Besvarelse  af  spørgsmål  nr.   13  (L  72),  som  Folketin- gets Kommunaludvalg har stillet til indenrigs- og sund- hedsministeren den 7. april 2005 Spørgsmål  13: "Hvordan får borgerne som minimum den samme retssikkerhed som i dag, når flere bestemmelser i offentlighedslov og forvaltningslov fraviges? " Svar: Lovforslaget berører offentlighedslov og forvaltningslov på følgen   de områ- der: 1)   Lovforslagets  §  3,  stk.  3,  om  fravigelse  af  samtykkekrav  i  ansø g- ningssager fraviger forvaltningslovens § 29 2)   Videregivelsesreglerne  i  lovforslagets  §  3,  stk.  1,  2  og  6, træder  i stedet for forvaltningslovens § 28 og persondatalovens § 5, stk. 1 – 3, §§ 6 – 8 og § 11, stk. 1. 3)   Lovforslagets § 3, stk. 5, om aktindsigt i interne arbejdsdokumenter udvider anvendelsesområdet for offentlighedslovens § 7 og forval t- ningslovens § 12. Ad 1: Lovforslagets § 3, stk. 3 (samtykkekrav i ansøgningssager) Med hensyn til rækkevidden og begrundelsen for bestemmelsen  henvises der til besvarelsen af spørg smål  nr. 15. Som det fremgår af besvarelsen af spørgsmål    nr. 15 mener jeg ikke, at lov- forslagets  §  3,  stk.  3, om  borgerservicecenteret  udveksling  af  oplysninger med  den  relevante  fagforvaltning  giver  anledning  til  nogle  retssikkerheds- mæssige betænkeligheder, eller at den i øvrigt strider mod de he  nsyn, som ligger bag bestemmelsen i forvaltningslovens § 29. Ad 2: Lovforslagets § 3, stk. 1, 2 og 6 (videregivelsesregler) Borgerservicecentrene  forventes  at  benytte  nogle  nye  og  mere  fleksible modeller  for  arbejdstilrettelæggelse  end  dem,  som  kendes  i  dag.  Borger- servicecentrene  vil  således  kunne  udføre    administrative  borgerbetjenings- opgaver på vegne af en anden myndigh ed,  ligesom borgerservicecenteret Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: 3. maj 2005 Kontor: 2.k.kt. J.nr.: 2004-2200-21 Sagsbeh.: abt Fil-navn: LKS/FT-beh./Spm13.L72.svar
2 og en anden myndighed vil kunne udføre  hver sin del af samme administra- tive borgerbetjeningsopgave (integreret sagsbehandlingsforløb). Der henv i- ses til de eksempler, som er nævnt i de almindelige bemærkninger, afsnit 4.6.1., nr. 1) – 3). Der henvises endvidere til eksempel 2 og 3, som er be- skrevet  i  besvarelsen  af  spørgsmål    nr.  7.  Videregivelsesreglerne  gælder kun,  såfremt  borgerservicecenteret  og  den  anden  myndighed  indgår  i  en sådan model for arbejdstilrettelæggelse. Lovforslagets § 3, stk. 1, 2 og 6, gælder dog ikke, hvis et borgerservicecen- ter ønsker at indhente følsomme oplysninger   fra andre myndigheder til brug for  behandlingen  af  en  ansøgningssag.  Hvis  f.eks.  et  borgerservicecenter indhenter følsomme oplysninger fra  politiets pasregister til brug for behand- lingen af en pasansøgning, vil der skulle indhentes samtykke efter forval t- ningslovens § 29. Dette gælder uanset, at borgerservicecenteret og politiet behandler  hver  sin  del  af  den  pågældende  ansøgningssag  i  et  integ   reret sagsbehandlingsforløb. Der henvises også til eksempel 3 i besvarelsen af spørg smål nr. 7. Lovforslagets  §  3,  stk.  1,  2  og  6,  afviger  ikke  fra  forvaltningslovens  eller persondatalovens regler om videregivelse af oplysninger, for så vidt angår ikke-følsomme oplysninger. Lovforslagets  §  3,  stk.  1,  2  og  6, afviger  heller  ikke  fra  persondatalovens regler for så vidt angår   følsomme oplysninger, der udveksles uden for det sociale  område,  jf.  nedenfor  om  persondatalovens  §  8,  stk.  3.  Følso mme oplysninger  vil  normalt  også  efter  de  gældende  regler  i  persondataloven kunne udveksles uden samtykke mellem et borgerservicecenter og en an- den myndighed i de situationer, hvor borgerservicecenteret udfører admin i- strative  borgerbetjeningsopgaver  på  vegne  af  en  anden  myn dighed,  eller hvor borgerservicecenteret og en anden myndigheder udfører hver sin del af samme administrative borgerbetjeningsopgave, såfremt udvekslingen er nødvendig og saglig for opgavevaretagelsen eller  sker med henblik på ko n- trol med borgerservicecenterets opgavevaretagelse. Lovforslaget § 3, stk. 1, 2 og 6, fraviger den særlige bestemmelse i person- datalovens  §  8,  stk.  3  (videregivelse  af  elektronisk  behandlede  følsomme oplysninger fra forvaltningsmyndigheder, som udfører opgaver inden for det sociale område ) samt forvaltningslovens § 28, stk. 1 og 2 (videregivelse af manuelt behandlede følsomme oplysninger) . Videregivelse af følsomme oplysninger efter persondatalovens § 8, stk. 3, og forvaltningslovens § 28, stk. 1 og 2, kan ske, 1)   hvis borgeren giver skriftligt samtykke hertil, 2)   hvis videregivelse sker til varetagelse af private eller offentlige inte- resser, der klart overstiger hensynet til de interesser, der begrunder hemmeligholdelse,  herunder  hensynet  til  den,  oplysningen  angår (værdispringsreglen), eller
3 3)   hvis  videregivelsen  er  et  nødvendigt  led  i  sagens  behandling  eller nødvendig for, at en myndighed kan gennemføre tilsyns  - eller kon- trolopgaver. Herudover kan videregivelse ske, hvis det følger af  lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov, at oplysningen skal videregives, Forvaltningslovens § 28 om videregivelse og persondatalovens § 8, stk. 3, tager udgangspunkt i en mere traditionel arbejdstilrettelæggelse,  hvor hver myndighed  løser  sine  egne  opgaver,  og  hvor  udveksling  af  oplysninger derfor  sker  med  henblik  på  løsningen  af  en  anden  opgave  end  den,  som oplysningerne oprindeligt indgik i. Ved  de  nye  modeller  for  arbejdstilrettelæggelse  samarbejder  borgerser- vicecenteret og en anden myndighed netop om løsningen af samme  admi- nistrative borgerbetjeningsopgave. Det gælder f.eks., hvis en borger indle- verer  en  ansøgning,  som  indeholder  følsomme  oplysninger,  til  et  borge  r- servicecenter  med  henblik  på,  at  borgerservicecenteret  bistår  med  udfy  l- delsen,  og  borgerservicecenteret  herefter  videresender  den  til  rette  myn- dighed. Efter min opfattelse bør der  derfor altid kunne ske udveksling af oplysninger mellem  de  involverede  myndigheder  i  de  situationer,  hvor  borgerservice- centeret  udfører  en   administrativ  borgerbetjeningsopgave  på  vegne  af  en anden  myndighed,  eller  hvor  borgerservicecenteret  og  en  anden  myndig- hed  udføre r  hver  sin  del  af  en  sådan  opgave,  hvis  det  er  sagligt  og  nø d- vendigt for opgavevaretagelsen eller sker med henblik på  kontrol med bor- gerservicecenterets opgavevaretagelse. Efter min opfattelse er det i disse særlige  tilfælde  hverken  nødvendigt  eller  hensigtsmæssigt  at  indhente  et skriftligt samtykke, ligesom der ikke synes at være noget behov for at for e- tage en konkret afvejning af modstående int eresser. Dette er baggrunden for bestemmelserne i lovforslagets § 3, stk. 1, 2 og 6. Jeg er således  af den opfattelse, at forslaget ikke giver anledning til retssik- kerhedsmæssige  betænkeligheder  i  relation  til  borgerne.  Det  bemærkes  i øvrigt,   at  der  i  en  lang  række  tilfælde  vil  være  tale  om  videresendelse  af ansøgningsskemaer og lign. materiale  fra et borgerservicecenter i tilfælde, hvor borgeren selv henvender sig til et borgerservicecenter med henblik på, at  borgerservicecenteret  hjælper  borgeren  videre  med  en  sag,  som  skal behandles af en anden myndighed. Der henvises til eksempel 2 i besvarel- sen  af  spørgsmål  nr.  7.    Det  vil  efter  min  vurdering  i  almindelighed  fore- komme  uforståeligt  for  borgeren,  hvis  borgerservicecenteret  i  den  forbi n- delse  anmoder  om  et skriftligt  samtykke for,  at sagen  eller materialet kan blive sendt videre til rette myndighed. Jeg er endvidere af den opfattelse, at konsekvenserne af disse af lovforsla- gets bestemmelser kun vil have relativ begrænset betydning  for borgerne, fordi der efter min vurdering kun i yderst begrænset omfang  vil være situa-
4 tioner, hvor videregivelse af følsomme oplysninger  uden samtykke ikke ville kunne ske inden for rammerne af forvaltningslovens § 28 og persondatalo- vens  §  8,  stk.  3.  Der  henvises  til  bemærkningerne  til  lovforslaget,  afsnit 4.6.3.1. Endelig kan udveksling af oplysninger kun ske, hvis udvekslingen af oplys- ninger er saglig og nødvendig. Ad 3: Lovforslagets § 3, stk. 5 (aktindsigt – interne arbejdsdokumenter bevarer deres interne karakter) Bestemmelsen gælder alene, hvis der sker udveksling af  et internt arbejds- dokument  mellem  et  borgerservicecenter  og  en  anden  myndighed,  hvor borgerservicecenteret  udfører  en  administrativ  borgerbetjeningsopg ave  på vegne  af  den  anden  myndighed,  eller  hvor  borgerservicecenteret  og  den anden myndighed udføre r hver sin del af en sådan  opgave, jf. lovforslagets § 3, stk. 1, 2 eller 6. Med  hensyn  til  begrundelsen  for  bestemmelsen  henvises  der  til  besvarel- sen af spørg smål  nr. 12. Jeg er af den opfattelse, at lovforslagets § 3, stk. 5, om aktindsigt i interne arbejdsdokumenter  ikke  indebærer,  at  borgerens  retssikkerhed  forringes. Bestemmelsen  indebærer,  at  borgeren  ikke  vil  kunne  blive  bekendt  med interne  overvejelser (overvejelser  som måske  –  måske  ikke  – fører  til  n o- get), som borgeren heller ikke i dag ville kunne blive bekendt med, idet op- gaverne i dag varetages af en enkelt myndighed, og der derfor ikke er be- hov  for  udveksling  af  interne  arbejdsdokumenter.  Borgeren  har  fortsat samme adgang til aktindsigt som i dag i dokumenter med oplysninger ved- rørende  sagens  fakt iske  omstændigheder,  der  er  af  betydning  for  sagens afgørelse  (§  6 -notater),  ligesom  borgerne  har  samme  ret  til  indsigt  som  i dag  i  oplysninger  vedrørende  sagens  faktiske  omstændigheder,  der  er  af væsentlig betydning for sagens afgørelse / sagsforholdet, u  anset oplysnin- gerne indgår i et internt arbejdsdokument (ekstraheringspligt). Der henvises til besvarelsen af spørgsmål   nr. 12. Samlet set er jeg af den opfattelse, at lovforslagets regler om fravigelse af samtykkekrav  i  ansøgningssager ,  om  videregivelse  af  oplysninger  og  om aktindsigt (interne arbejdsdokumenters bevarelse af deres interne karakter) ikke  indebærer  retssikkerhedsmæssige  betænkeligheder,  idet  de  alene finder anvendelse i de særlige situationer, som er beskrevet ovenfor.