J.nr. SN 2001-101- Den 4. maj 2005 Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 38 ad L 93  – forslag til lov om ændring af lov om planlægning (Udmøntning af kommunalreformen) stillet af Folketingets Miljø- og Planlægnings- udvalg Spørgsmå l 38: I hvilket omfang vil kommunerne efter den nye lov have adgang til at lokalplanlægge i det åbne land? Svar Lovforslaget ændrer ikke ved de gældende regler for lokalplaners indhold. Det er muligt at tilvejebringe lokalplaner for områder i landzone,  der skal forblive i landzone, inden for rammerne af ”lokalplankataloget” i § 15, stk. 2. I nogle tilfælde vil det være naturligt, at det geografiske område for en lokalplan ikke overføres til byzone, men forbliver i landzone. Det gælder typisk, hvor en l okalplan regulerer anlæg i det åbne land, der ikke har bymæssig karakter. Der kan også være behov for en lokalplanlægning af udstyknings  -, vej og bebyg- gelsesforholdene i et eksisterende mindre landsbysamfund, hvor det ikke er hensigtsmæssigt, at den nødven dige planlægning tillige medf ø rer en ændret zonestatus. Den gældende lovs § 15, stk. 5, fastsætter en begrænsning i, hvad der kan reguleres i landzonelokalpl a- ner for arealer uden for landsbyer, der fastlægges til jordbrugsmæssig anvendelse. For sådanne ar  ealer kan der ikke fastsættes lokalplanbestemmelser om ejendommes størrelse og afgrænsning, om bebygge  l- sers beliggenhed på grundene, om anvendelsen af de enkelte bygninger eller om udformning og anve n- delsen af de ubebyggede arealer. En lokalplan kan derimod godt indeholde bestemmelser om bevaring af bebyggelser til jordbrugsformål, f.eks. bevaringsværdige stuehuse eller driftsbygninger.