Besvarelse  af  spørgsmål  nr.   130  (L  74),  som  Folketin- gets Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sund- hedsministeren den 26. april 2005 Spørgsmål  130: "Ministeren  bedes  oplyse,  om  det  veluddannede  personale  inden  for  bl.a. diabetes- og hjerteområdet, som i øjeblikket har deres funktion på sygeh   u- sene,  forventes  overført  til  de  kommende  sundhedscentre  el ler  fortsat  vil henhøre under den sygehusbaseret genoptræning  ." Svar: En af målsætningerne med kommunalreformen er at give kommunerne et større ansvar og flere opgaver på sundhedsområdet. Oprettelsen af 5 reg   i- oner  med  ansvar  for  sygehusbehandling  vil  sammen  med  den  generelle behandlingsteknologiske  og  strukturelle  udvikling  betyde  mere  specialise- rede sygehuse. Derfor vil vi med kommunalreformen samtidig sikre borger- ne sundhedstilbud i nærmiljøet. De  sundhedstilbud,  kommunerne  har  ansvar  for  efter  reformen,  er  dels nogle  nye  opgaver,  f.eks.  genoptræning  og  misbrugsbehandling,  dels  op- gaver de allerede har i dag, f.eks. i sundhedsplejen og hjemmesygeplejen. Om  kommunerne  vælger  at  organisere  en  del  af  deres  opgaver  i  sund- hedscentre,  og  hvordan  det  i  det  hele  taget  nærmere  skal  gribes  an  i  de nye kommuner, fastlægges ikke fra centralt hold. Det skal netop tilpasses de  lokale  forhold  i  den  enkelte  kommune,  og  derfor  lovgives  der  ikke  om sundhedscentre.   Kommunerne får med reformen  en ny opgave på sundhedsom rådet, idet de får ansvaret for al genoptræning efter patientens udskrivning fra sygehus. Kommunerne kan tilbyde genoptræningen ved egne institutioner eller efter aftale med regionen, andre kommuner  eller private leverandører. Fremgår det  af  genoptræningsplanen,  at  der  er  behov  for  specialiseret,  ambulant genoptræning, skal kommunen tilbyde genoptræningen på sygehus. Overførsel af personale i forbindelse med reformen  - herunder overførsel af personale til genoptræningsopgaver  - vil ske i henhold til forslag til lov om visse procedurespørgsmål i forbindelse med kommunalreformen.   Fordelin- gen af personale vil finde sted efter det generelle princip ”personalet følger opgaverne”.  Der  skal  efter  procedureloven  være  udkast  til  delingsa ftaler mellem  regioner  og  kommuner  den  1.  januar  2006,  jf.  min  besvarelse  af spørgsmål 86. Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: 4. maj 2005 Kontor: 2.s.kt. J.nr.: 2005-1200-59 Sagsbeh.: HES Fil-navn: Dokument 4