Besvarelse  af  spørgsmål  nr.   12  (L  74),  som  Folketin- gets Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sund- hedsministeren den 18. marts 2005 Spørgsmål  12: "Vil den enkelte borger fremover have ret til vederlagsfri fysioterapi i fornø- dent  omfang,  eller  vil  regionerne  og  Danske  Fysioterapeuter  i  en  honore- ringsoverenskomst  have  mulighed  for  at  påvirke   serviceniveauet  for  den enkelte  borger  gennem  forskellige  begrænsninger  i  retten  til  behandling  i fornødent omfang?" Svar: Den  vederlagsfri  fysioterapi  er  et  supplement  til  det  almindelige  tilbud  om lægeordineret fysioterapi. Den vederlagsfri fysioterapi skal imødekomme et behov for vedligeholdelse af færdigheder hos handicappede personer med medfødt eller arvelig lidelse, erhvervede neurologiske lidelser, fysiske ha n- dicap  som  følge  af  ulykke  eller  nedsættelse  af  led  -  eller  muskelfunktion som  følge  af  inf lammatoriske  gigtlidelser.  Den  nærmere  afgrænsning  af persongruppen fastlægges i retningslinier udstedt af Sundhedsstyrelsen og i Indenrigs- og Sundhedsministeriets bekendtgørelse om tilskud efter syg e- sikringsloven til fysioterapeutisk behandling. Som ved det almindelige tilbud om lægeordineret fysioterapi  er det lægen, som henviser patienter til vederlagsfri fysioterapi. Det  gives  ikke  med  baggrund  i  sundhedsloven  overenskomstens  parter,  i dette tilfælde Sygesikringens Forhandlingsudvalg og Danske Fysiot erapeu- ter,  adgang til  at  begrænse  retten til  vederlagsfri fysioterapeutisk  behand- ling i forhold til de persongrupper, som er afgrænset i Indenrigs og Sund- hedsministeriets bekendtgørelse og Sundhedsstyrelsens retningslinier. Jeg skal i øvrigt henvise til m it svar på spørgsmål nr. 11. Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: 12. april 2005 Kontor: 3.s.kt. J.nr.: 2005-119-26 Sagsbeh.: TNE Fil-navn: Svar L 78 s 12.doc