Til lovforslag nr. L 92 Folketinget 2004-05 (2. samling) Betænkning afgivet af Miljø   - og Planlægningsudvalget den   0. juni 2005 2. udkast Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om miljømål m.v. for vandforeko mster og internationale naturbeskyttelsesområder (miljømålsloven) og lov om vandforsyning m.v. (Udmøntning af kommunalreformen for så vidt angår organisering af myndighederne m.v.) [af miljøministeren  (Connie Hedegaard)] 1. Ændringsforslag Der  er  stillet  33  ændringsforslag  til  lovforslaget.    Miljøministeren  har  stillet  ændringsforslag     nr. 10,  13,  16,  31  og  33  og  Socialdemokratiet,  Det  Radikale  Vestres,  Socialistisk  Folkepartis  og  En- hedslistens medlemmer af udvalget har stillet æ  ndringsforslag nr. 1-9, 11, 12, 14, 15, 17-30 og 32 . 2. Udvalgsarbejdet Lovforslaget blev fremsat den 24. februar 2005 og var til 1. behandling den 31. marts 2005. Lov- forslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Miljø - og Planlægningsudvalget. Møder Udvalget har behandlet lovforslaget i 6 møder. Sammenhæng med andre   lovforslag Lovforslaget er en del af den lovgivningsmæssige gennemførelse af kommunalreformen på milj ø- området  og skal ses i sammenhæng med de øvrige lovforslag vedrørende kommunalr eformen, som har været behandlet i Miljø   - og Planlægningsudvalget. Følgende lovforslag om ko   mmunalreformen har været be  handlet i Miljø - og Planlægningsudvalget: – Lovforslag nr. L 86 om ændring af lov om beskyttelse af ha  vmiljøet, lov om vandløb, lov om sommerhuse og campering m.v. og forskellige andre love (Udmøntning af kommunalreformen i en række love på natur   - og miljøområdet) – Lovforslag nr. L 87 om ændring af lov om miljø og genteknol   ogi (Konsekvensrettelser som følge af kommuna lreformen) – Lovforslag nr. L 88 om ændring af lov om råstoffer (Udmøn tning af kommunalreformen, for så     vidt angår råstofplanlægning og – indvinding på land) – Lovforslag nr. L 89 om ændring af naturbeskyttelse (Udmøntning af kommunalreformen) – Lovforslag nr. L 90 om ændring af lov om forurenet jord (Udmøntning af kommunalreformen) – Lovforslag nr. L 91 om ændring af lov om miljøbeskyttel   se (Udmøntning af kommunalrefo r- men, for så vidt angår organiseringen af myndigheder m.v.)

2 – Lovforslag nr. L 92 om ændring af lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale   naturbeskyttelsesområder (miljømålsloven) og lov om vandforsyning m.v.    (Udmøntning af kommunalreformen, for så vidt a ngår organisering af myndigheder m.v.) – Lovforslag nr. L 93 om ændring af lov om planlægning (Udmøntning af kommunalreformen) Høring Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og miljøministeren sen dte den 1. december 2004 dette udkast til udvalget, jf. (2004-05, 1. samling) alm. del – bilag 115. Den 21. december 2004, 7. januar 2005, 17. januar 2005 og 25. februar 2005 sendte miljøministeren de indkomne høringssvar til udvalget,  jf. (2004-05, 1. samling) alm. del – svar på spm. 163, (2004-05, 1. samling) alm. del – supplerende svar på spm. 163 og alm. del – bilag 34.    Den 24. februar 2005 sendte miljøministeren et notat om høringssvarerne til udvalget. Teknisk gennemgang Den 2. marts 2005 afholdtes en teknisk gennemgang af lovforslaget ved miljøministeren og e m- bedsmænd fra Milj  ø Skriftlige henvendelser Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra : Amtsråd sforeningen, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Landbrug og Landbrugsraadet og Teknik & Miljø, Frederiksborg Amt. Miljøministeren  har  over  for  udvalget  kommenteret  de  skrift lige  henvendelser  til  udvalget,  jf.  L 91 – svar på spm. 91, L 92     – svar på spm 2, 5 og 26 med undtagelse     af Danmarks Naturfredningens vedrørende ønske om foretræde jf. nedenfor. Deputationer Endvidere har følgende  mundtligt over for udvalget redegjort for deres holdning til lovforslaget: Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Tekniske Universitet, Dansk Landbrug og Landbrugsrådet og Erik Arvin. Spørgsmål Udvalget har stillet 28 spørgsmål til miljøministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besv   a- ret. 7 af udvalgets spørgsmål til miljøministeren, og dennes svar herpå er optrykt som bilag til b e- tænknin  gen. 3. Indstillinger og politiske bemærkninger <> Venstres, Dansk Folkepartis og Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget bemærker  , at Kommunalreformen skaber grundlaget for en moderne og fremtidssikret forvaltning af det danske miljø på mindst   det samme niveau som nu. Med kommunalreformen videreudvikles den danske decentrale model, hvor stærke kommuner er borgernes hovedindgang til den offentlige sektor. Kommunerne får med reformen et større og mere

3 sammenhængende ansvar for de borgernære miljø opgaver, og de nye større kommuner får ressou  r- cerne til at kunne løfte det større ansvar. Flertallet konstaterer med tilfredshed, at lovforslagene udmønter de visioner for det danske ko m- munestyre, som tog form i flertallets aftale om en strukturreform i juni 2004 og flertallets udmøn t- ningsplan fra september 2004.   Med kommunalreformen bevæger løsningen af miljøopgaverne sig i fremtiden ad to hovedspor – et statsligt og et kommunalt: Staten får  til  opgave  at  varetage  de  overordnede  opgaver  til  sikring  af  Da nmarks  internationale forpligtelser, større nat ionale interesser og teknisk komplicerede sager. Flertallet mener således, at det bør være en statslig opgave at sikre nat   ionale hensyn og værdier på miljøområdet. Det vil blandt andet ske via statens udarbejdelse af bindende natur- og vandplaner, statslig godkendelse af de mere end 200 mest miljøtunge virksomheder, statsligt ansvar for overvågningen af naturen og vandmilj  ø- et og for strandbeskyttelseszonen og via en styrket planlægning for Hovedstadsområdet og    for lan- det som helhed. Kommunerne skal varetage de  fleste  af de nuværende amtslige natur  - og  miljøopgaver   – enten i tilknytning   til   eksisterende   kommunale   aktiviteter   eller   som   nye,   sammenhængende   opgaver. Kommunerne skal dermed varetage de mange direkte borgerrettede miljøopgaver og bliver dermed hovedindgangen til den offentlige sektor for såvel borgere som vir ksomheder. Regionerne  bliver  via  de  regionale  udviklingsplaner  dynamo  for  den  regionale  udvikling  og  får ansvaret for kortlægning og planlægning af råstofindvinding og for indsatsen mod jordforur ening. Regeringen og Dansk Folkeparti har i de politiske forhandlinger lagt afgørende vægt på, at refo r- mens grundarkitektur – stærkere kommuner med et større ansvar - ikke blev ændret. Forudsætni n- gerne for denne proces har fra flertallets side hele tiden været klart: kommunerne skal styrkes for at kunne tage et større ansvar. Flertallet har således med beklagelse konstateret, at ønskerne fra opp   o- sitionen konsekvent har været at løfte opgaver væk fra kommune rne for at lægge dem i regionerne.   Kommunalreformen  bygger  på  en  grundlæggende  tillid  til  det  da   nske  kommunestyre.  Reformen tegner en ny offentlig sektor i Danmark, hvor kommuner, regioner og stat har hver sin rolle og iden- titet. <> Socialdemokratiets, Det Radikale Venstres, Socialistisk Folkepartis og Enhedslistens medlemmer af udvalget bemæ  rker: Generelt om strukturreformen på miljøområdet S, RV, SF og EL mener, at Danmarks natur og miljø har brug for sammenhængende planlægning, indsats, ekspertise og et forbedret beskyttelsesniveau. Desværre vil regeringens smalle aftale om strukturreform på miljøområdet medføre det stik mo d- satte,  nemlig  en  fragmenteret  indsats,  planlægning  og  ekspertise  samt  et  forringet  beskyttelsesn  i- veau. Vi er dybt betænkelige ved, hvo  rvidt kommunerne vil kunne sikre tilstrækkelige stærke fagl i- ge miljøer til at løse de mange støre og komplekse problemsti   llinger på miljøområdet. Samtidigt er det et problem, at armslængde  princippet reelt afskaffes. Alene det forhold, at der nu kun er en myn- dighed, og ikke som før to, der skal vurdere og sikre naturens og miljøets interesser, vil betyde en væsentlig svækkelse af beskyttelsesniveauet.

4 Reformen viser manglende forståelse for, at natur og miljø er et fælles gode, der går på tværs af kommunegrænserne.  Eksemplerne  på  dette  er  mange:  Drikkevand,  større  vandløb,  naturområder, naturgenopretning, miljøtilsyn, særligt fø lsomme landbrugsområder etc. Hele  grundkonstruktionen  med  en  ukritisk  overflytning  af  opgaver  fra  amterne  til  hhv.  stat  og kommune ser S, RV, SF og EL som en grundlæggende forkert konstruktion. Et mere seriøst og o   r- dentligt udgangspunkt for en strukturreform ville have været en overflytning af amternes nuværende opgaver til regionerne, og så kunne man efterfølgende have diskuteret en    eventuel ændret opgav  e- fordeling. »Vi alene vide« »Det kan konstateres, at der er en række forhold, som tilsiger, at der   – uanset størrelsen af ko    m- munerne –  vil være b  ehov for en regional planlægning. Forholdene vedrører regionale opgaver, hvis løsning eller forvaltning har konsekve nser, der rækker ud over kommunegrænserne. Eksempler på sådanne opgaver er lokalisering af regionale funktioner: større erhvervsområder, virksomheder med særlige  beliggenhedskrav,  større  offentlige  institutioner,  ferie   -  og  fritidsanlæg,  større  butikscentre, større infrastrukturanlæg som veje, andre trafikanlæg og transmissionsledninger. Andre  ekse mpler er affald, grundvandsbeskyttelse, naturbeskyttelse, sikring af vandkvaliteten i større samlede åvan  d- løb, søer, nære kys tområder, udlæg af råstofindvindingsområder og nye skovområder. « Regeringens strukturkommission, betænkningen bind 3, side 290, Ovenstående citat fra regeringens strukturkommission udpensler meget klart, at der fortsat i dansk planlægning, natur  - og miljøa rbejde er behov for et stærkt regionalt niveau. Desværre konstaterer partierne, at ikke alene har regeringen valgt at lave en smal aftale med DF, men det er endvidere dybt besynderligt, at regeringen og DF i aftalen konsekvent ikke lytter til an- befalingerne fra strukturkommissionen, organisationer, miljøfolk, amter, virksomheder, mm. Denne »vi alene vide« holdning er ikke alene udtryk for arrogance over for dem, der sidder med opgaverne til dagligt, men vil via det stærkt manglende faglige belæg også medfør e  et lavere beskyttelsesni- veau for vores fælles naturressourcer. »Armslængdeprincippet  « Det er afgørende, at vigtige afgørelser om miljøforhold træffes af uvildige myndigheder, som ikke er for tæt på dem, der skal kontrolleres og ikke potentielt afhængige af snævre lokalpolitiske int  e- resser. Strukturreformen betyder forøget risiko for, at det mange steder kan blive kortsigtede int e- resser, der kommer til at styre miljøpolitikken. Faren er, at man lokalt vælger at konkurrere på le m- peligere godkendelser, vandløbsvedligeholdelse af dårligere kvalitet etc. i stedet for at tage langsi  g- tede hensyn til natur og miljø. Danmarks  Naturfredningsforenings  undersøgelse(maj  2004)  fra  Nordjylland  med  27  kommune r- nes  indsigelse  mod  den  amtslige  regionplan  understreger  klart,  at  det  er  yderst  realistisk  risiko. Endvidere kan nævnes kommunernes ansøgni   nger(efteråret 2004) om flere sommerhusgrunde: Her så kommunerne i 70  pct. af tilfældene stort på beliggenhedskrav, byggelinier, § 3 områder, fred ede områder mm. Også fra Naturkla  genævnets praksis ses mange omgørelser af kommunernes tillade   l- ser til byggeri i det åbne land, tilladelser der er strid med beskyttelsesinteresserne for natur og miljø. Alle  disse  eksempler  viser,  at  der  er  behov  for  en  styrkelse  af  armslængdeprincippet  og    ikke  en svækkelse, som den nuv  æ  rende aftale medfører.

5 Opsplitning af viden og faglig ensartethed Strukturreformen  medfører,  at  amternes  faglige  miljøer  bliver  opsplittet  fra  14  amter  til  næsten 100 kommuner. Det betyder en væsentlig fortynding af viden o  g faglige miljøer og er et væsentligt tilbageskridt  for  mere  end  30  års  udvikling  af  en  vidensbaseret  natur -  og  miljøforvaltning  i  Da n- mark Regeringen  taler  endvidere  ganske  meget  om  »kvalitetsstyringsordninger«  og  »supplerende  ret- ningslinier«.  Der  er  her  tale  om  en  mekanisk  erstatning  for  sagkyndige  vurderinger  foretaget  af bredt sammensatte faglige miljøer. Det kan ikke undgå at give stive, bureaukratiske afgørelser.  Det er ganske uforståeligt, at regeringen og DF mener, at disse ordninger og retningslini er kan erstatte faglige miljøer. Samtidig virker det absurd, at der intet sted er angivet noget mere præcist om disse ordninger og retningslinier – samtidig med at  regeringen beder  Folketinget tage stilling til en stor lovpakke, hvor disse instrumenter er en væsentlig del af argumentationen. Tilsyneladende er disse instrumenter ikke opfundet endnu. Lovforslagene indeholder desuden en ekstra svaghed, idet de i overvældende grad indeholder b  e- myndigelser til miljø Opgavefordelingen Det forekommer overordnet meget meget selvmodsigende og inkonsistent, at regeringen mener, at kravet  om  betydelig  faglig  ekspertise  og  ensartet  praksis  berettiger  en  vis  regional  forvaltning  af jordforurenings- og råstofområdet   – men ikke på natur - og vandområdet, endsige  den overordnede regionale planlægning. Hvis der skal være konsekvens i regeringens argumentation, så skal den regionale forvaltning u   d- bredes til natur, vand, planlægning, havmiljø, miljøbeskyttelse etc. Det er uforståeligt, hvorfor reg e- ringen ikke har de øvrige tværgående o mråder med i en regional forankring. Det er partiernes opfattelse, at regeringens smalle aftale og udmøntningen heraf på natur  - og mil- jøområdet er udtryk for manglende rettidig omhu. Samtidig afslører strukturreformen på miljøo m- rådet et  snævert og ikke fremadrettet natursyn, der tager udgangspunkt i ensidige ideologiske krit  e- rier og ikke i faglige belæg. Alt tyder desværre på, at regeringens smalle aftale om den kommunale struktur bliver Danmark   s- historiens dyreste omgang for miljøet, na turen og drikkevandet. Ændringsforslagene Ændringsforslagene  fremsat  af  S,  RV,  SF  og  EL  på  miljøområdet  i  forbindelse  med  strukturr e- formen har til formål at opretholde en vis form for status quo. Forslagene skal endvidere forhindre de mest grundlæggende ti  lbageslag for natur og miljøbeskyttelsen, som regeringens og DF ’s snæ  vre aftale  medfører.  Partierne  har  derfor  i  overensstemmelse  med  præmissen  for  gennemførelsen  af kommunalreformen  undladt  at  fremkomme  med,  de  i  øvrigt  nødvendige,  forbedringer  i  miljø   -  og naturforvaltningen i Danmark. Den samlede strukturreform Dette lovforslag er et led i den samlede kommunalreform. Socialdemokratiet, Socialistisk Folke- parti,  Det  radikale  Venstre  og  Enhedslisten har  i  forbindelse  med  forhandlingerne  om  de  enkelte lovforslag  efter  folketingsvalget måttet  konstatere,  at  regeringspartierne  og  Dansk  Folkeparti  ikke har ønsket at ændre på hovedkonstruktionen i reformen. Partiernes holdning til bl.a. denne hoved- konstruktion fremgår af betænkningsbidrag til L 65 (nedlæggelse sloven). Der henvises hertil.

6 Personalespørgsmål Da der med dette lovforslag gennemføres en ændring af mange medarbejderes ansættelsesforhold, vil Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Det radikale Venstre og Enhedslisten her understrege de forslag, der er stillet for at sikre medarbejderne ordentlige arbejdsbetingelser. Holdningen til de resultater, der er opnået under fo rhandlingerne, og de ønsker, vi ikke fik imødekommet, fremgår af vores betænkningsbidrag til L 67 (procedureloven). Der henvises hert  il. Konkrete bemærkninger til dette lovforslag Ikke mindst på vandområdet finder S, R  V, SF og EL, at der er tale om en helt usaglig og skadelig opsplitning  af  både  kompetencer  og  myndighed  i  den  danske  forvaltning.  Kortlægning,  overvå g- ning, planlægning  , tilsyn og afgivelse af tilladelser på vandområdet hænger naturligt sammen, lig e- som miljømål, råstoffer, jordforurening og naturbeskyttelse gør det. Alt sammen har stor betydning for både Danmarks overfladevand og grundvand. Og alle områder kan med fordel   sættes i spil, når Danmark skal implementere EU's vandrammedirektiv. Derfor vil den miljømålslov, som reg eringen har fremsat, skade det danske vandmiljø og landets evne til at indfri kravene fra vandrammedirekt i- vet. I værste fald risikerer vi at forsinke   processen og fordyre den danske implementering af direkti- vet. S, RV, SF og EL finder ikke, at regeringen har fremlagt nogen som helst overbevisende argumen- tation for denne opsplitning. Vil man sikre borgerne en større enkelthed i sagsbehandlingen, kunne dette ske ved at ændre på indgangen til systemet, uden at ødelægge de eksisterende faglige miljøer. Partierne noterer sig, at staten fortsat er øverste ansvarlige myndighed for implementeringen af d i- rektivet, men så meget desto mere kan det undre, at man sa mtidig spreder de forskellige redskaber til at implementere direktivet ud på så mange forskellige enheder. S, RV, SF og EL må samlet udtrykke dyb bekymring for den foreslåede lovs konsekvenser og a  g- ter derfor at stemme mod loven, med mindre partiernes ænd  ringsforslag bliver vedtaget. Tjóðveldisflokkurin, Siumut og Fólkaflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse i k- ke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med in  d- stillinger eller politiske udtalelser i betænkningen. En oversigt over Folketingets sammensæt  ning er optrykt i betænkningen. 4. Ændringsforslag med bemærkninger Æ n d r i n g s f o r s l a g Til § 1 Af    et mindretal (S, RV, SF og EL): 1) Nr. 1 affattes således: »1. I § 2, stk. 1, ændres »13  « til: »5«, og 2. pkt. udgår. « [Antallet af vanddistrikter ændres og konsekvens af ændringsforslag nr. 3] 2) Nr. 2 affattes således: »2. I § 2, stk. 3, udgår  2. pkt.«

7 [Konsekvens af ændringsforslag nr. 3] 3) I den under nr. 3 foreslåede affattelse af  § 2, stk. 4 indsættes e  fter »fastsætte  « ordene: »regler om den geografiske afgrænsning af vanddistrikter og vanddistriktsmyndigheder, og  «. [Bemyndigelse til fastsættelse af regler om vanddistriktsmyndighedens og vanddistrikternes geogr  a- fiske afgrænsning] 4) Nr. 6 affattes såled es: »6. I § 4, stk. 1, nr. 10, ændres »amtsråd « til: »regionsråd «.« [Konsekvens af overførsel af opgaver vedrørende planlægning til r egionsrådene] 5) Nr. 8 udgår. [Bemyndigelsesbestemmelser bibeholdes] 6) Nr. 9 affattes således: »9. I § 22 ændres »amts rådet « til: »regionsrådet « to steder i stk. 1 og et sted i stk. 2.« [Opgaver om overvågning overføres til regionsrådene] 7) Nr. 10 affattes således: »10. I § 22, stk. 3, ændres »amtsrådene   « til: »regionsrådene «.« [Konsekvens af overførsel af opgaver vedr.  overvågning til regionsr   dene] 8) Nr. 11 udgår. [Bemyndigelse til fastsættelse af regler om indhold og form af statu  srapporten bibeholdes] 9) Nr. 12 udgår. [Forslag om idefase udgår som konsekvens af, at opgaver om planlægning overføres til regionsr å- dene] Af    miljøministeren,  tiltrådt af <>: 10) Nr. 12 affattes således: »12. Efter § 27 indsættes i   kapitel 10 efter overskriften »Regler om tilvejebringelse«: »§ 27 a. Forud for udarbejdelse og revision af vandplanen indkalder miljøministeren ved offentlig annoncering og med en frist på mindst 6 måneder forslag m.v. Samtidig offentliggøres resumé af basisanalysen, arbejdsprogram med tidsplan og udkast til oversigt over de væsentlige vandforval  t- ningsmæssige opgaver, som skal løses. Stk. 2. Ministeren fremsender de indkomne forslag m.v. til regionsrådet, som koordinerer forslag m.v. fra kommunalbestyrelserne i regionen. De koordinerede forslag sendes til ministeren inden 8 uger efter modtagelsen. Stk. 3.  Ministeren sender det offentliggjorte materiale, jf. stk. 1 til statslige, regionale og kommu- nale myndigheder, hvis interesser berøres. «« [Lovteknisk ændring]

8 Af    et mindretal (S, RV, SF og EL): 11) Nr. 13 affattes således: »13. I § 28, stk. 1, 1. pkt., stk. 3, 2. pkt. og stk. 4, 3. pkt., ændres   »amtsråd « til: »regionsråd «.« [Opgaver vedrørende planlægning overføres til regionsrådene] 12) Nr. 14-16 udgår. [Opgaver vedrørende planlægning overføres til regionsrådene] Af    miljøministeren,  tiltrådt af <> : 13) Nr. 15 affattes således: »15. § 29, stk. 1, 1. og 2. pkt. affattes således: »Efter udarbejdelse af de i § 28, stk. 1, nr. 1-4 nævnte forslag, henholdsvis efter vedtagelse af et forslag til vandplan i henhold til § 28, stk. 3, sørger miljøministeren for offentlig annoncering. Ved annonceringen oplyse miljømini steren om fristen efter stk. 3 «.« [Konsekvensændring] Af    et mindretal (S, RV, SF og EL): 14) Nr. 17 affattes således: »17. I § 29, stk. 5, og § 32 ændres »amtsråd   « til: »regionsråd «.« [Opgaver vedrørende planlægning overføres til regionsrådene] 15) Nr. 18 - 26 udgår. [Opgaver  vedrørende  planlægning  overføres  til  regionsrådene,  og  forslag  om  kommunale  handl e- planer udgår] Af    miljøministeren,  tiltrådt af <>: 16) Efter nr. 28 indsættes som nyt nummer: »01. I § 35, stk. 3, ændres »stk. 3  -6« til: »stk. 3-7«.« [Konsekvens af ændringsforslag nr. 31  ] Af    et mindretal (S, RV, SF og EL): 17) I den under nr. 52 foreslåede  § 52 a udgår  stk. 2. [Konsekvens af ændringsforslag nr. 1  -3 og 6] 18) Nr. 56 og 57 udgår. [Konsekvens af ændringsforslag 1  -3 og 6] Til § 2

9 19) Nr. 1 affattes således: »1. To steder i § 4, stk. 1, i § 13 b, stk. 2, og i § 15, stk. 2, ændres   »amtsråd « til: »regionsråd «.« [Overførsel af opgaver vedrørende planlægning til regionsråd.] 20) Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer: »01. I § 4, stk. 1, ændr  es »amtskommune« til: »region«, og »amtsrådene « ændres til:   »regionsråd e- ne.«« [Regionsrådenes forhandlingspligt] 21) Nr. 6 affattes således: »6. § 12 affattes således: »§ 12. Til at bistå sig ved udarbejdelsen af indsatsplaner, jf. § 13, opretter regions rådet et koord i- nationsforum bestående af repræsentanter for regionen, kommunerne i regionen, vandforsyningerne i regionen, andre berørte myndigheder, jordbruget, industrien og eventuelle andre relevante parter i regionen.«« [Overførsel af opgaver vedrørend  e planlægning til regionsråd] 22) Nr. 7 affattes således: »7. I § 13, stk. 1, 1. pkt., tre steder i § 13 b, stk. 2, fire steder i § 13 d, stk. 5, og to steder i § 14 a, stk. 3, ændres   »amtsrådet « til: »regionsrå det«.« [Overførsel af opgaver vedrørende pla  nlægning til regionsråd] 23) Nr. 8 affattes således: »8. I § 13, stk. 1, § 13 b, stk. 2, § 13 c, stk. 1, § 13 d, stk. 1 og 5, § 14, stk. 3 og stk. 4, og § 14 a, stk. 2, ændres   »Amtsrådet « til: »Regionsrå det«.« [Overførsel af opgaver vedrørende planlægnin g fra amtsråd til r egionsråd] 24) Nr. 10 affattes således: »10. I § 13 d, stk. 1, ændres   »amtet« til: »regionen«.« [Salg af hele eller dele af ejendomme til regionsrådet] 25) Nr. 11 affattes således: »11. I § 16, stk. 4, ændres   »amtsrådets « til: »regionsrådets «.« [Overførsel af opgaver vedrørende planlægning  til regionsråd] 26) Nr. 15-18 udgår. [Konsekvens af de øvrige ændringer i dette ændringsforslag] 27) Nr. 19 udgår. [Konsekvens af overførslen af amtsrådets opgaver vedrørende vandindvinding til reg   ionsrådet]

10 28) Nr. 20 affattes således: »20. I § 20 ændres »Amtsrådet « til: »Regionsrådet «.« [Overførsel af opgaver vedrørende vandindvinding til regionsrådet] 29) Nr. 21 affattes således: »21. Tre steder i § 21, i § 22, stk. 4, § 26, stk. 1, og to stede r i § 27, ændres »amtsrådet « til: »re- gionsrådet «.« [Overførsel af opgaver vedrørende vandindvinding til regionsrådet] 30) Nr. 22-28 udgår. [Ændringer som konsekvens af nr.    27-29] Af    miljøministeren,  tiltrådt <>: 31) I den under nr. 40 foreslåede affattel se af § 52 c udgår  stk. 4, og i stedet indsættes: »Stk. 4. For tilladelser til indvinding af grundvand til brug i jordbrugs- og dambrugserhvervet samt til industriformål fastsættes gebyrer forholdsmæssigt i forhold til en tredjedel af den tilladte indvindingsmængde. Hvis den samlede tilladte indvindingsmængde for virksomheden overstiger 25.000 m3 i en kommune, fastsættes gebyret dog til en tredjedel af 25.000 m3. Hvis den samlede tilladte indvindingsmængde for virksomheden på landsplan overstiger 25.000 m3,    skal virksomhe- den, hvis den fremsender fornøden dokumentation, fritages for at betale gebyr af mere end en tre d- jedel af 25.000 m3. Fritagelse for betaling af gebyr skal ske for den eller de mindste indvindingstil- ladelser først. Er indvindingstilladelserne  lige store, vælger virksomheden, hvilken kommune d  o- kumentation indsendes til. Stk. 5. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om fritagelsesordningen, herunder om hvilken d o- kumentation virksomheden skal fremsende, formkrav hertil, tidsfrister m.v. Kommunalbestyrelsen er forpligtet til samtidig med opkrævningen at oplyse om adgangen til at opnå fritagelse og om fremgangsmåden. « Stk. 5-7 bliver herefter stk. 6-8.      [supplerende regler om ordningens administration og hjemmel til at fastsætte nærmere regler ] Af    et mindretal (S, RV, SF og EL): 32) I den under nr. 57 foreslåede affattelse af  § 75 ændres »Kommunalbestyrelsens « til: »Kom- munalbestyrelsens og regionsrådets «. [Ændringer som konsekvens af nr. 27   -29] Af    miljøministeren,  tiltrådt af <>: 33) I den under nr. 62 foreslåede affattelse af  § 80 ændres i stk. 1, nr. 2 »embedslægeinstituti o- nen« til: »Sundhedsstyrelsen«. [Konsekvens af lovændringer på Indenrigs   - og Sundhedsministeriets område.] B e m æ r k n i n g e r

11 Til nr. 1-9, 11, 12, 14, 15 og 17-26 Ændringsforsl   aget angiver i hovedtræk, hvilke bestemmelserne i mi  ljømålsloven, der skal ændres som  konsekvens  af,  at  regionsrådene  f oreslås  som  vanddistriktsmyndighed  og  dermed  forestår  al overvågnings - og planlægningsarbejdet, herunder bl.a. udarbejdelse og vedt  agelse af vandplaner. Antallet  af  vanddistrikter  ændres  til  5.  I  den  forbindelse  foreslås  de  gældende  regler  om  tilvej e- bringelse af vandplan, inddragelse af offentligheden m.m. og indsigelser regionerne imellem inden for de enkelte vandområder bibeholdt i store  træk. Idefasen og de kommunale handleplaner foreslås ophævet. Som en konsekvens heraf foreslås, at også regionsrådenes rolle som koordinator i idefasen og  som  mægler  i  forbindelse  med  de  kommunale  handleplaner  udgår.  Ministerens  gældende  b e- myndigelser til bl.a. at fastsætte nærmere regler om indhold og form af vandplanen, statusrapport, overvågningsprogrammer m.m foreslås bibeholdt. Ændringerne er en konsekvens af, at de opgaver, der er tillagt amtsrådet efter vandforsyningsl    o- vens  kapitel  3  om  planlægning,    foreslås  overført  til  regionsrådene.  Herefter  vil  regionsrådet  være den  centrale  planlægningsmæssige  myndighed  på  vandforsyningslovens  område.  Det  betyder,  at regionsrådene skal udarbejde indsatsplaner. Opgaven efter § 12 med oprettelse af et koordination s- forum overføres ligeledes til regionsrådene. Regionsrådene skal  endvidere påse, at de kommun ale vandforsyningsplaner ikke strider mod den øvrige planlægning, herunder vandplaner og indsatspl   a- ner. Til nr. 10 Der er tale om en ændring af lovteknisk karakter  , som flytter bestemmelsen om idefasen fra kapi- tel 9 (om statusrapporten) til kapitel 10 i loven. Kapitel 10 har overskriften »Regler om tilvejebrin- gelse«, hvilket bestemmelsen omhandler. Til nr. 13 Der er tale om en manglende konsekvensrettelse som følge  af de foreslåede ændringe   r i lovens § 28, jf. lovforslagets § 1, nr. 13 og 14. Til nr. 16 Der er tale om en konsekvens af ændringsforslag nr.   31 . Til nr. 27 - 30 og 32 Ændringerne er en konsekvens af, at amtsrådenes nuværende ansvar vedrørende vandindvinding ønskes overført til regionsrådene. Der foreslås samtidig konsekvensændringer i bestemmelserne om klage. Til nr. 31 Som  anført  i  lovbemærkningerne  til  lovforslagets  §  2,  nr.  40,  er  der  i  gældende  lovgivning  en »mængderabat  « for betaling af gebyr for kortlæ  gning og indsatsplanlægning m.v. for erhvervsvir  k- somheder med en vandindvindingstilladelse på over 25.000 m3 pr. amt. Af det fremsatte lo vforslag fremgår allerede, at dette foreslås ændret, således at mængderabatten gælder for indvindingstillade l- ser  på  ove r  25.000  m3  på  landsplan.  Da  opkrævningsmyndigheden  imidlertid  samtidig  foreslås ændret fra amtsr  å det til kommunalbestyrelsen er der imidlertid behov for at supplere de foreslåede regler i forhold til virksomheder, der har indvindingstilladelser på totalt  mere end 25.000 m3 fordelt

12 på flere kommuner. På denne baggrund foreslås det, at disse virkso   mheder skal fritages for betaling af  gebyrer  for  den  del,  der  overstiger  loftet.  En  fritagelse  forudsætter,  at  vir  ksomheden  indsender dokumentation  for,  at  betingelserne  for  en  fritagelse  er  opfyldt.  Miljøministeriet  vurd erer,  at  den mest overskuelige ordning vil være, at fritagelse for betaling af gebyr skal ske helt eller de  lvist for den eller de mindste indvindingstilladelser først, idet der i alle tilfælde samle   t set skal betales op til en tredjedel af 25.000 m3. Det er således også til den eller de pågældende kommuner, dokumentat i- onen  skal  indsendes.  Er  indvindingstilladelserne  lige  store,  kan  virksomheden  selv  vælge,  hvilken kommune virksomheden vil indsende dokumentation til. Dette er nu anført i den foreslåede § 52 c, stk. 4. Øvrige  forhold  i  tilbagebetalingsordningen,  nemlig  krav  til  dokumentation,  formkrav,  tidsfrister m.m., foreslås ministeren bemyndiget til at fastsætte nærmere regler om, jf. den nu foresl åede § 52 c, stk. 5. For at sikre, at alle virksomheder bliver orienterede om retten til at opnå fritagelse, jf. stk. 4, er det foreslået, at kommunerne i forbindelse med fremsendelse af regninger på gebyret skal or  i- entere  om  tilbagebetalingsordningen.  Miljøministeriet  vil  nærmere  vejlede  kommunerne  om  or   d- ningen. Til nr. 33 Ændringerne er en konsekvens af, at Indenrigs   - og Sundhedsministeriets lovforslag L 73 forventes vedtaget inden vedtagelsen af L 92. Ved Indenrigs- og Sundhedsministeriets lovforslag æn  dres be- tegnelsen »embedslægeinstitutionen  « i vandforsyningslovens § 80, stk. 1, nr. 2, til »Sundhedsstyrel- sen« på grund af organisatoriske ændringer.

13   Erling Bonnesen (V)   Birgitte Josefsen (V) nfmd.   Lars Christian Lilleholt (V)   Inger Støjberg  (V) Eyvind Vesselbo (V)   Jørn  Dohrmann (DF)   Walter Christophersen (DF) Christian Wedell-Neergaard (KF) fmd.  Helle Sjelle (KF)   Pernille Blach Hansen (S) Torben Hansen (S)   Jytte Wittrock (S)   Martin Lidegaard (RV)   Johs. Poulsen (RV) Steen Gade (SF)   Per Clausen (EL)   Kuupik Kleist (IA) Tjóðveldisflokkurin, Siumut og Fólkaflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget. Folketingets sammensætning Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 52 Enhedslisten (EL) 6 Socialdemokratiet (S) 47 Tjóðveldisflok   kurin (TF) 1 Dansk Folkeparti (DF) 24 Inuit Ataqatigiit (IA) 1 Det Konservative Folkeparti (KF) 18 Siumut (SIU) 1 Det Radikale Venstre (RV) 17 Fólkaflokkurin (FF) 1 Socialistisk Folkeparti (SF) 11

14 Bilag 1 Oversigt over bilag vedrøren de L 92 Bilagsnr.    Titel 1 Høri ngsnotat fra miljøministeren 2 Meddelelse om høringssvar 3 Oversigt over klagesystemet med angivelse af, hvem der kan klage, hvor der kan klages til og ændringer i henhold til lovforslagene samt plancher, der blev brugt ved den tekniske gennemgang af de enkelte lovforslag 4 Henvendelse af 29/3-05 fra Teknik & Miljø, Frederiksborg Amt 5 Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget 6 Meddelelse om materiale fra Amtsrådsforeningen 7 Meddelelse om materiale fra Dansk Landbrug og Landbrugsraadet 8 Henvendelse af 14/4-05 fra Danmarks Naturfredningsforening 9 Ændringsforslag, fra miljøministeren 10 Henvendelse af 10/5-05 fra Teknik & Miljø, Frederiksborg Amt 11 Ændringsforslag    fra miljøministeren 12 1. udkast til betænkning 13 Teknisk bistand til ændringsforslag, fra miljøministeren 14 Ændringsforslag fra    miljøministeren 15 Ændringsforslag    fra miljøministeren Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 92 Spm.nr. Titel 1 Spm. om, hvilke ændringer høringsfase   n har givet anledning til med hensyn til lovforslaget, til miljøministeren, og ministerens svar herpå 2 Spm. om kommentar til henvendelse af 29/3-05 fra Teknik & Miljø, Frederiksborg Amt vedrørende placeringen af indsatsplanlægningen for grundvandsbeskyttelse, til miljøministeren, og ministerens svar herpå 3 Spm. om kommentar til artikel af 30/1-05 i Jyllandsposten 'De inhabi- le myndigheder', til miljøministeren, og ministerens svar herpå 4 Spm. om oversigt over, hvilke typer drikkevandsstatistik, der udar- bejdes i Danmark, til miljøministeren, og ministerens svar herpå 5 Spm. om kommentar til henvendelse fra Dansk Landbrug og Land- brugsrådet af 7/4 -05, til miljøministeren, og ministerens svar herpå 6 Spm. om en beskrivelse af det administrative grundlag for arealregu- leringen i 2007-2009, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

15 7 Spm. om løsning af problemerne  som påpeget  af Dansk Landbrug og Landbrugsrådet , til miljøministeren, og min isterens svar herpå 8 Spm. om, hvorledes kvalitetsstyringsordningen vil bidrage til at sikre en faglig forsvarlig og effektiv håndtering af natur - og miljøadmin i- stration i kommunerne, til miljøministeren, og ministerens svar herpå 9 Spm. om kvalitetsstyringsudvalget og sikring af ens behandling af borgere og natur i Danmark, til miljøministeren, og ministerens svar herpå 10 Spm. om faglige krav til substansen i sager afgjort efter vandløbsl o- ven m.v., til miljøministeren, og ministerens svar herpå 11 Spm. om sikring af, at kommunerne ikke træffer afgørelser, der er i strid med kvalitetskravene til gode afgørelser, til miljøministeren, og ministerens svar herpå 12 Spm. om, hvorvidt kvalitetsstyringsordningen ikke omfatter planlæ  g- ningsområdet, til miljøministeren, og ministerens svar herpå 13 Spm. om, hvordan en kvalitetsstyringsordning kan sikre koordination af faglige spørgsmål, der forudsætter indsats på tværs af kommun e- grænser, og ministerens svar herpå 14 Spm. om sikring af den faglige kvalitet, til miljøministeren, og min i- sterens svar herpå 15 Spm. om regionsråd enes rolle som konfliktmægler, til miljøminist   e- ren, og ministerens svar herpå 16 Spm. om brug af nye beføjelser i lovforslaget, til miljøministeren, og ministerens svar herpå 17 Spm. om borgernes mulighed for indsigelse, til miljøministeren, og ministerens svar herpå 18 Spm. om sikring af erfaringsopsamling, overvågning, tilsyn m.m., fra miljøministeren, og ministerens svar herpå 19 Spm. om, at Danmarks areal er omfattet af EU’s vandrammedirektiv og direktivets forrang, til miljøministeren, og ministere ns svar herpå 20 Spm. om, hvorvidt vandrammedirektivet skal gennemføres i Da n- mark, til miljøministeren, og ministerens svar herpå 21 Spm. om handlingsplanerne i miljømålsloven, til miljøministeren, og ministerens svar herpå 22 Spm. om kommunernes klagemuligheder og handlingsplanerne i mil- jømålsloven, til miljøministeren, og ministerens svar herpå 23 Spm. om sikring af, at kommunernes handleplaner bygger på effekt i- ve og samfundsøkonomisk optimale  indgreb, til miljøministeren, og ministerens svar herpå 24 Spm. om koordinering af de kommunale handlingsplaner, til miljø- ministeren, og ministerens svar herpå 25 Spm. om rovdrift på grundvandsressourcerne, til miljøministeren, og ministerens svar herpå, og ministerens svar herpå

16 26 Spm. om kommentar til henvendelse af 10/5 - 05 fra Teknik & Miljø, Frederiksborg Amt, til miljøministeren, og ministerens svar herpå 27 Spm. om teknisk bistand til ændringsforslag, til miljøministeren, og ministerens svar herpå 28 Spm. om teknisk bistand til ændringsforslag, til mil  jøministeren, og ministerens svar herpå

17 Bilag 2 Nogle af udvalgets spørgsmål og miljøministerens svar herpå Spørgsmålene og miljøministerens svar er optrykt efter ønske fra S, RV, SF og EL. Spørgsmål 2: Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 29. marts 2005 fra Teknik & Miljø, Frederiksborg Amt, jf. L 92 –  bilag 4. Svar: Frederiksborg Amt foreslår i henvendelsen af 29. marts 2005, at 1.    regionerne får lov at gøre kortlægningen færdig, 2.    grundvandets mængde og kvalitet kortlægges, overvåges og b eskyttes af samme for- valtningsmyndighed, hvorved 3.    regionerne får mulighed for at se kortlægningen af grundvandet i tæt sammenhæng med kortlægningen af forurenende grunde. Ad 1: Regionerne får lov at gøre kortlægningen færdig Jeg er enig med Frederiksborg Amt i, at amterne så vidt muligt bør gøre kortlægningen af drikk e- vandsressourcerne færdig   –  for så vidt denne kortlægning tilgodeser de krav, der indgår til den in d- ledende grundvandskortlægning i vandrammedirektivet  . Det er her vigtigt at gøre sig baggrunde n for amternes grundvandskortlægning klar, idet kortlæ g- ningen indtil videre har tjent to formål  –  både at opfylde kravene i den nuværende vandplanlægning og at opfylde kravene til kortlægningsgrundlaget for de kommende vandplaner. Amterne skal, som påpege t af Frederiksborg Amt, efter de nuværende regler udpege indsatsomr  å- der  på  drikkevandsområdet  på  grundlag  af  kortlægning  af  arealanvendelsen,  forureningstrusler  og naturlig  beskyttelse  af  de  pågæ   ldende  drikkevandsressourcer.  For  hvert  indsatsområde  udarbej des en indsatsplan. Jeg henviser til vandforsyningsloven og planloven for nærmere beskrivelse af forl  ø- bet. Arbejdet med kortlægning af drikkevandsressourcerne og deres følsomhed mod forurening pågår for øjeblikket rundt omkring i amterne. Visse amter, som  har afsluttet kortlægningen, har endvidere udarbejdet indsatsplaner. Dette er f.eks. tilfældet for Nordjyllands Amt og Århus Amt, mens Fred e- riksborg Amt fortsat er i gang med at kortlæ  gge. Vi er i øjeblikket i en form for overgangsfase rent juridisk og a dministrativt på vandområdet, idet vandrammedirektivets regler (implementeret ved miljø de regler, der eksisterede på området i Danmark. Dette betyder, at vandplaner fremover udgør grundlaget for administration  af vandområdet i Da n- mark. Bl.a. udpegningen af indsatsområder vil fremover ske i vandplaner, og vandplanen vil endv i- dere indeholde et indsatsprogram til beskyttelse af grund- og drikkevandsressourcerne. Vandplaner- ne skal først være endeligt vedtaget i 200   9, og perioden frem til 2009 må selvsagt betegnes som en overgangsperiode mellem to administrative systemer på vandområdet. Arbejdet  frem  mod  en  vandplan  er  startet  rundt  omkring  i  amterne,  der  for  øjeblikket  er  i  gang med at udarbejde den indledende kortlægning.

18 Jeg har gennem hele forløbet omkring kommunalreformen haft øje for, at amterne bør færdi ggøre arbejdet med at opfylde vandrammedirektivets krav til den indledende kortlægning, førend komp   e- tencen på miljømålslovens område overgår fra amterne til s taten. Dette er bl.a. baggrunden for lov- forslagets  §  4,  der  åbner  op  for,  at  miljøministeren  kan  bestemme  forskellige  ikrafttrædelsestid s- punkter for overgangen af kompetence fra amt til stat i perioden frem til 2007. Formålet er netop at sikre den mest hensigtsmæssige hensyntagen til de samlede opgaver, der fører frem til de e   ndelige vandplaner.    Ad 2 og 3: Grundvandets mængde og kvalitet kortlægges, overvåges og beskyttes af samme fo r- valtningsmyndighed, hvorved regionerne får mulighed for at se kortlægni   ngen af grundvandet i tæt sammenhæng med kortlægningen af forurenede grunde. Kortlægning, overvågning og planlægning på vandområdet kommer fra 2007 primært til at skulle varetages af staten, hvor disse opgaver før primært lå i amterne. Jeg  vil  gerne  pointere,  at  det  ikke  i  dag  er  sådan,  at  kortlægning,  ove   rvågning  og  beskyttelse  af grundvandet varetages af én og samme myndighed. Der er tale om et meget stort puslespil, der in- volverer både stat, amter og komm uner. Amternes kortlægning af og indsats over for   forurening fra forurenende grunde er blot en lille brik i dette puslespil. Landbrugets brug af pesticider og udledninger af nitrat og fosfor er en af de helt store brikker, og indsatsen til reduktion af denne forurening involverer allerede i dag flere ministerier samt amter og kommuner. Kerneordene er nu og vil også fremover være god kommunikation, samarbejde og samspil mellem de forskellige myndigheder. Og dette styrker vi nu ved i lovforslaget at foreslå en idéfase og kom- munale handleplaner, der skal udarbejdes inden for rammen af de statslige vandplaner. Spørgsmål 8: I  høringsnotaterne  til  miljømålsloven,  naturbeskyttelsesloven,  havmiljøloven  og  vandløbsloven fremgår,  at  ministerens  forventning  til  kvalitetsstyringss ystemet  er,  at  det  vil  kunne  løse  en   lang række af de problemer, der kan opstå som følge af at opgaver overføres fra amter til kommuner. I høringsnotatet til samleloven (side 4 ad lov om vandløb), fremgår eksempelvis følgende om koord i- nationsproblemet,  som  blandt  andre Amtsrådsforeningen,  No rdjyllands  Amt,  DN  og  Sportsfisker- ne peger på:  »Af kommissoriet for kvalitetsstyringsudvalget  – som er bredt sammensat med delt   a- gelse også  af Amtsrådsforeningen og  Danmarks  Naturfredningsforening   - fremgår, at kvalitetsst y- ringsordningen bl.a. skal sikre en koordination af de faglige spørg smål, der forudsætter en indsats på tværs af kommunegrænser «. Ministeren bedes redegøre for, hvorledes kvalitetsstyringsordningen konkret vil bidrage til at sikre en faglig forsvarlig og effektiv håndtering af natur - og miljøadministrationen i kommunerne, heru n- der hvorledes det skal sikres, at kommunerne ikke lader konkrete erhvervs- og byudviklingshensyn gå  forud  for  natur -  og  miljøhensyn,  herunder  en  redegørelse  for  de  relevante  mekanismer  i  kval  i- tetsstyringsordningen. Svar: Den faglige bæredygtighed i de nye kommuner er først og fremmest sikret ved, at der bliver tale om  langt  større  kommuner,  og  at  langt  hovedparten  af  plan -,  natur-  og  miljøopgaverne  samles  i kommunerne. Der bliver således tale om helt andre og styrkede  faglige miljøer i kommunerne i fo r- hold til i dag.

19 Samtidig vil der – i nødvendigt omfang     – ske en udbygning af retningslinierne inden for området. Dette  vil  allerede  finde  sted  i  forbindelse  med  opfølgningen  af  de  aktuelle  lovforslag  gennem  b e- kendtgørelser  og vejledninger, og det må i øvrigt finde sted løbende. I den forbindelse vil der    - efter lovene er vedtaget - blive nedsat et Kontaktforum med ministeriets samarbejdsparter. Dette initiativ kan  bl.a.  ses  som  opfølgning  af,  at  der  fra  flere  sider  er  bleve t  udtrykt  behov  for  at  udbygge  ret- ningslinierne på natur - og miljøområdet som fo  rudsætning for, at kommunerne vil kunne varetage amternes opgaver forsvarligt. Samtidig og supplerende hertil bliver der som et nyt værktøj i kommunernes natur   - og miljøadm i- nistration etableret en kvalitetsstyringsordning. Det drejer sig om at etablere procedurer i forbindel- se med løsning af opgaver inden for natur - og miljøområdet, som kan bidrage til at sikre bl.a. den tilstrækkelige  kvalitet  i  opg  avevaretagelsen  i  den  enkelte  kommune.  Alt  afhængig  af  ordningens nærmere udformning kan en kvalitetsstyringsordning ved f.eks. krav om åbenhed og ved erfaring   s- udveksling  m.v.  ligeledes  i  praksis  medvirke  til  en  større  ensartethed  kommunerne  imellem.  De r- imod vil kvalitetsstyringsordningen hverken føre til en le mpelse eller skærpelse af de substantielle retningslinier. Det skøn, kommunerne er tildelt efter lovgivningen, berøres ikke. Det kan alene ske ved ændringer i gældende retningslinier. Da der er nedsat et Kvalitetsstyringsudvalg - ligeledes med repræsentation af ministeriets centrale samarbejdsparter - og dets arbejde som følge af valg -udskrivelsen først skal foreligge med udga n- gen af maj må ned, kan jeg ikke her og nu komme nærmere ind på, hvorledes de enkelte elementer i en  kvalitetsstyringsordning  vil  blive  udformet.  Men  det  fremgår  af  kommissoriet  for  udvalget,  at udvalget  bl.a.  skal  overveje  hensigtsmæssigheden  af  forskellige  metoder  i  forhold  til  opstilling  af kvalitetsmål  for  løsning  af  væsentlige  lo vbestemte  opgaver,  tilstedeværelsen  af  de  nødvendige kompetencer, koordinering på tværs af kommun   egrænser og dokumentation af indsatsen. Udvalgets rapport skal danne grundlag for eventuel udarbejdelse af lovforslag med henblik på fremsættelse i Folketingssamlingen 2005/06. Endelig bemærkes, at også eventuelle kommunale såkaldte videncentre kan være med til at sikre en effektiv erfaringsudveksling mellem kommunerne. Der vil således blive taget en række supplerende initiativer til sikring af den faglige bæredygti g- hed i kommunerne. Som det fremgår ovenfor, er den nødvendige koordinering på tværs af kommunegrænser et emne i Kvalitetsstyringsudvalgets   arbejde.   Målet   med   en   kvalitetsstyringsordning   er   jo   netop    -   som spørgsmålet  er  inde  på     -  at  medvirke  til  at  sikre  både  faglig  kvalitet,  ef fektivitet  og  ensartethed  i administrationen - både med hensyn til den enkelte kommunes administration og ikke mindst i fo r- bindelse  med  administrationen  på  tværs  af  kommunegrænser -  inden  for  de  rammer,  natur-  og miljø lovgivningen i øvrigt sætter. Spørgsmå  l 11: Hvorledes vil ministeren sikre, at det politiske niveau i kommunerne ikke træffer afgørelser, der er i strid med kvalitetskravene til gode afgørelser? Svar: Kommunalbestyrelsen  er  overordnet  ansvarlig  for,  at  administrationen  af  lovgivningen  sker  i overensstemmelse med gældende lovgivning. Dette gælder selvfølgelig såvel afgørelser, som træ f- fes af forvaltningen, som sager, der forelægges det politiske niveau til a  fgørelse.

20 Herudover  kan  jeg  henvise  til  det  almindelige  tilsyn  med  kommunerne,  som  foregå r  inden  for rammerne af den kommunale styrelseslov med de deri indeholdte virkemidler til at sikre en lovlig administration. Hertil kommer ombudsmandsinstitutionen, klageregler og domstolsprøvelse. Spørgsmål 14: Ministeren bedes redegøre for, hvordan minis teren vil holde øje med, at den faglige kvalitet ikke forringes?  Hvordan vil ministeren evaluere om kvalitetsstyringsordningen lever op til det ønskede? Svar: Som nævnt i  svaret på  spørgsmål 8 skal Kvalitetsstyringsudvalget aflevere sin rapport med u d- valgets anbefalinger inden udgangen af maj måned. Jeg kan derfor ikke for nærværende udtale mig om, hvad en kvalitetsstyringsordning kan bidrage med – endsige om og i givet fald hvordan man kunne foretage evalueringer. Spørgsmål 15: Hvordan  kan  regionsrådene   spille  en  aktiv  rolle  som  konfliktmægler,  når  man  samtidig  fratager regionerne deres faglige ekspertise? Svar: Regionerne har i miljømålsloven fået til opgave at være mægler og koordin ator. Der kan opstå den situation, at kommunale handleplaner enten ikke  stemmer overens eller modar- bejder hinanden i måden at håndtere de udpegede problemer på og til at nå de opstillede mål for et bestemt opland. Der er derfor indsat en bestemmelse i lovforslaget om, at et forslag til en kommunal handleplan ikke kan vedtages, såfremt en berørt kommunalbestyrelse fremko  mmer med indsigelse mod planen. Vedkommende  kommunalbestyrelser  kan  vælge  at  fremlægge  konflikten  for  en  neutral  part – nemlig regionsrådet  – der i miljømålsloven er udpeget som mægler. Rollen  som  mægler  forv  entes  udfyldt  med  generelle  kompetencer  inden  for  mediation.  Heri  lig- ger, at regionsrådet ikke behøver kendskab til det faglige grundlag for konfli  kten. Såfremt der ikke opnås enighed, skal regionsrådet neutralt fremlægge spørgsmålene for miljøm i- nisteren, der dernæst træffer afgørelse. Rollen som koordinator forventes udfyldt ved, at miljøministeren i forbindelse med høring af u  d- kast  til  vandplan  sender  høringsbemærkninger  fra  komm   unerne  i  regionen  til  regionsrådet.  Dette kan bidrage til enten at løse en  uenighed mellem kommunalbestyrelserne eller bidrage til en større klarhed over kommunernes holdninger og begrundelser. Spørgsmål 16: Vil  ministeren  benytte  sine  mange  nye  beføjelser  i  forslaget  til  miljølov  efter  et  sæt  synlige  og bindende retningslinier, eller vil der blive tale om skøn fra sag til sag? Svar: Jeg  agter  at  udarbejde  et  sæt  synlige  og  bindende  retningslinier  for  arbejdet  med  de  statslige vandplaner. Disse retningslinier vil i vidt omfang være en udmøntning af vandrammedirektivet og

21 dets mere tekniske bilag. Endvidere agter jeg at udstede en bekendtgørelse, der fastlægger rammen for de kommunale handleplaner for vand og Natura 2000. Spørgsmål 24: Hvordan  vil  miljøministeren  koordinere  de  kommunale  handleplaner,  så  summen  af  handlepl  a- nerne sikrer, at miljømålene opnås    – eksempelvis i forhold til belastningen af Limfjorden? Svar: Der er vandområder i Danmark som f.eks. Limfjorden, der berører flere kommuner. Jeg vil arbe  j- de for, at de statslige vandplaner kommer til at udgøre en klar og veldefine ret ramme for kommu- nerne at udarbejde deres handlingsplaner efter, således at der sikres et tilstrækkeligt samspil mellem de kommunale handleplaner i vandområder, som omfatter flere kommuner. Endvidere har miljøm  i- nisteren efter bestemmelserne i lovforslagets § 31e og § 46e mulighed  for at fremsætte indsigelse mod  et  forslag  til  kommunal  handleplan  begrundet  i  varetagelse  af  statslige  interesser  eller  opfyl- delse af internationale forpligtigelser.