Besvarelse  af  spørgsmål  nr.   55  (L  74),  som  Folketin- gets Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sund- hedsministeren den 12. april 2005 Spørgsmål  55: "Ministeren  bedes  kommentere  henvendelsen  af  31.  marts  2005  fra  Den politiske formandsgruppe i Kalundborg, jf. L 74- bilag 25." Svar: Formændene  for  5  partiforeninger  i  Kalundborg  har  sendt  et  oplæg  om sundhedsvæsenet  til  Folketingets  Sundhedsudvalg  med  overskriften  ”Det offentlige sundhedsvæsen har spillet fallit”. Jeg  er  helt  uenig  i  formandsgruppens  udgangspunkt.  Det  offentlige  sund- hedsvæsen  har  ikke  spillet  fallit.  Faktisk  går  det  på  rigtig  mange  p  unkter den rigtige vej i det danske sundhedsvæsen: Flere bliver behandlet (72.000 flere blev opereret i 2004 i forhold til 2001 – det er en stigning på 15 pct.), ventetiderne til sygehusbehandling er faldet og der er i stigende grad fokus på  kv alitet  og  sikkerhed  i  patientbehandlingen.  Og  så  har  den  nyeste (2004),  landsdækkende  patienttilfredshedsundersøgelse  vist  ,  at  ni  ud  af  ti patienter på de danske sygehuse har et godt samlet indtryk af indlægge l- sen. Ud over at det er urimeligt over for de ansvarlige ledelser og det udførende sundhedspersonale at tale om ”fallit”, så er det   således også   forkert i for- hold til de resultater, regeringen med sit fokus og de mange initiativer har nået på sun  dhedsområdet. Men jeg er enig med formandsgruppen i, at det kan blive bedre, og at nogle af løsningerne skal findes i at give kommunerne et større ansvar på sun   d- hedsområdet,  at  styrke  samarbejdet  mellem  sygehus,  almen  praksis  og kommunens sundhedstilbud og at sætte fokus på forebyggelsen. Og det er netop nogle af målene  med kommunalreformen, som på sundhedsområdet gennemføres med forslaget til sundhedsloven. Med kommunalreformen styrkes kommunernes rolle på sundhedsomr å det, hvilket blandt vil komme de ældre og de kronisk syge borgere til gode. Kvaliteten og sikkerheden i patientbehandlingen bliver bedre. Den speciali- serede ekspertise samles på færre regioner end de nuværende amter, og de centrale myndigheder få r bedre muligheder for at sikre, at kvaliteten er ensartet og høj på de specialiserede afdelinger. Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: 21. april 2005 Kontor: 2.s.kt. J.nr.: 2005-1200-59 Sagsbeh.: HES Fil-navn: Dokument 3

2 Sammenhængen  bliver  bedre,  fordi  opgaverne  bliver  fordelt  mere  logisk. Genoptræningen, når man ikke er indlagt, bliver kommunernes ansvar. Der bliver nye obligatoriske sundhedskoordinationsudvalg og samarbejdsaftaler mellem  kommuner  og  regioner  f.eks.  om  genoptræning  og  om  udskriv- ningsforløb  for  svage,  ældre  patienter.  Og  kommunernes  medfinansiering af sygehus- og sygesikringsydelser giver incitament til – sammen med re- gionerne  –  at  overveje, om  organiseringen  af  de  forskellige  indsatser kan gøres  anderl edes  og  bedre,  herunder  om  kommunen  selv  kan  etablere tilbud,  der  i  borgerens  nærmiljø  kan  forebygge  sygehusindlæggelser  eller fungere som et relevant alternativ til sygehusbehandling. Forebyggelsen styrkes. Med det formål at give den forebyggende og sun d- hedsfremmende indsats en forankring i kommunerne får  kommunerne an- svaret herfor med en ny bestemmelse i sundhedslovens afsnit om kommu- nale  sundhedsydelser.  Kommunerne får  derfor fremover  en  væsentlig  o p- gave med at samarbejde med regionerne (sygehusene og almen praksis) om at udvikle og bidrage til forebyggelses- og sundhedsfremmeindsatsen. Derfor er det glædeligt, at 5 partiformænd i Kalundborg engagerer sig over- vejelserne om, hvordan vi gør et godt sundhedsvæsen endnu bedre. De får altså hjælp fra  kommunalreformen, når v edtagelsen af sundhedsloven ska- ber bedre rammer for regioners og kommuners indsats for sundheden.