Besvarelse af spørgsmål nr. 43 (L 74), som Folketin-
gets Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sund-
hedsministeren den 5. april 2005
Spørgsmål 43:
Indebærer hensynet til patientsikkerheden ikke, at det er påkrævet at udv i-
de bestemmelserne om rapportering af fejl og utilsigtede hændelser til også
at omfatte det kommunale sundhedsvæsen, så patientsi kkerheden ikke
skal være ringere i kommunen end i regionerne. Hvad er ministerens hold-
ning til en sådan udvidelse?
Svar:
Sundhedslovens kapitel 61 viderefører loven om patientsikkerhed i sun d-
hedsvæsenet, der trådte i kraft den 1. januar 2004.
Som det fremgår af bemærkningerne til sundhedslovens bestemmelser om
patientsikkerhed, kan der fastsættes nærmere regler for inddragelse af den
primære sundhedssektor det vil sige praktiserende sundhedspersoner og
kommunale sundhedsordninger. I forbindelse med patientsikkerhedslovens
vedtagelse var der bred politisk enighed om at foretage en vurdering af
rapporteringssystemet, når det har været i drift i 2 år , bl.a. med henblik på
en vurdering af, hvorvidt og givet fald hvordan ikke blot den primære sund-
hedssektor, men også patienter og pårørende, kan inddrages under or d-
ningen.
Som udgangspunkt er det min holdning, at hensynet til kvalitet og sikkerhed
skal tilgodeses så vel i sygehusvæsenet som i praksissektoren og de kom-
munale sundhedstilbud. Det er imidlertid mest fornuftigt at afvente den af-
talte vurdering af ordningen og dens fremtidige omfang, førend vi lovgiver
herom.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Dato:
19. april 2005
Kontor:
2.s.kt.
J.nr.:
2004-1200-59
Sagsbeh.:
HES
Fil-navn:
Dokument 6