Til lovforslag nr. L 92 Folketinget 2004-05 (2. samling) Betænkning afgivet af Miljø   - og Planlægningsudvalget den   8. juni 2005 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om miljømål m.v. for vandforeko mster og internationale naturbeskyttelsesområder (miljømålsloven) og lov om vandforsyning m.v. (Udmøntni ng af kommunalreformen, for så vidt angår organisering af myndighederne m.v.) [af miljøministeren  (Connie Hedegaard)] 1. Ændringsforslag Der  er  stillet  33  ændringsforslag  til  lovforslaget.    Miljøministeren  har  stillet  ændringsforslag     nr. 10, 13, 16, 31 og 33 . Socialdemokratiets, Det Radikale Vestres, Socialistisk Folkepartis og Enheds- listens medlemmer af udvalget har stillet æ  ndringsforslag nr. 1-9, 11, 12, 14, 15, 17-30 og 32 . 2. Udvalgsarbejdet Lovforslaget blev fremsat den 24. februar 2005 og var til 1. behandling den 31. marts 2005. Lov- forslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Miljø - og Planlægningsudvalget. Møder Udvalget har behandlet lovforslaget i 6 møder. Sammenhæng med andre   lovforslag Lovforslaget er en del af den lovgivningsmæssige gennemførelse af kommunalreformen på milj ø- området  og skal ses i sammenhæng med de øvrige lovforslag vedrørende kommunalr eformen, som har været behandlet i Miljø   - og Planlægningsudvalget. Følgende lovforslag om ko   mmunalreformen har været behandlet i   Miljø - og Planlægningsudvalget: – Lovforslag nr. L 86 om ændring af lov om beskyttelse af ha  vmiljøet, lov om vandløb, lov om sommerhuse og campering m.v. og forskellige andre love. (Udmøntning af kommunalreformen i en række love på natur   - og miljøområdet)  . – Lovforslag nr. L 87 om ændring af lov om miljø og genteknol   ogi. (Konsekvensrettelser som følge af kommuna lreformen). – Lovforslag nr. L 88 om ændring af lov om råstoffer   . (Udmøn tning af kommunalreformen, for så vidt angår råstofplanlægning og -indvinding på land) . – Lovforslag nr. L 89 om ændring af   lov om naturbeskyttelse. (Udmøntning af kommunalrefo r- men). – Lovforslag nr. L 90 om ændring af lov om forurenet jord  . (Udmøntning af kommunalreformen) . – Lovforslag nr. L 91 om ændring af lov om miljøbeskytt   else. (Udmøntning af kommunalrefo r- men, for så vidt angår organiseringen af myndigheder m.v.)  .

2 – Lovforslag nr. L 92 om ændring af lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder (miljømålsloven) og lov om vandforsyning m   .v. (Udmøntning af kommunalreformen, for så vidt a ngår organisering af myndigheder ne m.v.). – Lovforslag nr. L 93 om ændring af lov om planlægning . (Udmøntning af kommunalreformen) . Høring Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i hø ring, og miljøministeren sen dte den 1. december 2004 dette udkast til udvalget, jf. (folketingsåret  2004-05, 1. samling) alm. del – bilag 115. Den 21. december 2004, 7. januar 2005, 17. januar 2005 og 25. februar 2005 sendte mil- jøministeren de indkomne hør  ingssvar til udvalget, jf. (folketingsåret  2004-05, 1. samling) alm. del –  svar på spm. 163,  (folketingsåret  2004 - 05, 1. samling) alm. del – supplerende svar på spm. 163 og alm.  del  –   bilag  34.  Den  24.  februar  2005  sendte  miljøministeren  et  notat  om  høring  ssvarerne  til udvalget. Teknisk gennemgang Den 2. marts 2005 afholdtes en teknisk gennemgang af lovforslaget ved miljøministeren og e m- bedsmænd fra Milj  ø Skriftlige henvendelser Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra : Amtsråd sforeningen, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Landbrug, Landbrugsraadet og Teknik & Miljø, Frederiksborg Amt. Deputationer Endvidere har følgende  mundtligt over for udvalget redegjort for deres holdning til lovforslaget: Erik Arvin, DTU Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Landbrug og Landbrugsrådet Spørgsmål Udvalget har stillet 28 spørgsmål til miljøministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besv   a- ret. Nogle af udvalgets spørgsmål til miljøministeren og dennes s   var herpå er optrykt som bilag  2 til betænkningen. 3. Indstillinger og politiske bemærkninger Indstillinger Et flertal i udvalget (V, DF og KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af miljøministeren stillede ændringsfo  rslag. Et mindretal i udvalget (S, RV, SF og EL) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af mindre- tallet stillede ændringsforslag.   Mindretallet vil stemme hverken for eller imod de af miljøminist eren stillede  ændringsforslag  med  undtagelse  af  ændringsforslag  nr.  31,  som  mindre tallet  vil  stemme imod.

3 Såfremt de af mindretallet stillede ændringsforslag ikke vedtages ved 2. behandling, vil mindreta   l- let stemme imod lovforslaget ved 3. behandling. Et andet mindretal i udvalget (IA) vil ved 2. behandling stemme hverken for eller imod ændring  s- forslagene og ved 3. behandling hverken for eller imod lovforslaget. Politiske bemærkninger Venstres, Dansk Folkepartis og Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget bemærker: Kommunalreformen skaber grundlaget for en moderne og fremtidssikret forvaltning af det danske miljø på mindst det samme niveau som nu. Med kommunalreformen videreudvikles den danske decentrale model, hvor stærke kommuner er borgernes hovedindgang til den offentlige sektor. Kommunerne får med reformen et større og me  re sammenhængende ansvar for de borgernære miljøopgaver, og de nye større kommuner får ressou r- cerne til at kunne løfte det større ansvar. Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti konstaterer med tilfredshed, at lovfors- lagene udmønter de vis ioner for det danske kommunestyre, som tog form i partiernes aftale om en strukturreform i juni 2004 og partiernes udmøntningsplan fra septe mber 2004.   Med kommunalreformen bevæger løsningen af miljøopgaverne sig i fremtiden ad to hovedspor – et statsligt og et kommunalt: Staten får  til  opgave  at  varetage  de  overordnede  opgaver  til  sikring  af  Danmarks  internationale forpligtelser, større nat ionale interesser og teknisk komplicerede sager. V, DF og KF mener således, at  det  bør  være  en  statslig  opgave  at  sik   re  nationale  hensyn  og  værdier  på  miljøområdet.  Det  vil blandt andet ske via statens udarbejdelse af bindende natur- og vandplaner, statslig godkendelse af de  mere  end  200  mest  miljøtunge  virksomheder,  statsligt  ansvar  for  overvågni  ngen  af  naturen  og vandmiljøet og for strandbeskyttelseszonen og via en styrket planlægning for    hovedstadsområdet og for landet som helhed. Kommunerne skal varetage de  fleste  af de nuværende amtslige natur  - og  miljøopgaver   – enten i tilknytning   til   eksisterende   kommunale   aktiviteter   eller   som   nye,   sammenhængende   opgaver. Kommunerne skal dermed varetage de mange direkte borgerrettede miljøopgaver og bliver dermed hovedindgangen til den offentlige sektor for såvel borgere som vir ksomheder. Regionerne  bliver  via  de  regionale  udviklingsplaner  dynamo  for  den  regionale  udvikling  og  får ansvaret for kortlægning og planlægning af råstofindvinding og for indsatsen mod jordforur ening. Regeringen og Dansk Folkeparti har i de politiske forhandlinger lagt afgørende vægt på, at refo r- mens grundarkitektur – stærkere kommuner med et større ansvar – ik   ke blev ændret. Forudsætni n- gen for denne proces har fra regeringens og Dansk Folkepartis side hele tiden være  t klart: Kommu- nerne skal styrkes for at kunne tage et større ansvar.  V, DF og KF har således  med beklagelse kon- stateret,  at  ønskerne  fra  oppositionen  konsekvent  har  været  at  løfte  opgaver  væk  fra  kommune rne for at lægge dem i regionerne.   Kommunalreformen  bygger  på  en  grundlæggende  tillid  til  det  da   nske  kommunestyre.  Reformen tegner en ny offentlig sektor i Danmark, hvor kommuner, regioner og stat har hver sin rolle og iden- titet. Socialdemokratiets, Det Radikale Venstres, Socialistisk Folkepartis og Enhedslistens medlemmer af udvalget bemæ  rker:

4 Generelt om strukturreformen på miljøområdet S, RV, SF og EL mener, at Danmarks natur og miljø har brug for  en sammenhængende planlæ g- ning,  indsats  og  ekspertise  samt  et  forbedret  beskyttelsesniveau.  Desværre  vil  regeringens  smalle aftale  om  en  strukturreform  på  miljøområdet  medføre  det  stik  modsatte,  nemlig en  fragmenteret indsats, planlægning og ekspertise samt et forringet beskyttelsesn  iveau. Vi er dybt betænkelige ved, hvorvidt kommunerne vil kunne sikre tilstrækkelige stærke faglige miljøer til at løse de mange stø r- re  og  komplekse  problemstillinger  på  mil jøområdet.  Samtidigt  er  det  et  problem,  at  armslængde - princippet reelt afskaffes. Alene det forhold, at der nu kun er én myndighedog ikke som før to, der skal vurdere og sikre naturens og miljøets interesser, vil betyde en væsentlig svæ kkelse af beskyt- telsesniveauet. Reformen viser manglende forståelse for, at natur og miljø er et fælles gode, der går på tværs af kommunegrænserne.    Eksemplerne  på  dette  er  mange:     drikkevand,  større  vandløb,  naturområder, naturgenopretning, miljøtilsyn, særligt fø lsomme landbrugsområder etc. Hele grundkonstruktionen med en ukritisk overflytning af opgaver fra amterne til henholdsvis stat og kommune ser S, RV, SF og EL som en grundlæggende forkert konstruktion. Et mere seriøst og ordentligt udgangspunkt  for en strukturreform ville have været en overflytning af amternes nuv  æ- rende opgaver til regionerne. Så kunne man efterfølgende have diskuteret en eventuel ændret opg a- vefordeling. »Vi alene vide«-holdningen »Det kan konstateres, at der er en række forhold, som tilsiger, at der   – uanset størrelsen af ko    m- munerne –  vil være b  ehov for en regional planlægning. Forholdene vedrører regionale opgaver, hvis løsning eller forvaltning har konsekve nser, der rækker ud over kommunegrænserne. Eksempler på sådanne opgaver er lokalisering af reg ionale funktioner: større erhvervsområder, virksomheder med særlige  beliggenhedskrav,  større  offentlige  institutioner,  ferie   -  og  fritidsanlæg,  større  butikscentre, større infrastrukturanlæg som veje, andre trafikanlæg og transmissionsledninger. Andre  ekse mpler er affald, grundvandsbeskyttelse, naturbeskyttelse, sikring af vandkvaliteten i større samlede åvan  d- løb, søer, nære kystområder, udlæg af råstofindvind ingsområder og nye skovområder.  « Ovenstående citat fra regeringens strukturkommission  (betænkningen   bind 3, side 290) udpensler meget klart, at der fortsat i dansk planlægning  s-, natur- og miljøarbejde er behov for et stærkt regi   o- nalt niveau.  Desværre konstaterer   Soci aldemokratiet, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og  Enhedslisten,  at  ikke  alene  har  regeringen  valgt  at  lave  en  smal  aftale  med  Dansk  Folkeparti, men det er endvidere dybt besynderligt, at regeringen og Dansk Folkeparti i aftalen konsekvent ikke lytter  til  anbefalingerne  fra  Strukturkommissionen,  organisationer,  miljøfolk,  amter,   virksomheder m.fl.  Denne  »vi  alene  vide«-holdning  er  ikke  alene  udtryk  for  arrogance  over  for  dem,  der  sidder med opgaverne til dagligt, men vil via det stærkt manglende faglige belæg også medføre et lavere beskyttelsesniveau for vores fælles n  aturressourcer. Armslængdeprincippe  t Det er afgørende, at vigtige afgørelser om miljøforhold træffes af uvildige myndigheder, som ikke er  for  tæt  på  dem,  der  skal  kontrolleres   ,  og  ikke  potentielt  er  afhængige  af  snævre  lokalpolitiske interesser.  Strukturreformen  betyder  forøget  risiko  for,  at  det  mange  steder  kan  blive  kortsigtede interesser, der kommer til at styre miljøpolitikken. Faren er, at man lokalt vælger at konkurrere på lempeligere  godkendelser,  vandløbsvedligeholdelse  af  dårligere  kvalitet  etc.  i  stedet  for    at  tage langsigtede hensyn til natur og miljø. Danmarks Naturfredningsforenings undersøgelse   (maj 2004) fra Nordjylland med 27 kommuners indsigelse mod den amtslige regionplan understreger klart, at det er en yderst realistisk risiko. End-

5 videre kan nævnes   kommunernes ansø gninger  (efteråret 2004) om flere sommerhus grunde: Her så kommunerne  i  70  pct.  af  tilfældene  stor  t  på  beliggenhed skrav,  byggelinjer,  §  3-områder,  fredede områder m .m. Også fra Naturklagenævnets praksis ses mange omgørelser af kommunernes t illadel- ser  til  byggeri  i  det  åbne  land,   som  er  strid  med  beskyttelsesinteresserne  for  natur  og  miljø.  Alle disse eksempler viser, at der er behov for en styrkelse af armslængdeprincippet    og ikke en svække  l- se, som den nuvæ  rende reformaftale medfører. Opsplitning af viden og faglig ensartethed Strukturreformen  medfører,  at  amternes  faglige  miljøer  bliver  opsplittet  fra  14  amter  til  næsten 100 kommuner. Det betyder en væsentlig fortynding af viden og faglige miljøer og er et væsentligt tilbageskridt for mere end 30 års udvikling af en videnbaseret natur - og miljøforvaltning i Da nmark. Regeringen  taler  endvidere  ganske  meget  om  »kvalitetsstyringsordninger«  og  »supplerende  ret- ningslinjer«.  Der  er  her  tale  om  en  mekanisk  erstatning  for  sagkyndige  vurderinger  foretaget  af bredt sammensatte faglige miljøer. Det kan ikke undgå at give stive, bureaukratiske afgørelser.  Det er ganske uforståeligt, at regeringen og D ansk Folkeparti mener, at disse ordninger og retningslinjer kan erstatte faglige miljøer. Samtidig virke r det absurd, at der intet sted er angivet noget mere præ- cist om disse ordninger og retningslinjer – samtidig med   , at regeringen beder Folketinget tage stil- ling til en stor lovpakke, hvor disse instrumenter er en væsentlig del af argumentationen. Tilsynel  a- dende er disse instrumenter ikke opfundet endnu. Lovforslagene indeholder desuden en ekstra svaghed, idet de i overvældende grad indeholder b  e- myndigelser til miljø Opgavefordelingen Det forekommer overordnet meget selvmodsigende og inkonsistent, at regeringen mener, at kravet om betydelig faglig ekspertise og ensartet praksis berettiger en vis regional forvaltning af jordforu- renings- og råstofområdet,   men ikke på natur - og vandområdet, endsige den overordnede regionale planlægning. Hvis der skal være konsekvens   i regeringens argumentation, skal den regionale forvaltning udbre- des til natur, vand, planlægning, havmiljø, miljøbeskyttelse etc. Det er uforståeligt, hvorfor regeri n- gen ikke har de øvrige tværgående o mråder med i en regional forankring. Det er Socialdemokratiets, Det Radikale Venstres, Socialistisk Folkepartis og Enhedslistens opfat- telse, at regeringens smalle aftale og udmøntningen heraf på natur  - og miljøområdet er udtryk for manglende  rettidig  omhu.  Samtidig  afslø på   miljøområdet  et  snævert  og  ikke fremadrettet natursyn, der tager udgangspunkt i ensidige ideologiske kriterier og ikke i faglige be- læg. Alt tyder desværre på, at regeringens smalle aftale om den kommunale struktur bliver Danmark   s- historiens dyreste omgang for miljøet, naturen og drikkevandet. Ændringsforslagene Ændringsforslagene    stillet af S, RV, SF og EL på miljøområdet i forbindelse med strukturrefo   r- men har til formål at opretholde en vis form for status quo. Forslagene skal endvidere forhindre de mest grundlæggende tilbageslag for natur  - og miljøbeskyttelsen, som regeringens og D ansk Folke- partis snævre aftale medfører. Partierne har derfor i overensstemmelse med præmissen for genne m- førelsen af kommunalreformen undladt at  fremsætte forslag om  , de i øvr igt nødvendige, forbedri n- ger i miljø - og naturforvaltningen i Danmark.

6 Den samlede strukturreform Dette lovforslag er et led i den samlede kommunalreform. Socialdemokratiet, Det Radikale Ven- stres, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten har  i forbindelse med forhandlingerne om de enkelte lovforslag  efter  folketingsvalget måttet  konstatere,  at  regeringspartierne  og  Dansk  Folkeparti  ikke har ønsket at ændre på hovedkonstruktionen i reformen. Partiernes holdning til bl.a. denne hoved- konstruktion fremgår af be tænkningsbidrag til   lovforslag nr. L 65. Der henvises hertil. Personalespørgsmål Da der med dette lovforslag gennemføres en ændring af mange medarbejderes ansættelsesforhold, vil Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten her understre- ge de forslag, der  er stillet for at sikre medarbejderne ordentlige arbejdsbetingelser. Holdningen til de resultater, der er opnået under forhandlingerne, og de ønsker, vi ikke fik imødekommet, fremgår af partiernes betæn  kningsbidrag til lovforslag nr. L 67. Der henvises hertil. Konkrete bemærkninger til dette lovforslag Ikke mindst på vandområdet finder S, R  V, SF og EL, at der er tale om en helt usaglig og skadelig opsplitning  af  både  kompetencer  og  myndighed  i  den  danske  forvaltning.  K ortlægning,  overvå   g- ning, planlægning, tilsyn og afgivelse af tilladelser på vandområdet hænger naturligt sammen, lig e- som miljømål, råstoffer, jordforurening og naturbeskyttelse gør. Alt sammen har stor betydning for både  Danmarks  overfladevand  og  grundvand .  Og  alle  områder  kan  med  fordel  sættes  i  spil,  når Danmark  skal  implementere  EU's  vandrammedirektiv.  Derfor  vil  den  ændring  af    miljømålslov  en, som  regeringen  har  fremsat,  skade  det  danske  vandmiljø  og  landets  evne  til  at  indfri  kravene  fra vandrammedirektivet. I værste fald risikerer vi at forsinke processen og fordyre den danske impl  e- mentering af direktivet. S, RV, SF og EL finder ikke, at regeringen har fremlagt en overbevisende argumentation for den- ne opsplitning. Vil man sikre borgerne en større enkel thed i sagsbehandlingen, kunne dette ske ved at ændre på indgangen til systemet uden at ødelægge de eksisterende faglige miljøer. Partierne not e- rer sig, at staten fortsat er øverste ansvarlige myndighed for implementeringen af direkt ivet, men så meget desto mere kan det undre, at man samtidig spreder de forskellige redskaber til at implemente- re direktivet ud på så mange forskellige enheder. S, RV, SF og EL må samlet udtrykke dyb bekymring for  lovforslagets konsekvenser og agter der- for at stemme mod loven, medmindre partiernes ændringsforslag bliver vedtaget. Tjóðveldisflokkurin, Siumut og Fólkaflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse i k- ke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med in  d- stillinger eller politiske udtalelser i betænkningen. En oversigt over Folketingets sammensæt  ning er optrykt i betænkningen. 4. Ændringsforslag med bemærkninger Æ n d r i n g s f o r s l a g Til § 1 Af    et mindretal (S, RV, SF og EL): 1) Nr. 1 affattes således:

7 »1. I § 2, stk. 1, ændres   i 1. pkt.: »13« til: »5«, og 2. pkt. udgår. « [Antallet af vanddistrikter ændres og konsekvens af ændringsforslag nr. 3] 2) Nr. 2 affattes således: »2. I § 2, stk. 3, udgår  2. pkt.« [Konsekvens af ændringsforslag nr. 3] 3) I den under nr. 3 foreslåede af fattelse af § 2, stk. 4, indsættes efter »fastsætte «: »regler om den geografiske afgrænsning af vanddistrikter og vanddistriktsmyndigheder og  «. [Bemyndigelse til fastsættelse af regler om vanddistriktsmyndighedens og vanddistrikternes geogr  a- fiske afgrænsni  ng] 4) Nr. 6 affattes således: »6. I § 4, stk. 1, nr. 10, ændres »amtsråd « til: »regionsråd «.« [Konsekvens af overførsel af opgaver vedrørende planlægning til r egionsrådene] 5) Nr. 8 udgår. [Bemyndigelsesbestemmelser bibeholdes] 6) Nr. 9 affattes såle des: »9. I § 22 ændres to steder i stk. 1 og et sted i stk. 2 »amtsrådet « til: »regionsrådet «.« [Opgaver om overvågning overføres til regionsrådene] 7) Nr. 10 affattes således: »10. I § 22, stk. 3, ændres »amtsrådene   « til: »regionsrådene «.« [Konsekvens af overførsel af opgaver vedr ørende  overvågning til regionsr   dene] 8) Nr. 11 udgår. [Bemyndigelse til fastsættelse af regler om indhold og form af statu  srapporten bibeholdes] 9) Nr. 12 udgår. [Forslag om idéfase udgår som konsekvens af, at opgaver om plan lægning overføres til regionsr   å- dene] Af    miljøministeren,  tiltrådt af  et flertal (V, DF og KF): 10) Indledningen til den under nr. 12 foreslåede  § 27 a affattes således: »Efter § 27 indsættes i   kapitel 10 efter overskriften »Regler om tilvejebringelse«:« [Lovteknisk ændring] Af    et mindretal (S, RV, SF og EL): 11) Nr. 13 affattes således:

8 »13. I § 28, stk. 1, 1. pkt., stk. 3, 2. pkt., og stk. 4, 3. pkt., ændres   »amtsråd « til: »regionsråd «.« [Opgaver vedrørende planlægning overføres til regionsrådene] 12) Nr. 14-16 udgår. [Opgaver vedrørende planlægning overføres til regionsrådene] Af    miljøministeren,  tiltrådt af  et flertal (V, DF og KF): 13) Nr. 15 affattes således: »15. § 29, stk. 1, 1. og 2. pkt. affattes således: »Efter udarbejdelse af de i § 28, stk. 1, nr. 1-4, nævnte forslag henholdsvis efter vedtagelse af et forslag til vandplan i henhold til § 28, stk. 3, sørger miljøministeren for offentlig annoncering. Ved annonceringen oplyser miljøministeren om fristen efter stk. 3 «.« [Konsekvensændring] Af    et mindretal (S, RV, SF og EL): 14) Nr. 17 affattes således: »17. I § 29, stk. 5, og § 32 ændres »amtsråd   « til: »regionsråd «.« [Opgaver vedrørende planlægning overføres til regionsrådene] 15) Nr. 18-26 udgår. [Opgaver  vedrørende  planlægning  overføres  til  r egionsrådene,  og  forslag  om  kommunale  handl e- planer udgår] Af    miljøministeren,  tiltrådt af  et flertal (V, DF og KF): 16) Efter nr. 28 indsættes som nyt nummer: »01. I § 35, stk. 3 ændres »stk. 3  -6« til: »stk. 3-7«.« [Konsekvens af ændringsforslag nr. 31  ] Af    et mindretal (S, RV, SF og EL): 17) I den under nr. 52 foreslåede  § 52 a udgår  stk. 2. [Konsekvens af ændringsforslag nr. 1  -3 og 6] 18) Nr. 56 og 57 udgår. [Konsekvens af ændringsforslag 1  -3 og 6] Til § 2 19) Nr. 1 affattes således: »1. To steder i § 4, stk. 1, i § 13 b, stk. 2, og i § 15, stk. 2, ændres   »amtsråd « til: »regionsråd «.«

9 [Overførsel af opgaver vedrørende planlægning til regionsråd.] 20) Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer: »01. I § 4, stk. 1, ændres   »amtskommune« til: »region«, og »amtsrådene « ændres til:   »regionsråd e- ne.«« [Regionsrådenes forhandlingspligt] 21) Nr. 6 affattes således: »6. § 12 affattes således: »§ 12. Til at bistå sig ved udarbejdelsen af indsatsplaner, jf. § 13, opretter regionsrådet et koord  i- nationsforum bestående a f repræsentanter for regionen, kommunerne i regionen, vandforsyningerne i regionen, andre berørte myndigheder, jordbruget, industrien og eventuelle andre relevante parter i regionen.«« [Overførsel af opgaver vedrørende planlægning til regionsråd] 22) Nr. 7 affattes således: »7. I § 13, stk. 1, 1. pkt., tre steder i § 13 b, stk. 2, fire steder i § 13 d, stk. 5, og to steder i § 14 a, stk. 3, ændres   »amtsrådet « til: »regionsrå det«.« [Overførsel af opgaver vedrørende planlægning til regionsråd] 23) Nr. 8 affattes således: »8. I § 13, stk. 1, § 13 b, stk. 2, § 13 c, stk. 1, § 13 d, stk. 1 og 5, § 14, stk. 3 og 4, og § 14 a, stk. 2, ændres   »Amtsrådet « til: »Regionsrå det«.« [Overførsel af opgaver vedrørende planlægning fra amtsråd til r egionsråd] 24) Nr. 10 affattes således: »10. I § 13 d, stk. 1, ændres   »amtet« til: »regionen«.« [Salg af hele eller dele af ejendomme til regionsrådet] 25) Nr. 11 affattes således: »11. I § 16, stk. 4, ændres   »amtsrådets « til: »regionsrådets «.« [Overførsel af opgaver vedrørende   planlægning til regionsråd] 26) Nr. 15-18 udgår. [Konsekvens af ø 27) Nr. 19 udgår. [Konsekvens af overførslen af amtsrådets opgaver vedrørende vandindvinding til regionsrådet] 28) Nr. 20 affattes således:

10 »20. I § 20 ændres »Amtsrådet « til: »Regionsrådet «.« [Overførsel af opgaver vedrørende vandindvinding til regionsrådet] 29) Nr. 21 affattes således: »21. Tre steder i § 21, i § 22, stk. 4, § 26, stk. 1, og to steder i § 27, ændres »amtsrådet « til: »re- gionsrådet «.« [Overførsel af opgave r vedrørende vandindvinding til regionsrådet] 30) Nr. 22-28 udgår. [Ændringer som konsekvens af    ændringsforslag   nr. 27 - 29] Af    miljøministeren,  tiltrådt  af et flertal (V, DF og KF): 31) I den under nr. 40 foreslåede affattelse af  § 52 c udgår  stk. 4, og i stedet indsættes: »Stk. 4. For tilladelser til indvinding af grundvand til brug i jordbrugs- og dambrugserhvervet samt til industriformål fastsættes gebyrer forholdsmæssigt i forhold til en tredjedel af den tilladte indvindingsmængde. Hvis den samlede til  ladte indvindingsmængde for virksomheden overstiger 25.000 m³ i en kommune, fastsættes gebyret dog til en tredjedel af 25.000 m³. Hvis den samlede tilladte indvindingsmængde for virksomheden på landsplan overstiger 25.000 m³, skal virksomhe- den, hvis den fremsender fornøden dokumentation, fritages for at betale gebyr af mere end en tre d- jedel af 25.000 m³. Fritagelse for betaling af gebyr skal ske for den eller de mindste indvindingstil- ladelser først. Er indvindingstilladelserne lige store, vælger virksomhede   n, hvilken kommune do- kumentation indsendes til. Stk. 5. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om fritagelsesordningen, herunder om hvilken d o- kumentation virksomheden skal fremsende, formkrav hertil, tidsfrister m.v. Kommunalbestyrelsen er forpligtet til samtidig med opkrævningen at oplyse om adgangen til at opnå fritagelse og om fremgangsmåden. « Stk. 5-7 bliver herefter stk. 6-8.      [Supplerende regler om ordningens administration og hjemmel til at fastsætte nærmere regler] Af    et mindretal (S, RV, SF og EL): 32) I den under nr. 57 foreslåede affattelse af  § 75 ændres i nr. 1 »Kommunalbestyrelsens« til: »Kommunalbestyrelsens og regionsrådets «. [Ændringer som konsekvens af    ændringsforslag   nr. 27-29] Af    miljøministeren,  tiltrådt af  et flertal (V, DF og KF): 33) I den under nr. 62 foreslåede affattelse af  § 80 ændres i stk. 1, nr. 2 , »embedslægeinstituti o- nen« til: »Sundhedsstyrelsen«. [Konsekvens af lovændringer på Indenrigs   - og Sundhedsministeriets område] B e m æ r k n i n g e r Til nr. 1-9, 11, 12, 14, 15 og 17-26

11 Ændringsforslage   ne angiver i hovedtræk, hvilke  bestemmelser i miljømålsloven der skal æn dres som  konsekvens  af,  at  regionsrådene  f oreslås  som  vanddistriktsmyndighed  og  dermed  forestår  al  t overvågnings - og planlægningsarbejdet, herunder bl.a. udarbejdelse   og vedtagelse af vandplaner. Antallet  af  vanddistrikter  ændres  til  5.  I  den  forbindelse  foreslås  de  gældende  regler  om  tilvej e- bringelse af vandplan, inddragelse af offentligheden m.m. og indsigelser regionerne imellem inden for de enkelte vandområder bibe holdt i store træk. Idé fasen og de kommunale handleplaner foreslås ophævet. Som en konsekvens heraf foreslås, at også regionsråd enes rolle som koordinator i idéfasen og  som  mægler  i  forbindelse  med  de  kommunale  handleplaner  udgår.  Ministerens  gældende  b e- myndigelser til bl.a. at fastsætte nærmere regler om indhold og form af vandplanen, statusrapport, overvågningsprogrammer m.m . foreslås bibeholdt. Ændringerne er en konsekvens af, at de opgaver, der er tillagt amtsrådet efter vandforsyningsl    o- vens  kapitel  3  om  planlægning,  foreslås  overført  til  regionsrådene.  Herefter  vil  regionsrådet  være den  centrale  planlægningsmæssige  myndighed  på  vandforsyningslovens  område.  Det  betyder,  at regionsrådene skal udarbejde indsatsplaner. Opgaven efter § 12 med oprettelse af e t koordinations- forum overføres ligeledes til regionsrådene. Regionsrådene skal  endvidere påse, at de kommun ale vandforsyningsplaner ikke strider mod den øvrige planlægning, herunder vandplaner og indsatspl   a- ner. Til nr. 10 Der er tale om en ændring af lovte  knisk karakter, som flytter bestemmelsen om idéfasen fra kapi- tel 9 (om statusrapporten) til kapitel 10 i loven. Kapitel 10 har overskriften »Regler om tilvejebrin- gelse«, hvilket bestemmelsen omhandler. Til nr. 13 Der er tale om en manglende konsekvensrettelse som følge af de foreslåede ændringe r i lovens § 28, jf. lovforslagets § 1, nr. 13 og 14. Til nr. 16 Der er tale om en konsekvens af ændringsforslag nr.   31 . Til nr. 27 - 30 og 32 Ændringerne er en konsekvens af, at amtsrådenes nuværende ansvar vedrørende vandindvinding ønskes overført til regionsrådene. Der foreslås samtidig konsekvensændringer i bestemmelserne om klage. Til nr. 31 Som  anført  i   bemærkningerne  til  lovforslagets  §  2,  nr.  40,  er  der  i  gældende  lovgivning  en »mængderabat  « for betaling af gebyr for kortlægning og indsatsplanlægning m.v. for erhvervsvir k- somheder med en vandindvindingstilladelse på over 25.000 m³ pr. amt. Af det fremsatte lovforslag fremgår allerede, at dette foreslås ændret, således at mængderabatten gælder for indvindingstillade l- ser på over 25.000 m³ på landsplan. Da opkrævningsmyndigheden imidlertid samtidig foreslås æn d- ret fra amtsrådet til kommunalbestyrelsen , er der imidlertid behov for at supplere de foreslåede re g- ler i forhold til virksomheder, der har indvindingstilladelser på totalt mere end 25.000 m³ fordelt på flere kommuner. På denne baggrund foreslås det, at disse virkso  mheder skal fritages for betaling af gebyrer for den del, der overstiger loftet. En fritagelse forudsætter, at virksomheden indsender d  o-

12 kumentation for, at betingelserne for en fritagelse er opfyldt. Miljøministeriet vurd erer, at den mest overskuelige ordning vil være, at fritagelse for betaling af gebyr skal ske helt eller de  lvist for den eller de mindste indvindingstilladelser først, idet der i alle ti lfælde samlet set skal bet  ales op til en tredjedel af 25.000 m³. Det er således også til den eller de pågældende kommuner, dokumentati onen skal indsendes. Er indvindingstilladelserne lige store, kan virksomheden selv vælge, hvilken ko  m- mune virksomheden vil indsende dokumentation til. Dette er nu anført i den foreslåede § 52 c, stk. 4. Øvrige  forhold  i  tilbagebetalingsordningen,  nemlig  krav  til  dokumentation,  formkrav,  tidsfrister m.m., foreslås ministeren bemyndiget til at fastsætte nærmere regler om, jf. d et nu foreslåede § 52 c, stk. 5. For at sikre, at alle virksomheder bliver orienterede om retten til at opnå fritagelse, jf. stk. 4, er det foreslået, at kommunerne i forbindelse med fremsendelse af regninger på gebyret skal orie  n- tere  om  tilbagebetalingsordningen.  Miljøministeriet  vil  nærmere  vejlede  kommunerne  om  ordni   n- gen. Til nr. 33 Ændringerne  er  en konsekvens af, at    indenrigs-  og sundhedsministerens  lovforslag nr.  L 73  for- ventes vedtaget inden vedtagelsen af L 92. Ved indenrigs- og sundhedsministerens lovforslag æn  d- res  betegnelsen  »embedslægeinstitutionen  «  i  vandforsyningslovens  §  80,  stk.  1,  nr.  2,  til  »Sund- hedsstyrelsen« på grund af organisatoriske ændringer.   Erling Bonnesen (V)   Birgitte Josefsen (V) nfmd.   Lars Christian Lilleholt (V)   Inger Støjberg  (V) Eyvind Vesselbo (V)   Jørn  Dohrmann (DF)   Walter Christophersen (DF) Christian Wedell-Neergaard (KF) fmd.  Helle Sjelle (KF)   Pernille Blach Hansen (S) Torben Hansen (S)   Jytte Wittrock (S)   Martin Lidegaard (RV)   Johs. Poulsen (RV) Steen Gade (SF)   Per Clausen (EL)   Kuupik Kleist (IA) Tjóðveldisflokkurin, Siumut og Fólkaflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget. Folketingets sammensætning Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 52 Enhedslisten (EL) 6 Socialdemokratiet (S) 47 Tjóðveldisflokkurin (TF) 1 Dansk Folkeparti (DF) 24 Inuit Ataqatigiit (IA) 1 Det Konservative Folkeparti (KF) 18 Siumut (SIU) 1 Det Radikale Venstre (RV) 17 Fólkaflokkurin (FF) 1 Socialistisk Folkeparti (SF) 11

13 Bilag 1 Oversigt over bilag vedrørende L 92 Bilagsnr.    Titel 1 Høri ngsnotat fra miljøministeren 2 Meddelelse om høringssvar 3 Oversigt over klagesystemet med angivelse af, hvem der kan klage, hvor der kan klages til og ændringer i henhold til lovforslagene samt plancher, der blev brugt ved den tekniske gennemgang af de enkelte lovforslag 4 Henvendelse af 29/3-05 fra Teknik & Miljø, Frederiksborg Amt 5 Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget 6 Meddelelse om materiale fra Amtsrådsforeningen 7 Meddelelse om materiale fra Dansk Landbrug og Landbrugsraadet 8 Henvendelse af 14/4-05 fra Danmarks Naturfredningsforening 9 Ændringsforslag fra miljøministeren 10 Henvendelse af 10/5-05 fra Teknik & Miljø, Frederiksborg Amt 11 Ændringsforslag    fra miljøministeren 12 1. udkast til betænkning 13 Teknisk bistand til ændringsforslag, fra miljøministeren 14 Ændringsforslag fra    miljøministeren 15 Ændringsforslag    fra miljøministeren 16 2. udkast til betænkning Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 92 Spm.nr. Titel 1 Spm. om, hvilke ændringer høringsfasen har givet anledning til med hensyn til lovforslaget, til miljøministeren, og ministerens svar herpå 2 Spm. om kommentar til henvendelse af 29/3-05 fra Teknik & Miljø, Frederiksborg Amt vedrørende placeringen af  indsatsplanlægningen for grundvandsbeskyttelse, til miljøministeren, og ministerens svar herpå 3 Spm. om kommentar til artikel af 30/1-05 i Jyllandsposten 'De inhabi- le myndigheder', til miljøministeren, og ministerens svar herpå 4 Spm. om oversigt over, hvilke typer drikkevandsstatistik, der udar- bejdes i Danmark, til miljøministeren, og ministerens svar herpå 5 Spm. om kommentar til henvendelse fra Dansk Landbrug og Land- brugsrådet af 7/4 -05, til miljøministeren, og ministerens svar herpå 6 Spm. om en beskrivelse af det administrative grundlag for arealregu-

14 leringen i 2007-2009, til miljøministeren, og ministerens svar herpå 7 Spm. om løsning af problemerne  som påpeget  af Dansk Landbrug og Landbrugsrådet , til miljøministeren, og min isterens svar herpå 8 Spm. om, hvorledes kvalitetsstyringsordningen vil bidrage til at sikre en faglig forsvarlig og effektiv håndtering af natur - og miljøadmin i- stration i kommunerne, til miljøministeren, og ministerens svar herpå 9 Spm. om kvalitetsstyringsudvalget og sikring af ens behandling af borgere og natur i Danmark, til miljøministeren, og ministerens svar herpå 10 Spm. om faglige krav til substansen i sager afgjort efter vandløbsl o- ven m.v., til miljøministeren, og ministerens svar herpå 11 Spm. om sikring af, at kommunerne ikke træffer afgørelser, der er i strid med kvalitetskravene til gode afgørelser, til miljøministeren, og ministerens svar herpå 12 Spm. om, hvorvidt kvalitetsstyringsordningen ikke omfatter planlæ  g- ningsområdet, til miljøministeren, og ministerens   svar herpå 13 Spm. om, hvordan en kvalitetsstyringsordning kan sikre koordination af faglige spørgsmål, der forudsætter indsats på tværs af kommun e- grænser, og ministerens svar herpå 14 Spm. om sikring af den faglige kvalitet, til miljøministeren, og min i- sterens svar herpå 15 Spm. om regionsrådenes rolle som konfliktmægler, til miljøminist e- ren, og ministerens svar herpå 16 Spm. om brug af nye beføjelser i lovforslaget, til miljøministeren, og ministerens svar herpå 17 Spm. om borgernes mulighed for indsigelse, til miljøministeren, og ministerens svar herpå 18 Spm. om sikring af erfaringsopsamling, overvågning, tilsyn m.m., fra miljøministeren, og ministerens svar herpå 19 Spm. om, at Danmarks areal er omfattet af EU’s vandrammedirektiv og direktivets forrang, til miljøministeren, og ministerens svar herpå 20 Spm. om, hvorvidt vandrammedirektivet skal gennemføres i Da n- mark, til miljøministeren, og ministerens svar herpå 21 Spm. om handlingsplanerne i miljømålsloven, til miljøministeren, og ministerens svar herpå 22 Spm. om kommunernes klagemuligheder og handlingsplanerne i mil- jømålsloven, til miljøministeren, og ministerens svar herpå 23 Spm. om sikring af, at kommunernes handleplaner bygger på effekt i- ve og samfundsøkonomisk optimale  indgreb, til miljøministeren, og ministerens svar herpå 24 Spm. om koordinering af de kommunale handlingsplaner, til miljø- ministeren, og ministerens svar herpå 25 Spm. om rovdrift på grundvandsressourcerne, til miljøministeren, og

15 ministerens svar herpå, og ministerens  svar herpå 26 Spm. om kommentar til henvendelse af 10/5-05 fra Teknik & Miljø, Frederiksborg Amt, til miljøministeren, og ministerens svar herpå 27 Spm. om teknisk bistand til ændringsforslag, til miljøministeren, og ministerens svar herpå 28 Spm. om teknisk bistand til ændringsforslag, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

16 Bilag 2 Nogle af udvalgets spørgsmål og miljøministerens svar herpå Spørgsmålene og miljøministerens svar er optrykt efter ønske fra S, RV, SF og EL. Spørgsmål 2  : Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 29. marts 2005 fra Teknik & Miljø, Frederiksborg Amt, jf. L 92 –  bilag 4. Svar: Frederiksborg Amt foreslår i henvendelsen af 29. marts 2005, at 1.    regionerne får lov at gøre kortlægningen færdig, 2.    grundvandets mæn  gde og kvalitet kortlægges, overvåges og beskyttes af samme fo   r- valtningsmyndighed, hvorved 3.    regionerne får mulighed for at se kortlægningen af grundvandet i tæt sammenhæng med kortlægningen af forurenende grunde. Ad 1: Regionerne får lov at gøre kortlægning en færdig Jeg er enig med Frederiksborg Amt i, at amterne så vidt muligt bør gøre kortlægningen af drikk e- vandsressourcerne færdig   –  for så vidt denne kortlægning tilgodeser de krav, der indgår til den in d- ledende grundvandskortlægning i vandrammedirektivet  . Det er her vigtigt at gøre sig baggrunden for amternes grundvandskortlægning klar, idet kortlæ g- ningen indtil videre har tjent to formål  –  både at opfylde kravene i den nuværende vandplanlægning og at opfylde kravene til kortlægningsgrundlaget for de komm  ende vandplaner. Amterne skal, som påpeget af Frederiksborg Amt, efter de nuværende regler udpege indsatsomr   å- der  på  drikkevandsområdet  på  grundlag  af  kortlægning  af  arealanvendelsen,  forureningstrusler  og naturlig  beskyttelse  af  de  pågæ   ldende  drikkevandsressourcer.  For  hvert  indsatsområde  udarbejdes en indsatsplan. Jeg henviser til vandforsyningsloven og planloven for nærmere beskrivelse af forl  ø- bet. Arbejdet med kortlægning af drikkevandsressourcerne og deres følsomhed mod forurening pågår for øjeblikket  rundt omkring i amterne. Visse amter, som har afsluttet kortlægningen, har endvidere udarbejdet indsatsplaner. Dette er f.eks. tilfældet for Nordjyllands Amt og Århus Amt, mens Fred e- riksborg Amt fortsat er i gang med at kortlæ  gge. Vi er i øjeblikket i en  form for overgangsfase rent juridisk og administrativt på vandområdet, idet vandrammedirektivets regler (implementeret ved miljø de regler, der eksisterede på området i Danmark. Dette betyder, at vandplaner fremover udgør grundlaget for administration af vandområdet i Da  n- mark. Bl.a. udpegningen af indsatsområder vil fremover ske i vandplaner, og vandplanen vil endv i- dere indeholde et indsatsprogram til beskyttelse af grund- og drikkevandsressourcerne. Vandplaner- ne skal først være endeligt vedtaget i 2009, og perioden frem til 2009 må selvsagt betegnes som en overgangsperiode mellem to administrative systemer på vandområdet. Arbejdet  frem  mod  en  vandplan  er  startet  rundt  omkring  i  amterne,  der  for  øjeblikket  er  i   gang med at udarbejde den indledende kortlægning.

17 Jeg har gennem hele forløbet omkring kommunalreformen haft øje for, at amterne bør færdi ggøre arbejdet med at opfylde vandrammedirektivets krav til den indledende kortlægning, førend komp   e- tencen på miljøm  ålslovens område overgår fra amterne til staten. Dette er bl.a. baggrunden for lo   v- forslagets  §  4,  der  åbner  op  for,  at  miljøministeren  kan  bestemme  forskellige  ikrafttrædelsestid s- punkter for overgangen af kompetence fra amt til stat i perioden frem til 2007. Formålet er netop at sikre den mest hensigtsmæssige hensyntagen til de samlede opgaver, der fører frem til de e   ndelige vandplaner.    Ad 2 og 3: Grundvandets mængde og kvalitet kortlægges, overvåges og beskyttes af samme fo r- valtningsmyndighed, hvorved regionerne får mulighed for at se kortlægningen af grundvandet i tæt sammenhæng med kortlægningen af forurenede grunde. Kortlægning, overvågning og planlægning på vandområdet kommer fra 2007 primært til at skulle varetages af staten, hvor disse opgaver før  primært lå i amterne. Jeg  vil  gerne  pointere,  at  det  ikke  i  dag  er  sådan,  at  kortlægning,  ove   rvågning  og  beskyttelse  af grundvandet varetages af én og samme myndighed. Der er tale om et meget stort puslespil, der in- volverer både stat, amter og komm uner. Amternes kortlægning af og indsats over for forurening fra forurenende grunde er blot en lille brik i dette puslespil. Landbrugets brug af pesticider og udledninger af nitrat og fosfor er en af de helt store brikker, og indsatsen til reduktion af denne forurening involverer allerede i dag flere ministerier samt amter og kommuner. Kerneordene er nu og vil også fremover være god kommunikation, samarbejde og samspil mellem de forskellige myndigheder. Og dette styrker vi nu ved i lovforslaget at foreslå en idéfase og kom- munale handleplaner, der skal udarbejdes inden for rammen af de statslige vandplaner. Spørgsmål 8: I  høringsnotaterne  til  miljømålsloven,  naturbeskyttelsesloven,  havmiljøloven  og  vandløbsloven fremgår,  at  ministerens  forventning  til  kvalitetssty ringssystemet  er,  at  det  vil  kunne  løse  en  lang række af de problemer, der kan opstå som følge af at opgaver overføres fra amter til kommuner. I høringsnotatet til samleloven (side 4 ad lov om vandløb), fremgår eksempelvis følgende om koord i- nationsproblemet,  som  blandt  andre Amtsrådsforeningen,  Nordjyllands  Amt,  DN  og  Sportsfiske r- ne peger på:  »Af kommissoriet for kvalitetsstyringsudvalget  – som er bredt sammensat med delt   a- gelse også  af Amtsrådsforeningen og  Danmarks  Naturfredningsforening   - fremgår, at kval itetssty- ringsordningen bl.a. skal sikre en koordination af de faglige spørg smål, der forudsætter en indsats på tværs af kommunegrænser «. Ministeren bedes redegøre for, hvorledes kvalitetsstyringsordningen konkret vil bidrage til at sikre en faglig forsvarlig og effektiv håndtering af natur - og miljøadministrationen i kommunerne, heru n- der hvorledes det skal sikres, at kommunerne ikke lader konkrete erhvervs- og byudviklingshensyn gå  forud  for  natur -  og  miljøhensyn,  herunder  en  redegørelse  for  de  relevante  m  ekanismer  i  kvali- tetsstyringsordningen. Svar: Den faglige bæredygtighed i de nye kommuner er først og fremmest sikret ved, at der bliver tale om  langt  større  kommuner,  og  at  langt  hovedparten  af  plan -,  natur-  og  miljøopgaverne  samles  i kommunerne. Der bliver således tale om helt andre og styrkede faglige miljøer i kommunerne i fo  r- hold til i dag.

18 Samtidig vil der – i nødvendigt omfang     – ske en udbygning af retningslinierne inden for området. Dette  vil  allerede  finde  sted  i  forbindelse  med  opfølgningen  af  de   aktuelle  lovforslag  gennem  be- kendtgørelser og ve jledninger, og det må i øvrigt finde sted løbende. I den forbindelse vil der    - efter lovene er vedtaget - blive nedsat et Kontaktforum med ministeriets samarbejdsparter. Dette initiativ kan  bl.a.  ses  som  opfø lgning  af,  at  der  fra  flere  sider  er  blevet  udtrykt  behov  for  at  udbygge  ret- ningslinierne på natur - og miljøområdet som fo  rudsætning for, at kommunerne vil kunne varetage amternes opgaver forsvarligt. Samtidig og supplerende hertil bliver der som et nyt væ  rktøj i kommunernes natur - og miljøadm i- nistration etableret en kvalitetsstyringsordning. Det drejer sig om at etablere procedurer i forbindel- se med løsning af opgaver inden for natur - og miljøområdet, som kan bidrage til at sikre bl.a. den tilstrækkelige  k  valitet  i  opgavevaretagelsen  i  den  enkelte  kommune.  Alt  afhængig  af  ordningens nærmere udformning kan en kvalitetsstyringsordning ved f.eks. krav om åbenhed og ved erfaring   s- udveksling  m.v.  ligeledes  i  praksis  medvirke  til  en  større  ensartethed  kommunerne  i mellem.  Der- imod vil kvalitetsstyringsordningen hverken føre til en le mpelse eller skærpelse af de substantielle retningslinier. Det skøn, kommunerne er tildelt efter lovgivningen, berøres ikke. Det kan alene ske ved ændringer i gældende retningslinier. Da der er nedsat et Kvalitetsstyringsudvalg - ligeledes med repræsentation af ministeriets centrale samarbejdsparter - og dets arbejde som følge af valg -udskrivelsen først skal foreligge med udga n- gen af maj må ned, kan jeg ikke her og nu komme nærmere ind på,    hvorledes de enkelte elementer i en  kvalitetsstyringsordning  vil  blive  udformet.  Men  det  fremgår  af  kommissoriet  for  udvalget,  at udvalget  bl.a.  skal  overveje  hensigtsmæssigheden  af  forskellige  metoder  i  forhold  til  opstilling  af kvalitetsmål  for  løsning    af  væsentlige  lo  vbestemte  opgaver,  tilstedeværelsen  af  de  nødvendige kompetencer, koordinering på tværs af kommun   egrænser og dokumentation af indsatsen. Udvalgets rapport skal danne grundlag for eventuel udarbejdelse af lovforslag med henblik på fremsættel   se i Folketingssamlingen 2005/06. Endelig bemærkes, at også eventuelle kommunale såkaldte videncentre kan være med til at sikre en effektiv erfaringsudveksling mellem kommunerne. Der vil således blive taget en række supplerende initiativer til sikring af d   en faglige bæredygti  g- hed i kommunerne. Som det fremgår ovenfor, er den nødvendige koordinering på tværs af kommunegrænser et emne i Kvalitetsstyringsudvalgets   arbejde.   Målet   med   en   kvalitetsstyringsordning   er   jo   netop    -   som spørgsmålet  er  inde  på     -  at  medvirke  til  at  sikre  både  faglig  kvalitet,  effektivitet  og  ensartethed  i administrationen - både med hensyn til den enkelte kommunes administration og ikke mindst i fo r- bindelse  med  administrationen  på  tværs  af  kommunegrænser -  inden  for  de  rammer,  natur-  og miljø lovgivningen i øvrigt sætter. Spørgsmål 11: Hvorledes vil ministeren sikre, at det politiske niveau i kommunerne ikke træffer afgørelser, der er i strid med kvalitetskravene til gode afgørelser? Svar: Kommunalbestyrelsen  er  overordnet  ansvarlig  for,  at  administrationen  af  lovgivningen  sker  i overensstemmelse med gældende lovgivning. Dette gælder selvfølgelig såvel afgørelser, som træ f- fes af forvaltningen, som sager, der forelægges det politiske niveau til a  fgørelse.

19 Herudover  kan  jeg  henvise  til  det  almindelige  tilsyn  med  kommunerne,  som  foregår  inden  for rammerne af den kommunale styrelseslov med de deri indeholdte virkemidler til at sikre en lovlig administration. Hertil kommer ombudsmandsinstitutionen, klageregler og domstolsprøvelse. Spørgsmål 14: Ministeren bedes redegøre for, hvordan ministeren vil holde øje med, at den faglige kvalitet ikke forringes?  Hvordan vil ministeren evaluere om kvalitetsstyringsordningen lever op til det ønskede? Svar: Som nævnt i svaret på spørgsmål 8 skal Kvalitetsstyrin gsudvalget aflevere sin rapport med udval- gets anbefalinger inden udgangen af maj måned. Jeg kan derfor ikke for nærværende udtale mig om, hvad en kvalitetsstyringsordning kan bidrage med – endsige om og i givet fald hvordan man kunne foretage evalueringer   . Spørgsmål 15: Hvordan  kan  regionsrådene  spille  en  aktiv  rolle  som  konfliktmægler,  når  man  samtidig  fratager regionerne deres faglige ekspertise? Svar: Regionerne har i miljømålsloven fået til opgave at være mægler og koordin ator. Der kan opstå den situat ion, at kommunale handleplaner enten ikke stemmer overens eller modar- bejder hinanden i måden at håndtere de udpegede problemer på og til at nå de opstillede mål for et bestemt opland. Der er derfor indsat en bestemmelse i lovforslaget om, at et forslag til en kommunal handleplan ikke kan vedtages, såfremt en berørt kommunalbestyrelse fremko  mmer med indsigelse mod planen. Vedkommende  kommunalbestyrelser  kan  vælge  at  fremlægge  konflikten  for  en  neutral  part – nemlig regionsrådet  – der i miljømålsloven er ud peget som mægler. Rollen  som  mægler  forventes  udfyldt  med  generelle  kompetencer  inden  for  mediation.  Heri  li  g- ger, at regionsrådet ikke behøver kendskab til det faglige grundlag for konfli  kten. Såfremt der ikke opnås enighed, skal regionsrådet neutralt fr   emlægge spørgsmålene for miljøm i- nisteren, der dernæst træffer afgørelse. Rollen som koordinator forventes udfyldt ved, at miljøministeren i forbindelse med høring af u  d- kast  til  vandplan  sender  høringsbemærkninger  fra  komm   unerne  i  regionen  til  regionsrådet .  Dette kan bidrage til enten at løse en uenighed mellem kommunalbestyrelserne eller bidrage til en større klarhed over kommunernes holdninger og begrundelser. Spørgsmål 16: Vil  ministeren  benytte  sine  mange  nye  beføjelser  i  forslaget  til  miljølov  efter  et    sæt  synlige  og bindende retningslinier, eller vil der blive tale om skøn fra sag til sag? Svar: Jeg  agter  at  udarbejde  et  sæt  synlige  og  bindende  retningslinier  for  arbejdet  med  de  statslige vandplaner. Disse retningslinier vil i vidt omfang være en udmøn   tning af vandrammedirektivet og

20 dets mere tekniske bilag. Endvidere agter jeg at udstede en bekendtgørelse, der fastlægger rammen for de kommunale handleplaner for vand og Natura 2000. Spørgsmål 24: Hvordan  vil  miljøministeren  koordinere  de  kommunale  handl eplaner,  så  summen  af  handlepl a- nerne sikrer, at miljømålene opnås    – eksempelvis i forhold til belastningen af Limfjorden? Svar: Der er vandområder i Danmark som f.eks. Limfjorden, der berører flere kommuner. Jeg vil arbe  j- de for, at de statslige vandplaner kommer til at udgøre en klar og veldefineret ramme for komm u- nerne at udarbejde deres handlingsplaner efter, således at der sikres et tilstrækkeligt samspil mellem de kommunale handleplaner i vandområder, som omfatter flere kommuner. Endvidere har miljøm  i- nisteren efter bestemmelserne i lovforslagets § 31e og § 46e mulighed  for at fremsætte indsigelse mod  et  forslag  til  kommunal  handleplan  begrundet  i  varetagelse  af  statslige  interesser  eller  opfyl- delse af internationale forpligtigelser.