Besvarelse  af  spørgsmål  nr.   13  (L  74),  som  Folketin- gets Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sund- hedsministeren den 18. marts 2005 Spørgsmål  13: "Hvorledes  vil  ministeren  sikre,  at  serviceniveauet  efter  §§  65-70  ikke  be- grænses gennem forhandlinger om en honoreringsoverenskomst?" Svar: Jeg vil gerne understrege, at der med sundhedsloven ikke lægges op til at serviceniveauet i praksissektoren forringes gennem overenskomstsystemet eller i øvrigt  på anden vis. Tværtimod er det hensigten med kommunalr e- formen  at  styrke grundlaget for  at  opretholde  et fortsat  højt  serviceniveau også i praksisse ktoren. De opgaver, som efter sygesikringsloven er henlagt til Sygesikringens For- handlingsudvalg (SFU) videreføres  af nyoprettede Regionernes Lønnings - og Takstnævn,  jf.  §  37  i  lov  om  regioner.  Dette nævn får,  som  SFU  hidtil har haft det, ansvaret for at forhandle overenskomster om de samlede vil- kår for at drive praksis for regionerne. Regionerne indstiller 5 medlemmer til nævnet, kommunerne 2, finansmini- steren 1 og indenrigs- og sundhedsministeren 1 medlem. De statslige med- lemmer  af  nævnet  kan  modsætte  si g  nævnets  beslutninger,  idet  statslig modsættelse forventes kun at ske i helt særlige tilfælde. Indenrigs-  og  Sundhedsministeriets  medlem  i  nævnet  kan  bl.a.  modsætte sig nævnets beslutninger om overenskomster for praksissektoren af sund- hedsfaglige hensyn, jf. at overenskomster for praksissektoren omfatter me- get andet end takster og honorarer. Dermed sikrer sundhedsloven de cen- trale sundhedsmyndigheder  indflydelse på det sundhedsfaglige in dhold og serviceniveauet i overenskomsterne for praksissektoren. Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: 12. april 2005 Kontor: 3.s.kt. J.nr.: 2005-119-26 Sagsbeh.: TNE Fil-navn: Svar L 78 s 13.doc