Besvarelse  af  spørgsmål  nr.   54  (L  74),  som  Folketin- gets Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sund- hedsministeren den 12. april 2005 Spørgsmål  54: "Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 8. april 2005 fra Tandlæ- gernes Nye Landsforening, jf. L 74 – bilag 24." Svar: Tandlægernes Nye Landsforening (TNL) foreslår i sin henvendelse, at a n- svaret  for  behandlingstilbud  til  patienter  i  amtsspecialtandplejen,  nu  regi- onstandplejen, jf. forslagets § 163 overgår til kommunerne.    Jeg vil indledningsvis bemærke, at det glæder mig, at TNL hilser forsl aget om at samle al tandpleje til sindslidende, psykisk udviklingshæmmede m.fl. i kommunerne velkommen. Amtsspecialtandplejen er med kommunalreformen placeret i regionerne for at sikre et relevant tandplejetilbud til den lille gruppe på o mkring 1.200 børn og unge, der årligt på landsplan   skø nnes at have behov for et specialiseret tandplejetilbud som følge af tandl idelser, der ubehandlet vil medføre varig funktionsnedsættelse, eksempelvis manglende tandanlæg. De patienter, der typisk henvises til amtsspecialtandplejen fra den kommu- nale  børne -  og  ungdomstandpleje,  er  patienter,  der  for  en  stor  dels  ved- kommende vil have behov for kompleks behandlingsplanlægning  og / eller behandling. Derfor er der behov for et  teambaseret behandlingstilbud, der bygger  på  specialv iden,  og  som  sker  i  et  samarbejde  mellem  forskellige kompetencer  (tand-,  mund-  og  kæbekirurgi,  protetik,  ortodonti,  pædodonti mv.). Disse særlige kompetencer er  sædvanligvis ikke til stede  – hverken i den kommunale børne - og ungdomstandpleje eller i privat tandlægepraksis. Det  teambaserede  behandlingstilbud  er  således   et  bærende  element   i amtsspecialtandplejen,  hvilket  Sundhedsstyrelsen  har  understreget  i  sine retningslinier og faglige udmeldinger. En  udlægning  af  specialtandplejen  til  kommunerne  vil  stride  mod  grund- læggende  kvalitetsprincipper  i  sundhedsvæsenet  om   at  samle  specialise- rede  opgaver.  Ud  fra  såvel   et  kvalitetsmæssigt   som  ressourcemæssigt synspunkt  bør   ansvaret  for  specialtandpleje  for  børn  og  unge   derfor  hen- lægges til de kommende regioner og ikke til kommunerne. Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: 4. maj 2005 Kontor: 3.s.kt. J.nr.: 2005-119-26 Sagsbeh.: UK Fil-navn: sp. 54
2 Specialtandplejen skal imidlertid ligesom i dag tilrettelægges  i samarbejde med den kommunale børne - og ungdomstandpleje. Amter og kommuner er i  dag  i  medfør  af  bekendtgørelse  om  tandpleje  forpligtet  til  at  sikre    dette samarbejde.  Kommuner og regioner vil  også fre mover  blive forpligtet til at sikre  en  koordination  af  indsatsen,  idet  tilsvarende  regler  vil  blive  fastsat efter forslagets § 138, jf. § 166. Tandlægernes Nye Landsforening skriver, at amtsspecialtandplejen ofte henviser patienten videre til en behandlende enhed, f.eks. en praktiserende tandlæge, der indsæt ter implantater. I de tilfælde, hvor der for patienter over 18 år er tale om ukomplicerede b e- handlinger,  der ikke kræver specialistbehandling, er der  i henhold til tand- plejebekendtgørelsens   § 17, stk. 3, i dag hjemmel til, at amtsrådet kan b e- slutte  at  indgå  aftale  med  praktiserende  tandlæger  eller  den  kommunale tandpleje  om varetagelse af opgaver, der kan løses af disse.   Ifølge   Sund- hedsstyrelsen faglige retningslinier skal en sådan  beslutning imidlertid være baseret  på  en  individuel,  odontologisk  vurderin g  foretaget  af  amtsspecial- tandplejen. I henvendelsen giver TNL også udtryk for, at det vil være   hensigtsmæssigt, hvis der indføres samme  maksimale egenbetaling i omsorgs- og amtstand- plejen  (nu  specialtandplejen,  jf.  forslagets  §  134).  Baggrunden  er,  at  den behandling, de 2 typer patienter har behov for, ifølge TNL  er m e get ens.    Der vil med hjemmel i §§ 133, stk. 2,  og 135, stk. 2, i en bekendtgørelse skulle fastsættes nærmere regler for størrelsen af den maksimale egenb  e- taling både for borgere i omsor gstandplejen og for borgere i specialtandple- jen. Kommunerne får  efter forslaget ansvaret for tandplejen til alle sindsli- dende, udviklingshæmmede m.fl., som ikke eller kun vanskeligt kan udnytte det  almindelige  tandplejetilbud.  Der  vil  i  forbindelse  med  fastsættelse  af reglerne  for  egenbetaling  blive  tilstæbt  en  harmonisering  af  reglerne  for egenbetaling under hensyntagen til de pågældende persongruppers særl  i- ge tandplejebehov.