Besvarelse af spørgsmål nr. 60 (L 74), som Folketin-
gets Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sund-
hedsministeren den 12. april 2005
Spørgsmål 60:
"I aftalen om strukturreformen fra juni 2004 fremgår det på side 36: På
sygehusene skal der fortsat udarbejdes genoptræningsplaner, der skal fas t-
lægge hvilken genoptræning den enkelte patient har ret til. I lovforslaget er
dette retskrav for den enkelte patient udeladt. Derfor ønskes oplyst ba g-
grunden for, at dette retskrav for patienten er udeladt i loven. Endvidere
ønskes oplyst, hvilken retsstilling den enkelte patient får i henhold til den
udarbejdede genoptræningsplan, som loven er udformet, og hvordan den
enkelte patient vil kunne håndhæve sin ret til genoptræning, såfremt ko m-
munen ikke leverer en genoptræning i overensstemmelse med den af s y-
gehuset udarbejdede genoptræningsplan? "
Svar:
Jeg kan oplyse, at aftalepunkterne om genoptræningsområdet i aftalen om
kommunalreformen fuldt ud bliver gennemført med sundhedslovforslaget.
Således fastlægger lovforslagets §§ 85 og 141 patienternes ret til genop-
træning i overensstemmelse med den genoptræningsplan, s om regionerne
er forpligtet til at udarbejde til enhver patient, der efter udskrivning fra syge-
hus har et lægefagligt begru ndet behov for genoptræning.
Man opnår den samme retsvirkning for borgerne ved i lovgivningen at fast-
lægge en pligt for myndighedern e til at tilbyde en ydelse til borgerne, som
ved at fastlægge en ret for borgerne til at modtage en sådan ydelse fra
myndighederne. I sundhedslovforslaget er det i overensstemmelse med
lovforslagets opbygning i øvrigt valgt at fastlægge en pligt for k ommunerne
til at tilbyde genoptræning, jf. § 141 .
Det er min klare overbevisning, at kommunerne vil leve op til dette ansvar
på genoptræningsområdet. Jeg henviser i øvrigt til mit svar på spørg smål
76 vedrørende det kommunale tilsyn .
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Dato:
17. maj 2005
Kontor:
3.s.kt.
J.nr.:
2005-119-26
Sagsbeh.:
TNE
Fil-navn:
Sp 60.doc