J.nr. SN 2001-0122-0162 Den 4. maj 2005 Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 12 ad L 93  - forslag til lov om ændring af lov om planlægning (Udmøntning af kommunalreformen) stillet af Folketingets Miljø- og Planlægnings- udvalg Spørgsmål 12 Af kommissoriet til udvalgets arbejde fremgår, at ”Kvalitetsstyringsordningen omfatter ikke planlægning  s- området, idet der lægges til grund, at der med ændringerne i planloven om de fremtidige regionale udvi  k- lingsplaner, ikke tillægges regionerne k ompetence til en detailstyring af kommunernes planlægning”. Kan ministeren bekræfte, at dette i udvalgets arbejde tolkes således, at konkret sagsbehandling i forbindelse med VVM-screeninger og -vurderinger samt landzonesager efter planlovens § 35 ikke er medtaget i ud- valgets arbejde? I bekræftende fald, bedes ministeren redegøre for, om dette er forsvarligt og hensigtsmæssigt og i ove  r- ensstemmelse med hensigten med udvalget, som er at sikre kvaliteten af afgørelser på natur  - og miljø- området? Svar: Jeg kan bekræfte, at kommissoriet fortolkes således, at  kvalitetsstyringsordningen ikke direkte omfatter bestemmelserne om VVM og landzonesager.   Dette betyder naturligvis ikke, at opgaverne efter planloven ikke også skal varetages fagligt forsvarligt.   Det samme gælder anden lovgivning, som spiller sammen med reglerne i natur - og miljølovgivningen. I forbindelse med kvalitetssikring af behandlingen af sager efter natur- og miljølovgivningen, der hænger tæt sammen med behandlingen af sager efter anden lovgivni ng, herunder planloven, må denne sa m- menhæng selvsagt fremgå. Jeg kan i øvrigt henvise til svaret på spørgsmål 8.