Besvarelse  af  spørgsmål  nr.   140  (L  74),  som  Folketin- gets Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sund- hedsministeren den 2. maj 2005 Spørgsmål: "Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 28. april 2005 fra LO Fag- lige Seniorer, jf. L 74     – bilag 41." Svar: LO  Faglige  Seniorer  anfører  følgende  hovedsynspunkter  i  deres  henve  n- delse af 28. april 2005 til Folketingets Sundhedsudvalg: 1.   LO Faglige Seniorer udtrykker sin tilfredshed med, at kommunerne overtager ansvaret for forebyggelse, men udtrykker samtidig sin be- kymring for, om kommunerne får de nødvendige økonomiske mi   dler til den samlede kommunale opgavevaretagelse. 2.   Foreningen  ønsker   oplyst  hvilke  objektive  kriterier,  der  ligger  til grund for tildelingen af bloktilskud til regionerne, samt oplyst, hvor- dan det sikres, at kommuner med mange kortuddannede, arbejds- løse  og  langtidssyge  m.v.  ikke  stilles  ringe re  i  forhold  til  at  kunne prioritere omsorg og pleje til de svageste.   3.   Foreningen mener, at der er behov for i sundhedsloven nærmere at definere det, de kalder sundhedshuse. Foreningen ser sundhedshu- se   som   en   form   for   velfærdshus,   hvor   borgernes   behov   for forebyggelse,   sundhedsfremme,   genoptræning   og   vedligeholdel- sestræning sættes i ce ntrum. 4.   Foreningen finder, at det er positivt, at kommunerne overtager an- svaret for  al genoptræning,  når  patienten  er  udskrevet fra  sygeh u- set, men finder ikke, at der med sundhedslovforslaget sker en klar ansvarsfordeling mellem den almindelige og specialiserede genop- træning. Derudover ønsker Foreningen oplyst  , om det i fremtiden vil være muligt for kommunerne at ”omvisitere” den ældre til en anden genoptræning  end  den  genoptræning,  som  den  udskrivende  læge har visiteret til. Endelig efterlyser Foreningen en garanti for, at ingen venter mere end to uger på genoptræning.     5.   Foreningen foreslår, at man i sundhedsloven  indarbejder et særskilt punkt 8 i lovens formålsbeskrive lse i § 2, hvor man sikrer behovet for ”nærhed og tilgængelighed til sundhedsydelser”. Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: 9. maj 2005 Kontor: 3.s.kt. J.nr.: 2005-119-26 Sagsbeh.: TNE Fil-navn: Sp 140.doc

2 Ad 1: Jeg kan oplyse, at der i forbindelse med kommunernes styrkede ansvar på forebyggelses- og genoptræningsområdet overføres    ressourcer til kommu- nerne med udgangspunkt i, hvor store udgifter der i dag bruges på opg a- verne, jf. det udvidede totalbalanceprincip. Hertil kommer, at kommunerne med  baggrund  i  det  nye  aktivitetsafhængige  kommunale  tilskud  til  sund- hedsydelser  i  regionerne  forventes  at  få  tilført  i  størrelse   sordenen  ca.  7½ mia. kr. Jeg  skal  i  øvrigt  henvise  til  mine  tidligere  svar på  spørgsmål  61  og  63 (L 74). Ad 2: Jeg  kan  oplyse,  at  de  nærmere  regler  om  det  regionale  udgiftsbehov  på sundhedsområdet, som skal anvendes til fordeling af den del af det regi o- nale bloktilskud, der er afsat til sundhedsområ det, er fastlagt i § 4 i forslag tillov om regionernes finansiering (L 71). Jeg skal således henvise hertil. Jeg henviser til mit svar på spørgsmål 38    (L 74) for så vidt angår spørg   s- må let om hvordan det sikres, at kommuner med mange langtidssyge m.v. ikke stilles ringere i forhold til at kunne prioritere omsorg og pleje til de sva- geste, Ad 3: En af målsætningerne med kommunalreformen er at give kommunerne et større ansvar og flere opgaver på sundhedsområdet. Opr   ettelsen af 5 regi- oner  med  ansvar  for  sygehusbehandling  vil  sammen  med  den  generelle behandlingsteknologiske  og  strukturelle  udvikling  betyde  mere  specialise- rede  sygehuse.  Derfor  vil  vi  med  sundhedsloven  samtidig  sikre  borgerne sundhedstilbud i nærmiljøet. De sundhedstilbud, kommunerne får  ansvar for efter reformen, er dels nog- le nye opgaver, f.eks. genoptræning og misbrugsbehandling, dels opgaver de  allerede  har  i  dag,  f.eks.  i  sundhedsplejen  og  hjemmesygeplejen.  Om kommunerne  vælger  at  organisere  en  del  af  deres  opgaver  i  sundheds- centre,  og  hvordan  det  i  det  hele  taget  nærmere  skal  gribes  an  i  de  nye kommuner,  fastlægges  ikke  fra  centralt  hold.  Det  skal  netop  tilpasses  de lokale forhold i den enkelte kommune, og derfor lovgives der ikke om sund- hedscentre. Jeg skal i øvrigt henvise til mit svar på spørgsmål 64 (L 74). Ad 4: Der  bliver  med  sundhedsloven  fastlagt  et  klart  ansvar  på  genoptræning s- området, idet kommunerne får myndigheds  - og finansieringsansvaret for at tilbyde  genoptræning   i  overensstemmelse  med  den  genoptræning splan, som regionerne er forpligtet til at udarbejde til enhver patient, der efter ud- skrivning fra sygehus har et lægefagligt begrundet behov for genoptr æning, jf. sundhedslovens §§ 85 og 141. Dermed bliver kommunerne også forpli g- tet til at yde genoptræning  i overensstemmelse med genoptræning splanen –  kommunerne  har  således  ikke  mulighed  for  at  ”omvisitere”  patie nterne.

3 Jeg kan endelig oplyse, at regeringen ikke har planer om at indføre en sæ  r- lig behandlingsgaranti på genoptræningsområd  et. Jeg skal i øvrigt henvise til mine svar på spørgsmål 9 og 111 (L 74). Ad 5: Jeg kan oplyse, at formålsbestemmelsen i sundhedslovforslagets § 2, nr. 1 fastslår, at loven fastsætter kravene til sundhedsvæsenet med henblik på at sikre respekt for det enkelte menneske, dets integritet og selvbestemmelse og at opfylde behovet for let og lige adgang til sundhedsvæsenet. Med  denne  bestemmelse  fastslås  altså  den  målsætning  om  ”næ    rhed  og tilgængelighed til sundhedsydelser”, som jeg er enig med foreningen i, og som  jeg  også  mener,  hele  sundhedsreformen  afspejler,  nemlig  sikring  af relevante sundhedsydelser tæt på borgeren.