Til lovforslag nr. L 93 Folketinget 2004-05 (2. samling) Betænkning afgivet af Miljø   - og Planlægningsudvalget den   8. juni 2005 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om planlægning (Udmøntning af kommunalreformen) [af miljøministeren  (Connie Hedegaard)] 1. Ændringsforslag Socialdemokratiets, Det Radikale Venstres, Socialistisk Folkepartis og Enhedslistens medlemmer af udvalget har stillet 1 3 ændringsforslag til lovforslaget. 2. Udvalgsarbejdet Lovforslaget blev fremsat den 24. februar 2005 og var til 1. behandling den 31. marts 2005. Lov- forslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Miljø - og Planlægningsudvalget. Møder Udvalget har behandlet lovforslaget i 6 møder. Sammenhæng med andre   lovforslag Lovforslaget er en del af den lovgivningsmæssige gennemførelse af kommunalreformen på milj ø- området og skal ses i sammenhæng med de øvrige lovforslag vedrørende kommunalrefo rmen, som har været behandlet i Miljø   - og Planlægningsudvalget. Følgende lovforslag om kommunalr   eformen har været behandlet i Miljø   - og Planlægningsudvalget: - Lovforslag nr. L 86 om ændring af lov om beskyttelse af havmiljøet, lov om vandløb, lov om sommerhuse og campering m.v. og forskellige andre love. (Udmøntning af kommunalrefo rmen i en række love på natur   - og miljøområdet)  . - Lovforslag nr. L 87 om ændring af lov om miljø    og genteknologi. (Konsekvensrettelser som følge af kommuna lreformen). - Lovforslag nr. L 88 om ændring af lov om råstoffer   . (Udmøn tning af kommunalreformen, for så vidt angår råstofplanlægning og indvinding på land) . - Lovforslag nr. L 89 om ændring af   lov om naturbeskyttelse. (Udmøntning af kommunalrefo r- men). - Lovforslag nr. L 90 om ændring af lov om forurenet jord  . (Udmøntning af kommunalrefo rmen). - Lovforslag nr. L 91 om ændring af lov om miljøbeskyttelse   . (Udmøntning af kommunalrefo r- men, for så vidt a ngår organiseringen af myndigheder m.v.) . - Lovforslag nr. L 92 om ændring af lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internati onale naturbeskyttelsesområder (miljømålsloven) og lov om vandforsyning m.v. (Udmøntning af kommunalreformen, for så vidt a ngår organisering af myndigheder ne m.v.). - Lovforslag nr. L 93 om ændring af lov om planlægning. (Udmøntning af kommunalreformen).

2 Høring Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og miljøministeren sen dte den 1. december 2004 dette udkast til udvalget, jf. (folketingsåret  2004-05, 1. samling) alm. del – bilag 115. Den 21. december 2004, 7. januar 2005, 17. januar 2005 og 25. februar 2005 sendte mil- jøministeren de indkomne høringssvar til udvalget, jf. (  folketingsåret  2004-05, 1. samling) alm. del –  svar på spm. 163,   (folketingsåret  2004-05, 1. samling) alm. del – supplerende svar på spm. 163, og alm. del – bilag 34.    Den 24. februar 2005 sendte miljøministeren et notat om høringssvarerne til udvalget. Teknisk gennemgang Den 2. marts 2005 afholdtes en teknisk gennemgang af lovforslaget ved miljøministeren og e m- bedsmænd fra Milj  ø Skriftlige henvendelser Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra: Amtsrådsforeningen , Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Landbrug, De Samvirkende Købmænd   , Kommunernes Landsforening og Landbrugsraadet. Deputationer Endvidere har følgende mundtligt over for udvalget redegjort for deres holdning til lovforsl aget: Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Landbrug, De Samvirkende Købmænd    og Landbrugsraadet. Spørgsmål Udvalget har stillet 44 spørgsmål til miljøministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besv   a- ret.  Nogle af udvalgets spørgsmål til miljøministeren og dennes svar herpå er optrykt som bi lag til betænkningen. 3. Indstillinger og politiske bemærkninger Indstillinger Et flertal i udvalget (V, DF og KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret  . Et mindretal i udvalget (S, RV, SF og EL) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af mindre- tallet stillede ændringsforslag. Såfremt de af mindretallet stillede ændringsforslag ikke vedtages ved 2. behandling, vil mindretallet stemme imod lovforslaget ved 3. behandling. Et andet mindretal i udvalget (IA) vil ved 2. behandling stemme hverken for eller imod ændring  s- forslagene og ved 3. behandling hverken for eller imod lovforslaget. Politiske bemærkninger Venstres, Dansk Folkepartis og Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget bemærker:

3 Kommunalreformen skaber grundlaget for en moderne og fremtidssikret forvaltning af det danske miljø på mindst det samme niveau som nu. Med kommunalreformen videreudvikles den danske decentrale model, hvor stærke kommuner er borgernes hovedindgang til den offentlige sektor. Kommunerne får med reformen et  større og mere sammenhængende ansvar for de borgernære miljøopgaver, og de nye større kommuner får ressou r- cerne til at kunne løfte det større ansvar. Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti konstaterer med tilfredshed, at lovfors- lagene udmønter de visioner for det danske kommunes tyre, som tog form i partiernes aftale om en strukturreform i juni 2004 og partiernes udmøntningsplan fra septe mber 2004.   Med kommunalreformen bevæger løsningen af miljøopgaverne sig i fremtiden ad to hovedspor – et statsligt og et kommunalt: Staten får  til  opgave  at  varetage  de  overordnede  opgaver  til  sikring  af  Danmarks  internationale forpligtelser, større nat ionale interesser og teknisk komplicerede sager. V, DF og KF mener således, at  det  bør  være  en  statslig     opgave  at  sikre  nationale  hensyn  og  værdier  på  miljøområdet.  Det  vil blandt andet ske via statens udarbejdelse af bindende natur- og vandplaner, statslig godkendelse af de  mere  end  200  mest  miljøtunge  virksomheder,  statsligt  ansvar  for  overvågni  ngen  af  naturen  og vandmiljøet og for strandbeskyttelseszonen og via en styrket planlægning for    hovedstadsområdet og for landet som helhed. Kommunerne skal varetage de  fleste  af de nuværende amtslige natur  - og  miljøopgaver   – enten i tilknytning   til   eksisterende   kommunale   aktiviteter   eller   som   nye,   sammenhængende   opgaver. Kommunerne skal dermed varetage de mange direkte borgerrettede miljøopgaver og bliver dermed hovedindgangen til den offentlige sektor for såvel borgere som vir ksomheder. Regionerne  bliver  via  de  regionale  udviklingsplaner  dynamo  for  den  regionale  udvikling  og  får ansvaret for kortlægning og planlægning af råstofindvinding og for indsatsen mod jordforur ening. Regeringen og Dansk Folkeparti har i de politiske forhandlinger lagt afgørende vægt på, at refo r- mens grundarkitektur – stærkere kommuner med et større ansvar – ik   ke blev ændret. Forudsætni n- gen for denne proces har fra regeringens og Dansk Folkepartis side hele tiden være  t klart: Kommu- nerne skal styrkes for at kunne tage et større ansvar.  V, DF og KF har således med beklagelse ko n- stateret,  at  ønskerne  fra  oppositionen  konsekvent  har  været  at  løfte  opgaver  væk  fra  kommune rne for at lægge dem i regionerne. Kommunalreformen  bygger  på  en  grundlæggende  tillid  til  det  da   nske  kommunestyre.  Reformen tegner en ny offentlig sektor i Danmark, hvor kommuner, regioner og stat har hver sin rolle og iden- titet. Socialdemokratiets, Det Radikale Venstres, Socialistisk Folkepartis og Enhedslistens medlemmer af udvalget bemæ  rker: Generelt om strukturreformen på miljøområd    et S, RV, SF og EL mener, at Danmarks natur og miljø har brug for  en sammenhængende planlæ g- ning,  indsats  og  ekspertise  samt  et  forbedret  beskyttelsesniveau.  Desværre  vil  regeringens  smalle aftale  om  en  strukturreform  på  miljøområdet  medføre  det  stik  modsat te,  nemlig  en  fragmenteret indsats, planlægning og ekspertise samt et forringet beskyttelsesn  iveau. Vi er dybt betænkelige ved, hvorvidt kommunerne vil kunne sikre tilstrækkelige stærke faglige miljøer til at løse de mange stø r- re  og  komplekse  problemstillinger  på  miljøområdet.  Samtidigt  er  det  et  problem,  at  armslængde - princippet reelt afskaffes. Alene det forhold, at der nu kun er én myndighedog ikke som før to, der

4 skal vurdere og sikre naturens og miljøets interesser, vil betyde en væsentlig svæ kkelse af beskyt- telsesniveauet. Reformen viser manglende forståelse for, at natur og miljø er et fælles gode, der går på tværs af kommunegrænserne.  Eksemplerne  på  dette  er  mange: drikkevand,  større  vandløb,  naturområder, naturgenopretning, miljøtilsyn, særligt fø lsomme landbrugsområder etc. Hele grundkonstruktionen med en ukritisk overflytning af opgaver fra amterne til henholdsvis stat og kommune ser S, RV, SF og EL som en grundlæggende forkert konstruktion. Et mere seriøst og ordentligt udgangspunkt  for en strukturreform ville have været en overflytning af amternes nuv  æ- rende opgaver til regionerne. Så kunne man efterfølgende have diskuteret en eventuel ændret opg a- vefordeling. »Vi alene vide«-holdningen »Det kan konstateres, at der er en række forhold, som tilsige  r, at der – uanset størrelsen af ko    m- munerne –  vil være b  ehov for en regional planlægning. Forholdene vedrører regionale opgaver, hvis løsning eller forvaltning har konsekve nser, der rækker ud over kommunegrænserne. Eksempler på sådanne opgaver er lokaliser ing af regionale funktioner: større erhvervsområder, virksomheder med særlige  beliggenhedskrav,  større  offentlige  institutioner,  ferie   -  og  fritidsanlæg,  større  butikscentre, større infrastrukturanlæg som veje, andre trafikanlæg og transmissionsledninger. A ndre  eksempler er affald, grundvandsbeskyttelse, naturbeskyttelse, sikring af vandkvaliteten i større samlede åvan  d- løb, søer, nære kystområder, udlæg af råstofindvind ingsområder og nye skovområder.  « Ovenstående citat fra regeringens strukturkommission  (betænkningen bind 3, side 290)   udpensler meget klart, at der fortsat i dansk planlægning  s-, natur- og miljøarbejde er behov for et stærkt regi   o- nalt niveau.  Desværre konstaterer   Soci aldemokratiet, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og  Enhedslisten,  at  ikke  alene  har  regeringen  valgt  at  lave  en  smal  aftale  med  Dansk  Folkeparti, men det er endvidere dybt besynderligt, at regeringen og Dansk Folkeparti i aftalen konsekvent ikke lytter  til  anbefalingerne  fra  Strukturkommissionen,  organisationer,  miljøfol k,  amter,  virksomheder m.fl.  Denne  »vi  alene  vide«-holdning  er  ikke  alene  udtryk  for  arrogance  over  for  dem,  der  sidder med opgaverne til dagligt, men vil via det stærkt manglende faglige belæg også medføre et lavere beskyttelsesniveau for vores fælles n  aturressourcer. Armslængdeprincip  pet Det er afgørende, at vigtige afgørelser om miljøforhold træffes af uvildige myndigheder, som ikke er  for  tæt  på  dem,  der  skal  kontrolleres   ,  og  ikke  potentielt  er  afhængige  af  snævre  lokalpolitiske interesser.  Strukturreformen  betyder  forøget  risiko  for,  at  det  mange  steder  kan  blive  kortsigtede interesser, der kommer til at styre miljøpolitikken. Faren er, at man lokalt vælger at konkurrere på lempeligere  godkendelser,  vandløbsvedligeholdelse  af  dårligere  kvalitet  etc.  i  s  tedet  for  at  tage langsigtede hensyn til natur og miljø. Danmarks Naturfredningsforenings undersøgelse   (maj 2004) fra Nordjylland med 27 kommuners indsigelse mod den amtslige regionplan understreger klart, at det er en yderst realistisk risiko. End- videre kan nævnes kommunernes ansø   gninger  (efteråret 2004) om flere sommerhus grunde: Her så kommunerne  i  70  pct.  af  tilfældene  stor  t  på  beliggenhed skrav,  byggelinjer,  §  3-områder,  fredede områder m .m. Også fra Naturklagenævnets praksis ses mange omgørelser af kom munernes tilladel- ser  til  byggeri  i  det  åbne  land,   som  er  strid  med  beskyttelsesinteresserne  for  natur  og  miljø.  Alle disse eksempler viser, at der er behov for en styrkelse af armslængdeprincippet    og ikke en svække  l- se, som den nuvæ  rende reformaftale medfør er.

5 Opsplitning af viden og faglig ensartethed Strukturreformen  medfører,  at  amternes  faglige  miljøer  bliver  opsplittet  fra  14  amter  til  næsten 100 kommuner. Det betyder en væsentlig fortynding af viden og faglige miljøer og er et væsentligt tilbageskridt for mere end 30 års udvikling af en videnbaseret natur - og miljøforvaltning i Da nmark. Regeringen  taler  endvidere  ganske  meget  om  »kvalitetsstyringsordninger«  og  »supplerende  ret- ningslinjer«.  Der  er  her  tale  om  en  mekanisk  erstatning  for  sagkyndige  vurderinger  foretaget  af bredt sammensatte faglige miljøer. Det kan ikke undgå at give stive, bureaukratiske afgørelser.  Det er ganske uforståeligt, at regeringen og D ansk Folkeparti mener, at disse ordninger og retningslinjer kan erstatte faglige miljøer. Samt idig virker det absurd, at der intet sted er angivet noget mere præ- cist om disse ordninger og retningslinjer – samtidig med   , at regeringen beder Folketinget tage stil- ling til en stor lovpakke, hvor disse instrumenter er en væsentlig del af argumentationen.   Tilsynela- dende er disse instrumenter ikke opfundet endnu. Lovforslagene indeholder desuden en ekstra svaghed, idet de i overvældende grad indeholder b  e- myndigelser til miljø Opgavefordelingen Det forekommer overordnet meget selvmodsigende og inkonsistent, at regeringen mener, at kravet om betydelig faglig ekspertise og ensartet praksis berettiger en vis regional forvaltning af jordforu- renings- og råstofområdet,   men ikke på natur - og vandområdet, endsige den overordnede regionale planlægning. Hvis der skal være konsekvens   i regeringens argumentation, skal den regionale forvaltning udbre- des til natur, vand, planlægning, havmiljø, miljøbeskyttelse etc. Det er uforståeligt, hvorfor regeri n- gen ikke har de øvrige tværgående o mråder med i en regional f orankring. Det er Socialdemokratiets, Det Radikale Venstres, Socialistisk Folkepartis og Enhedslistens opfat- telse, at regeringens smalle aftale og udmøntningen heraf på natur  - og miljøområdet er udtryk for manglende  rettidig  omhu.  Samtidig  afslø rreformen  på   miljøområdet  et  snævert  og  ikke fremadrettet natursyn, der tager udgangspunkt i ensidige ideologiske kriterier og ikke i faglige be- læg. Alt tyder desværre på, at regeringens smalle aftale om den kommunale struktur bliver Danmark   s- historiens dyreste omgang for miljøet, naturen og drikkevandet. Ændringsforslagene Ændringsforslagene    stillet af S, RV, SF og EL på miljøområdet i forbindelse med strukturrefo   r- men har til formål at opretholde en vis form for status quo. Forslagene skal endvidere forhi ndre de mest grundlæggende tilbageslag for natur og miljøbeskyttelsen, som regeringens og  D   ansk  Folke- partis snævre aftale medfører. Partierne har derfor i overensstemmelse med præmissen for genne m- førelsen af kommunalreformen undladt at fremkomme med, de i ø  vrigt nødvendige, forbedri nger i miljø - og naturforvaltningen i Danmark. Den samlede strukturreform Dette lovforslag er et led i den samlede kommunalreform.   Socialdemokratiet, Socialistisk Folke- parti,  Det  radikale  Venstre  og  Enhedslisten har  i  forbindelse  med  forhandlingerne  om  de  enkelte lovforslag  efter  folketingsvalget måttet  konstatere,  at  regeringspartierne  og  Dansk  Folkeparti  ikke har  ønsket  at  ændre  på  hovedkonstruktionen  i  reformen. Partiernes holdning  til bl.a. denne  hoved- konstruktion fremgår af b etænkningsbidrag til   lovforslag nr. L 65 (nedlæggelsesloven). Der henv  i- ses hertil.

6 Personalespørgsmål Da der med dette lovforslag gennemføres en ændring af mange medarbejderes ansættelsesfo  rhold, vil Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Enhedslisten her understre- ge de forslag, der  er stillet for at sikre medarbejderne ordentlige arbejdsbetingelser. Holdningen til de resultater, der er opnået under forhandlingerne, og de ønsker, vi ikke fik im  ø af partiernes betænkningsbidrag til   lovforslag nr. L 67. Der henvises hertil. Konkrete bemærkninger til dette lovforslag Den overordnede planlægning vil med forslaget blive erstattet med nogle regionale rammer, som bliver udfyldt af kommunernes planer. Sammenholdt med striben af forringelser i den samlede lov- pakke  på  miljø  -  og  planlægningso  mrådet  og  afskaffelsen  af  armslængdeprincippet  er  der  tale  om historisk og markant tilbageslag i planlægningen af det danske land. Sammenhængen  mellem  regionale  udviklingsplaner,  vandin  dvinding  og  –  indsatsplaner  forsvi   n- der.  Kommunerne  er  for  små  til,  at  brikkerne  i  puslespillet,  der  skal  beskytte  interesserne  over kommunegrænser, kan nå sammen. En ideel ny planreform burde indeholde både perspektiv og styrke. Det vil bl.a. betyde en fo rstæ  r- ket beskyttelse af det åbne land, værdifulde naturtyper og landskaber samt at borgerindfl   ydelsen og borgerdeltagelsen  i  planprocessen  ikke  undergraves.  Desværre  trækker strukturreformen  også  på dette punkt den helt forkerte vej. Danmark skal have en overordnet og sammenhængende plan for naturen i Danmark. Det vil æ n- dringerne i planloven ikke medføre. Tværtimod. I dag er der naturkvalitetsplaner i regionpl   anerne, men med dette lovforslag svækkes hele det instrument, der skal sikre sammenhængende forvalt ning, spredningskorridorer  og  lignende.  I  stedet  medfører  lovforsl aget  en  fragmenteret  beskrivelse  og indsats, der iflg. regeringens egne bemærkninger skal tage udgangspunkt i N  atura 2000-område rne. Disse områder er bestemt vigtige, men det er også afgøren   de at holde fast i, at det samlede danske landskab  og  den  samlede  danske  natur  udgør  mere  end  de  ca.  7,5   pct.  af  Danmarks  areal,  som  er udpeget  til  internationale  områder.  Dette  har  regeringen  og  D ansk  Folkeparti  tilsyneladende  helt glemt. Det er partiernes holdning, at de regionale udviklingsplaner skal gøres bindende overfor komm u- nerne,  og  de  skal  sammenfatte  de  statslige,  kommunale  og  regionale  interesser  i  planlægni  ngen. Udviklingsplanerne  skal  derfor  bruges  til  at  sikre  en  sammenhængende  og  konsistent    udvikling  i regionen.  Planerne  skal  derudover  blandt  andet  omhandle  beskyttelse  af  arealanvendelse,  grund- vandsbeskyttelse og -udnyttelse, naturbeskyttelse, udlæg af industriområder og infrastru   ktur. Dette er  helt  modsat  det  nuværende  forslag,  der  medfører en  fragmentering  af  administrationen  af  det danske land. Vedtages dette lovforslag, vil der være en manglende sammenhæng blandt andet mellem de reg i- onale udviklingsplaner, vandindvindings- og indsatsplanerne. Det er dybt bekymrende for vandmil- jøet, og især    drikkevandet. Kommunerne er ikke den rette planmyndighed i forbindelse med natur og miljø, simpelthen fordi natur-  og  vandområder  herunder  drikkevandsforekomster  ikke  følger  kommunegrænser,  men  som hovedregel dækker flere kommuner. Den rette planmyndighe  d for eksempelvis natur, miljø og dri k- kevand er regionerne, fordi det giver mulighed for en sammenhængende og helhedsorienteret adm  i- nistration af naturen og vandmiljøet. Det er endvidere meget svært at se det store planmæssige fremskridt i den model for pl anlægni  n- gen i hovedstadsregionen, som dette forslag lægger op til. Partierne er  enige i, at planlægni ngen  i hovedstadsregionen stiller ekstra store krav, men en model som den foreslåede med en overordnet

7 statslig udmelding fra flere ministerier kombineret med kommuneplaner, løser ingen problemer. Det er  partiernes  holdning,  at  hovedstaden  har  brug  for  en  forstærket  planlægning,  der  tager  udgang s- punkt på regionale niveau. Overflytningen  af  VVM-sagerne  fra  amterne  til  kommunerne  ser  vi  også  som  et  tilbageskr idt. Kommunerne vil i mange tilfælde være alt for små til VVM -sager, og meget ofte vil VVM-pligtige anlæg have effekter udover kommunegrænsen. Endvidere vil eksempelvis kravet om altern ativer i VVM-sager,  med  denne  overflytning  af  VVM-sager  til  kommunerne,  give  et  yderst  snævert  u  d- gangspunkt, da kommunerne jo stadigvæk mange steder er af begrænset størrelse. Lo vforslaget vil derfor medføre en stærk begrænsning på vurderingen af alternativer udenfor ko mmunegrænsen. S, RV, SF og EL har stillet en række ændrin gsforslag, der gør det regionale niveau til det afgøre  n- de  administrationsniveau.  Uden  disse  ændringer  kan  partierne  ikke  stemme  for  lovforslaget.    Æ   n- dringsforslagene vedrører: - regionerne som planmyndighed og udviklingsplanen bindende, - regionerne forpligtes til at gøre indsigelse mod modstridende kommune - og lokalpla- ner/inddragelse af offentligheden m.v. - VVM i regionerne Tjóðveldisflokkurin, Siumut og Fólkaflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse i k- ke repræsenteret med medlemmer i udvalg  et og havde dermed ikke adgang til at komme med ind- stillinger eller politiske udtalelser i betænkningen. En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen. 4. Ændringsforslag med bemærkninger Æ n d r i n g s f o r s l a g Af    et mindretal (S, RV, SF o g EL   ): Til § 1 1) Den under nr. 13 foreslåede  § 10 affattes således: »§ 10 a. For hver region skal der foreligge en regional udviklingsplan, der tilvejebringes af re- gionsrådet. Stk. 2. Den regionale udviklingsplan må ikke stride mod 1)   regler eller beslutninger efter § 3, § 5 e og § 5 j, 2)   en vandplan, en Natura 2000-plan, eller handleplaner for realiseringen af disse planer, jf. lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder, eller re   gler udstedt i medfør af samme lovs  § 36, stk. 3, 3)   en Natura 2000-skovplan, jf. kapitel 4 i lov om skove, eller 4)   en råstofplan, jf. § 5 a i lov om råstoffer. Stk. 3. Den regionale udviklingsplan skal på grundlag af en helhedsvurdering sammenfatte de statslige, herunder internationale, regionale og kommunale interesser i planlægningen. Planen skal 1)   beskrive en ønskelig fremtidig udvikling, jf. § 10 b og 2)   fastlægge retningslinjer for arealanvendelsen, jf. § 10 c.  « [Den regionale udviklingsplan skal sammenfatte statslige, regionale og kommunal   int e resser]

8 2) Efter den under nr. 13 foreslåede  § 10 a indsættes som nye paragraffer: »§ 10 b. Den regionale udviklingsplan skal beskrive den ønskelige fremtidige udvikling for regi o- nens byer, landdistrikter og udkantsområder samt for 1)   natur og miljø,  herunder rekreative formål, 2)   erhverv, inklusive turisme, 3)   beskæftigelse, 4)   uddannelse samt 5)   kultur. Stk. 2. Den del af den regionale udviklingsplan, som beskriver en ønskelig fremtidig udvikling, skal redegøre for 1)   sammenhængen mellem den fremtidige udvikling o  g den statslige og kommunale planlægning for infrastruktur, 2)   sammenhængen med regionens eventuelle samarbejde med tilgrænsende landes myndigh eder om plan - og udviklingsmæssige emner, og 3)   de handlinger, som regionsrådet vil foretage som opfølgning på udvikli   ngsplanen. Stk. 3. Den regionale udviklingsplan skal indeholde et kortbilag, der med overordnede, ikke præ- cise udpegninger illustrerer det i stk. 1 nævnte indhold i planen. Stk. 4. I det omfang det er muligt efter anden lovgivning, kan regionsrådene fremme  realiseringen af den regionale udviklingsplan ved at yde økonomisk støtte til kommuner og private til konkrete projekter. Stk. 5. Regionsrådet kan over for kommunalbestyrelserne i regionen stille forslag til kommune - og lokalplanlægningen. § 10 c. Den regionale udviklingsplan skal indeholde retningslinjer for 1)   arealudlæg til byzoner og sommerhusområder, 2)   beliggenheden af større offentlige institutioner samt større trafikanlæg og andre større tekn iske anlæg, 3)   beliggenheden af virksomhed m.v., hvortil der af hensyn til forebyggelse af forurening må sti l- les særlige beligge  nhedskrav, 4)   de i § 10 d nævnte anlæg, 5)   varetagelsen af de jordbrugsmæssige interesser, herunder udpegningen og sikringen af de særlig værdifulde lan  dbrugsområder, 6)   beliggenheden af skovrejsningsområder og områder, hvor skovtilplantning er uø   nsket, 7)   varetagelsen af bevaringsværdier og naturbeskyttelsesinteresser i det åbne land, herunder u   d- pegningen og sikringen af naturområder med særlige naturbeskyttelsesint   eresser, 8)   beliggenheden af lavbundsarealer, der kan genoprettes som vådområder, 9)   beliggenheden af arealer til fritidsformål, 10) anvendelsen af arealer til udnyttelse af sten, grus og andre naturforekomster i jorden, 11) anvendelsen af vandløb, søer og kystvande, 12) realiseringen af regler eller beslutninger efter lovens § 3 og 13) arealanvendelsen i kystnærhedszonen i overensstemmelse med bestemmelserne i § 5 a, stk. 1  , og § 5 b. Stk. 2. De afgrænsede områder, der knytter sig til den regionale udviklingsplans retningslinjer, skal vises på kort. Stk. 3. Den del af regionale udviklingsplan, som fastlægger retningslinjer for arealanvendelsen skal ledsages af en redegørelse for planens forudsætninger, herunder for den forudsatte rækk efølge for planens gennemførelse, samt den hidtil udførte planlægning og ad ministration. Redegø skal endvidere indeholde oplysning om de i vandplanen og Natura 2000-planen, jf. lov om miljømål

9 m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder (miljømålsloven), og de i N   a- tura 2000-skovplanen, jf. kapitel 4 i lov om skove fastsatte bestemmelser, der er relevante for plan- lægningen af arealanvendelsen i  nden for den regionale udviklingsplans geografiske område . Stk. 4. Redegørelsen for den del af den regionale udviklingsplan, der indeholder retningslinjer for de i § 10 d nævnte anlæg, skal indeholde en vurdering af de miljømæss ige konsekvenser. Stk. 5. På et kortbilag til redegørelsen skal de eksisterende og planlagte forhold i kystnærhedsz o- nen vises, herunder hvilke områder der friholdes for bebyggelse. § 10 d. Enkeltanlæg, der må antages at påvirke miljøet væsentligt, må ikke påbegyndes, før der er tilvejebragt retningslinjer i den regionale udviklingsplan om beliggenheden og udformningen af anlægget med tilhørende redegørelse (VVM -pligt), jf. § 10 c, stk. 4. Stk. 2. Ved tilvejebringelsen af retningslinjer i den regionale udviklingsplan for anlæg omfattet af stk. 1, skal Regionsrådet forud for igangsættelsen af arbejdet med redegørelsen for anlæggets fo r- ventede væsentlige virkninger på miljøet offentliggøre en kort beskrivelse af hovedtrækkene af det påtænkte anlæg samt indkalde ideer og forslag til brug for fastlæ ggelsen af redegørelsens indhold. Stk. 3. Hvis et ønsket anlæg i øvrigt er i overensstemmelse med retningslinjerne i den regionale udviklingsplan, på hviler det regionsrådet snarest at tilvejebringe et forslag til tillæg til den regi   onale udviklingsplan og derefter fremme sagen mest muligt. Pligten gælder dog ikke, hvis en nø   dvendig tilladelse efter § 35 ikke kan opnås. Stk. 4. Miljøministeren kan fasts ætte regler om, at anlæg, der er omfattet af stk. 1, ikke må påb e- gyndes uden regionsrå dets eller ministerens tilladelse. § 10 e. Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvilke anlæg der er omfattet af § 10 d. Anlæg, der vedtages i enkeltheder ved   særlig lov, er dog altid undtaget. Ministeren kan endv  idere fastsætte regler om, hvilke mindsteoplysninger der er nødvendige, for at en miljømæssig vu rdering kan foretages. Stk. 2. Miljøministeren kan fastsætte regler om offentliggørelse af 1)   afgørelser om,  at et anlæg er omfattet eller ikke er omfattet af bestemmelserne i § 10 d, 2)   beslutninger om, at et forslag til tillæg til en regional udviklingsplan for et anlæg, der er omfa t- tet af bestemmelserne i § 10 d, ikke vedtages, 3)   beslutninger om, at et forslag, der er offentliggjort, ikke vedtages endeligt, og 4)   afgørelser om, at en tilladelse efter regler fastsat i medfør af § 10 d, stk. 4, meddeles eller ikke meddeles.« § 10 b bliver herefter § 10 f. [Den regionale udviklingsplan skal både beskrive en ønskelig udvik  ling og fastlægge retningsli  njer for arealanvendelsen] 3) I den under nr. 14 foreslåede affattelse  af § 11, stk. 2, udgår  nr. 2. Nr. 3 bliver herefter nr. 2. [Konsekvens af ændringsforslag   nr. 2] 4) I den under nr. 14 foreslåede affattelse af  § 11 indsæ ttes efter stk. 3 som nyt stykke: »Stk. 4.  Kommuneplanen skal understøtte den regionale udviklingsplan. « Stk. 4 bliver herefter stk. 5. [Kommuneplanen skal understøtte den regionale udviklingsplan]

10 5) I den under nr. 14 foreslåede affattelse af  § 11, stk. 4, der bliver stk. 5, indsættes i   nr. 1 efter »udvikling«: »samt retningslinjer«. [Kommuneplanen må ikke stride mod den regionale udviklingsplan] 6) Den under nr. 14 foreslåede  § 11 affattes således: »§ 11 a. Hovedstrukturen angiver de overordnede må l for udvikling og arealanvendelsen i kommu- nen, herunder udbygning med boliger og arbejdspladser, trafikbetjening, serviceforsyning, koloni- haveområder og andre rekreative områder.  « [Indholdet af kommuneplanens hovedstruktur] 7) I den under nr. 14 foreslåe de affattelse af § 11 b, stk. 2, ændres   »jf. § 11 a, nr. 10« til: »jf. § 10 c, stk. 1, nr. 5«. [Konsekvens af ændringsforslag   nr. 2] 8) I den under nr. 14 foreslåede affattelse af  § 11 e, stk. 1, nr. 2, ændres   »jf. § 10 a« til: »jf. § 10 a- § 10 c«. [Konsekvens af ændringsforslag   nr. 2] 9) I den under nr. 14 foreslåede affattelse af  § 11 e udgår  stk. 2 og 3 . Stk. 4 bliver herefter stk. 2. [Konsekvens af ændringsforslag nr. 2  ] 10) De under nr. 14 foreslåede  §§ 11 g-11 i med tilhørende overskrift udgår. [Konsekvens af ændringsforslag nr. 2  ] 11) Den under nr. 22 foreslåede § 22 b affattes således: »§ 22 b. Regionale udviklingsplaner, kommune- og lokalplaner tilvejebringes og ændres efter re  g- lerne i dette kapitel.« [Mulighed for tilvejebringelse af (VVM-) tillæg til den regionale udviklingsplan] 12) I den under nr. 22 foreslåede  § 22 c indsættes som   stk. 3: »Stk. 3. Regionsrådet skal aktivt inddrage kommunerne, offentligheden og berørte interesseorg  a- nisationer i tilvejebringelsen og vedtagelsen af den regionale udviklingsplan.« [Inddragelse af kommuner, offentlighed og interesseorganisationer] 13) Den under nr. 33 forslåede affattelse af  § 29 a , stk. 1, affattes således: »Regionsrådet skal fremsætte indsigelse efter § 28 over for forslag til kommune   - og lokalplaner og ændringer af kommune  - og lokalplaner, hvis planforslaget er i strid med eller modarbejder ret- ningslinjerne i den regionale udviklingsplan.« [Pligt for regionsrådene til at gøre indsigelse mod kommune  - og lokalplaner]

11 B e m æ r k n i n g e r Til nr. 1 -5 Ændringsforslagene  medfører,  at  regionerne  er  planmyndighed  for  natur,  miljø  og  drikkevand m.v., herunder VVM, og at de regionale udviklingsplaner er bindende for kommuneplanlægni  ngen, samt at kommuneplanerne skal understøtte den regionale udviklingsp lan.  De regionale udviklings- planer skal efter forslaget sammenfatte de statslige (herunder internationale), regionale og kommu- nale  interesser  i  planlægningen  og  indeholde  konkrete  arealudlæg.  Udviklingspl anens  formål  skal være  at  sikre  sammenhængende  og  k onsistent  udvikling  i  regionen.  Regionsrådene  sikres  hje m- melsgrundlag  til  at  kunne  realisere  de  regionale  udviklingsplaner,  idet  forslaget  indebærer,  at  den kommunale planlægning ikke må være i strid med den regionale udviklingsplan. Til nr. 6-10 Med forslagene vil kommuneplanen ikke som i det fremsatte lovforslag skulle indholde retnings- linjer  for  de  hidtidige  regionplanemner,  som  med  forslagene  i  nr.  1-5  overføres  til  den  reg ionale udviklingsplan. Forslagene er således en konsekvens heraf. Til nr. 11 Forslaget  åbner  mulighed  for  vedtagelse  af  tillæg  til  den  regionale  udviklingsplan  og  skal  ses  i sammenhæng med fo  rslagene i nr. 1 og 2 om den regionale udviklingsplans ændrede indhold. Til nr. 12 Ændringsforslaget indebærer, at regionsrådene forpligtes til aktivt at inddrage kommunerne, offent- ligheden og interesseorganisationer i tilvejebringelsen og vedtagelsen af de regionale udviklings- planer. Til nr. 13 Ændringsforslaget indebærer, at regionerne har pligt til at gøre indsigelse imod kommune - og lo- kalplaner, som er i direkte strid med eller modarbejder retningslinjerne i den regionale udviklings- plan. Erling Bonnesen (V)   Birgitte Josefsen (V) nfmd.   Lars Christian Lilleholt (V)   Inger Støjberg  (V) Eyvind Vesselbo (V)   Jørn  Dohrmann (DF)   Walter Christophersen (DF) Christian Wedell-Neergaard (KF) fmd.  Helle Sjelle (KF)   Pernille Blach Hansen (S) Torben Hansen (S)   Jytte Wittrock (S)   Martin Lidegaard (RV)   Johs. Poulsen (RV) Steen Gade (SF)   Per Clausen (EL)   Kuupik Kleist (IA) Tjóðveldi   sflokkurin, Siumut og Fólkaflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

12 Folketingets sammensætning Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 52 Enhedslisten (EL) 6 Socialdemokratiet (S) 47 Tjóðveldisflokkurin (TF) 1 Dansk Folkeparti (DF) 24 Inuit Ataqatigiit (IA) 1 Det Konservative Folkeparti (KF) 18 Siumut (SIU) 1 Det Radikale Venstre (RV) 17 Fólkaflokkurin (FF) 1 Socialistisk Folkeparti (SF) 11

13 Bilag 1 Oversigt over bilag vedrørende L 93 Bilagsnr.    Titel 1 Høringsnotat fra miljømini  steren 2 Meddelelse om høringssvar 3 Oversigt over klagesystemet med angivelse af, hvem der kan klage, hvor der kan klages til og ændringer i henhold til lovforslagene samt plancher, der blev brugt ved den tekniske gennemgang af de enkelte lovforslag 4 Henvendelse af 18/3-05 fra Kommunernes Landsforening 5 Henvendelse af 18/3-05 fra De samvirkende Købmænd 6 Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget 7 Meddelelse om materiale fra Amtsrådsforeningen 8 Meddelelse om materiale fra Dansk Landbrug og Landbrugsraadet 9 Henvendelse af 14/4-05 fra Danmarks Naturfredningsforening 10 Svar på spm. 3 stillet på L 65 af Kommunaludvalget vedr. høring   s- svaret fra Foreningen af Danske Transportcentre, fra indenrigs- og sundhedsministeren 11 1. udkast til betænkning 12 2. udkast til betænkning Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 93 Spm.nr. Titel 1 Spm. om, hvilke ændringer høringsfasen har givet anledning til med hensyn til lovforslaget, til miljøministeren, og ministerens svar herpå 2 Spørgsm ålet tilbagetages 3 Spm. om kommentar til henvendelse af 18/3-05 fra Kommunernes Landsforening, til miljøministeren, og ministerens svar herpå 4 Spm. om kommentar til henvendelse af 12/4-05 fra De Samvirkende Købmænd, til miljøministeren, og ministerens svar herpå 5 Spm. om kommentar til henvendelse af 7/4-05 fra Dansk Landbrug og Landbrugsrådet, til miljøministeren, og ministerens svar herpå 6 Spm. om en beskrivelse af det administrative grundlag for arealregu- leringen i 2007-2009, til miljøministeren,  og ministerens svar herpå 7 Spm. om kommentar problemet påpeget af Dansk Landbrug jf. he n- vendelsen af 7/4-05, til miljøministeren, og ministerens svar herpå 8 Spm. om, hvordan kvalitetsstyringsordningen vil bidrage til en faglig forsvarlig og effektiv hå ndtering af natur- og miljøadministration i kommunerne, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

14 9 Spm. om kvalitetsstyringsudvalget og ens behandling af borgere og natur i Danmark, til miljøministeren, og ministerens svar herpå 10 Spm. om kvalitetsstyringsudvalget og faglige krav til substansen i sager afgjort efter vandløbsloven m.v., til miljøministeren, og min  i- sterens svar herpå 11 Spm. om sikring af, at kommunerne ikke træffer afgørelser, der er i strid med kvalitetskravene til gode afgørelser , til miljøministeren, og ministerens svar herpå 12 Spm. om, hvorvidt kvalitetsstyringsordningen ikke omfatter planlæ  g- ningsområdet, til miljøministeren, og ministerens svar herpå 13 Spm. om, hvordan en kvalitetsstyringsordning kan sikre koordination af faglige spørgsmål, der forudsætter indsats på tværs af kommun e- grænser, til miljøministeren, og ministerens svar herpå 14 Spm. om sikring af kvalitetsstyringsordningen og den faglige kvalitet, til miljøministeren, og ministerens svar herpå 15 Spm. om, hvorledes de overordnede interesser varetages i kommu- nen, til miljøministeren, og ministerens svar herpå 16 Spm. om de statslige interesser i en given kommune er fastlagt i stats- lige planer og dokumenter, til miljøministeren, og ministerens svar herpå 17 Spm. om, hvordan man sikrer, at et VVM-projekt i en kommune kan blive afvejet konkret mod et projekt i en anden kommune, til miljø- ministeren, og ministerens svar herpå 18 Spm. om sø -, å - og skovbyggelinier er at regne for statslige interes- ser, til miljøminis teren, og ministerens svar herpå 19 Spm. om kompetence til at vurdere og opstille projekter uden for kommunernes grænser, til miljøministeren, og ministerens svar herpå 20 Spm. om, hvilken rolle landsplanredegørelsen spiller i det nye pla n- system, til miljøministeren, og ministerens svar herpå 21 Spm. om godkendelse og samtykke fra nabokommuner i forbindelse med VVM-afgørelser, til miljøministeren, og ministerens svar herpå 22 Spm. om, hvilke interesser miljøministeren lægger til grund for stat   s- lige indsigelser i forhold til kommuneplanlægningen, til miljøminist   e- ren, og ministerens svar herpå 23 Spm. om de regionale udviklingsråd kan nedlægge veto mod ko   m- munale planer, til miljøministeren, og ministerens svar herpå 24 Spm. om, i hvilket omfang kommuneplaner og regionale udviklings- planer vil være »i takt  «, til miljøministeren, og ministerens svar he rpå 25 Spm. om de natur- og miljømæssige konsekvenser af, at der ikke ge   n- nem regionplaner gennemføres en overordnet planlægning for area   l- anvendelse, til miljø ministeren, og ministerens svar herpå 26 Spm. om sammenhæng mellem regionale udviklingsplaner og ko  m- muneplanlægning på den ene side og nationale og europæiske planer

15 på den anden, til miljøministeren, og ministerens svar herpå 27 Spm. om udlæg af byzonea  realer til erhverv og bolig, til miljømin i- steren, og ministerens svar herpå 28 Spm. om, hvordan staten vil sikre, at det er muligt at danne sig et overblik over hvilke bestemmelser, der gælder for ens ejendom, til miljøministeren, og ministerens svar herp å 29 Spm. om regionale udviklingsplaner og væksthensyn, til miljømin   i- steren, og ministerens svar herpå 30 Spm. om, at det alene er VVM for husdyrbrug, der vil blive undergi- vet en særlig statslig omsorg, til miljøministeren, og ministerens svar herpå 31 Spm. om anvendelse af årsværk i Landsplanafdelingen, til miljømin i- steren, og ministerens svar herpå 32 Spm. om politisk ejerskab på miljøområdet og koordinering mellem kommunale planer og regionsplanen, til miljøministeren, og minist rens svar herpå 33 Spm. om regionale udviklingsperspektiver og udbygning af infra- strukturen, til miljøministeren, og ministerens svar herpå 34 Spm. om, hvordan det sikres at kommunerne i deres VVM- vurderinger inddrager alternativer i nabokommunerne, til miljømin i- steren, og ministerens svar herpå 35 Spm. om infrastruktur og udviklingsplaner, til miljøministeren, og ministerens svar herpå 36 Spm. om VVM-vurderinger og miljømæssige optimale alternativer ifølge EU -reglerne, til miljøministeren, og ministerens svar herpå 37 Spm. om sagsbehandlingstid for screeningsagerne, til miljøminist e- ren, og ministerens svar herpå 38 Spm. om adgang til lokalplanlægning i det åbne land, til miljømin i- steren, og ministerens svar herpå 39 Spm., om § 11 b, stk. 2, giver kommunerne hjemmel til at detailplan- lægge for landbrug, til miljøministeren, og ministerens svar herpå 40 Spm. om statens udmeldinger til kommuneplanlægningen i hove  d- stadsområdet, til miljøministeren, og ministerens svar herpå 41 Spm. om sammenhængen mellem de regionale erhverv  sudviklings- planer og regionernes udviklingsplaner, til miljøministeren, og min i- sterens svar herpå 42 Spm. om teknisk bistand til udarbejdelse af ændringsforslag, til mi  l- jøministeren, og m inisterens svar herpå 43 Spm. om teknisk bistand til udarbejdelse af ændringsforslag, til mi  l- jø ministeren, og ministerens svar herpå 44 Spm. om teknisk bistand til udarbejdelse af ændringsforslag, til mi  l- jøministeren, og ministerens svar herpå

16 Bilag 2 Nogle af udvalgets spørgsmål og miljøministerens svar her   på Spørgsmålene og miljøministerens svar er optrykt efter ønske fra S, RV, SF og EL. Spørgsmål 4: Miljøministerens kommentar udbedes vedrørende henvendelse af 18. marts 2005 fra De Samvi  r- kende Købmænd angående forslag til lov om ændring af planlægning (udm øntning af kommunalr e- formen). Svar: Med lovforslaget overtager miljøministeren den kompetence amterne har i dag til at fastsætte re   g- ler for beliggenheden og størrelsen af større butikker. Det vil sige dagligvarebutikker over 3.000 m² og udvalgsvarebutikker over 1.500 m². Det er også miljøministeren, der fastsætter b eliggenheden og størrelsen af større butiksområder uden for bymidterne fx butiksområder i udka nten af byerne. Ministerens regler skal udarbejdes under hensyntagen til planlovens generelle regler om planlæ  g- ning  til  butiksformål,  herunder  formålet  med  detailhandelsplanlægningen.  De  regler  fastsæ tter blandt andet, at arealer til butiksformål som hovedregel skal udlægges i den centrale del af en by. Planlovens eksisterende krav om, at redegørelsen t il kommuneplanen skal indeholde oplysninger om de særlige planlægningsmæssige begrundelser for fastsættelse af eventuelle butiksstørre lser over henholdsvis 3.000 m² og 1.500 m², fastholdes. Det fremgår af bemærkningerne til lo   vforslaget,  at det  forudsættes  ,  at  ministeren  desuden  redegør  for  den  særlige  planlægningsmæssige  begrundelse for eventuelle større butikker. Det vurderes at være tilstrækkeligt for at nå planlovens formål, at ministeren fastsætter regler for beliggenheden af større butikker samt beli ggenheden af og det maksimale butiksareal i bydelscentre og  aflastningsområder.  Kommunerne  har  mulighed  for  at  planlægge  for  butikscentre  i  overen   s- stemmelse med disse regler. I hovedstadsområdet kan en kommunalbestyrelse fremsætte indsigelse over for planf   orslag fra an- dre  kommuner  i  hovedstadsområdet.  Uden  for  hovedstadsområdet  kan  en  kommunalbestyrelse fremsætte indsigelse mod en nabokomm  unes planforslag. Det vurderes at være tilstrækkeligt, at det uden  for  hovedstadsområdet  alene  er  nabokommuner,  der  kan   gøre  indsigelse.  Det  vurderes  som mest hensigtsmæssigt, at eventuelle uoverensstemmelser mellem to kommuner afg  ø niveau. Detailhandelsprojekter, der påvirker et større opland end nabokommunerne, vil blive vurd  e- ret af miljøministeren, der ha r pligt til at gøre indsigelse mod et forslag til kommun eplan, der ikke er i overensstemmelse med overordnede interesser. Amternes detailhandelsplanlægning og den vetomulighed amterne i dag har mod andre amters d  e- tailhandelsplanlægning afløses i lovforsla   get af ministerens pligt til at fastsætte regler for den regi  o- nale detailhandelsstruktur og kommunernes mulighed for at gøre indsigelse mod en nabokommm u- nes  kommuneplanforslag.  Regionsrådet  kan  gøre  indsigelse  mod  forslag  til  kommun  eplaner,  hvis planforslaget er i strid med den regionale udviklingsplan. Indsigelsen skal være båret af overordn   e- de  hensyn  til  regionens  samlede  udvikling.  Bestemmelsen  forventes  ikke  brugt  ved  udlægning  af arealer til detailhandel. I øvrigt kan jeg tilføje, at jeg allerede har    tilkendegivet, at jeg vil igangsætte en undersøgelse af, hvordan detailhandelsreglerne har fungeret. DSK’s synspunkter vil indgå i dette arbejde.

17 Spørgsmål 5: Ministeren  bedes  kommentere  henvendelse  fra  Dansk  Landbrug  og  Landbrugsraadet  af  7.  april 2005, herunder bemærkningerne om, at der i tidsrummet 2007  -2009 er risiko for et »tomrum«, hvor kravene til arealreguleringen endnu ikke er fastlagt. Svar: Henvendelsen er i det følgende kommenteret under de enkelte overskrifter i Dansk Landbrug og Landbrugsraadets brev af 7. april 2005. ”Staten skal sikre regulering af arealanvendelsen” Regionplanerne udgør i dag grundlaget for amternes behandling af husdyrbrugssager i relation til VVM-reglerne. Ændringen  på  VVM    -området  består  alene  i,  at  kompetencen  til  at  fo  retage  VVM-vurderinger  i langt de fleste tilfælde flyttes fra amterne til kommunerne, og for de mere komplicerede virksomh  e- der fra amterne til staten. VVM-kompetencen følger således kompetencefordelingen for miljøgo   d- kendelser efter miljøbesky ttelsesloven. Flytningen af VVM-kompetencen fra amterne til kommunerne skal ses i sammenhæng med de ø   v- rige lovforslag på natur - og miljøområdet i forbindelse med kommunalreformen. Kommune  rne vil fremover stå med hele paletten af vi rkemidler både overfor de eksisterende  husdyrbrug  og over for etablering og udvidelser af husdyrbrug. På den måde sikres et samlet overblik i komm  unerne. Ændringerne af planloven skal efter lovforslaget træde i kraft den 1. januar 2007. Der vil imidle r- tid blive tale om, at de regionplanretningslinjer i ”Regionplanerne 2005”, som amterne i øj   eblikket har under udarbejdelse, opretholdes med samme retsvirkning som landsplandirektiv. Regionplanretningslinjerne  vil  således  fortsat  være  gældende,  og  skal  bl.a.  være  kommunernes administrationsgrundlag for varetagelse af f.eks. kompetencen til at meddele landzonetilladelser, og de kompetencer kommunerne overtager efter en række sektorlove på bl.a. natur   - og miljøo mrådet, samt behandlingen af husdyrbrug efter VVM-reglerne. De nye kommuneplaner forudsætt  es at blive udformet i den første valgperiode frem til 2009, men vil  ikke  kunne  vedtages  af  den  enkelte  kommunalbestyrelse,  før  regionplanretningslinjerne  er  o p- hævet eller bortfa  ldet. Der kan således ikke siges at være et ”tomrum”. Der henvises i øvrigt ti l besvarelsen af spørgsmål 3 (L 91) og 6 (L 92 og L 93). Den 2-årige statslige kontrolordning foreslås indført for at fastholde et højt beskyttelsesniveau ved reguleringen af husdyrproduktionen under hensyn til kompleksiteten af landbrugets miljø og  således  at  kommunerne  får  tid  til  at  opbygge  de  nødvendige  kompetencer  til  at  løse  opgaven uden statslig involvering. Miljøministeriet vil søge at undgå, at den statslige kontrol fører til en v æ- sentlig længere sagsbehandlingstid. Dette vil bl.a. ske ve  d udsendelse af et nyt vejledningsmateriale til kommunerne inden udgangen af 2006, hvilket blandt andet også er fremhævet i Myndighedsu   d- valgets rapport fra november 2004. En opdeling af husdyrbrugssagerne i en arealdel og en bygningsdel, der reelt behandles af hver sin myndighed,   vil   efter   Miljøministeriets   opfattelse   ikke   være   i   overensstemmelse   med   VVM   - direktivets  sigte  om  at  opnå  en  samlet  vurdering  af  anlæggets  virkninger  på  miljøet.  Det  kan  dog oplyses, at den ovenfor nævnte vejledning også vil omfatte    retningslinjer for kommunernes admini-

18 stration af arealreguleringen, som led i behandlingen af en konkret ansøgning om tilladelse til udv i- delse af husdyrproduktionen. ”Antallet af myndighedsniveauer” Med kommunalreformen vil kommuneplanerne blive det samlende dokument til regulering af are- alanvendelsen i by såvel som på land, mens den regionale udviklingsplan skal fungere som et str  a- tegisk  værktøj,  der  dækker  de  overordnede  aspekter  af  relevante  forhold  for  regionens  udvi kling. Den regionale udviklingsplan indebærer således ikke en detailstyring af kommunernes pla   nlægning, men er et udtryk for en samlet strategi for udviklingsinitiativerne i regionen. Efter forslag til lov om ændring af lov om planlægning, må kommuneplanen ikke stride mod b e- skrivelsen af den ønskelige fremtidige udvikling i den regionale udviklingsplan, og regionsr å det kan gøre indsigelse over for forslag til kommuneplaner og ændringer af kommuneplaner, hvis planfo   r- slaget er i strid med den regionale udviklingsplan. Som det fremgår af bemærkn   ingerne til lovfors- laget, skal en indsigelse fra Regionsrådet overfor en kommuneplan være båret af overordnede he n- syn til regionens samlede og langsigtede udvikling. Desuden er der i lovforslaget indlagt mulighed for,  at  parterne  kan  indbringe  eventuelle  uafklarede  spørgsmål  for  miljøm   inisteren  i  tilfælde  af uenighed. Selvom udviklingsplanen skal beskæftige sig med den overordnede strategiske udvikling i  ndenfor regionen, er det væsentligt, at Regionsrådene får mulighed for at gøre indsigelse overfor kommun e- planer, for herigennem at sikre overensstemmelse med kommunernes arealdispositioner og de over- ordnede prioriteter for udviklingsaktiviteterne i regionen. Regionsrådene får derimod ikke til opgave at påse, at den kommunale planlægning er i overen s- stemmelse  med  overordnede  interesser,  idet  denne  opgave  efter  lovforslaget  vil  blive  varetaget  af miljøminist eren. Beføjelsen til at afgøre uenigheder mellem kommunerne om planforslag efter planloven for  eslås lagt  i  regionsrådene,  idet  det  forventes,  at  der  typisk   vil  være  tale  om  sager,  der  ikke  ind  eholder overordnede interesser, og som mest hensigtsmæssigt afklares på r   egionalt niveau. I  overensstemmelse  med  strukturaftalen  får  regionsrådene  en  koordinator  -  og  mæglerrolle  i  fo  r- hold til miljømålsloven og  en mæglerr olle efter  vandforsyningsloven.  I  forhold til miljømålsl  oven er  det  foreslået,  at  udarbejdelsen  af  vand -  og  Natura  2000-planer  overføres  fra  amterne  til  staten. For at sikre et tidligt indspil fra alle relevante myndigheder, dvs. inden de statslige vand- og Natura 2000-planer sendes i høring, indføres der en idefase. Kommunalbestyrelserne får, ligesom alle a   n- dre, mulighed for at komme med indspil i denne fase. Regionsrådene har fået til opgave at koord  i- nere disse kommunale indspil. Regionsrådene skal alene  sikre, at der rent faktisk sker en koordine- ring mellem de involverede kommunalbestyrelser. På det kommunale niveau skal kommunalbestyrelserne udarbejde en kommunal handleplan til den konkrete og lokale udmøntning af de statslige vand - og Natura-2000 planer. Kommunerne får m u- lighed  for  at  komme  med  indsigelser  mod  andre  kommuners  handleplaner,  såfremt  ko mmunerne bliver berørte heraf. Det kan ikke udelukkes, at to kommunale handleplaner vedrørende det samme vandløbsopland e  l- ler det samme Natura 2000-område  ikke stemmer overens med hinanden eller på anden vis moda r- bejder hinanden i forhold til at nå de opstillede mål i vand  - eller Natura 2000-planen. Hvor en berørt kommunalbestyrelse har indsigelser mod en anden kommunes handleplan, kan regionsrådet optræde som mægler, såfremt en af kommunalbestyre   lserne anmoder om det. I forbindelse med vandforsyningsloven foreslås det, at kommunalbestyrelserne bliver myndi ghed med  hensyn  til  indsatsplanerne.  På  den  baggrund  foreslås  det  endvidere,  at  regionsrådene  på  a    n-

19 modning fra en af kommunalbestyrelserne kan indkalde disse til mægling i de tilfælde, hvor der er uenighed mellem berørte kommunalbestyrelser omkring in dsatsplanerne. Både  efter  miljømålsloven  og  vandforsyningsloven  skal  regionsrådet,  såfremt  der  ikke  opnås enighed i en mægling, neutralt fremlægge spørgsmålet for ministeren, der så træffer en endelig a f- gørelse. Regionsrådenes  rolle  som  koordinerende  og  mæglende  instans  efter  såvel  miljømålsloven  som vandforsyningsloven forudsætter således ikke, at de selvstænd igt vurderer det faglige grundlag for indspil og indsigelser. Der er blot tale om tilrettelæggelse af en pr  oces. ”Snitflade mellem statens og kommunernes planlægning” Med  kommunalreformen  foreslås  det,  at  staten  udarbejder  vandplaner  og -  Natura  2000  planer, som bl.a. indeholder et indsatsprogram. Kommunerne udarbejder kommunale handleplaner, der skal sikre den konkrete og lokale udmøntning af de statslige planer og disses indsatsprogrammer. Vandplaner, Natura 2000-planer m.v. udarbejdes efter særlig lovgiv  ning og med andre ”årskade  n- cer”  end  kommuneplanerne  efter  planloven.  Disse  planer  vil  sætte  bindende  rammer  for  komm   u- nernes planlægning. Forslaget til ændring af planloven indeholder derfor også beste mmelser om, at der i den redegørelse for planens forudsæ   tninger, der skal ledsage kommuneplanen, skal redegøres for bl.a. disse planer i relevant omfang. Hermed  findes det af foreningerne efterlyste hensyn vare- taget. ”Samling af VVM  -bestemmelserne og bestemmelser om miljøgodkendelse” Under  overskriften  ”Miljøg  odkendelse  af  alle  landbrugsejendomme  med  mere  end  75  dyreenhe- der” fre mgår følgende af regeringsgrundlaget: ”Regeringen  vil  i  forbindelse  med  udvidelser  eller  nyanlæg  af  husdyrbrug  over  75  dyreenheder stille krav om miljøgodkendelse. Herved vil flere bedr ifter end i dag blive omfattet. Ved ansøgni n- ger  om  udvidet  husdyrbedrift  skal  der  kunne  stilles  skærpede  krav  om  anvendelse  af  miljøri   gtig teknologi og f.eks. krav om yderligere reduktion af kvælstof og fosfor. Kommunalreformen muli  g- gør en mere enkel godke ndelsesprocedure, hvor mange af de nuværende specielle godkendelsest  y- per kan integreres i én godkendelse, som samlet varetager f.eks. miljø-, nabo- og landskabshensyn”. Det er tanken, at denne lov skal træde i kraft 1. januar 2007, det vil sige samtidig me  d kommunal- reformen. Spørgsmål 6: Ministeren bedes fremsende en nærmere beskrivelse af  , hvordan det  administrative grundlag for arealreguleringen ser ud i tidsrummet 2007-2009 ifølge ministerens lovforslag. Svar: Regionplanlægningen efter planloven har i da  g en central rolle i forhold til arealanvendelse og na- tur-  og  miljøbeskytte lse.  Regionplanen  danner  rammerne  for  den  kommunale  planlægning,  og  de kommunale myndigheder skal virke for gennemførelsen af regionplanens retningslinjer ved udøve  l- se af beføjelser  i medfør af lovgivningen. Regionplanens retningslinjer skal således også inddrages i vurderingen  af  konkrete  enkeltsager.  Regionplanen  tjener  så  at  sige  som  overordnet  administrat i- onsgrundlag. Regionplanen  indeholder  retningslinjer  om  visse  anlæg  og  aktiv  iteter  samt  om  kvaliteten  og  be- skyttelsen af visse natur- og miljøinteresser.

20 Med forslaget til ændring af planloven ( L 93)  ophæves planlovens bestemmelser om regionpla n- lægning.  Lovforslaget indeholder imidlertid en overgangsordning, hvorefter regionpla  nretningslin- jerne opretholdes med samme retsvirkning som landsplandirektiver, indtil kommunerne har opdate- ret deres kommuneplaner med det nye indhold, og retningslinjerne herefter ophæves af miljømin   i- steren. For så vidt angår regionplanretningslinjer for a  nvendelsen og beskyttelsen af vandressourcerne og for kvaliteten af vandløb, søer og kystvande falder disse efter lovforslaget bort i det enkelte vandd  i- strikt ved ikrafttrædelsen af en vandplan der gælder for vanddistriktet. Vandplanerne r eguleres efter lov  om  miljømål  m.v.  for  vandforekomster  og  internationale  naturbeskyttelsesområder  (milj   ø- målsloven), Kommunalbestyrelserne skal virke for gennemførelsen af de opretholdte regionplanretningsli njer, herunder ved udøve lsen af beføjelser i medfør af lovgivninge  n. I tidsrummet fra lovens ikrafttræden og indtil regionplanretningslinjerne ophæves eller bortfa lder, vil der således i medfør af planloven være et administrationsgrundlag, der svarer til den n ugældende ret. Der bliver således ikke tale om, at der som fø  lge kommunalreformen vil opstå et ”tomrum”  i p   e- rioden 2007 og frem til, at de første vandplaner og Natura 2000 -planer foreligger i 2009. Heller ikke forslag til ændring af miljøbeskyttelsesloven (L 91) og forslaget til ændring af milj ø- målsloven (L 92) sam t de øvrige lovforslag til gennemførelse af kommunalreformen på miljømin i- steriets område indebærer ændringer af det administrative grundlag for arealreguleri ngen, som kan indebære et tomrum i tidsrummet 2007  -2009. Til  brug  for  arealreguleringen  efter  1.  januar  2007  vil  der  endvidere  blive  udsendt  retningslinjer fra Miljøministeriet for kommunernes administration af ansøgninger om udvidelse og nyetabl  ering af husdyrbrug. Spørgsmål 8: I  høringsnotaterne  til  miljømålsloven,  naturbeskyttelsesloven,  havmiljølov en  og  vandløbsloven fremgår,  at  minist erens  forventning  til  kvalitetsstyringssystemet  er,  at  det  vil  kunne  løse  en  lang række af de probl  emer, der kan opstå som følge af at opgaver overføres fra amter til kommuner. I høringsnotatet til samleloven (side 4 a d lov om vandløb), fremgår eksempelvis følgende om koord   i- nationsproblemet,  som  blandt  andre Amtsrådsforeningen,  Nordjyllands  Amt,  DN  og  Sportsfiske r- ne peger på:  »Af kommissoriet for kvalitetsstyringsudvalget  - som er bredt sammensat med delta- gelse også  af  Amtsrådsforeningen og  Danmarks  Naturfredningsforening   - fremgår, at kvalitetsst y- ringsordningen bl.a. skal sikre en koordination af de faglige spørgsmål, der forudsætter en indsats på tværs af kommun   egrænser  «. Ministeren bedes redegøre for, hvorledes kvali tetsstyringsordningen konkret vil bidrage til at sikre en faglig forsvarlig og effektiv håndtering af natur - og miljøadministrationen i kommunerne, heru n- der hvorledes det skal sikres, at kommunerne ikke lader konkrete erhvervs- og byudviklingshensyn gå  for ud  for  natur-  og  miljøhensyn,  herunder  en  redegørelse  for  de  relevante  mekanismer  i  kval  i- tetsstyringsordningen. Svar: Kvalitetsstyringsordningen omfatter ikke planlægningsområdet. Jeg kan i øvrigt henvise til besv a- relsen af spørgsmål 12 samt til min besvar  else af enslydende spørgsmål 15 (L 86   – samlel   oven):

21 ”Den faglige bæredygtighed i de nye kommuner er først og fremmest sikret ved, at der bliver tale om  langt  større  kommuner,  og  at  langt  hovedparten  af  plan -,  natur-  og  miljøopgaverne  sa mles  i kommunerne. Der bliver således tale om helt andre og styrkede faglige miljøer i kommunerne i fo  r- hold til i dag. Samtidig vil der – i nødvendigt omfang     - ske en udbygning af retningslinierne inden for områ det. Dette  vil  allerede  finde  sted  i  forbindelse  med  opfølgninge n  af  de  aktuelle  lovforslag  gennem  be- kendtgørelser og vejledninger, og det må i øvrigt finde sted løbende. I den forbindelse vil der - efter lovene er vedtaget - blive nedsat et Kontaktforum med ministeriets samarbejdsparter. Dette initiativ kan  bl.a.  ses  som  opfølgning  af,  at  der  fra  flere  sider  er  blevet  udtrykt  behov  for  at  udbygge  re t- ningslinierne på natur - og miljøområdet som forudsætning for, at kommunerne vil ku nne varetage amternes opgaver forsvarligt. Samtidig og supplerende hertil bliver der som et nyt værktøj i kommunernes natur   - og miljøadm i- nistration etableret en kvalitetsstyringsordning. Det drejer sig om at etablere procedurer i forbindel- se med løsning af opgaver inden for natur - og miljøområdet, som kan bidrage til at sikre bl.a. den tilstræk  kelige  kvalitet  i  opgavevaretagelsen  i  den  enkelte  kommune.  Alt  afhængig  af  ordningens nærmere udformning kan en kvalitetsstyringsordning ved f.eks. krav om åbenhed og ved erfaring   s- udveksling  m.v.  ligeledes  i  praksis  medvirke  til  en  større  ensartethed  komm unerne  imellem.  Der- imod vil kvalitetsstyringsordningen hverken føre til en lempelse eller skærpelse af de substantielle retningslinier. Det skøn, kommunerne er tildelt efter lovgivningen, berøres ikke. Det kan alene ske ved ændringer i gældende retningslin ier. Da der er nedsat et Kvalitetsstyringsudvalg - ligeledes med repræsentation af ministeriets ce  ntrale samarbejdsparter - og dets arbejde som følge af valg -udskrivelsen først skal foreligge med udga n- gen af maj måned, kan jeg ikke her og nu komme nærmere    ind på, hvorledes de enkelte elementer i en  kvalitetsstyringsordning  vil  blive  udformet.  Men  det  fremgår  af  kommissoriet  for  udvalget,  at udvalget  bl.a.  skal  overveje  hensigtsmæssigheden  af  forskellige  metoder  i  forhold  til  opstilling  af kvalitetsmål  for   løsning  af  væsentlige  lovbestemte  opgaver,  tilstedeværelsen  af  de  nødvendige kompetencer, koordinering på tværs af kommunegrænser og dokumentation af in dsatsen. Udvalgets rapport skal danne grundlag for eventuel udarbejdelse af lovforslag med henblik på fr emsættelse i Folketingssamlingen 2005/06. Endelig bemærkes, at også eventuelle kommunale såkaldte videncentre kan være med til at si kre en effektiv erfaringsudveksling mellem kommunerne. Der vil således blive taget en række supplerende initiativer til sikr   ing af den faglige bæredygti  g- hed i kommunerne. Som det fremgår ovenfor, er den nødvendige koordinering på tværs af kommunegrænser et emne i Kvalitetsstyringsudvalgets  arbejde.  Men  målet  med  en  kvalitetsstyringsordning  er  jo  ne top  -  som spørgsmålet  er  inde    på   -  at  medvirke  til  at  sikre  både  faglig  kvalitet,  effektivitet  og  en sartethed  i administrationen - både med hensyn til den enkelte kommunes administration og ikke mindst i fo r- bindelse  med  administrationen  på  tværs  af  kommunegrænser -  inden  for  de  rammer,  natur-  og miljø lovgivningen i øvrigt sætter.” Spørgsmål 12: Af kommissoriet til udvalgets arbejde fremgår, at »Kvalitetsstyringsordningen omfatter ikke pla n- lægningsområdet, idet der lægges til grund,  at der med ændringerne i planloven om de fre mtidige regionale udviklingsplaner, ikke tillægges regionerne kompetence til en detailstyring af kommune  r- nes planlægning  «.  Kan  ministeren bekræfte, at dette i udvalgets arbejde tolkes sål   edes, at konkret

22 sagsbehandling i forbindelse med VVM-screeninger og -vurderinger samt landzonesager efter plan- lovens § 35 ikke er medtaget i udvalgets arbejde? I bekræftende fald, bedes ministeren redegøre for, om dette er forsvarligt og hensigtsmæssigt og i overensstemmelse med hensigten med udvalget, som er at sikre kvaliteten af afgørelser på natur  - og miljø Svar: Jeg  kan  bekræfte,  at  kommissoriet  fortolkes  således,  at  kvalitetsstyringsordningen  ikke  direkte omfatter bestemmelserne om VVM og landzonesager.   Dette betyder naturligvis ikke, at opgaverne efter planloven ikke også skal varetages fagligt fo r- svarligt.  Det samme gælder anden lovgivning, som spiller sammen med reglerne i natur  - og miljø- lovgivningen. I forbindelse med kvalitetssikring af behandlingen af sager efter natur- og miljølo v- givningen,  der  hænger  tæt  samme n  med  behandlingen  af  sager  efter  anden  lovgivning,  herunder planloven, må denne sa mmenhæng selvsagt fremgå. Jeg kan i øvrigt henvise til svaret på spørgsmål 8. Spørgsmål 22: Hvilke interesser lægger miljøministeren til grund for statslige indsigelser i f   orhold til kommune- planlæ  gningen? Svar Miljøministeren skal efter lovforslaget fremsætte indsigelser over for et forslag til kommun   eplan, der ikke er i overensstemmelse med overordnede interesser. Pligten gælder dog ikke, hvis forholdet er af underordnet betydning. Udtrykket overordnede interesser dækker over forhold, som har int  e- resse ud over kredsen af en kommunes indbyggere og typisk også har interesse for kommende gen e- rationer.  Der kan  f.eks.  været tale om  at opfylde internationale forpligtelser til at b  eskytte særlige naturområder, tilgodese behovet for rent drikkevand nu og i fremtiden eller v aretage andre statslige sektorinteresser som landbrug, trafik og kulturmiljø. Det kan således også være en overordnet int e- resse at sikre energi- eller trafikforsyning for en del af landet, eller at der ikke placeres støjfølsomt byggeri inden for støjkonsekvenszonen omkring forsvarets skyde - og øvelsesaktiviteter. Det er lig e- ledes  en  overordnet  interesse,  at  regler  og  beslutninger  efter  planlovens  §  3  (landsplandirektiver) eller regionplanretningslinjer, der efter lovforslaget er tillagt retsvirkning som bindende regler efter § 3, overholdes. Endelig kan en statslig myndighed, ligesom det er tilfældet i dag, fremsætte indsigelse mod et l o- kalplanforslag ud fra de sær Spørgsmål 23: Kan  de  regionale  udviklingsråd  i  praksis  nedlægge  veto  mod  kommunale  planer,  og  hvordan  er den juridiske og praktiske procedure herfor, herunder information til organisationer og interessenter og deres indsigelsesmuligheder? Svar: Efter lovforslagets § 1, nr. 33, (§ 29 a) kan Regionsrådet gøre indsigelse overfor forslag til ko  m- muneplaner  og  ændri  nger  af  kommuneplaner  (men  ikke  lokalplaner),  hvis  planforslaget  er  i  strid med den regionale udviklingsplan. Indsigelser skal være begrundede. Miljøministeren skal underre   t- tes om indsigelser.

23 Hvis der fremsættes indsigelse kan planforslaget først vedtages endeligt, når der er opnået enighed mellem parterne om de nødvendige ændringer. Uafklarede spørgsmål kan af parterne indbringes for ministeren. Det fremgår af bemærkningerne, at Regionsrådets indsigelse skal være båret af overordnede he n- syn til regionens samlede udvikling, herunder hensynet til regionens bæredygtige udvikling. Det forventes, at der efter indsigelsen  er fremsat optages forhandlinger  mellem parterne om æ  n- dring af planforslaget. Det følger af lovforslagets § 1, nr. 30, (§ 27, stk. 2), der erstatter den nugældende § 27, stk. 3, at der i forbindelse med den endelige vedtagelse af planen kan foretages ændring af det offen  tliggjorte planforslag.  Berører  ændringen  på  v æ  sentlig  måde  andre  myndigheder  eller  borgere  end  dem,  der ved indsigelse har foranlediget ændringen, kan vedtagelsen af planen ikke ske, før de pågældende har fået lejlighed til at udtale s ig. Ved væsentlige ændringer skal miljøministeren have lejlighed til at udtale sig. Kommunalbestyrelsen fastsætter en frist herfor. Hvis ændringen er så omfattende, at der reelt foreligger et nyt planforslag skal dette offentli   ggøres efter reglerne for nye kommuneplanforslag. Behandlingen af Regionsrådets indsigelse indebærer ingen indskrænkning af den mulighed for at fremsætte indsigelser mod kommuneplanforslaget, som tilkommer organisationer og intere  ssenter i den periode, hvor planforslaget er offentligt fremlagt. Spørgsmål 34: Et vigtigt formål med VVM er at belyse alternativer  – hvordan sikres det at kommunerne i d   eres VVM-vurderinger tillige inddrager alternativer i nabokommuner? Svar: Indledningsvis kan det oplyses, at staten forventes at tage sig af de særligt komplicerede virkso  m- heder, statslige infrastrukturanlæg og infrastrukturanlæg af national interesse. Hermed er der skabt det bedst mulige grundlag for at indrage overvejelser om alternative løsninger og placeringsmuli g- heder netop for de anlægsty  per, hvor dette må skønnes at være mest relevant. For så vidt angår de VVM  -sager, der skal behandles i kommunerne, skal kommunerne i forbindel- se med VVM-vurderinger indrage borgerne i den såkaldte idefase, hvor bl.a. spørgsmålet om, hvi   l- ke alternativer der bør indgå i VVM  -vurderingen fastlægges. I det omfang, der peges på a   lternativer udenfor  kommunen  eller  kommunen  selv  vurderer,  at  der  bør  vurderes  sådanne  alte  rnativer,  vil kommunen  kunne  bede  bygherren  eller  anmode  den  berørte  kommune  om  at  ko mmentere  og  evt. undersøge det foreslåede alternativ næ rmere. I det omfang kommunen finder, at et alternativ udenfor kommunen er at foretrække, vil komm  u- nen  kunne  beslutte  ikke  at  vedtage  kommuneplantillægget  endeligt.  VVM  -direktivet  forpligter imidlertid ikke kommunen til at vælge det miljømæssigt optimale alternativ. Spørgsmål 41: Vil ministeren redegøre for sammenhængen mellem de regionale erhvervsudviklingsplaner og r   e- gionernes udviklingsplaner, herunder på hvilken  måde erhvervsudviklingsplanerne indgår i udvi   k- lingsplanerne  for  regionerne,  og  i  hvilken  udstrækning  regionsrådene  er  besluttende  my   ndighed overfor begge typer af planer?

24 Svar: I følge forslaget til lov om erhvervsfremme (L 47) varetager regionsrådet den regionale erhverv  s- udvikling. Hertil nedsætter reg  ionsrådet et eller to vækstfora, udpeger formanden for hvert vækstf o- rum og stiller sekretariat til rådighed for vækstforaene. De  regionale  vækstfora  får  ansvaret  for  at  udarbejde  en  erhvervsudviklingsstrategi,  som  danner ramme om regionens erhvervsudvikling. Erhvervsudviklingsstrategierne udgør en del af grundlaget for regionernes udviklingsplaner. Til  at  finansiere  aktiviteterne  indstiller  vækstforummet  til  staten  om  anvendelsen  af  struktu  r- fondsmidlerne, dvs. social- og regionalfondsmidlerne. Tilsvarende indstiller vækstforummet til regionsrådet om anvendelsen af de midler, som region   s- rådet vælger at afsætte til erhvervsudvikling på sit årlige budget. Regionsrådet kan acceptere eller afvise  indstillinger  fra  vækstfora  om  udvi  klingsmidlernes  anvendelse.  Omvendt  kan  regionsrådet ikke anvende midler til erhvervsudvikling, med mindre det sker i samarbejde med et vækstforum. Som det fremgår af forslaget til lov om ændring af lov om planlægning (L 93) skal den regionale udviklingsplan beskrive en ønskelig udviklin g på tværs af flere sektorområder, jf. § 10 a stk. 3. Den regionale  udviklingsplan  skal  tage  udgangspunkt  i  de  planer  og  strategier,  der  er  udarbejdet  af  de regionale organer indenfor forskellige sektorområder. Det bliver den regionale udviklingsplans o p- gave at binde de mange strategier sammen til en fælles vision for den fremtidige udvikling i regi  o- nen,  der  også  omfatter  de  øvrige  udviklingsopgaver,  herunder  natur  -  og  miljø,  u ddannelse,  kultur m.v. På  erhvervsområdet  vil  den  regionale  udviklingsplan  basere    sig  på  de  regionale  erhvervsudvi k- lingsstrategier, der udarbejdes i de regionale vækstfora. Den  regionale  erhvervsudviklingsstrategi  skal  ligge  inden  for  rammerne  af  den  lovgivning,  der udgør det samlede  grundlag for den  regionale udviklingsplan, og kan d ermed ikke stride mod be- skrivelsen af den ønskelige fremtid ige udvikling i den regionale udviklingsplan. Sammenhængen mellem erhvervsudviklingsstrategierne og de regionale udviklingsplaner, vil bl  i- ve sikret gennem dialog mellem regionsråd og vækstfora, sa   mt det forhold at regionsrådene stiller sekretariatsbistand til rådighed for vækstfora   ene. I bemærkningerne til § 1, nr. 13 (§ 10 a) i forslag til lov om ændring af lov om planlægning (L 93) og § 10, stk. 2 i forslag til lov om erhvervsfremme (L 47) er sammenhængen mellem den regionale udviklingsplan og erhvervsudviklingsstrategien nærmere beskrevet.