Betænkning afgivet af Miljø   - og Planlægningsudvalget den   0. juni 2005 2. udkast Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om planlægning (Udmøntning af kommunalreformen) [af miljøministeren  (Connie Hedegaard)] 1. Ændringsforslag Socialdemokratiets,  Det  Radikale  Venstres,  Socialistisk  Folkepartis  og  Enhedslistens  med- lemmer af udvalget har stillet 1 3 ændringsforslag til lovforslaget. 2. Udvalgsarbejdet Lovforslaget  blev  fremsat  den  24.  februar  2005  og  var  til  1.  behandling  den  31.  marts  2005. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Miljø - og Planlægningsudvalget. Møder Udvalget har behandlet lovforslaget i 6 møder. Sammenhæng med andre   lovforslag Lovforslaget  er  en  del  af  den  lovgivningsmæssige  gennemførelse  af  kommunalreformen på miljøområdet og skal ses i sammenhæng med de øvrige lovforslag vedrørende kommunalrefo r- men, som har været behandlet i Miljø   - og Planlægningsudvalget. Følgende lovforslag om ko   m- munalreformen har været behandlet i Miljø   - og Planlægningsudvalget: - Lovforslag nr. L 86 om ændring af lov om beskyttelse af havmiljøet, lov om vandløb, lov om sommerhuse og campering m.v. og forskellige andre love (Udmøntning af kommunalrefo r- men i en række love på natur   - og miljøområdet) - Lovforslag nr. L 87 om ændring af lov o  m miljø og genteknol ogi (Konsekvensrettelser som følge af kommuna lreformen) - Lovforslag nr. L 88 om ændring af lov om råstoffer (Udmøn tning af kommunalreformen, for så vidt angår råstofplanlægning og – indvinding på land) - Lovforslag nr. L 89 om ændring a  f naturbeskyttelse (Udmøntning af kommunalreformen) - Lovforslag nr. L 90 om ændring af lov om forurenet jord (Udmøntning af kommunalrefo   r- men) - Lovforslag nr. L 91 om ændring af lov om miljøbeskyttelse (Udmøntning af kommunalr e- formen, for så vidt angår or  ganiseringen af myndigheder m.v.) - Lovforslag nr. L 92 om ændring af lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internati o- nale naturbeskyttelsesområder (miljømålsloven) og lov om vandforsyning m.v. (Udmøntning af kommunalreformen, for så vidt a ngår organ isering af myndigheder m.v.).

Høring Et  udkast  til  lovforslaget  har  inden  fremsættelsen  været  sendt  i  høring,  og  miljøministeren sendte den 1. december 2004 dette udkast til udvalget, jf. (2004-05, 1. samling) alm. del – bilag 115. Den 21. december 2004, 7. januar 2005, 17. januar 2005 og 25. februar 2005 sendte miljø- ministeren  de  indkomne  høringssvar  til  udvalget,  jf.  (2004 -05,  1.  samling)  alm.  del  –  svar  på spm. 163, (2004-05, 1. samling) alm. del – supplerende svar på spm. 163, og alm. del     – bilag 34. Den 24. februar 2005 sendte miljøministeren et notat om høringssvarerne til udvalget. Teknisk gennemgang Den  2.  marts  2005  afholdtes  en  teknisk  gennemgang  af  lovforslaget  ved  miljøministeren  og embedsmænd fra Milj  ø Skriftlige henvendelser Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra: Amtsrådsforeningen Danmarks Naturfredningsforening Dansk Landbrug og Landbrugsraadet De Samvirkende Købmænd og Kommunernes Landsforening. Miljøministeren har over for udvalget k ommenteret de skriftlige henvendelser til udvalget, jf. L 91 – svar på spm. 9 og L 93     – svar på spm. 3, 4 og 5, med undtagelse af den skriftlige henve    n- delse fra Danmarks Naturfredningsforening vedrørende ønske om foretræde for udvalget, jf. n e- denfor. Deputationer Endvidere har følgende mundtligt over for udvalget redegjort for deres holdning til lovforsl a- get: Danmarks Naturfredningsforening Dansk Landbrug og Landbrugsraadet og De Samvirkende Købmænd Spørgsmål Udvalget har stillet 43 spørgsmål til miljøminis   teren til skriftlig besvarelse, som denne har be- svaret. 9  af udvalgets spørgsmål til miljøministeren og dennes svar herpå er optrykt som bilag til betænkningen. 3. Indstillinger og politiske bemærkninger <> Venstres, Dansk Folkepartis og Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget bemæ  r- ker, at Kommunalreformen skaber grundlaget for en moderne og fremtidssikret forvaltning af det danske miljø på mindst det samme niveau som nu. Med kommunalreformen videreudvikles den danske decentrale model, hvor stæ  rke kommuner er borgernes hovedindgang til den offentlige sektor. Kommunerne får med reformen et større og mere sammenhængende ansvar for de borgernære miljøopgaver, og de nye større kommuner får ressourcerne til at kunne løfte det større ansvar.

Flertallet  konstaterer  med  tilfredshed,  at  lovforslagene  udmønter  de  visioner  for  det  danske kommunestyre,  som  tog  form  i  flertallets  aftale  om  en  strukturreform  i  juni  2004  og  flertallets udmøntningsplan fra septe mber 2004.   Med kommunalreformen bevæger løsningen    af miljøopgaverne sig i fremtiden ad to hovedspor – et statsligt og et ko   mmunalt: Staten får til opgave at varetage de overordnede opgaver til sikring af Danmarks internationale forpligtelser, større nat ionale interesser og teknisk komplicerede sager. Flertallet mener således, at det bør være en statslig opgave at sikre nat   ionale hensyn og værdier på miljøområdet. Det vil blandt andet ske via statens udarbejdelse af bindende natur- og vandplaner, statslig godkendelse af de mere end 200 mest miljøtunge virk somheder, statsligt ansvar for overvågningen af naturen og vandmiljøet og for strandbeskyttelseszonen og via en styrket planlægning for Hovedstadso   m- rådet og for la ndet som helhed. Kommunerne skal varetage de fleste af de nuværende amtslige natur  - og miljøo pgaver – enten i tilknytning  til  eksisterende  kommunale  aktiviteter  eller  som  nye,  sammenhængende  opgaver. Kommunerne skal dermed varetage de mange direkte borgerrettede miljøopgaver og bliver de r- med hovedindgangen til den offentlige sektor for såvel borge re som virksomheder. Regionerne bliver via de regionale udviklingsplaner dynamo for den regionale udvikling og får ansvaret  for  kortlægning  og  planlægning  af  råstofindvinding  og  for  indsatsen  mod  jordforur e- ning. Regeringen og Dansk Folkeparti har i de politiske forhandlinger lagt afgørende vægt på, at r e- formens grundarkitektur – stærkere kommuner med et større ansvar – ikke blev ændret. Foru  d- sætni  ngerne  for  denne  proces  har  fra  flertallets  side  hele  tiden  været  klart:  kommunerne  skal styrkes  for  at  kunne  tage  et  større  ansvar.  Flertallet  har  således  med  beklagelse  konstateret,  at ønskerne  fra  oppositionen  konsekvent  har  været  at  løfte  opgaver  væk  fra  kommune rne  for  at lægge dem i regionerne.   Kommunalreformen  bygger  på  en  grundlæggende  tillid  til  det  danske     kommunestyre.  Refor- men tegner en ny offentlig sektor i Danmark, hvor kommuner, regioner og stat har hver sin rolle og identitet. <> Socialdemokratiets,  Det  Radikale  Venstres,  Socialistisk  Folkepartis  og  Enhedslistens  med- lemmer af udvalget bemæ  rker: Generelt om strukturreformen på miljøområdet S, RV, SF og EL mener, at Danmarks natur og miljø har brug for sammenhængende planlæ g- ning, indsats, ekspertise og et forbedret beskyttelsesniveau. Desværre  vil  regeringens  smalle  aftale  om  strukturreform  på  miljøområd et  medføre  det  stik modsatte, nemlig en fragmenteret indsats, planlægning og ekspertise samt et forringet beskytte  l- sesniveau. Vi er dybt betænkelige ved, hvorvidt kommunerne vil kunne sikre tilstrækkelige stæ r- ke  faglige  miljøer  til  at  løse  de  mange  støre  o   g  komplekse  problemstillinger  på  miljøområdet. Samtidigt er det et problem, at armslængde  princippet reelt afskaffes. Alene det forhold, at der nu kun er en myndighed, og ikke som før to, der skal vurdere og sikre naturens og miljøets intere  s- ser, vil betyde en væsentlig svæ kkelse af beskyttelsesniveauet. Reformen viser manglende forståelse for, at natur og miljø er et fælles gode, der går på tværs af kommunegrænserne. Eksemplerne på dette er mange: Drikkevand, større vandløb, naturområder, naturgenopretning, miljøtilsyn, særligt fø lsomme landbrugsområder etc.

Hele grundkonstruktionen med en ukritisk overflytning af opgaver fra amterne til hhv. stat og kommune ser S, SF, RV og EL som en grundlæggende forkert konstruktion. Et mere seriøst og ordentligt udgangspunkt for en strukturreform ville have været en overflytning af amternes n  u- værende opgaver til regionerne, og så kunne man efterfølgende have diskuteret en eventuel æn d- ret opgavefordeling. »Vi alene vide« »Det  kan  konstateres,  at  der  er  en  rækk  e  forhold,  som  tilsiger,  at  der  –   uanset  størrelsen  af kommunerne – vil være b ehov for en regional planlægning. Forholdene vedrører regionale opg   a- ver,  hvis  løsning  eller  forvaltning  har  konsekvenser,  der  rækker  ud  over  kommunegrænserne. Eksempler  på  sådann  e  opgaver  er  lokalisering  af  regionale  funktioner:  større  erhvervsområder, virksomheder  med  særlige  beliggenhedskrav,  større  offentlige  institutioner,  ferie   -  og  fritidsan- læg, større butikscentre, større infrastrukturanlæg som veje, andre trafikanlæg og tra nsmissions- ledninger. Andre  eksempler er affald,  grundvandsbeskyttelse, naturbeskyttelse, sikring af vand- kvaliteten i større samlede åvandløb, søer, nære kys tområder, udlæg af råstofindvindingsområder og nye skovområder. « Regeringens strukturkommission, betænkningen bind 3, side 290, Ovenstående  citat  fra  regeringens  strukturkommission  udpensler  meget  klart,  at  der  fortsat  i dansk planlægning, natur  - og miljøarbejde er behov for et stærkt regionalt niveau. Desværre  konstaterer  partierne,  at  ikke  alene  har  r  egeringen  valgt  at  lave  en  smal  aftale  med DF, men det er endvidere dybt besynderligt, at regeringen og DF i aftalen konsekvent ikke lytter til  anbefalingerne  fra  strukturkommissionen,  organisationer,  miljøfolk,  amter,  virksomheder, mm. Denne »vi alene vide« holdning er ikke alene udtryk for arrogance over for dem, der sidder med opgaverne til dagligt, men vil via det stærkt manglende faglige belæg også medføre et lav e- re beskyttelsesniveau for vores fælles naturressourcer. »Armslængdeprincippet  « Det er afgø rende, at vigtige afgørelser om miljøforhold træffes af uvildige myndigheder, som ikke er for tæt på dem, der skal kontrolleres og ikke potentielt afhængige af snævre lokalpolitiske interesser. Strukturreformen betyder forøget risiko for, at det mange sted er kan blive kortsigtede interesser, der kommer til at styre miljøpolitikken. Faren er, at man lokalt vælger at konkurrere på  le mpeligere  godkendelser,  vandløbsvedligeholdelse  af  dårligere  kvalitet  etc.  i  stedet  for  at tage langsigtede hensyn til natur og miljø. Danmarks  Naturfredningsforenings  undersøgelse(maj  2004)  fra  Nordjylland  med  27  komm u- nernes indsigelse mod den amtslige regionplan understreger klart, at det er yderst realistisk risi- ko. Endvidere kan nævnes kommunernes ansøgninger(efteråret 2004) o m flere sommerhusgrun- de: Her så kommunerne i 70  pct. af tilfældene stort på beliggenhedskrav, byggelinier, § 3 omr   å- der,  fredede  områder  mm.  Også  fra  Naturklagenævnets  praksis  ses  mange  omgørelser  af  ko m- munernes  tilladelser  til  byggeri  i  det  åbne  land,  till adelser  der  er  strid  med  beskyttelsesinteres- serne  for  natur  og  miljø.  Alle  disse  eksempler  viser,  at  der  er  behov  for  en  styrkelse  af  arm s- længdeprincippet og ikke en svækkelse, som den nuv æ  rende aftale medfører. Opsplitning af viden og faglig ensartethed Strukturreformen medfører, at amternes faglige miljøer bliver opsplittet fra 14 amter til næsten 100 kommuner. Det betyder en væsentlig fortynding af viden og faglige miljøer og er et væsen t- ligt tilbageskridt for mere end 30 års udvikling af en vidensbaser et natur- og miljøforvaltning i Danmark

Regeringen taler endvidere ganske meget om »kvalitetsstyringsordninger« og »supplerende ret- ningslinier«. Der er her tale om en mekanisk erstatning for sagkyndige vurderinger foretaget af bredt sammensatte faglige miljøer. Det kan ikke  undgå  at  give stive, bureaukratiske afgørelser.   Det er  ganske uforståeligt, at regeringen og DF  mener, at disse ordninger og  retningslinier kan erstatte faglige miljøer. Samtidig virker det absurd, at der intet sted er angivet noget mer e præcist om disse ordninger og retningslinier - samtidig med at regeringen beder Folketinget tage stilling til en stor lovpakke, hvor disse instrumenter er en væsentlig del af argumentationen. Tilsynel  a- dende er disse instrumenter ikke opfundet endnu. Lovforslagene indeholder desuden en ekstra svaghed, idet de i overvældende grad indeholder bemyndigelser til miljø Opgavefordelingen Det  forekommer  overordnet  meget  meget  selvmodsigende  og  inkonsistent,  at  regeringen  me- ner, at kravet om betydelig faglig ekspertise og ensartet praksis berettiger en vis regional forvalt- ning  af  jordforurenings-  og  råstofområdet    -  men  ikke  på  natur -  og  vandområdet,  endsige  den overordnede regionale planlægning. Hvis der skal være konsekvens i regeringens argumentation,   så skal den regionale forvaltning udbredes til natur, vand, planlægning, havmiljø, miljøbeskyttelse etc. Det er uforståeligt, hvorfor regeringen ikke har de øvrige tværgående o mråder med i en regional forankring. Det  er  partiernes  opfattelse,  at  regeringens  smalle  aftale  og  udmøntningen  heraf  på  natur  -  og miljøområdet er udtryk for manglende rettidig omhu. Samtidig afslører strukturreformen på mi l- jøområdet et snævert og ikke fremadrettet natursyn, der tager udgangspunkt i ensidige ideolog i- ske kriterier og ikke i faglige belæg. Alt  tyder  desværre  på,  at  regeringens  smalle  aftale  om  den  kommunale  struktur  bliver  Da   n- markshistoriens dyreste omgang for miljøet, naturen og drikkevandet. Ændringsforslagene Ændringsforslagene fremsat af S, RV, SF og EL på miljøomr ådet i forbindelse med strukturr e- formen har til formål at opretholde en vis form for status quo. Forslagene skal endvidere forhi n- dre de mest grundlæggende tilbageslag for natur og miljøbeskyttelsen, som regeringens og DF   ’s snævre aftale medfører. Partierne    har derfor i overensstemmelse med præmissen for gennemf  ø- relsen af kommunalreformen undladt at fremkomme med, de i øvrigt nødvendige, forbedringer i miljø - og naturforvaltningen i Danmark. Den samlede strukturreform Dette lovforslag er et led i den samlede kommunalreform.   Socialdemokratiet, Socialistisk Fol- keparti,  Det  radikale  Venstre  og  Enhedslisten har  i  forbindelse  med  forhandlingerne  om  de  en- kelte  lovforslag  efter  folketingsvalget måttet  konstatere,  at  regeringspartierne  og  Dansk  Folke- parti   ikke   har   ø nsket   at   ændre   på   hovedkonstruktionen   i   reformen. Partiernes holdning til bl.a. denne  hovedkonstruktion  fremgår  af  betænkningsbidrag  til  L  65  (nedlæggelse sloven). Der henvises hertil. Personalespørgsmål Da der med dette lovforslag gennemføres en ændring     af mange medarbejderes ansættelsesfo  r- hold,  vil Socialdemokratiet,  Socialistisk  Folkeparti,  Det  radikale  Venstre  og  Enhedslisten her understrege  de forslag, der  er stillet for  at  sikre  medarbejderne  ordentlige  arbejdsbetingelser.

Holdningen til de resultater, der er opnået under forhandlingerne, og de ønsker, vi ikke fik im  ø- dekommet, fremgår af vores betænkningsbidrag til L 67 (procedureloven). Der henvises hertil. Konkrete bemærkninger til dette lovforslag Den  overordnede  planlægning  vil  med  forslaget  bliv  e  erstattet  med  nogle  regionale  rammer, som bliver udfyldt af kommunernes planer. Sammenholdt med striben af forringelser i den sam- lede lovpakke på miljø  - og planlægningso  mrådet og afskaffelsen af armslængdeprincippet er der tale om historisk og markant tilbageslag i planlægningen af det danske land. Sammenhængen  mellem  regionale  udviklingsplaner,  vandindvinding  og    –  indsatsplaner  fo   r- svinder.  Kommunerne  er  for  små  til,  at  brikkerne  i  puslespillet,  der  skal  beskytte  interesserne over kommunegrænser, kan nå s   ammen. En ideel ny planreform burde indeholde både perspektiv og styrke. Det vil bl.a. betyde en fo r- stærket beskyttelse  af det åbne land, værdifulde  naturtyper og landskaber samt at borgerindfl y- delsen  og  borgerdeltagelsen  i  planprocessen  ikke  undergraves.  Desværre  trækker strukturrefor- men også på dette   punkt den helt forkerte vej. Danmark  skal  have  en  overordnet  og  sammenhængende  plan  for  naturen  i  Danmark.  Det  vil ændringerne i planloven ikke medføre. Tværtimod. I dag er der naturkvalitetsplaner i regionp la- nerne, men med dette lovforslag svækkes hele det instrument, der skal sikre sammenhængende forvaltning,  spredningskorridorer  og  lignende.  I  stedet  medfører  lovforsl aget  en  fragmenteret beskrivelse  og  indsats,  der  iflg.  regeringens  egne  bemærkninger  skal    tage  udgangspunkt  i  NA- TURA 2000 områ derne. Disse områder er bestemt vigtige, men det er også  afgørende  at holde fast i, at det samlede danske landskab og den samlede danske natur udgør mere  end de  ca. 7,5 pct.  af  Danmarks  areal,  som  er  udpeget  til  internationale  områder.  Dette  har  regeringen  og  DF tilsyneladende helt glemt. Det er partiernes holdning, at de regionale udviklingsplaner skal gøres bindende overfor ko m- munerne, og de skal sammenfatte de statslige, kommunale og regionale interesser i planlægni  n- gen. Udviklingsplanerne skal derfor bruges til at sikre en sammenhængende og konsistent udvi  k- ling i regionen. Planerne skal derudover blandt andet omhandle beskyttelse af arealanvendelse, grundvandsbeskyttelse og -udnyttelse, naturbeskyttelse, udlæg af indus  triområder og infrastru k- tur. Dette er helt modsat det nuværende forslag, der medfører en fragmentering af administrati   o- nen af det danske land. Gennemføres denne lov, vil der være en manglende sammenhæng blandt andet mellem de r e- gionale  udviklingsplaner,  vandindvindings-  og  indsatsplanerne.  Det  er  dybt  bekymrende  for vandmiljøet, og især drikkevandet. Kommunerne er ikke den rette planmyndighed vedr. natur og miljø, simpelthen fordi natur - og vandområder herunder drikkevandsforekomster ikke følger kommunegræ nser, men som hoved- regel dækker flere kommuner. Den rette planmyndighed for eksempelvis natur, miljø og drikk   e- vand er regionerne, fordi det giver mulighed  for  en sammenhængende og helhedsorienteret a  d- ministration af naturen og vandmiljøet. Det er endvidere meget svært at se det store planmæssige fremskridt i den model for planlæ g- ningen i hovedstadsregionen, som dette forslag lægger op til. Partierne er enige i, at planlægni n- gen  i  hovedstadsregionen  stiller  ekstra  store  krav,  men  en  model  som  den  foreslåede   med  en overordnet statslig udmelding fra flere ministerier kombineret med kommuneplaner, løser ingen problemer.  Det  er  partiernes  holdning,  at  hovedstaden  har  brug  for  en  forstærket  planlægning, der tager udgangspunkt på regionale niveau.

Overflytningen af VVM sagerne fra amterne til kommunerne ser vi også som et tilbageskridt. Kommunerne vil i mange tilfælde være alt for små til VVM sager, og meget ofte vil VVM pli g- tige anlæg have effekter udover kommunegrænsen. Endvidere vil eksempelvis kravet om altern a- tiver i VVM sager, med denne overflytning af VVM sager til kommunerne, give et yderst snæ- vert  udgangspunkt,  da  kommunerne  jo  stadigvæk  mange  steder  er  af  begrænset  størrelse.  Lo v- forslaget vil derfor medføre en stærk begrænsning på vurderingen  af alternativ er udenfor kom- munegrænsen. Partierne  har  stillet  en  række  ændringsforslag,  der  gør  det  regionale  niveau  til  det  afgørende administrationsniveau.  Uden  disse  ændringer  kan  partierne  ikke  stemme  for  lovforslaget.    Æ   n- dringsforslagene vedrører: - regionerne planmyndighed og udviklingsplanen bindende, - regionerne forpligtes til at gøre indsigelse mod modstridende kommune - og lokalpla- ner/inddragelse af offentligheden m.v. - VVM i regionerne Tjóðveldisflokkurin, Siumut og Fólkaflokkurin var på tidspunktet for betæn kningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen. En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen. 4. Ændringsforslag m   ed bemærkninger Æ n d r i n g s f o r s l a g Af    et mindretal (S, RV, SF og EL), tiltrådt af <>: Til § 1 1) Den under nr. 13 foreslåede  § 10 a affattes således: »§ 10 a. For hver region skal der foreligge en regional udviklingsplan, der tilvejebringes af re- gionsrådet. Stk. 2. Den regionale udviklingsplan må ikke stride mod 1)   regler eller beslutninger efter § 3, § 5 e og § 5 j 2)   en vandplan, en Natura 2000-plan, eller handleplaner for realiseringen af disse planer, jf. lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internatio  nale naturbeskyttelsesområder, eller re g- ler udstedt i medfør af samme lovs § 36, stk. 3, 3)   en Natura 2000-skovplan, jf. kapitel 4 i lov om skove, eller 4)   en råstofplan, jf. § 5 a i lov om råstoffer. Stk. 3. Den regionale udviklingsplan skal på grundlag af e n helhedsvurdering sammenfatte de statslige, herunder internationale, regionale og kommunale interesser i planlægningen. Planen skal 1)   beskrive en ønskelig fremtidig udvikling, jf. § 10 b og 2)   fastlægge retningslinjer for arealanvendelsen, jf. § 10 c.  « [Den regionale udviklingsplan skal sammenfatte statslige, regionale og kommunale interesser] 2) Efter den under nr. 13 foreslåede  § 10 a , indsættes som nye paragraffer:

»§ 10 b. Den regionale udviklingsplan skal beskrive en ønskelige fremtidige udvikling for  re- gionens byer, landdistrikter og udkantsområder samt for: 1)   natur og miljø, herunder rekreative formål, 2)   erhverv, inkl. turisme, 3)   beskæftigelse, 4)   uddannelse samt 5)   kultur. Stk. 2. Den del af den regionale udviklingsplan, som beskriver en ønskelig fremtidig udv ikling, skal redegøre for 1)   sammenhængen mellem den fremtidige udvikling og den statslige og kommunale planlæ g- ning for infrastruktur, 2)   sammenhængen med regionens eventuelle samarbejde med tilgrænsende landes myndigh e- der om plan- og udviklingsmæssige emner, o  g 3)   de handlinger, som Regionsrådet vil foretage som opfølgning på udviklingspl   anen. Stk. 3. Den regionale udviklingsplan skal indeholde et kortbilag, der med overordnede, ikke præcise udpegninger ill  ustrerer det i stk. 1 nævnte indhold i planen. Stk. 4. I det omfang det er muligt efter anden lovgivning, kan Regionsrådene fremme realis e- ringen af den regionale udviklingsplan ved at yde økonomisk støtte til kommuner og private til konkrete projekter. Stk. 5. Regionsrådet kan over for kommunalbestyrelserne i reg ionen stille forslag til kommune- og lokalplanlægningen. § 10 c. Den regionale udviklingsplan skal indeholde retningslinjer for: 1)   arealudlæg til byzoner og sommerhusområder, 2)   beliggenheden af større offentlige institutioner samt større trafikanlæg og andre større tekn i- ske anlæg, 3)   beliggenheden af virksomhed m.v., hvortil der af hensyn til forebyggelse af forurening må stilles særlige beligge  nhedskrav, 4)   de i § 10 d nævnte anlæg, 5)   varetagelsen af de jordbrugsmæssige interesser, herunder udpegningen og sikring  en af de særlig værdifulde lan dbrugsområder, 6)   beliggenheden af skovrejsningsområder og områder, hvor skovtilplantning er uø   nsket, 7)   7 varetagelsen af bevaringsværdier og naturbeskyttelsesinteresser i det åbne land, herunder udpegningen og sikringen af naturområder med særlige naturbeskyttelsesint   eresser, 8)   beliggenheden af lavbundsarealer, der kan genoprettes som vådområder, 9)   beliggenheden af arealer til fritidsformål, 10) anvendelsen af arealer til udnyttelse af sten, grus og andre naturforekomster i jorden, 11) anvendelsen af vandløb, søer og kystvande, 12) realiseringen af regler eller beslutninger efter lovens § 3 og 13) arealanvendelsen i kystnærhedszonen i overensstemmelse med bestemmelserne i § 5 a, stk. 1 og § 5 b. Stk. 2. De afgrænsede områder, der knytter sig til    den regionale udviklingsplans retningslinjer, skal vises på kort. Stk. 3. Den del af regionale udviklingsplan, som fastlægger retningslinjer for arealanvendelsen skal ledsages af en redegørelse for planens forudsætninger, herunder for den forudsatte rækk e- følge for planens gennemførelse, samt den hidtil udførte planlægning og administration. Redeg ø- relsen skal endvidere indeholde oplysning om de i vandplanen og Natura 2000-planen, jf. lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttels  esområder (miljømålsloven), og de i Natura 2000-skovplanen, jf. kapitel 4 i lov om skove fastsatte bestemmelser, der er rele-

vante for planlægningen af arealanvendelsen i  nden for den regionale udviklingsplans geografiske område . Stk. 4. Redegørelsen for de n del af den regionale udviklingsplan, der indeholder retningslinjer for de i § 10 d nævnte anlæg, skal indeholde en vurdering af de miljømæss ige konsekvenser. Stk. 5. På et kortbilag til redegørelsen skal de eksisterende og planlagte forhold i kystnærhed s- zonen vises, herunder hvilke områder der friholdes for bebyggelse. § 10 d. Enkeltanlæg, der må antages at påvirke miljøet væsentligt, må ikke påbegyndes, før der er tilvejebragt retningslinjer i den regionale udviklingsplan om beliggenheden og udformningen af anlægget med tilhørende redegørelse (VVM -pligt), jf. § 10 c, stk. 4. Stk. 2. Ved tilvejebringelsen af retningslinjer i den regionale udviklingsplan for anlæg omfattet af stk. 1, skal Regionsrådet forud for igangsættelsen af arbejdet med redegørelsen f or anlæggets forventede væsentlige virkninger på miljøet offentliggøre en kort beskrivelse af hovedtrækkene af det påtænkte anlæg samt indkalde ideer og forslag til brug for fastlæ ggelsen af redegørelsens indhold. Stk. 3. Hvis et ønsket anlæg i øvrigt er i overensstemmelse med retningslinjerne i den regionale udviklingsplan, påhviler det  Regionsrådet snarest at tilvejebringe et forslag til tillæg til den reg   i- ona le udviklingsplan og derefter fremme sagen mest muligt. Pligten gælder dog ikke, hvis en nødve ndig tilladelse efter § 35 ikke kan opnås. Stk. 4. Miljøministeren kan fastsætte regler om, at anlæg, der er omfattet af stk. 1, ikke må p å- begyndes uden Regionsrå dets eller ministerens tilladelse. § 10 e. Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvil ke anlæg der er omfattet af § 10 d. Anlæg, der vedtages i enkeltheder ved særlig lov, er dog altid undtaget. Ministeren kan endv i- dere fastsætte regler om, hvilke mindsteoplysninger der er nødvendige, for at en miljømæssig vur dering kan foretages. Stk. 2. Miljøministeren kan fastsætte regler om offentliggørelse af 1)   afgørelser om, at et anlæg er omfattet eller ikke er omfattet af bestemmelserne i § 10 d, 2)   beslutninger om, at et forslag til tillæg til en regional udviklingsplan for et anlæg, der er o m- fattet af bestemmelserne i § 10 d, ikke vedtages, 3)   beslutninger om, at et forslag, der er offentliggjort, ikke vedtages endeligt, og 4)   afgørelser om, at en tilladelse efter regler fastsat i medfør af § 10 d, stk. 4, meddeles eller ikke meddeles.« [Den regionale udviklingsplan skal både beskrive en ønskelig udvikling og fastlægge retningsli n- jer for arealanvendelsen] 3) I den under nr. 14 foreslåede affattelse  af § 11, stk. 2, udgår  nr. 2. Nr. 3 bliver herefter nr. 2. [Konsekvens af de i nr. 2 indeholdte ændringsforslag] 4) I den under nr. 14 foreslåede affattelse af  § 11 indsættes som nyt stykke: » .  Kommuneplanen skal understøtte den regionale udviklingsplan. « Stk. 4 bliver herefter stk. 5. [Kommuneplanen skal understøtte den regionale udviklingsplan] 5) I den under nr. 14 foreslåede affattelse af  § 11, stk. 4, affattes nr. 1 således: »1) beskrivelsen af den ønskelige fremtidige udvikling samt retningslinjer i den regionale udvi k- lingsplan.«

[Kommuneplanen må ikke stride mod den regionale udviklingsplan] 6) Den under nr. 14 foreslåede  § 11 affattes således: »Hovedstrukturen  angiver  de  overordnede  mål  for  udvikling  og  arealanvendelsen  i  komm u- nen, herunder udbygning med boliger og arbejdspladser, trafikbetjening, serviceforsyning, kolo- nihaveområder og andre rekr eative områder. « [Indholdet af kommuneplanens hovedstruktur] 7) I den under nr. 14 foreslåede affattelse af  § 11 b, stk. 2 ændres   »jf. § 11 a, nr. 10« til: »jf. § 10 c, stk. 1, nr. 5«. [Konsekvens af de i nr. 2 indeholdte ændringsforslag] 8) I den under nr. 14 foreslåede affattelse af  § 11 e, stk. 1, nr. 2 ændres   »jf. § 10 a« til: »jf. § 10 a - § 10 c«. [Konsekvens af de i nr. 2 indeholdte ændringsforslag] 9) I den under nr. 14 foreslåede affattelse af  § 11 e udgår  stk. 2 og stk. 3 . Stk. 4 bliver herefter stk. 2. [Konsekvens af de i nr. 2 indeholdte ændringsforslag] 10) I nr. 14 udgår  overskriften før den foreslåede § 11 g samt de foreslåede    §§ 11 g - 11 i [Konsekvens af det i nr. 2 indeholdte ændringsforslag] 11) Den under nr. 17 foreslåede  § 22 b affattes således: §  22  b.  Regionale  udviklingsplaner,  kommune-  og  lokalplaner  tilvejebringes  og  ændres  efter reglerne i dette kapitel. [Mulighed for tilvejebringelse af (VVM-) tillæg til den regionale udviklingsplan] 12) I den under nr. 33 forslåede affatte lse af § 29 a affattes stk. 1 således: »Regionsrådet skal fremsætte indsigelse efter § 28 over for forslag til kommune   - og lokalpla- ner og ændringer af kommune  - og lokalplaner, hvis planforslaget er i strid med eller modarbejder retningslinjerne i den regionale udviklingsplan.« [Pligt for regionsrådene til at gøre indsigelse mod kommune  - og lokalplaner] 13) I den under nr. 17 foreslåede  § 22 c indsættes som nyt stykke: »Stk. 3. Regionsrådet skal aktivt inddrage kommunerne, offentligheden og berørte intere  sseorga- nisationer i tilvejebringelsen og vedtagelsen af den regionale udviklingsplan.« [Inddragelse af kommuner, offentlighed og interesseorganisationer] B e m æ r k n i n g e r Til nr. 1 -5 Ændringsforslagene medfører, at regionerne er planmyndighed for natur, mil    jø og drikkevand m.v., herunder VVM, og at de regionale udviklingsplaner er bindende for kommuneplanlægni  n-

gen, samt at kommuneplanerne skal understøtte den regionale udviklingsplan.  De regionale u d- viklingsplaner  skal  efter  forslaget  sammenfatte  de  statslige  (herunder  internationale),  regionale og kommunale interesser i planlægningen og indeholde konkrete arealudlæg. Udviklingspl anens formål  skal  være  at  sikre  sammenhængende  og  konsistent  udvikling  i  regionen.  Regionsrådene sikres hjemmelsgrundlag til at kunne realisere de regionale udviklingsplaner, idet forslaget inde- bærer, at den ko  mmunale planlægning ikke må være i strid med den regionale udviklingsplan. Til nr. 6 - 10 Med  forslagene  vil  kommuneplanen  ikke  som  i  det  fremsatte  lovforslag  skulle  indholde  ret- ningslinjer for de hidtidige regionplanemner, som med forslagene i nr. 1-5 overføres til den reg i- onale udviklingsplan. Forslagene er således en konsekvens heraf. Til nr. 1 1 Forslaget åbner mulighed for vedtagelse af tillæg til den regionale udviklingspla   n og skal ses i sammenhæng med fo  rslagene i nr. 1 og 2 om den regionale udviklingsplans ændrede indhold. Til nr. 12 Ændringsforslaget indebærer, at regionerne har pligt til at gøre indsigelse imod kommune - og lokalplaner, som er i direkte strid med eller modarbejder retningslinjerne i den regionale udvik- lingsplan. Til nr. 13 Ændringsforslaget  indebærer,  at  regionsrådene  forpligtes  til  aktivt  at  inddrage  kommunerne, offentligheden  og  interesseorganisationer  i  tilvejebringelsen  og  vedtagelsen  af  de  regionale  ud- viklingsplaner. Erling Bonnesen (V)   Birgitte Josefsen (V) nfmd.   Lars Christian Lilleholt (V) Inger Støjberg  (V)   Eyvind Vesselbo (V)   Jørn  Dohrmann (DF)   Walter Christophersen (DF) Christian Wedell-Neergaard (KF) fmd.  Helle Sjelle (KF)   Pernille Blach Hansen (S) Torben Hansen (S)   Jytte Wittrock (S)   Martin Lidegaard (RV)   Johs. Poulsen (RV) Steen Gade (SF)   Per Clausen (EL)   Kuupik Kleist (IA) Tjóðveldisflokkurin, Siumut og Fólkaflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget. Folketingets sammensætning Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 52 Enhedslisten (EL) 6 Socialdemokratiet (S) 47 Tjóðveldisflokkurin (TF) 1 Dansk Folkeparti (DF) 24 Inuit Ataqatigiit (IA) 1 Det Konservative Folkeparti (KF) 18 Siumut (SIU) 1 Det Radikale Venstre (RV) 17 Fólkaflokkurin (FF) 1 Socialistisk Folkeparti (SF) 11

Bilag 1 Oversigt over bilag vedrørende L 93 Bilagsnr.    Titel 1 Høringsnotat, fra miljøministeren 2 Meddelelse om høringssvar 3 Oversigt over klagesystemet med angivelse af, hvem der kan klage, hvor der kan klages til og ændringer i henhold til lovforslagene samt plancher, der blev brugt ved den tekniske gennemgang af de enkelte lovforslag 4 Henvendelse af 18/3-05 fra Kommunernes Landsforening 5 Henvendelse af 18/3-05 fra De samvirkende Købmænd 6 Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget 7 Meddelelse om materiale fra Amtsrådsforeningen 8 Meddelelse om materiale fra Dansk Landbrug og Landbrugsraadet 9 Henvendelse af 14/4-05 fra Danmarks Naturfredningsforening 10 Svar på spm. 3 stillet på L 65 af Kommunaludvalget vedr. høring   s- svaret fra Foreningen af Danske Transportcentre, fra indenrigs- og sundhedsministeren 11 1. udkast til betænkning Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 93 Spm.nr. Titel 1 Spm. om, hvilke ændringer høringsfasen har givet anledning til med hensyn til lovforslaget, til miljøministeren, og ministerens svar herpå 2 Spørgsmålet tilbagetages 3 Spm. om kommentar til henvendelse af 18/3-05 fra Kommunernes Landsforening, til miljøministeren, og ministerens svar herpå 4 Spm. om kommentar til henvendelse af 12/4-05 fra De Samvirkende Købmænd, til miljøministeren, og ministerens svar herpå 5 Spm. om kommentar til henvendelse af 7/4-05 fra Dansk Landbrug og Landbrugsrådet, til miljø  ministeren, og ministerens svar herpå 6 Spm. om en beskrivelse af det administrative grundlag for arealregu- leringen i 2007-2009, til miljøministeren, og ministerens svar herpå 7 Spm. om kommentar problemet påpeget af Dansk Landbrug jf. he n- vendelsen af 7/4-05, til miljøministeren, og ministerens svar herpå 8 Spm. om, hvordan kvalitetsstyringsordningen vil bidrage til en faglig forsvarlig og effektiv håndtering af natur - og miljøadministration i kommunerne, til miljøministeren, og ministerens svar herpå 9 Spm. om kvalitetsstyringsudvalget og ens behandling af borgere og natur i Danmark, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

10 Spm. om kvalitetsstyringsudvalget og faglige krav til substansen i sager afgjort efter vandløbsloven m.v., til miljøminis  teren, og mini- sterens svar herpå 11 Spm. om sikring af, at kommunerne ikke træffer afgørelser, der er i strid med kvalitetskravene til gode afgørelser, til miljøministeren, og ministerens svar herpå 12 Spm. om, hvorvidt kvalitetsstyringsordningen ikke omfatter planlæ  g- ningsområdet, til miljøministeren, og ministerens svar herpå 13 Spm. om, hvordan en kvalitetsstyringsordning kan sikre koordination af faglige spørgsmål, der forudsætter indsats på tværs af kommun e- grænser, til miljøministeren, og ministerens    svar herpå 14 Spm. om sikring af kvalitetsstyringsordningen og den faglige kvalitet, til miljøministeren, og ministerens svar herpå 15 Spm. om, hvorledes de overordnede interesser varetages i kommu- nen, til miljøministeren, og ministerens svar herpå 16 Spm. om de statslige interesser i en given kommune er fastlagt i stats- lige planer og dokumenter, til miljøministeren, og ministerens svar herpå 17 Spm. om, hvordan man sikrer, at et VVM-projekt i en kommune kan blive afvejet konkret mod et projekt i en anden kommune, til miljø- ministeren, og ministerens svar herpå 18 Spm. om sø -, å - og skovbyggelinier er at regne for statslige interes- ser, til miljøministeren, og ministerens svar herpå 19 Spm. om kompetence til at vurdere og opstille projekter uden for kommunernes grænser, til miljøministeren, og ministerens svar herpå 20 Spm. om, hvilken rolle landsplanredegørelsen spiller i det nye pla n- system, til miljøministeren, og ministerens svar herpå 21 Spm. om godkendelse og samtykke fra nabokommuner i forbindelse med VVM-afgørelser, til miljøministeren, og ministerens svar herpå 22 Spm. om, hvilke interesser miljøministeren lægger til grund for stat   s- lige indsigelser i forhold til kommuneplanlægningen, til miljøminist   e- ren, og ministerens svar herpå 23 Spm. om de regionale udviklingsråd kan nedlægge veto mod ko   m- munale planer, til miljøministeren, og ministerens svar herpå 24 Spm. om, i hvilket omfang kommuneplaner og regionale udviklings- planer vil være »i takt  «, til miljøministeren, og ministerens svar he rpå 25 Spm. om de natur- og miljømæssige konsekvenser af, at der ikke ge   n- nem regionplaner gennemføres en overordnet planlægning for area   l- anvendelse, til miljøministeren, og ministerens svar herpå 26 Spm. om sammenhæng mellem regionale udviklingsplaner og ko  m- muneplanlægning på den ene side og nationale og europæiske planer på den anden, til miljøministeren, og ministerens svar herpå 27 Spm. om udlæg af byzonearealer til erhverv og bolig, til miljømin   i- steren, og ministerens svar herpå

28 Spm. om, hvordan staten vil sikre at det er muligt at danne sig et overblik over hvilke bestemmelser, der gælder for ens ejendom, til miljøministeren, og ministerens svar herpå 29 Spm. om regionale udviklingsplaner og væksthensyn, til miljømin   i- steren, og ministerens svar herpå 30 Spm. om at det alene er VVM for husdyrbrug, der vil blive undergi- vet en særlig statslig omsorg, til miljøministeren, og ministerens svar herpå 31 Spm. om anvendelse af årsværk i Landsplanafdelingen, til miljømin i- steren, og ministerens svar herpå 32 Spm. om politisk ejerskab på miljøområdet og koordinering mellem kommunale planer og regionsplanen, til miljøministeren, og minist rens svar herpå 33 Spm. om regionale udviklingsperspektiver og udbygning af infra- strukturen, til miljøministeren, og ministeren s svar herpå 34 Spm. om, hvordan det sikres at kommunerne i deres VVM- vurderinger inddrager alternativer i nabokommunerne, til miljømin i- steren, og ministerens svar herpå 35 Spm. om infrastruktur og udviklingsplaner, til miljøministeren, og ministerens sv ar herpå 36 Spm. om VVM-vurderinger og miljømæssige optimale alternativer ifølge EU -reglerne, til miljøministeren, og ministerens svar herpå 37 Spm. om sagsbehandlingstid for screeningsagerne, til miljøminist e- ren, og ministerens svar herpå 38 Spm. om adgang til lokalplanlægning i det åbne land, til miljømin i- steren, og ministerens svar herpå 39 Spm. om § 11 b, stk. 2, giver kommunerne hjemmel til at detailplan- lægge for landbrug, til miljøministeren, og ministerens svar herpå 40 Spm. om statens udmeldinger til kommuneplanlægningen i hove  d- stadsområdet, til miljøministeren, og ministerens svar herpå 41 Spm. om sammenhængen mellem de regionale erhvervsudvikling  s- planer og regionernes udviklingsplaner, til miljøministeren, og min i- sterens svar herpå 42 Spm. om teknisk bistand til udarbejdelse af ændringsforslag, til mi  l- jøministeren, og m inisterens svar herpå 43 Spm. om teknisk bistand til udarbejdelse af ændringsforslag, til mi  l- jø ministeren, og ministerens svar herpå 44 Spm. om teknisk bistand til udarbejdelse af ændringsforslag, til mi  l- jøministeren, og ministerens svar herpå

Bilag 2 Nogle af udvalgets spørgsmål og miljøministerens svar herpå Spørgsmålene og miljøministerens svar er optrykt efter ønske fra S, RV, SF og EL. Spørgsmål 4: Miljøminis terens kommentar udbedes vedrørende henvendelse af 18. marts 2005 fra De Sa m- virkende  Købmænd  angående  forslag  til  lov  om  ændring  af  planlægning  (udmøntning  af  ko m- munalreformen). Svar: Med lovforslaget overtager miljøministeren den kompetence amterne har i   dag til at fastsætte regler  for  beliggenheden  og  størrelsen  af  større  butikker.  Det  vil  sige  dagligvarebutikker  over 3.000 m² og udvalgsvarebutikker over 1.500 m². Det er også miljøministeren, der fastsætter b e- liggenheden og størrelsen af større butiksområ   der uden for bymidterne fx butiksområder i udka n- ten af byerne. Ministerens regler skal udarbejdes under hensyntagen til planlovens generelle regler om plan- lægning til butiksformål, herunder formålet med detailhandelsplanlægningen. De regler fastsæ t- ter blandt andet, at arealer til butiksformål som hovedregel skal udlægges i den centrale del af en by. Planlovens eksisterende krav om, at redegørelsen til kommuneplanen skal indeholde oplysni n- ger om de særlige planlægningsmæssige begrundelser for fastsættelse af eventuelle butiksstørre l- ser over henholdsvis 3.000 m² og 1.500 m², fastholdes. Det fremgår af bemærkningerne til lo   v- forslaget, at det forudsættes, at ministeren desuden redegør for den særlige planlægningsmæssige begrundelse for eventuelle større butikk er. Det vurderes at være tilstrækkeligt for at nå planlovens formål, at ministeren fastsætter regler for  beliggenheden  af  større  butikker  samt  beliggenheden  af  og  det  maksimale  butiksareal  i  b y- delscentre og aflastningsområder. Kommunerne har mulighed for  at planlægge for butikscentre i overensstemmelse med disse regler. I hovedstadsområdet kan en kommunalbestyrelse fremsætte indsigelse over for planforslag fra andre kommuner i hovedstadsområdet. Uden for hovedstadsområdet kan en kommunalbestyrelse fremsætt  e indsigelse mod en nabokommunes planforslag. Det vurderes at være tilstrækkeligt, at det uden for hovedstadsområdet alene er nabokommuner, der kan gøre indsigelse. Det vurderes som  mest  hensigtsmæssigt,  at  eventuelle  uoverensstemmelser  mellem  to  kommuner    afgø res  på regionalt niveau. Detailhandelsprojekter, der påvirker et større opland end nabokommunerne, vil blive vurderet af miljøministeren, der har pligt til at gøre indsigelse mod et forslag til kommun  e- plan, der ikke er i overensstemmelse med overordnede interesser. Amternes detailhandelsplanlægning og den vetomulighed amterne i dag har mod andre amters detailhandelsplanlægning afløses i lovforslaget af ministerens pligt til at fastsætte regler for den regionale detailhandelsstruktur og kommunernes  mulighed for at  gøre indsigelse mod  en nab o- kommmunes kommuneplanforslag. Regionsrådet kan gøre indsigelse mod forslag til kommun  e- planer, hvis planforslaget er i strid med den regionale udviklingsplan. Indsigelsen skal være båret af overordnede hensyn til regionens samlede udvikling. Bestemmelsen forventes ikke brugt ved udlægning af arealer til detailhandel.

I øvrigt kan jeg tilføje, at jeg allerede har tilkendegivet, at jeg vil igangsætte en undersøgelse af, hvordan detailhandelsreglerne har fungeret. DSK’s synspunkter vil indgå i dette arbejde. Spørgsmål 5: Ministeren bedes kommentere henvendelse fra Dansk Landbrug og Landbrugsraadet af 7. april 2005, herunder bemærkningerne om, at der i tidsrummet 2007  -2009 er risiko for et  »tomrum«, hvor kravene til arealreguleringen endnu ikke er fastlagt. Svar: Henvendelsen  er  i  det  følgende  kommenteret  under  de  enkelte  overskrifter  i  Dansk  Landbrug og Landbrugsraadets brev af 7. april 2005. ”Staten skal sikre regulering af arealanvendelsen” Regionplanerne udgør i dag gr undlaget for amternes behandling af husdyrbrugssager i relation til VVM-reglerne. Ændringen på VVM    -området består alene i, at kompetencen til at foretage VVM  -vurderinger i langt  de  fleste  tilfælde  flyttes  fra  amterne  til  kommunerne,  og  for  de  mere  komplic  erede  virk- somheder  fra  amterne  til  staten.  VVM-kompetencen  følger  således  kompetencefordelingen  for miljøgodkendelser efter miljøbesky  ttelsesloven. Flytningen af VVM-kompetencen fra amterne til kommunerne skal ses i sammenhæng med de øvrige lovforslag på n  atur- og miljøområdet i forbindelse med kommunalreformen. Kommune  r- ne vil fremover stå med hele paletten af vi rkemidler både overfor de eksisterende husdyrbrug  og over for etablering og udvidelser af husdyrbrug. På den måde sikres et samlet overblik i komm  u- nerne. Ændringerne af planloven skal efter lovforslaget træde i kraft den 1. januar 2007. Der vil imi d- lertid blive tale om, at de regionplanretningslinjer i ”Regionplanerne 2005”, som amterne i øj   e- blikket har under udarbejdelse, opretholdes med samme retsvirkning som landsplandirektiv. Regionplanretningslinjerne vil således fortsat være gældende, og skal bl.a. være kommunernes administrationsgrundlag for varetagelse af f.eks. kompetencen til at meddele landzonetilladelser, og de kompetencer kommunerne overtager efter en række sektorlove på bl.a. natur   - og miljøo m- rådet, samt behandlingen af hu sdyrbrug efter VVM-reglerne. De nye kommuneplaner  forudsættes at blive udformet i den første valgperiode frem til 2009, men vil ikke kunne vedtages af den enkelte kommunalbestyrelse, før regionplanretningslinjerne er ophævet eller bortfa  ldet. Der  kan  således  ikke  siges  at  være  et  ”tomrum”.  Der  henvises  i  øvrigt  til  besvarelsen  af spørgsmål 3 (L 91) og 6 (L 92 og L 93). Den 2-årige statslige kontrolordning foreslås indfø   rt for at fastholde et højt beskyttelsesniveau ved  reguleringen  af  husdyrproduktionen  under  hensyn  til  kompleksiteten  af  landbrugets  miljø- problemer,  og  således  at  kommunerne  får  tid  til  at  opbygge  de  nødvendige  kompetencer  til  at løse opgaven uden statslig  involvering. Miljøministeriet vil søge at undgå, at den statslige ko   n- trol fører til en v æ  sentlig længere sagsbehandlingstid. Dette vil bl.a. ske ved udsendelse af et nyt vejledningsmateriale  til  kommunerne  inden  udgangen  af  2006,  hvilket  blandt  andet  også   er fremhævet i Myndighedsu  dvalgets rapport fra november 2004.

En opdeling af husdyrbrugssagerne i en arealdel og en bygningsdel, der reelt behandles af hver sin myndighed, vil efter  Miljøministeriets opfattelse ikke være i overensstemmelse med VVM   - direktivets sigte om at opnå en samlet vurdering af anlæggets virkninger på miljøet. Det kan dog oplyses, at den ovenfor nævnte vejledning også vil omfatte retningslinjer for kommunernes a   d- ministration af arealreguleringen, som led i behandlingen af en konkret ansøgning om tilladelse til udvidelse af husdyrproduktionen. ”Antallet af myndighedsniveauer” Med kommunalreformen vil kommuneplanerne blive det samlende dokument til regulering af arealanvendelsen i by såvel som på land, mens den regionale udviklingsplan sk  al fungere som et strategisk værktøj, der dækker de overordnede aspekter af relevante forhold for regionens udvi k- ling. Den regionale udviklingsplan indebærer således ikke en detailstyring af kommunernes pla   n- lægning, men er et udtryk for en samlet strategi   for udviklingsinitiativerne i regionen. Efter forslag til lov om ændring af lov om planlægning, må kommuneplanen ikke stride mod beskrivelsen af den ønskelige fremtidige udvikling i den regionale udviklingsplan, og regionsr å- det  kan  gøre  indsigelse  over  for   forslag  til  kommuneplaner  og  ændringer  af  kommuneplaner, hvis planforslaget er i strid med den regionale udviklingsplan. Som det fremgår af bemærkni   n- gerne til lovforslaget, skal en indsigelse fra Regionsrådet overfor en kommuneplan være båret af overordnede hensyn til regionens samlede og langsigtede udvikling. Desuden er der i lovforsla- get indlagt mulighed for, at parterne kan indbringe eventuelle uafklarede spørgsmål for miljøm   i- nisteren i tilfælde af uenighed. Selvom  udviklingsplanen  skal  beskæftige  sig    med  den  overordnede  strategiske  udvikling  in- denfor regionen, er det væsentligt, at Regionsrådene får mulighed for at gøre indsigelse overfor kommuneplaner,  for  herigennem  at  sikre  overensstemmelse  med  kommunernes  arealdispositio- ner og de overordnede prioriteter for udviklingsaktiviteterne i regionen. Regionsrådene får derimod ikke til opgave at påse, at den kommunale planlægning er i ove r- ensstemmelse med overordnede interesser, idet denne opgave efter lovforslaget vil blive vareta- get af miljøminist eren. Beføjelsen til at afgøre uenigheder mellem kommunerne om planforslag efter planloven for  e- slås lagt i regionsrådene, idet det forventes, at der typisk vil være tale om sager, der ikke ind e- holder overordnede interesser, og som mest hensigtsmæssigt afklares på    regionalt niveau. I  overensstemmelse  med  strukturaftalen  får  regionsrådene  en  koordinator  -  og  mæglerrolle  i forhold  til  miljømålsloven  og  en  mæglerrolle  efter  vandforsyningsloven.  I  forhold  til  milj ø- målsl oven er det foreslået, at udarbejdelsen af vand - og Natura 2000-planer overføres fra amte r- ne til staten. For at sikre et tidligt indspil fra alle relevante myndigheder, dvs. inden de statslige vand-  og  Natura  2000-planer  sendes  i  høring,  indføres  der  en  idefase.  Kommunalbestyrelserne får, lig esom alle andre, mulighed for at komme med indspil i denne fase. Regionsrådene har fået til  opgave  at  koordinere  disse  kommunale  indspil.  Regionsrådene  skal  alene  sikre,  at  der  rent faktisk sker en koordinering mellem de involverede kommunalbestyrelser. På det kommunale  niveau skal kommunalbestyrelserne udarbejde en kommunal handleplan til den  konkrete  og  lokale  udmøntning  af  de  statslige  vand -  og  Natura-2000  planer.  Kommunerne får mulighed for at komme med indsigelser mod andre kommuners handleplaner, såfremt ko  m- munerne bliver berørte heraf. Det kan ikke udelukkes, at to kommunale handleplaner vedrørende det samme vandløbsopland eller  det  samme  Natura  2000-område  ikke  stemmer  overens  med  hinanden  eller  på  anden  vis modarbejder hinanden i forhold til at nå de opstillede  mål i vand - eller Natura 2000-planen. Hvor

en berørt kommunalbestyrelse har indsigelser mod en anden kommunes handleplan, kan region s- rådet optræde som mægler, såfremt en af kommunalbestyre lserne anmoder om det. I forbindelse med vandforsyningsloven foreslås det, at kommunalbestyrelserne bliver myndi g- hed med hensyn til indsatsplanerne. På den baggrund foreslås det endvidere, at regionsrådene på anmodning  fra  en  af  kommunalbestyrelserne  kan  indkalde  disse  til mægling  i  de  tilfælde,  hvor der er uenighed mellem berørte kommunalbestyrelser omkring in dsatsplanerne. Både  efter  miljømålsloven  og  vandforsyningsloven  skal  regionsrådet,  såfremt  der  ikke  opnås enighed i en mægling, neutralt fremlægge spørgsmålet for ministeren, der så træffer en endelig afgørelse. Regionsrådenes rolle som koordinerende og mæglende instans efter såvel miljømålsloven som vandforsyningsloven  forudsætter  således  ikke,  at  de  selvstændigt  vurderer  det  faglige  grundlag for indspil og indsigelser. Der er blot tale om tilrettelæggelse af en pr  oces. ”Snitflade mellem statens og kommunernes planlægning” Med kommunalreformen foreslås det, at staten udarbejder vandplaner og - Natura 2000 planer, som bl.a. indeholder et indsatsprogram. Kommunerne udarbejder kommunale handleplaner, der skal sikre den konkrete og lokale udmøntning af de statslige planer og disses indsatsprogrammer. Vandplaner, Natura 2000-planer m.v. udarbejdes efter særlig lovgivning og med andre ”årsk a- dencer”  end  kommuneplanerne  efter  planloven.  Disse  planer  vil  sætte  bindende  rammer for kommunernes  planlægning.  Forslaget  til  ændring  af  planloven  indeholder  derfor  også  beste m- melser  om,  at  der  i  den redegørelse  for  planens  forudsætninger,  der  skal  ledsage  kommunepl   a- nen, skal redegøres for bl.a. disse planer i relevant omfang. Hermed  fi ndes det af foreningerne efterlyste hensyn varetaget. ”Samling af VVM  -bestemmelserne og bestemmelser om miljøgodkendelse” Under overskriften ”Miljøgodkendelse af alle landbrugsejendomme med mere end 75 dyree  n- heder” fre mgår følgende af regeringsgrundlaget: ”Regeringen vil i forbindelse med udvidelser eller nyanlæg af husdyrbrug over 75 dyreenheder stille krav om miljøgodkendelse. Herved vil flere bedrifter end i dag blive omfattet. Ved ansø  g- ninger om udvidet husdyrbedrift skal der kunne stilles skærpede kra  v om anvendelse af miljøri g- tig teknologi og f.eks. krav om  yderligere reduktion af kvælstof og fosfor. Kommunalreformen muliggør en mere enkel godkendelsesprocedure, hvor mange af de nuværende specielle godke   n- delsestyper kan integreres i én godkendelse, som  samlet varetager  f.eks.  miljø -, nabo- og land- skabshensyn”. Det er tanken, at denne lov skal træde i kraft 1. januar 2007, det vil sige samtidig med komm  u- nalreformen. Spørgsmål 6: Ministeren bedes fremsende en nærmere beskrivelse af hvordan det administra  tive grundlag for arealreguleringen ser ud i tidsrummet 2007-2009 ifølge ministerens lovforslag. Svar: Regionplanlægningen efter planloven har i dag en central rolle i forhold til arealanvendelse og natur- og miljøbeskytte lse. Regionplanen danner rammerne for den kommunale planlægning, og de  kommunale  myndigheder  skal  virke  for  gennemførelsen  af  regionplanens  retningslinjer  ved udøve lse af beføjelser i medfør af lovgivningen. Regionplanens retningslinjer skal således også

inddrages i vurderingen af konkrete enkeltsager. Regionplanen tjener så at sige som overordnet administrationsgrundlag. Regionplanen  indeholder  retningslinjer  om  visse  anlæg  og  aktiviteter  samt  om  kvaliteten  og beskyttelsen af visse natur- og miljøinteresser. Med forslaget til ændring af p  lanloven ( L 93)  ophæves planlovens bestemmelser om regio  n- planlægning.  Lovforslaget  indeholder  imidlertid  en  overgangsordning,  hvorefter  regionplanre  t- ningslinjerne opretholdes med samme retsvirkning som landsplandirektiver, indtil kommunerne har opdateret deres kommuneplaner med det nye indhold, og retningslinjerne herefter ophæves af miljømin isteren. For så vidt angår regionplanretningslinjer for anvendelsen og beskyttelsen af vandressourcerne og for kvaliteten af vandløb, søer og kystvande falder disse e  fter lovforslaget bort i det enkelte vanddistrikt  ved  ikrafttrædelsen  af  en  vandplan  der  gælder  for  vanddistriktet.  Vandplanerne reguleres efter lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelseso  m- råder (milj ø Kommunalbestyrelserne skal virke for gennemførelsen af de opretholdte regionplanretningsli n- jer, herunder ved udøve lsen af beføjelser i medfør af lovgivningen. I tidsrummet fra lovens ikrafttræden og indtil regionplanretningslinjerne ophæves eller bortfa l- der, vil der således i medfør af planloven være et administrationsgrundlag, der svarer til den n u- gældende ret. Der bliver således ikke tale om, at der som følge kommunalreformen vil opstå et ”tomrum”  i perioden 2007 og frem til, at de første vandplaner og Natura 20 00 - planer foreligger i 2009. Heller  ikke  forslag  til  ændring  af  miljøbeskyttelsesloven  (  L  91)    og  forslaget  til  ændring  af miljømålsloven    (L  92)  samt  de  øvrige  lovforslag  til  gennemførelse  af  kommunalreformen  på miljøministeriets område indebærer ændring er af det administrative grundlag for arealregulerin- gen, som kan indebære et tomrum i tidsrummet 2007  -2009. Til brug for arealreguleringen efter 1. januar 2007 vil der endvidere blive udsendt retningslinjer fra Miljøministeriet for kommunernes administrat ion af ansøgninger om udvidelse og nyetabl e- ring af husdyrbrug. Spørgsmål 8: I høringsnotaterne til miljømålsloven, naturbeskyttelsesloven, havmiljøloven og vandløbsloven fremgår, at minist erens forventning til kvalitetsstyringssystemet er, at det vil kunne løse en lang række af de probl  emer, der kan opstå som følge af at opgaver overføres fra amter til kommuner. I høringsnotatet til samleloven (side 4 ad lov om vandløb), fremgår eksempelvis følgende om k o- ordinationsproblemet, som blandt andre Amtsrådsforeni ngen, Nordjyllands Amt, DN og Sports- fiskerne peger på: »Af kommissoriet for kvalitetsstyringsudvalget  - som er bredt sammensat med deltagelse også af Amtsrådsforeningen og Danmarks Naturfredningsforening   - fremgår, at kval i- tetsstyringsordningen bl.a. skal sikre en koordination af de faglige spørgsmål, der forudsætter en indsats på tværs af kommun   egrænser  «. Ministeren  bedes  redegøre  for,  hvorledes  kvalitetsstyringsordningen  konkret  vil  bidrage  til  at sikre en faglig forsvarlig og effektiv håndtering af natu r- og miljøadministrationen i kommune r- ne, herunder hvorledes det skal sikres, at kommunerne ikke lader konkrete erhvervs- og byudvik- lingshensyn gå forud for natur - og miljøhensyn, herunder en redegørelse for de relevante mek  a- nismer i kvalitetsstyringsordningen.

Svar: Kvalitetsstyringsordningen omfatter ikke planlægningsområdet. Jeg kan i øvrigt henvise til b e- svarelsen af spørgsmål 12 samt til min besvarelse af enslydende spørgsmål 15 (L 86 – samlel   o- ven): ”Den faglige bæredygtighed i de nye kommuner er førs t og fremmest sikret ved, at der bliver tale om langt større kommuner, og at langt hovedparten af plan -, natur- og miljøopgaverne sa m- les  i  kommunerne.  Der  bliver  således  tale  om  helt  andre  og  styrkede  faglige  miljøer  i  komm  u- nerne i forhold til i dag. Samtidig vil der – i nødvendigt omfang     - ske en udbygning af retningslinierne inden for områ- det. Dette vil allerede finde sted i forbindelse med opfølgningen af de aktuelle lovforslag gennem bekendtgørelser og vejledninger, og det må i øvrigt finde sted løbende . I den forbindelse vil der - efter lovene er vedtaget - blive nedsat et Kontaktforum med ministeriets samarbejdsparter. Dette initiativ kan bl.a. ses som opfølgning af, at der fra flere sider er blevet udtrykt behov for at u d- bygge retningslinierne på natu r- og miljøområdet som forudsætning for, at kommunerne vil ku n- ne varetage amternes opgaver forsvarligt. Samtidig og supplerende hertil bliver der som et nyt værktøj i kommunernes natur   - og miljø- administration  etableret  en  kvalitetsstyringsordning.  Det  drejer  sig  om  at  etablere  procedurer  i forbindelse med løsning af opgaver inden for natur - og miljøområdet, som kan bidrage til at sikre bl.a.  den  tilstrækkelige  kvalitet  i  opgavevaretagelsen  i  den  enkelte  ko  mmune.  Alt  afhængig  af ordningens nærmere udformning   kan en kvalitetsstyringsordning ved f.eks. krav om åbenhed og ved erfaringsudveksling m.v. ligeledes i praksis medvirke til en større ensartethed kommunerne imellem. Derimod vil kvalitetsstyringsordningen hverken føre til en lempelse eller skærpelse af de substantielle retningslinier. Det skøn, kommunerne er tildelt efter lovgivningen, berøres ikke. Det kan alene ske ved ændringer i gældende retningslinier. Da der er nedsat et Kvalitetsstyringsudvalg - ligeledes med repræsentation af ministeriets ce  n- trale samarbejdsparter - og dets arbejde som følge af valg -udskrivelsen først skal foreligge med udgangen  af  maj  måned,  kan  jeg  ikke  her  og  nu  komme  nærmere  ind  på,  hvorledes  de  enkelte elementer i en kvalitetsstyringsordning vil blive udformet. Men det fremgår  af kommissoriet for udvalget, at udvalget bl.a. skal overveje hensigtsmæssigheden af forskellige metoder i forhold til opstilling  af  kvalitetsmål  for  løsning  af  væsentlige  lovbestemte  opgaver,  tilstedeværelsen  af  de nødvendige kompetencer, koordinering på   tværs af kommunegrænser og dokumentation af in d- satsen. Udvalgets rapport skal danne grundlag for eventuel udarbejdelse af lovforslag med hen- blik på fremsættelse i Folk   etingssamlingen 2005/06. Endelig bemærkes, at også eventuelle kommunale såkaldte vidence ntre kan være med til at si  k- re en effektiv erfaringsudveksling mellem kommunerne. Der vil således blive taget en række supplerende initiativer til sikring af den faglige bæredy g- tighed i kommunerne. Som  det  fremgår  ovenfor,  er  den  nødvendige  koordinering  på     tværs  af  kommunegrænser  et emne i Kvalitetsstyringsudvalgets arbejde. Men målet med en kvalitetsstyringsordning er jo ne t- op - som spørgsmålet er inde på    - at medvirke til at sikre både faglig kvalitet, effektivitet og en s- artethed i administrationen - både  med hensyn til den enkelte kommunes administration og ikke mindst i forbindelse med administrationen på tværs af kommunegrænser - inden for de rammer, natur- og miljølovgivningen i øvrigt sætter.”

Spørgsmål 12: Af  kommissoriet  til  udvalgets  arbejde  fremgå r,  at  »Kvalitetsstyringsordningen  omfatter  ikke planlægningsområdet, idet der lægges til grund, at der med ændringerne i planloven om de fre m- tidige  regionale  udviklingsplaner,  ikke  tillægges  regionerne  kompetence  til  en  detailstyring  af kommunernes  planlæg  ning«.  Kan  ministeren  bekræfte,  at  dette  i  udvalgets  arbejde  tolkes  sål   e- des, at konkret sagsbehandling i forbindelse med VVM-screeninger og -vurderinger samt land- zonesager efter planlovens § 35 ikke er medtaget i udvalgets arbejde? I bekræftende  fald, bed  es ministeren redegøre for, om dette er forsvarligt og hensigtsmæssigt og i overensstemmelse med hensigten med udvalget, som er at sikre kvaliteten af afgørelser på natur- og miljø området? Svar: Jeg kan bekræfte, at kommissoriet fortolkes således, at kvali   tetsstyringsordningen ikke direkte omfatter bestemmelserne om VVM og landzonesager.   Dette  betyder  naturligvis  ikke,  at  opgaverne  efter  planloven  ikke  også  skal  varetages  fagligt forsvarligt.  Det samme gælder anden lovgivning, som spiller sammen med regl  erne i natur- og miljø -  og miljølo vgivningen, der hænger tæt sammen med  behandlingen af sager  efter anden lovgivning, herunder planloven, må denne sa mmenhæng selvsagt frem  gå. Jeg kan i øvrigt henvise til svaret på spørgsmål 8. Spørgsmål 22: Hvilke interesser lægger miljøministeren til grund for statslige indsigelser i forhold til komm   u- neplanlæ  gningen? Svar Miljøministeren skal efter lovforslaget fremsætte indsigelser over     for  et forslag til kommune- plan, der ikke er i overensstemmelse med overordnede interesser. Pligten gælder dog ikke, hvis forholdet  er  af  underordnet  betydning.  Udtrykket  overordnede  interesser  dækker  over  forhold, som har interesse ud over kredsen af en kommunes indbyggere og typisk også har interesse for kommende generationer. Der kan f.eks. været tale om at opfylde internationale forpligtelser til at beskytte særlige naturområder, tilgodese behovet for rent drikkevand nu og i fremtiden eller v   a- retage andre statslige sektorinteresser som landbrug, trafik og kulturmiljø. Det kan således også være en overordnet int  eresse at sikre energi- eller trafikforsyning for en del af landet, eller at der ikke  placeres  støjfølsomt  byggeri  inden  for  støjkonsekvenszonen  om   kring  forsvarets  skyde-  og øvelsesaktiviteter. Det er ligeledes en overordnet interesse, at regler og beslutninger efter planl o- vens § 3 (landsplandirektiver) eller regionplanretningslinjer, der efter lovforslaget er tillagt rets- virkning som bindende regler efter § 3, overholdes. Endelig kan en statslig myndighed, ligesom det er tilfældet i dag, fremsætte indsigelse mod et lokalplanforslag ud fra de særlige hensyn, som myndigheden varetager. Spørgsmål 23: Kan de regionale udviklingsråd i praksis nedlægge    veto mod kommunale planer, og hvordan er den  juridiske  og  praktiske  procedure  herfor,  herunder  information  til  organisationer  og  interes- senter og deres indsigelsesmuligheder?

Til lovforslag nr. L 93 Folketinget 2004-05 (2. samling) Svar: Efter lovforslagets § 1, nr. 33, (§ 29 a) kan Regionsrådet gøre indsigels  e overfor forslag til kom- muneplaner  og  ændri  nger  af  kommuneplaner  (men  ikke  lokalplaner),  hvis  planforslaget  er  i  strid med den regionale udviklingsplan. Indsigelser skal være begrundede. Miljøministeren skal underre   t- tes om indsigelser. Hvis der fremsættes   indsigelse kan planforslaget først vedtages endeligt, når der er opnået enighed mellem parterne om de nødvendige ændringer. Uafklarede spørgsmål kan af parterne indbringes for ministeren. Det fremgår af bemærkningerne, at Regionsrådets indsigelse skal vær e båret af overordnede he n- syn til regionens samlede udvikling, herunder hensynet til regionens bæredygtige udvikling. Det forventes, at der efter indsigelsen  er fremsat optages forhandlinger  mellem parterne om æ  n- dring af planforslaget. Det følger af lovfor slagets § 1, nr. 30, (§ 27, stk. 2), der erstatter den nugældende § 27, stk. 3, at der i forbindelse med den endelige vedtagelse af planen kan foretages ændring af det offen  tliggjorte planforslag.  Berører  ændringen  på  v æ  sentlig  måde  andre  myndigheder  eller   borgere  end  dem,  der ved indsigelse har foranlediget ændringen, kan vedtagelsen af planen ikke ske, før de pågældende har fået lejlighed til at udtale sig. Ved væsentlige ændringer skal miljøministeren have lejlighed til at udtale sig. Kommunalbestyrelsen fastsætter en frist herfor. Hvis ændringen er så omfattende, at der reelt foreligger et nyt planforslag skal dette offentli   ggøres efter reglerne for nye kommuneplanforslag. Behandlingen af Regionsrådets indsigelse indebærer ingen indskrænkning af den muli ghed for at fremsætte indsigelser mod kommuneplanforslaget, som tilkommer organisationer og intere  ssenter i den periode, hvor planforslaget er offentligt fremlagt. Spørgsmål 34: Et vigtigt formål med VVM er at belyse alternativer  – hvordan sikres det at ko   mmunerne i deres VVM-vurderinger tillige inddrager alternativer i nabokommuner? Svar: Indledningsvis kan det oplyses, at staten forventes at tage sig af de særligt komplicerede virkso  m- heder, statslige infrastrukturanlæg og infrastrukturanlæg af national in teresse. Hermed er der skabt det bedst mulige grundlag for at indrage overvejelser om alternative løsninger og placeringsmuli g- heder netop for de anlægstyper, hvor dette må skønnes at være mest relevant. For så vidt angår de VVM  -sager, der skal behandles i kommunerne, skal kommunerne i forbindel- se med VVM-vurderinger indrage borgerne i den såkaldte idefase, hvor bl.a. spørgsmålet om, hvi   l- ke alternativer der bør indgå i VVM  -vurderingen fastlægges. I det omfang, der peges på a   lternativer udenfor  kommunen  eller  kommunen  selv  vurderer,  at  der  bør  vurderes  sådanne  alte  rnativer,  vil kommunen  kunne  bede  bygherren  eller  anmode  den  berørte  kommune  om  at  ko mmentere  og  evt. undersøge det foreslåede alternativ næ rmere. I det omfang kommunen finder, at et alternativ udenfor kommunen er at foretrække, vil komm  u- nen  kunne  beslutte  ikke  at  vedtage  kommuneplantillægget  endeligt.  VVM  -direktivet  forpligter imidlertid ikke kommunen til at vælge det miljømæssigt optimale alternativ.

4 Spørgsmål 41: Vil ministeren redegøre for sammen hængen mellem de regionale erhvervsudviklingsplaner og r  e- gionernes udviklingsplaner, herunder på hvilken  måde erhvervsudviklingsplanerne indgår i udvi   k- lingsplanerne  for  regionerne,  og  i  hvilken  udstrækning  regionsrådene  er  besluttende  my   ndighed overfor begge typer af planer? Svar: I følge forslaget til lov om erhvervsfremme (L 47) varetager regionsrådet den regionale erhverv  s- udvikling. Hertil nedsætter regionsrådet et eller to vækstfora, udpeger formanden for hvert vækstf o- rum og stiller sekretariat til rådi ghed for vækstforaene. De  regionale  vækstfora  får  ansvaret  for  at  udarbejde  en  erhvervsudviklingsstrategi,  som  danner ramme om regionens erhvervsudvikling. Erhvervsudviklingsstrategierne udgør en del af grundlaget for regionernes udviklingsplaner. Til  at  finansiere  aktiviteterne  indstiller  vækstforummet  til  staten  om  anvendelsen  af  struktu  r- fondsmidlerne, dvs. social- og regionalfondsmidlerne. Tilsvarende indstiller vækstforummet til regionsrådet om anvendelsen af de midler, som region   s- rådet vælger at afsætt e til erhvervsudvikling på sit årlige budget. Regionsrådet kan acceptere eller afvise  indstillinger  fra  vækstfora  om  udvi  klingsmidlernes  anvendelse.  Omvendt  kan  regionsrådet ikke anvende midler til erhvervsudvikling, med mindre det sker i samarbejde med et vækstforum. Som det fremgår af forslaget til lov om ændring af lov om planlægning (L 93) skal den regionale udviklingsplan beskrive en ønskelig udvikling  på tværs af flere sektorområder, jf. §10 a stk. 3. Den regionale  udviklingsplan  skal  tage  udgangspunkt  i  de  planer  og  strategier,  der  er  udarbejdet  af  de regionale organer indenfor forskellige sektorområder. Det bliver den regionale udviklingsplans o p- gave at binde de mange strategier sammen til en fælles vision for den fremtidige udvikling i regi  o- nen,  der  også  omfatter  de  øvrige  udviklingsopgaver,  herunder  natur  -  og  miljø,  u ddannelse,  kultur m.v. På  erhvervsområdet  vil  den  regionale  udviklingsplan  basere  sig  på  de  regionale  erhvervsudvi   k- lingsstrategier, der udarbejdes i de regionale vækstfora. Den  regionale  erhvervsudviklingsstrategi  skal  ligge  inden  for  rammerne  af  den  lovgivning,  der udgør det samlede  grundlag for den  regionale udviklingsplan, og kan dermed ikke stride mod b e- skrivelsen af den ønskelige fremtid ige udvikling i den regionale udviklingsplan. Sammenhængen mellem erhvervsudviklingsstrategierne og de regionale udviklingsplaner, vil bl  i- ve sikret gennem dialog mellem regionsråd og vækstfora, samt det forhold at regionsrådene stiller sekretariatsbistand til rådighed for vækstfora   ene. I bemærknin  gerne til § 1, nr. 13 (§ 10 a) i forslag til lov om ændring af lov om planlægning (L 93) og § 10, stk. 2 i forslag til lov om erhvervsfremme (L 47) er sammenhængen mellem den regionale udviklingsplan og erhvervsudviklingsstrategien nærmere beskrevet.