Side 1 Skatteministeriet J.nr. 2004-711-0041   Den Til Folketingets Skatteudvalg L    94 - Forslag til Lov om beskatning af søfolk . Hermed fremsendes i 5 eksemplarer svar på spørgsmål nr.    7-11 af 18. maj 2005. Kristian Jensen /  Birgitte Christensen
Side 2 Spørgsmål 7: Visse søfarende uanset nationalitet, ansat på skibe under udenlandsk flag, der admin  i- streres fra Danmark, er i dag omfattet af reglerne om begrænset ska  ttepligt. Vil ministe- ren oplyse, om lovforslaget medfører nogen ændring vedrørende denne begrænsede skattepligt, herunder om søfarende på skibe, omfattet af tonnageskatteordningen, efter lovforslaget vil blive ligestillet med søfarende, der er omfattet af  DIS-skatteordningen? Kan ministeren desuden oplyse hvor mange skibe, der er omfattet af de her nævnte re  g- ler om begrænset skattepligt og hvor meget, der de sidste 5 år er indbetalt i skat for s   ø- farende med begrænset skattepligt? Svar på spørgsmål 7: Høj esteret afsagde i 2001 dom i en sag, hvor et skib blev anset for at være et dansk skib i skattelovgivningens forstand, selv om skibet var registreret i udlandet. Skibet var ejet af et dansk kommanditselskab. Der var indgået en managementaftale med et dansk  sel- skab, som overlod bemandingen af skibet til en udenlandsk bemandingsagent. Højest e- ret fandt, at skibet var et dansk skib i skattelovgivningens forstand, og at den udenland- ske besætning ombord hermed var begrænset skattepligtig til Danmark. Dommen er o f- fentliggjort (SKM2001.518.HR). Højesterets dom er naturligvis afsagt ud fra en b edømmelse af omstændighederne i den konkrete sag. Der er for mig at se ikke noget i de bestemmelser, der er foreslået i L 94, som forrykker grundlaget for den afgørelse, som  Højesteret har truffet. Der spørges videre om, hvorvidt søfarende på sådanne skibe, som er omfattet af tonn a- geskatteordningen, efter lovforslaget vil blive ligestillet med søfarende, der er omfattet af DIS-skatteordningen. For at DIS-skattereglerne skal kunne anvendes, skal forskellige betingelser efter L 94 være opfyldt. For det første skal der være tale om et dansk skib i skattelovgivningens forstand. Dernæst skal skibet være registreret i DIS, hvortil kræves, at skibet er et dansk skib i sølovens for stand. Endelig skal skibet anvendes til formål, der vil kunne omfa ttes af tonnageskatteloven. Det er uden betydning, om skibet rent faktisk er i tonnageskatte- ordningen. Det er skibets anvendelse, der er det afgørende. Hvis skibet ikke er registr e- ret i DIS, kan DIS-skattereglerne ikke anvendes, uanset om skibet anvendes til formål, som vil kunne omfattes af tonnageskatteordningen eller ej. Angående spørgsmålet om skibe omfattet af reglerne om begrænset skattepligt og om de søfarendes skattebetaling kan jeg  oplyse, at begrænset skattepligtige udenlandske s  ø- folk ikke skal forskudsregistreres, ligesom de er fritaget for pligten til at indgive selv- angivelse. Dette gælder såvel for søfolk ombord på skibe registreret i DIS som for s ø-
Side 3 folk ombord på skibe registrere t i det almindelige skibsregister DAS. Baggrunden er, at begrænset skattepligtige DIS  -søfolk ikke svarer skat, mens begrænset skattepligtige DAS-søfolk svarer en bruttoskat på 30 pct. Der er hermed hverken behov for forskud  s- registrering eller indgivelse af selvangivelse. Derfor råder Told - og Skattestyrelsen ikke over et mandtal over disse søfolk. Told - og Skattestyrelsen har endvidere oplyst, at den indbetalte skat fra begrænset skattepligtige søfolk ikke er særligt øremærket, hvorfor oplysninger om de på gældende indbetalinger ikke umiddelbart kan trækkes ud af systemerne. Styrelsen er tilsvarende heller ikke i stand til umiddelbart at trække oplysninger om skattebetalingen fra andre spec  ifikke faggrupper. Med Søfartsstyrelsens mønstringsstatistik som kil  de kan jeg oplyse, at der pr. 30. sep- tember 2004, som er den senest foreliggende opgørelse, var beskæftiget i alt 9.476 pe   r- soner ombord på danske skibe. Heraf var de 5.713 danske og de resterende 3.763 u d- lændinge. Disse u  dlændinge er omfattet af den begræn sede skattepligt til Danmark. Imidlertid svares der ikke skat af DIS-indkomst, så vil man have et indtryk af skatteb e- talingen fra begrænset skattepligtige søfolk, må man se på antallet af søfolk ombord på skibe registreret i det almindelige skibsregister (DAS). Ud af det samlede antal var i alt 8.009 personer –  4.277 danske og 3.732 udlændinge   –  iflg. mønstringsstatistikken ansat ombord på DIS -skibe. Antallet af personer ombord på DAS -skibe var således på opg  ø- relsesdagen 1.436 danske og 31 udlændinge. Det bemærkes, at Danmark i mønstringsstatistikken også omfatter Færøerne og Grø n- land, hvilket ikke er tilfældet i skattemæssig henseende. Der må videre tages forbehold for, at Søfartsstyrelsens mønstringsstatistik opererer med danske skibe i sølovens fo   r- stand, hvilket ikke i alle henseender er det samme som danske skibe i skattemæssig fo  r- stand. Det må også nævnes, at statistikken i det hele taget ikke er udarbejdet med ska t- temæssige formål for øje. Det skal yderligere bemærkes, at Danmark efter de indgåede d   obbeltbeskatningsover- enskomster ikke i alle tilfælde har beskatningsretten til lønindkomst for udenlandske søfolk ombord på danske skibe. Således kan en sømand hjemmehørende på Philipp i- nerne ikke beskattes i Danmark af lønindkomst ved sådant arbejde. Antallet af søfolk, som betaler 30 pct. -skat, er hermed stærkt begrænset. Tages der u d- gangspunkt i, at der er ca. 30 sådanne søfolk ombord på DAS   -skibe, kan det med bety- delig usikkerhed skønnes, at der over en periode på fem år indbetales et skattebeløb i stør relsesordenen 10 mio. kr.
Side 4 Spørgsmål 8: Kan ministeren oplyse om det vil medføre nogen ændring vedrørende de søfarendes b e- skatning, hvis dansk funderede skibe med udenlandsk tonnage flytter sin ledelse til Danmark og f.eks. optages i Danmarks Rederiforening? I givet fald bedes provenuvirk- ningerne oplyst. Svar på spørgsmål 8: For anvendelsen af reglerne om sømandsfradrag er det uden betydning, om skibet er dansk eller udenlandsk. En dansk sømand, som arbejder ombord på et udenlandsk skib, har efter lovforslaget samme adgang til sømandsfradrag som en dansk sømand ombord på et dansk skib, forudsat at de generelle betingelser for at opnå sømandsfradrag er o   p- fyldt. DIS-skattereglerne kan efter lovforslaget kun anvendes ved arbejde ombord på et dansk skib, som dette er defineret i lovforslagets § 2. Skibet skal være registreret i Dansk I  n- ternationalt Skibsregister (DIS). Efter § 1 i lov om Dansk Internationalt Skibsregister kan skibe, som er danske i sølovens forstand  –  ikke i skattelovgivningens forstand – optages i DIS. Jeg er ikke på grundlag af oplysningerne i spørgsmålet i stand til at b   e- dømme, om skibene vil opfylde kriteriet for at være danske i sølovens forstand. Hvis skibene opfylder betingelserne for registrering i DIS, vil der for søfolkene isoleret set kunne blive tale om et provenutab, idet de pågældende vil kunne anvende DIS   - skattereglerne. Til gengæld vil rederiet blive undergivet dansk beskatning, hvis se  l- skabsskattelovens betingelser herfor er opfyldt, hvilket vil have en positiv provenu- mæssig virk  ning. Arbejdsgivers eventuelle medlemskab af Danmarks Rederiforening er uden betydning for de søfarendes beskatning. Spørgsmål 9: I bemærkningerne til lovforslagets § 5, stk. 2 er det anført, at bestemmelsen    - med de nødvendige tilpasninger  - er en videreførsel af de bestemmelser, der i øjeblikket findes i kildeskattelovens § 48 C og § 48 D. Vil ministeren konkretisere, hvad der ligger bag formuleringen "de nødvendige tilpasninger" ? Svar på spørgsmål 9: Efter kildeskattelovens § 48 C beskattes begræns  et skattepligtige søfolk, som arbejder ombord på et dansk skib i udenrigsfart eller nærfart, med 30 pct. af bruttoindtægten. Om et skib er et dansk skib, og om det sejler i udenrigsfart eller nærfart, afgøres efter
Side 5 reglerne  i lov om særlige fradrag til søm   ænd m.v. (sømandsfradragsloven). V   idere fremgår det af bestemmelsen, at den beregnede skat af personer, der er hjemmeh ø rende på  Færøerne  eller  i  Grønland,  tilfalder  henholdsvis  den  færøske  eller  grønlandske landskasse. Endelig kan skatteministeren bestemme, at der ikke skal svares skat af per- soner, der under arbejde i oversøiske farvande ansættes på særlige forhyringsvilkår (o f- te benævnt som ”Hong Kong   -vilkår”). Efter kildeskattelovens § 48 D kan skatteministeren bestemme, at der ikke skal svares skat af vederlag for arbejde ombord på skibe registreret i DIS. Skatteministeren har u d- nyttet denne bemyndigelse. Resultatet er herefter, at der ikke opkræves skat af begræ n- set skattepligtige søfolk, der arbejder ombord på DIS  -skibe. Efter lovforslagets § 5, stk. 2, skal begrænset skattepligtige ikke svare skat af lønin   d- komst erhvervet ved arbejde ombord på dansk skib, som er registreret i DIS, og som anvendes til formål, som ville kunne omfattes af tonnageskatteloven. Dette anvende l- seskriterium findes ikke i den gældende lovgivning, men gøres i lovforslaget til en g   e- nerel betingelse for anvendelse af DIS-skattereglerne. Skattefritagelsen kommer efter lovforslaget ikke længere til at hvile på en bemyndigelse til skatteministeren, men bliver fastsat i loven. Definitionen af dansk skib kommer ikke til at hvile på sømandsfradragsloven, da denne foreslås ophævet. I stedet foreslås denne definition  fastsat  i  lov om beskatning af søfolk. Det samme gælder definitionen af udenrigsfart og nærfart. Disse begreber vil ikke l  ængere eksistere, idet de to fartomr  å- der foreslås sammenlagt til et, der i lovforslaget er benævnt som ”uden for begrænset fart”. I øvrigt vil DIS  -skattereglerne efter lovforslaget komme til at gælde såvel i som uden for begrænset fart. Bestemmelserne om 30 pct.-beskatning af begrænset skattepligtige søfolk ombord på danske skibe, som ikke er registreret i DIS, findes i lovforslagets § 9. Her findes også bestemmelserne om, at skatten tilfalder Færøernes eller Grønlands landskasse for s ø- folk, der er hjemmehørende i disse dele af riget. Bestemmelserne om ”Hong Kong  - vilkår” er ikke medtaget i lovforslaget, da disse må betragtes som forældede, jf. b e- mærkningerne til lovforslagets § 9. Spørgsmål 10: I forlængelse af svaret på spm. 2 bedes ministeren kommentere,    hvorfor det i svaret er anført  - som en del af afvisningen af at svare på spørgsmålet    - at bestemmelsen i DIS- loven "omfatter ikke søfolk med bopæl i Danmark". Mener ministeren dermed, at L 94 kun omfatter søfolk med bopæl i Danmark?
Side 6 Spørgsmål 11: Hvordan kan ministeren afvise at besvare et spm. med den begrundelse, at DIS-loven hører under en anden ministers ressort, når denne lov er så grundlæggende en del af L 94, og der direkte i L 94 er krav til lønaftalerne (§ 5, stk. 3). Svar på spørgsmål 10 og 11   : Jeg har ikke afvist at besvare noget spørgsmål. Som anført i besvarelsen af spørgsmål 2 er jeg ikke bekendt med nogen lovgivning, der skulle forbyde danske søfolk at melde sig ind i den fagforening, som de har lyst til at melde sig ind i, således som der  blev spurgt om. En sådan lovgivning eksisterer ikke. Der spørges indirekte til bestemmelsen i § 10, stk. 2, i lov om Dansk Internationalt Skibsregister.  Denne  bestemmelse  lyder  således:   ”Kollektive  overenskomster  som nævnt i stk. 1, der er indgået af en    dansk faglig organisation, kan kun omfatte perso- ner, som anses for at have bopæl i Danmark, eller som i medfør af indgåede internat i- onale forpligtelser skal ligestilles med danske statsborgere.”   Heraf kan udledes, at kol- lektive overenskomster indgået af en  dansk faglig organisation ikke kan omfatte perso- ner, som ikke opfylder de nævnte kriterier. Eller med et klart udtryk: En dansk faglig organisation kan indgå overenskomster for søfolk med bopæl i Danmark og personer ligestillet med danske statsborgere og ikke for andre. Der er ingen  sammenhæng mellem denne bestemmelse i lov om Dansk Internationalt Skibsregister og lovforslag L 94. L 94 handler om beskatning af søfolk  –  såvel fuldt skattepligtige som begrænset skattepligtige   –  og ikke om indgåelse af koll ektive over- enskomster. Det fremgår af lovforslagets § 5, stk. 3, at anve ndelse af DIS-skattereglerne er betinget af, at lønnen er fastsat under hensyn til skattefritagelsen. Det er der ikke noget nyt i. Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets    § 5, har dette hele tiden været en underliggende forudsætning for anvendelse af DIS  -skattereglerne, men af årsager, som jeg ikke kender, blev det ikke i sin tid skrevet ind i lovteksten. Det bliver det nu, og det er i bemærkningerne anført, at arbejdsgive   ren om nødvendigt over for skattemyndigh e- derne skal kunne godtgøre, hvordan nettohyren er b eregnet. Meningen med dette er at sikre grundlaget for, at indkomsten vil kunne beskattes efter de almindelige regler, hvis betingelsen om nettoaflønning ikke er o pfyldt. Meningen er ikke, at skattemyndighederne skal blande sig i, om nettoaflønningen er fastsat efter den ene eller den anden kollektive overenskomst, og hvem der måtte have indgået den.
Side 7 Da § 10 i lov om Dansk Internationalt Skibsregister ikke har nogen sammenhæng med det foreliggende lovforslag, og den pågældende lovgivning ikke hører under mit re s- sort, har jeg fortsat ingen bemærkninger til den nævnte bestemmelse.