Bidrag til betænkning vedr. L 74 sundhedsloven Behandling af traumatiserede flygtninge. Rehabilitering af traumatiserede flygtninge indgår som en af sygehusvæse- nets  opgaver.  Dette  er  bl.a.  en  opfølgning  på  anbefalingerne  fra  arbejd s- gruppen om rehabilitering af traumatiserede flygtninge og på økonomiaft a- len for 2002 mellem den daværende regering og  Amtsrådsforeningen. Arbejdsgruppen anbefalede i sin rapport fra 2001, at der indenfor sygehus- lovens rammer stilles et særligt tværfagligt   og tværkulturelt rehabilitering s- tilbud til rådighed for en nærmere afgrænset kreds af traumatiserede   per- soner, og at der etableres frit valg til de daværende tre centre OASIS, C E- PAR og RCT-Jylland inden for nærmere fastlagte økonomiske rammer. Der er tale om et specialiseret tilbud, som supplerer de øvrige tilbud i amt s- kommunal  og  kommunal  regi.  Det  særlige  behandling stilbud  bør  således alene  tilbydes  personer,  hvor  de  øvrige  eksisterende  behandlingstilbud  er utilstrækkelige. I forbindelse med økonomiaftalen  mellem den daværende regering og a m- terne for 2002 tilførtes den amtskommunale økonomi 40 mio. kr. med he  n- blik  på  en  gradvis  udbygning  af  behandlingstilbud  til  traumatiserede  flygt- ninge. Amtskommunerne kan vælge selv at etablere behandlingstilbuddet i sygehusvæsenet  eller  benytte  private  institutioner  som  led  i  lø  sningen  af opgaven. Fra  1. januar  2005  er  der  indført frit  valg  til  de to  centre OASIS  og  RCT - Jylland.  Der  vil  endvidere fra  1. januar  2006  blive  indført frit  valg til  RCT - København. Genoptræning efter sundhedslovens § 141. Sundhedslovforslagets § 141 fastlægger  en klar og utvetydig ret for patien- terne  til  genoptræning  i  overensstemmelse  med  den  genoptræning  splan, som regionerne er forpligtet til at udarbejde til enhver patient, der efter ud- skrivning fra sygehus har et lægefagligt begrundet behov for genoptr æ ning, jf. lovforslagets § 85. I de obligatoriske sundhedsaftaler mellem region og kommune,  skal  der  sikres  et  sammenhængende  forløb.  Det  vil  bl.a.  blive sikret  ved  formaliserede  retningslinjer  for  kommunikationen  i  forbindelse med udskrivning. Klagemulighederne  på genoptræningsområdet  adskiller  sig  ikke fra klage- mulighederne på sundhedsområdet i øvrigt. Faglige klager vedr. genoptræ- ning kan således indbringes for Sundhedsvæsenets Patientklagenævn, og Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: 3. juni 2005 Kontor: 2.s.kt. J.nr.: 2004- Sagsbeh.: llg Fil-navn: Dokument 2

2 klager over serviceniveauet kan indbringes for den politisk ansvarlige myn- dighed (her kommunalbestyrelsen). Som  det  fremgår  af bemærkningerne  til  sundheds lovforslagets  §  141,  vil der  blive  fastsat  regler  om  patienternes  valgmuligheder  i  forhold  til  den genoptræning,  kommunerne  får  ansvaret  for.  Patienterne  er  i  medfør  af sundhedslovforslaget § 87 - ligesom i dag -  sikret frit sygehusvalg i de til- fælde,  hvor det af genoptræningsplanen fremgår, at der er behov for speci- aliseret genoptræ ning i sygehusregi. Det vil i en bekendtgørelse blive fastsat, at p atienterne herudover har mu- lighed for - hvor det af genoptræningsplanen fremgår, at der er behov for ”almindelig genoptræning”   - at vælge mellem de  genoptrænings tilbud, bo- pælskommunen har etableret eller indgået aftale om, og  at væ lge genop- træning stilbud på andre kommuners institutioner. Når  den  nye  kommunale  opgavevaretagelse  har  fundet  sit  leje,  efter  at sundhedsloven er trådt i kraft, vil det være oplagt at vurdere, hvorvidt der er grundlag  for  yderligere  styrkelse  af  patienternes  frie  valg  på  genoptræ- ningsområdet, herunder frit valg til private tilbud. Sammenhængen i    sundhedsvæsenet. Kommunalreformen indebærer, at kommunerne får en styrket rolle i sund- hedsvæsenet. Kommunerne får således et medansvar for sundhedsvæs e- nets finansiering, og de får selv ansvar for genoptræning efter udskrivning og for alkohol- og misbrugsbehanding. Derfor er det afgørende, at de initi a- tiver, der skal sikre kvalitet, sikkerhed og sammenhæng ikke alene kommer til at gælde for regionernes, men også for kommunernes del af sundheds- væs enet. Dette er sikret i lovforslaget. Bestemmelserne om kvalitetsudvikling og IT i § 194 vedrører udtrykkeligt såvel regionernes som kommunernes opgave- varetagelse. På  det  generelle  kvalitetsområde  er  Den  Danske  Kvalitetsmodel  et  afgø- rende initiativ. Udbredelsen af akkreditering efter modellen vil starte i syge- hussektoren, men perspektivet er klart, at det også skal omfatte praksissek- toren og kommunerne. Tilsvarende gælder for initiativerne på IT-området – elektronisk  patientjournal,  kommunikationsstandarder  og  sundhedsporta- len. For  så  vidt  angår  patientsikkerhed  er  det  i  forbindelse  med  lovens  vedta- gelse besluttet, at ordningen evalueres efter to år, bl.a. med henblik på en vurdering af, hvordan og hvornår ordningen skal udvides til at omfatte pri- mærsektoren og det ko mmunale område. Reglerne om patientklager gælder allerede for alle autoriserede sundhed s- personer, uanset hvilken sektor de arbejder i.

3 Endelig er det afgørende sigte med lovforslagets regler om samarbejde og obligatoriske aftaler, at regioner og kommuner skal sikre sammenhæng og samarbejde i sektorernes konkrete arbejde i de enkelte regioner. Patienters ret til at indberette utilsigtede hændelser. I forbindelse med den enighed, som regeringen i januar 2003 opnåede med Socialdemokratiet,  Dansk  Folkeparti,  Det  Radikale  Venstre  og  Kristeligt Folkeparti, blev det aftalt, at patientsikkerhedssystemet efter 2 års drift skul- le evalueres med henblik på at vurdere, hvordan patienter og pårørende vil kunne inddrages under ordningen. Patientsikkerhedsordningen trådte i kraft den 1. januar 2004 og har nu væ- ret i drift i lidt over 1 år. Ministeriet er i samarbejde med Sundhedsstyrelsen i  færd  med  at   forberede  den  evalueringsordning,  som  blandt  andet  skal undersøge muligheden for at give patienter og pårørende adgang til at ra  p- portere  utilsigtede  hæn delser  og  fejl  til  ordningen.  Når  denne  evaluering foreligger i foråret 2006, tages der stilling til, hvordan  og hvornår patienter og pårø rende kan inddrages under ordningen. Sundhedsstyrelsens godkendelseskompetence vedr. lands- og lands- delsfunktioner. Sundhedsstyrelsens kompetence til at stille krav til og godkende placerin- gen  af  lands-  og  landsdelsfunktioner  (ll-funktioner)  findes  i  sundhedslov- forslagets § 209. Sundhedsstyrelsen  varetager  allerede  efter  de  nu  gældende  regler  den overordnede  planlægni ng  af  ll-funktionerne  i  Danmark.  Styrelsen  udarbej- der med nogle års mellemrum en specialevejledning efter indgående drøf- telser mellem fagfolk på de enkelte områder og amterne/H:S. Vejledningen angiver, på hvilke sygehuse de enkelte højt specialiserede funk tioner pla- ceres.  Denne  vejledning  følges  som  den  helt  overvejende  hovedregel  af amterne/H:S. Hvis et amt ønsker at oprette en ll -funktion, som ikke er for- udset  i  vejledningen,  vil  det  altid  ske  efter  en  forhandling,  ligesom  det  vil være tilfældet ved væsen   tlige ændringer i eksisterende ll -funktioner. Speci- aleplanlægningen  har  således  præg  af  en  samarbejdsproces.  Ministeren har imidlertid – og det vil i praksis være efter Sundhedsstyrelsens indstilling -  som  en  ”nødbremse” mulighed for  at  bestemme,  hvor  en  b  estemt  slags patienter skal behandles og dermed mulighed for at lukke for behandlingen andre steder, jf. sygehuslovens § 13, stk. 5. Bestemmelserne  i  lovforslaget  styrker  styrelsens  beføjelser  derved,  at  ll - funktioner  udtrykkeligt  skal  godkendes,  og  at  en  sådan  godkendelse  kan inddrages. Men det er stadig en forudsætning, at processen vil foregå i et samarbejde med fagfolk og regioner, og at der i langt de fleste tilfælde vil være enighed mellem regioner og styrelse om planlægningen. Sama  rbejdet om planlæg ningen understreges af bestemmelserne i § 208 om det rådgi- vende  udvalg  for  specialeplanlægning  med  deltagelse  af  de  lægefagl  ige selskaber og regionerne. Drøftelserne i udvalget vil v æ re en vægtig del af grundlaget for Sundhedsstyrelsens godkendelser m.v. efter § 209.

4 Beføjelserne   efter   §   209   indebærer,   at   styrelsen   skal   godkende   ll  - funktionernes  placering  på  sygehuse,  altså  ikke  blot  f.eks.  på  regioner. Baggrunden er, at kravene til en ll-funktion sjældent alene knytter sig til den enkelte sygehusafdeling, der er tale om. De højt specialiserede funktioner fordrer  meget  ofte  tilstedeværelse  på  samme  sygehus  af  og  samarbejde med  en  række  andre  afdelinger  på  tilgrænsende  områder  og  adgang  til hjælpe - og specialfunktioner på højt niveau. Derfor indgår de samlede rele- vante faciliteter og funktioner på sygehuset i grundlaget for styrelsens vej- ledning  –  og  efter  forslaget  for  godkendelserne.  Dertil  kommer,  at  ll- funktionernes  geografiske  placering  i  sagens  natur  har  betydning  også uden  for  egen  region.  Også  regionerne  vil  selvsagt  være  opmærksomme på disse sammenhænge. Derfor må det forventes, at der helt overvejende vil  være  enighed  me llem  styrelse  og  regioner  også  om  den  geografiske placering af ll-funktioner.   Psykiatri. Psykiatrien  lægges   på  linje  med  andre  læ gelige  specialer  i  regionerne sammen med den øvrige del af det behandlende sundhedsvæsen. Ansv  a- ret for den sociale indsats for sindslidende samles i kommunen. Med  sundhedsloven  bliver  det  obligatorisk  for  kommuner  og  regioner  at indgå  sundhedsaftaler  med  det  formål  at  sikre  samordning  og  sammen- hæng for de sindslidende, som har behov for en samlet indsats, som går på tværs af to myn dighedsniveauer. For regioner og kommuner bliver det her- efter et obligatorisk element i disse sundhedsaftaler at fastlægge  ansvaret for at koordinere indsatsen for de såkaldte dobbeltdiagnosepatienter, som ved siden af deres sindslidelse har et misbrug. Specialtandpleje efter sundhedslovens § 134. Sundhedslovforslagets  § 134  fastlægger   kommunernes  pligt  til  at  give  et specialiseret  tandplejetilbud  til  sindslidende,  psykisk  udviklingshæmmede m.fl., der ikke kan udnytte de almindelige tandplejetilbud i børne - og ung- domstandplejen, praksistandplejen eller i omsorgstandplejen.   Det vil (ligesom i dag) fremgå af den kommende bekendtgørelse vedrøre  n- de  specialtandpleje,  at  sindslidende,  psykisk  udviklingshæmmede  m.fl.  vil kunne  henvises  direkte  til  specialtandpleje.  Den  målgruppe,  der  vil  kunne henvises direkte til specialtandpleje, vil være den samme som i dag. Det vil samtidig  blive  fastsat,  at  personer,  der  er  henvist  til  specialtandpleje,  og som  efter  tandlæg   efaglig  visitation  og  rådgivning  i  specialtandplejen  ikke skønnes  at  have  behov  for  specialiseret  behandling,  kan  henvises  til  b e- handling i omsorgstandplejen eller i sygesikringstandplejen. Det vil ligesom i dag blive fastsat i en bekendtgørelse, hvad specialtandpl e- jetilbudet skal omfatte (indholdet). Der vil blive tale om, 1) individuel og kol- lektiv forebyggelse inklusiv hjælp til og instruktion i tandpleje for den enke l- te patient samt systematisk undervisning, oplysning m.v. til nøglepersoner omkring  patienten.  Herudover  skal  tilbuddet  omfatte  2)  undersøgelse  af tand-, mund- og kæberegionens sundhedstilstand med individuelt fastsatte intervaller, samt 3) behandling af læsioner , sygdomme og funktionsforstyr-

5 relser  i  tand-,  mund-  og  kæberegionen,  således  at  denne  bevares  i  god funktionsdygtig stand under hensyntagen til den enkeltes samlede tilstand.