Besvarelse af spørgsmål  nr. 26 (L 74), som Folketin- gets Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sund- hedsministeren den 21. marts 2005 Spørgsmål 26: "Ministeren bedes tilsende udvalget en oversigt over de nye initiativer i for- hold til den nuværende lovgivning, der er indehold i den nye sundhedslov." Svar: Sundhedslovforslaget indeholder følgende nye initiativer , som dels har bag- grund i kommunalreformen, og dels har anden baggrund. Sundhedslovforslaget: Afsnit II Retten til ydelser efter loven Sygesikringslovens § 1, stk. 2 om offentlig sygesikring for søfarende er ændret, jf. § 10 i sundhedsloven. Ændringen indebærer, at der er indfø jet en direkte lovhjemmel til, at medsejlende ægtefæller og børn omfattes af loven. Dette har hidtil været fastsat i bekendtgøre   l- se. Det nuværende sygesikringsbevis gælder som dokumentation for retten til ydelser efter sygesikringsloven, jf. sygesikringslovens § 5. Med sundhedslovforslaget samles 15 love i én lov. Lovforslagets s § 13 fastslår, at der skal udstedes et bevis, der som n oget nyt skal gælde som dokumentation for retten til alle sundhedslovens ydelser. Afsnit III Patienters retsstilling Det foreslås med sundhedslovforslaget, at læger ansat i sygehu s- væsenet kan videregive oplysninger om konkret sygehusbehandling af patienter til patientens alment praktiserende læge mhp. at sikre sammenhæng i patientforløb, jf. lo  vforslagets § 42, stk. 2, nr. 2. ´Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: 12. april 2005 Kontor: 2.s.kt. J.nr. 2400-1200-59 Sagsbeh.:JVB Fil-navn:   Sp. 26.doc

2 Afsnit V Praksissektorens ydelser Med lovforslagets § 59 er aldersgrænsen for selvstændigt valg af sikringsform sænket fra 16 år til 15 år, således at børn og unge me l- lem 15-18 år kan vælge  sikringsform uden samtykke fra forældre- myndighedsindehaveren. Herved er aldersgrænsen harmoniseret med den 15 års grænse, som er afgørende for afgivelse af inform   e- ret samtykke jf. forslagets § 18. Dernæst følger det af  forslaget, at børn bliver selvstændi  gt sikret, således at de med forældremyndi g- hedsindehaverens samtykke kan vælge sikringsform forskellig fra forældremyndighedsindehaveren, når børnene er i alder   sgruppen 0- 15 år.   Samme ændring af aldersgrænsen gør sig gældende i relation til valg af læge efter lovforslagets § 60, med den virkning at børn og unge kan vælge læge uden forældremyndighedsindehaverens sa m- tykke, når de er i a ldersgruppen 15-18 år. Er de mellem 0 og 15 år, kan de vælge en anden læge en d forældremyndighedsindehaveren med dennes samtykke. Med lovforslagets § 65, stk. 4 lovfæstes den praksis om henvis- ningsadgang, som dels har udviklet sig på området   og dels følger af speciallægeoverenskomsten i dag.    Afsnit VI Sygehusydelser Kommunalfuldmagten bortfalder med regionslovforslaget, og der er derfor i sundhedslovforslaget foreslået rammer for regionernes m u- ligheder for at samarbejde med og levere ydelser til andre offentlige myndigheder og private virksomheder m.fl. Det giver mulighed for at videreføre det amtskommunale selskab A MGROS, Den fælles of- fentlige sundhedsportal, MedCom og den Danske Kvalitetsmodel mv., jf. lovforslaget § 79 Afsnit IX Kommunale sundhedsydelser Det foreslås  med lovforslaget, at kommunerne får ansvar for : o   Forebyggelse og sundhedsfremme: Med kommunalreformen får kommunerne ansvar for at skabe rammer for en sund l e- vevis for borgerne, jf. lovforslagets § 120. Derved sikres den forebyggende og sundhedsfremmende indsats en forankring i kommunerne. o   Genoptræning : Med kommunalreformen overgår ansvaret for at tilbyde vederlagsfri genoptræning til personer, der efter udskrivning fra sygehus har et lægefagligt begrundet behov for genoptræning fra amterne til kommunerne, jf. lovforsla- gets § 141.

3 o   Behandling af alkoholmisbrug: Med kommunalreformen overgår ansvaret fo r behandling af alkoholmisbrugere fra amterne til kommunerne, jf. lovforslagets § 142. o   Behandling af stofmisbrug: Med kommunalreformen overgår ansvaret for lægelig behandling af stofmisbrugere med eufo- riserende stoffer (substitu    tionsbehandling) fra amterne til kommunerne, jf. lovforslagets § 143. o   Specialiseret tandplejetilbud til sindslidende: Med kommu- nalreformen overgår ansvaret for at tilbyde et speci aliseret tandplejetilbud til sindslidende, psykisk udviklingshæmmede m.fl. fra amterne til kommunerne, jf. lovforslagets § 134. Afsnit XI Øvrige ydelser og tilskud Indenrigs- og sundhedsministerens bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om og vilkår for at yde tilskud til varer og tjenest e- ydelser, der kø bes/leveres i at andet EU-/EØS-land, er udvidet til at omfatte ydelser, som kommunalbestyrelsen giver tilskud til, jf. § 169, stk. 1. Bestemmelsen har hidtil alene omfattet ydelser under den offentlige sygesikring. Afsnit XII Præhospital indsats, befordring og befordringsgodtgørelse Som en konsekvens af at gruppe 1-sikrede i særlige tilfælde kan konsultere praktiserende speciallæger uden henvisning og af, at praktiserende speciallæger i bestemte situationer kan henvise direk- te til behandling hos praktiserende speciallæger er  sundhedslov- forslagets § 171, stk. 2 ændret i forhold til sygesikringslovens § 17, jf. lovforslagets § 171. Det foreslås  med sundhedslovforslaget, at kommunalbestyrelsen yder befordring eller befordringsgodtgørelse til genoptræning efter endt behandling på sygehus, jf . forslagets § 141. Befordringen eller befordringsgodtgørelsen ydes efter reglerne i lovforslagets § 172. Bestemmelsen er en konsekvens af at genoptræning efter endt sy- gehusbehandling overgår til kommunerne. Bestemmelsen bet yder, at personer, som efter de gældende regler i sygehusloven vil have ret til befordring eller befordringsgodtgørelse ved et ambulant ge n- optræningsforløb, også vil være berettiget hertil når genoptr    æning efter indlæggelse tilbydes i kommunal regi, i det omfang de fortsat opfylder betingelserne for ydelsen, jf. lovforslagets § 173. Afsnit XIV Kvalitetsudvikling, forskning, indberetning og patientsikkerhed. Et klart formuleret mål med kommunalreformen er at sikre en høj kvalitet i sundhedsydelserne og en ensartet høj kvalitet på land  s-

4 plan. Derfor indeholder sundhedslovforslaget nye bestemmelser om kvalitetsudvikling. Med kapitel 58 i sundhedslovforslaget lovfæstes regionsrådenes og kommunalbestyrelsernes forpligtelse til kvalitetsudvikling af ydelser- ne efter loven. Desuden får  Indenrigs- og sundhedsministeren ad- gang til at fastsætte krav til kvalitet og IT-anvendelse i sundheds- væsenet. Med kapitel 59 lovfæstes regionsrådenes og kommuna l- bestyrelsernes forpligtelse til forskning. Der er ikke tale om nye op- gaver, idet sikring af kvaliteten af ydelser i sundhedsvæsenet og forskning indgår som en naturlig del af det decentrale a nsvar for opgaveløsningen.  Med kapitel 58 og 59 i sundhedsloven gøres de decentrale sundhedsmyndigheders forpligtelse til generelt at sikre kvalitetsudvikling herunder forsknings- og udviklingsarbejde således eksplicit. Afsnit XV Samarbejde og planlægning. Sygesikringslovens forpligtelse til samarbejde og planlægning vid e- reføres med  sundhedslovforslagets kapitel 62 og 63 i en kortere, mere præcis og mere forpligtende form. Som noget nyt skal regionsrådet og kommunalbestyrelserne i regi o- nen nedsætte et sundhedskoordinationsudvalg vedrørende den r  e- gionale og kommunale indsats på sundhedsområdet. Regionsrådet og kommunalbestyrelsen forpligtes med lovforsl agets § 206 til at indgå sundhedsaftaler på visse vigtige områder, som i   n- denrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærm ere regler om. Som led i sikringen af høj kvalitet gives Sundhedsstyrelsen med lo v- forslagets kapitel 64 om specialplanlægning en række, nye kom pe- tencer. Sundhedsstyrelsen får med lovfor slaget hjemmel til o   at fastlægge krav til lands- og landsdelsfunktioner o   at godkende lands- og landsdelsfunktioners placering på b e- stemte sygehuse o   at tilbagetrække godkendelser, såfremt de fastsatte krav ikke er opfyldt – trods pålæg herom . Sundhedsstyrelsens fastlæggelse af krav baseres på vejle dning fra et  nyt  rådgivende  udvalg  vedr.  specialeplanlægning,  som  Sun d- hedsstyrelsen efter lovforslagets § 208 nedsætter. Afsnit XVI Sundhedsberedskab Kommunerne forpligtes til at udarbejde sundhedsberedskabsplaner, herunder indhente Sundhedsstyrelsens og Lægemiddelstyrelsens

5 rådgivning forud for planens behandling i kommunalbestyrelsen, jf. lovforslagets § 211. Indenrigs- og sundhedsministeren bemyndiges til at fastsætte nær- mere regler for regioners og kommuners planlægning for og varet a- gelse af sundhedsberedskabet, jf. lovforslagets § 211. Der etableres hjemmel til at regionsrådet og kommunalbestyrelsen i tilfælde af ulykker og katastrofer, herunder krigshandlinger fra cen- tral side kan pålægges at løse en sundhedsberedskabsopgave på en nærmere bestemt måde. Bestemmelsen tænkes alene anvendt i særlige tilfælde med et meget stort antal tilskadekomne, jf. lovfor s- lagets § 212 Afsnit XVII Statslige myndigheder mv. Det foreslås, at e mbedslæge-institutionerne bliver en del af Sund- hedsstyrelsen (kap. 66) Sundhedsstyrelsen og embedslægeinstitu- tionerne samles i en enhedsorganisation. Embedslægeinstitutioner- ne forankres fortsat lokalt, idet Sundhedsstyrelsen opretter en em- bedslægeinstitution i hver region, jf. sundhedslovforslaget § 231, stk. 2. Afsnit XVIII Administration, overenskomster og forsøg mv. Det nuværende Sygesikringens Forhandlingsudvalg, jf. sygesik- ringslovens § 26, der har til opgave at afslutte overenskomster på praksisområdet mv. med organisationer af sundhedspersoner m.fl., erstattes af et nyt centralt nævn (Regionernes Lønnings  - og Takst- nævn) med repræsentanter fra regionerne, kommunerne og staten, jf. sundhedslovforslagets § 228. Afsnit XIX Finansiering Der foreslås med sundhedslovforslaget en ny finansieringsordning for sundhedsvæsenet, som omfatter o   statsligt bloktilskud, o   kommunalt grundbidrag o   statsligt aktivitetsbestemt tilskud og o   kommunalt aktivitetsafhængigt bidrag. Reglerne om det statslige bloktilskud og det kommunale grundbi- drag fastlægges i Lov om regionernes finansiering, mens det stats- lige aktivitetsbestemte tilskud og det kommunale aktivitetsafhæng i- ge bidrag reguleres i Sundhedslovforslagets hhv. § 244 og § 239 for så vidt angår sygehuso  mrå det og i § 235 på praksissektorområdet.  

6 Det  statslige  bloktilskud  udgør  ca.  75  pct.  af  regionernes  finansi e- ring  og  udmøntes  efter  objektive  kriterier.  Ca.  20  pct.  af  finansi e- ringsgrundlaget  kommer  fra  kommunerne  via  hhv.  grundbidraget (10 pct.) og det aktivitetsafhængige bidrag (10 pct.). I størrelseso  r- denen 5 pct. udmøntes gennem den statslige aktivitetspu lje. Bloktilskuddet til regionerne forventes aktuelt at komme til at udgøre godt 50 mia. kr., det aktivitetsafhængige tilskud fra staten knap 3½ mia. kr., grundbidraget fra kommunerne ca. 5½ mia. kr. og det akt  i- vitetsafhæng ige tilskud fra kommunerne ca. 7½ mia. kr. I lovforslagets § 252 er foreslået , at kommunerne afholder udgifter- ne til specialtandpleje til sindslidende, psykisk udviklingshæmmede m.fl., jf. § 134. Finansieringsbestemmelsen er en konsekvens af, at kommunerne overtager ansvaret for specialtandplejen (tidligere amtstandplejen) fra amterne. I lovforslagets § 254 er det som noget nyt foreslået , at bopælskom- munen afholder udgifter til genoptræning til personer, der har behov for genoptræning efter udskrivning fra sygehus, jf. sundhedslovens § 141. Finansieringsbestemmelsen er en konsekvens af at kommu- nerne overtager ansvaret for genoptræningsydelsen fra amterne. I lovforslagets § 255 er det som noget nyt foreslået , at bopælskom- munen afholder udgifter til alkoholbehandling efter § 142 og til læge- faglig behandling for stofmisbrug efter § 143. Finansieringsbestem- melsen er en konsekvens af, at kommunerne overtager ansvaret for alkoholbehandling og den lægefaglige  stofmisbrugsbehandling (substitutionsbehandling) fra amterne. I lovforslagets § 257, stk. 2 er det som noget nyt foreslået , at staten afholder udgifter til børnevacciner i medfør af de af ministeren fas  t- satte regler om børnevaccinatio ner. I følge  lov om tilbud om gratis vaccination mod visse sygdomme § 1, stk. 2, afholdes udgifterne ved vaccination efter stk. 1 af amtskommunerne og Købe nhavns, Frederiksberg og Bornholms kommuner. I § lovforslagets 267 foreslås  en omlægning af finansieringen af ud- gifter til sygehjælp, der ydes i Danmark til sikrede fra andre lande, jf. EF-retten. Refusionen af disse udgifter fra udenlandske sy- ge(for)forsikringen foreslås at tilfalde det regionsråd eller den ko  m- munalbestyrelse, der har afholdt udgiften til den ydelse refusionen vedrører. Hidtil er den udenlandske refusion tilfaldet staten. Afsnit XX Straffe-, ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser Reglerne om specialeplanlægning i  sundhedslovforslagets §§ 208- 210 foreslås at træde i kraft den 1. ja nuar 2006, jf. lovforslaget § 279, stk. 4. Baggrunden for den fremrykkede ikrafttræden er, at de

7 nuværende regler om specialeplanlæg ning ikke giver de centrale sundhedsmyndigheder de nødvendige og klare beføje  lser i forhold til ønsket om mere effektiv sty ring af specialeplanlægningen. For at sikre samling af den allermest specialiserede behandling ved en ef- fektiv landsdækkende koordinering foreslås derfor, at bestemme l- serne om specialeplanlægning træder i kraft all erede den 1. januar 2006. Sundhedsstyrelsen får derved de nødve  ndige beføjelser til at fastlægge en langsigtet strategi for specialeplanlægning, der derved tillige kan tage højde for de kommende fem regioner. Idet forpligtelserne efter bestemmelserne om specialeplanlægning påhviler regionerne,  er det nødvendigt at fastsætte en overgang  s- ordning, hvorved forpligtelserne i perioden 1. januar 2006 til 31. de- cember 2006 påhviler amtskommunerne, Hovedstadens Sygehus - fællesskab og Bornholms Kommune. De i § 208, stk. 2, nævnte r e- præsentanter fra regionsrådene udpeges i overgangsperioden dog af forberedelsesudvalget, jf. lov om regioner § 51. Dette sikrer der- med, at der i det rådgivende udvalg for special eplanlægning er det samme antal medlemmer i udvalget i både overgang sperioden samt fra den 1. januar 2007, hvor forpligtelsen påhviler regione rne.