejdes med udviklingen af internetbaserede systemer samt samme n- kobling af eksisterende portaler, selvbetjeningssystemer og informationssystemer med generelle oplysninger om den offentlige sektor. Der henvises bl.a. til det arbejde, som finder  sted  i  regi  af  danmark.dk  og  KMD’s  Netborger.  I  relation  til  vejviserfunktioner  i forhold til andre myndigheder må det således forventes, at der vil være den fornødne kompetence til stede i kommunerne, og at der er – og vil blive – udviklet en række re d- skaber, som kommunerne kan benytte. Med hensyn til egentlig sagsbehandling for en anden myndighed, jf. lovforslagets § 2, stk. 2, vil dette bero på en konkret aftale med denne. Det vil naturligt indgå som en del af denne aftale, hvordan det sikres, at de pågældende medarbejdere har den fornødne kompetence og de nødvendige redskaber, hvilket vil afhænge af den konkr  ete opgave.

10 I  lyset  af  de  ressortændringer,  som  vil  blive  genn emført  på  skatteområdet,  overvejer Skatteministeriet for tiden, hvordan den fornødne uddannelse m.v. af det kommunale personale kan sikres. På den baggrund har høringssvarene ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.