Besvarelse  af  spørgsmål  nr.    201  (L  74),  som  Folketin- gets Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sund- hedsministeren den 26. maj 2005 Spørgsmål    201: "Ministeren  bedes  oplyse  hvilken  mere  konkret  personkreds  eller  instans, ministeriet  forestiller  sig  skal  kunne  foreskrive  ”et  lægefagligt  begrundet behov for genoptræning " jf. §§ 85 og 141. Der tænkes her i særlig grad på eksempelvis  hjerneskadeproblematikken,  hvor  der  kan  være  behov  for langvarig  genoptræning,  og  hvor  det  konkrete  genoptræningsbehov  kan udkrystallisere sig længe efter udskrivning fra primært behandlende syg  e- hus. Svar: Med sundhedsloven videreføres den nugældende sygehuslovs bestemme  l- se om udarbejdelse af genoptræningsplaner til patienter, der har et læg  e- fagligt begrundet behov for fortsat genoptræning efter udskrivning fra syg e- hus. Genoptræningsplanen er patientens sikkerhed for en målrettet indsats også i forhold til den træning, der foregår efter udskrivning fra sygehuset. Det  er  et  grundvilkår  for  ordination  af  behandling til  syge  mennesker  på sygehuse – herunder genoptræning  – at det sker på lægens  ansvar. Sam- tidig er det også helt sikkert, at opgaven - udarbejdelse af genoptræning s- planer -  sker og fortsat vil ske i et tværfagligt samarbejde mellem de fa g- grupper, der er relevante, typisk ergoterapeuter og fysioterapeuter. Med kommunalreformen får kommunerne et mere samlet ansvar for rehabi- litering af mennesker med funktionsnedsættelse. I det øjeblik patienten har forladt sygehuset, er det kommunens ansvar at sikre den videre rehabilite- ring.  Som  jeg  også  har  understreget  i  tidligere  svar,  sker  rehabiliteringen efter  mange  forskellige  lovgivninger  –  genoptræningen   som  ydelse  efter sundhedsloven er én af dem. For så vidt angår hjerneskadeområdet, er rehabiliteringsindsatsen ogsåher reguleret efter forskellige lovgivninger. Det afspejler netop, at patienternes behov for rehabilitering kan være langvarigt og ændre sig over tid i forhold til fysisk genoptræning, kognitiv træning, taleundervisning, revalideringsin  d- satser osv. I overensstemmelse med anbefalingerne i Sundhedsstyrelsens redegørelse  om  behandling  af  traumatiske  hjernesk ader  og  tilgrænsende lidelser  fra  1997  er  der  i  dag  oprettet  hjerneskadesamråd.  Disse  samråd har  til formål  at  sikre et sammenhængende og kvalificeret,  opfølgende ti  l- bud  til  patienterne  efter  hospitalsfasen.  Når  regioner  og  kommuner  med Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: 1. juni 2005 Kontor: 2.s.kt. J.nr.: 2005-1200-59 Sagsbeh.: HES Fil-navn: Dokument 3

2 sundhedsloven  fremover  er  forpligtede  til  at  samarbejde  om  genoptræ- ningsindsatsen  er  der  således  på  hjerneskadeområdet  de  fleste  steder etableret  et  samarbejde,  hvor  der  allerede  er  gode  forudsæ tninger  for  at skabe sammenhæng og kvalitet i hele rehabilitering sindsatsen over for den enkelte patient. I medfør af lov om social service etableres som led i kommunalreformen en national  videns-  og  specialrådgivningsorganisation,  VISO.  I  VISO  indgår bl.a. Videnscenter for Hjerneskade. VISO vil blive organiseret som en net- værksorganisation . VISO vil til  løsning af sine opgaver inddrage den rel e- vante ekspertise fra de miljøer , hvor ekspertisen er og udvikles. I den for- bindelse vil VISO også kunne inddrage ekspertise og viden af den karakter, der nu findes i de amtslige hjerneskadesamråd i sine rådgivningsfunktioner over  for  kommunerne  og  over  for  borgere  med  følger  efter  en  erhvervet hjerneskade. Etableringen af VISO betyder, at både borgere og kommuner får mulighed for rådgivning i de mest specialiserede og komplicerede enkeltsager, lige- som VISO får til opgave at sikre og udvikle viden til brug for rådgivningen.