Til lovforslag nr. L 96 Folketinget 2004 - 05 (2. samling) Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 0. april 2005 2. udkast Betænkning over Forslag til lov om ændring af visse skatte- og afgiftslove, arbejdsmarkedsfondsloven, opkrævningsloven og miljøbeskyttelsesloven (Indsats mod skatte- og afgiftsunddragelse) [af skatteministeren (Kristian Jensen)] 1. Ændringsforslag Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget har stillet 6 ændringsforslag til lovforslaget. 2. Udvalgsarbejdet Lovforslaget  blev  fremsat  den  23.  februar  2005  og  var  til  1.  behandling  den  4.  marts  2005. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Skatteudvalget. Møder Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder. Tidligere behandling Lovforslaget  er  i  hovedtræk  en  genfremsættelse  af  lovforslag  L  129  i  folketingsåret  2004 -05,  1. samling.  Udvalget  har  fået  omdelt  det  materiale,  der  forelå  i  forbindelse  med  behandlingen  af  L 129, herunder de høringssvar som skatteministeren sendte til udvalget. Høring Det  oprindelige  lovforslag  L  129  fra  folketingsåret  2004 -05,  1.  samling  blev  samtidig  med fremsættelsen   sendt   i   høring.   Den   2.   december   2004   sendte   skatteministeren   de   indkomne høringssvar samt et notat herom til udvalget. Nærværende lovforslag har ikke været sendt i fornyet høring. Skriftlige henvendelser Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra: De Samvirkende Købmænd og Bryggeriforeningen, HTS – Handel, Transport og Serviceerhvervene og Rejsearbejdere for Retfærdig Skattelovgivning. Skatteministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige henvendelser. Spørgsmål Udvalget   har   stillet   2  spørgsmål   til   skatteministeren   til   skriftlig   besvarelse,   som   denne   har besvaret.

2 Optryk af materiale Som bilag 2 til betænkningen er optrykt spørgsmål 12  – 16, jf. L 129 (folketingsåret 2004 -05, 1. samling). 3. Indstillinger og politiske bemærkninger [Et flertal i udvalget (V, S, DF, KF og RV) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret. Flertallet vil stemme imod de stillede ændringsforslag.] [Et mindretal (SF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.] Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget bemærker, at SF kan tilslutte sig forslagets initiativer og vil stemme for lovforslaget ved 3. behandling, men gør sig ingen illusioner om, at initiativerne er tilstrækkelige til at løse problemet med sort arbejde. Sort arbejde er et væsentligt samfundsproblem - fordi det giver færre penge til at løse fælles opgaver, fordi det betyder at lovlydige skatteydere skal betale    mere,    og    fordi    det    betyder    unfair    konkurrence    for    det    store    flertal    af    lovlydige erhvervsdrivende. SF vil arbejde videre for at sikre, at en række mangler i det foreliggende forslag bliver afhjulpet. Det  drejer  sig  bl.a.  om  at  sikre  mulighed  for  håndhævelse  ift.  udstationerede  medarbejdere,  ikke mindst  hvis  EU’s  servicedirektiv  –  hvis  ikke  det  kan  forhindres  –  bliver  gennemført.  Det  gælder ikke mindst ift. ansættelsesbeviser, pligt til registrering af udenlandske virksomheders medarbejdere m.m. Det  bør  også  sikres,  at  der  ikke  kun  gives  adgang  til  kontrolbesøg  ved  nyb yggerier,  men  også ombygning og renovering, og SF har stillet ændringsforslag herom. Men   først   og   fremmest   er   der   behov   for,   at   skattemyndighederne   –   der   er   hårdt   ramt   af regeringens  nedskæringer  og  fyringer  –  tilføres  de  fornødne  ressourcer  til  at  gennemføre  både kontrol og sagsforberedelse til domfældelse. Endvidere  peger  SF  på  følgende  initiativer,  der  er  nødvendige  og  effektive  for  at  bekæmpe  det sorte arbejde: - at det reelt sikres, at såvel brugeren som udøveren af sort arbejde gøres ansvarlige og str affes med efterbetaling og bøde, - at der indføres et 30 pct. tilskud til dokumenterede håndværkerudgifter i private boliger uanset ejerform, dog højst 10.000 kr. pr. år  – beløbsrammen kan føres frem i op til f.eks. 5 år, - at hjemmeserviceordningen genindføres, - at ToldSkat tilføres flere ressourcer til at udføre systematiske kontrolaktioner og ikke mindst at følge dem op ift. at rejse sager ved domstolene, - at ToldSkat får beføjelser til også at udføre ransagninger i private boliger, - at der foretages indberetning af alle større byggerier og ombygninger og - at næringsbrev inddrages ved tre eller flere grove overtrædelser af skattelovgivningen. Tjóðveldisflokkurin,    Inuit    Ataqatigiit,    Siumut    og    Fólkaflokkurin    var    på    tidspunktet    for betænkningens  afgivelse  ikke  repræsenteret  med  medlemmer  i  udvalget  og  havde  dermed  ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen. En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen. 4. Ændringsforslag med bemærkninger Æ n d r i n g s f o r s l a g Af et mindretal (SF), tiltrådt af et  <>:

3 Til § 2 1) Nr. 2 affattes således: »2. I § 6, stk. 4, indsættes efter »hos de i stk. 1 og 2 nævnte på stedet«: »samt på arbejdssteder udenfor den erhvervsdrivendes lokaler, herunder transportmidler, der anvendes erhvervsmæssigt og ejendomme, der tjener til privatbolig eller fritidsbolig.«« [Udvidelse af skattemyndigheders kontrolbeføjelser] 2) Nr. 3 udgår. [Udvidelse af skattemyndigheders kontrolbeføjelser] Til § 3 3) Nr. 5 affattes således: »5. § 86, stk. 2, affattes således: »Stk. 2. Hvis det skønnes nødvendigt, har de statslige told- og skattemyndigheder til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til hos de indeholdelsespligtige på stedet at gennemgå alt regnskabsmateri ale og herunder at få forevist skattekort og andre dokumenter af betydning for kontrollen. Adgangen til kontrol efter 1. pkt. omfatter alle indeholdelsespligtige, uanset om disse fører et egentligt regnskab eller ej. Adgangen til kontrol efter 1. pkt. omfatter også arbejdssteder udenfor den indeholdelsespligtiges lokaler, herunder transportmidler, der anvendes erhvervsmæssigt samt ejendomme der tjener til privatbolig eller fritidsbolig. I det omfang oplysningerne er registreret elektronisk, omfatter myndighedernes adgang også en elektronisk adgang hertil. Ejeren og de hos denne ansatte skal yde skattemyndighederne fornøden vejledning og hjælp ved kontrollen. Enhver indeholdelsespligtig, der fører regnskab, skal, hvad enten den pågældende ifølge lovgivningen  er regnskabspligtig eller ej, på begæring af skattemyndighederne indsende sit regnskabsmateriale med bilag.«« [Udvidelse af skattemyndigheders kontrolbeføjelser] 4) Nr. 7 affattes således: »7.  I § 86 indsættes som stk. 5: »Stk. 5. Med henblik på kontrol  af indeholdelsespligten efter denne og andre skattelove (arbejdsgiverkontrollen), har de statslige told- og skattemyndigheder, hvis det skønnes nødvendigt til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til arbejdssteder, hvor det skønnes at der udføres lønnet arbejde for en arbejdsgiver, herunder til ejendomme der tjener til privatbolig eller fritidsbolig. Personer, der ved kontrol som nævnt i 1. pkt., skønnes at udføre beskæftigelse hos den pågældende arbejdsgiver, har pligt til at oplyse , hvorvidt der består et ansættelsesforhold samt, hvor dette er tilfældet, navn, adresse, fødselsdato, ansættelsesperiode og løn- og ansættelsesvilkår. «« [Udvidelse af skattemyndigheders kontrolbeføjelser] Til § 4 5) Nr. 1 affattes således: »1. § 14, stk. 1, affattes således:

4 »Stk. 1. De statslige told- og skattemyndigheder  har, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod    behørig    legitimation    uden    retskendelse    adgang    til    at    foretage    kontrol    og    efterse regnskabsmateriale om opgørelse af bidragsgrundlag mv. hos bidragspligtige omfattet af § 7, stk. 2, og indeholdelsespligtige som nævnt i § 11, stk. 9. I det omfang oplysninger som nævnt i 1. pkt. er registreret  elektronisk,  omfatter  myndighedernes  adgang  til  disse  oplysninger  også  en  elektronisk adgang hertil. Myndighedernes adgang til kontrol efter 1. pkt. omfatter også a dgang til kontrol på arbejdssteder uden for de lokaler, hvorfra den bidragspligtige eller den indeholdelsespligtige driver virksomheden,  herunder  adgang  til  ejendomme  der  tjener  til  privatbolig  eller  fritidsbolig  samt adgang til transportmidler, der anvendes erhvervsmæssigt.«« [Udvidelse af skattemyndigheders kontrolbeføjelser] Til § 5 6) Nr. 1 affattes således: »1. § 74, stk. 1, affattes således: »Stk. 1. De statslige told - og skattemyndigheder har, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til at foretage eftersyn i lokaler, der benyttes af virksomhederne, og til at efterse virksomhedernes varebeholdninger, forretningsbøger, øvrige regnskabsmateriale samt korrespondance m.v., uanset om disse oplysninger opbevares på papir eller på edb -medier. Myndighedernes adgang til kontrol efter 1. pkt. omfatter også adgang til kontrol på arbejdssteder uden for de lokaler, hvorfra virksomheden drives, herunder adgang til ejendomme der tjener til privatbolig eller fritidsbolig samt adgang til transportmidler, der anvendes erhvervsmæssigt.«« [Udvidelse af skattemyndigheders kontrolbeføjelser] B e m æ r k n i n g e r Til nr. 1 -6 [Samtlige     de     foreslåede     ændringe r     har     til     formål at     udvide     skattemyndighedernes kontrolbeføjelser,   således   at   der   også   kan   foretages   kontrol   i   private   hjem   efter   reglerne   i skattekontrolloven,  arbejdsmarkedsfondsloven,  kildeskatteloven  og  momsloven.  Hensigten  er,  at give  skattemyndighederne  mulighed  for  at  foretage  kontrol  uden  retskendelse  i  private  hjem  med henblik på  at afsløre eventuelt sort arbejde i form af reparations- og ombygningsarbejder mv. Skatteministeriet  skal  bemærke,  at  et  forslag  som  det  ovenfor  skitserede  fraviger  grundlovens princip om, at privatboligen er ukrænkelig. Der er ikke noget juridisk til hinder herfor, og der findes da også i dansk lovgivning bestemmelser  – om end få  – hvorefter myndighederne kan få adgang til borgernes private bolig uden retskendelse. Der er tale om situationer, hvor myndighedernes adgang til  private  hjem  er  af  væsentlig  samfundsmæssig  interesse  og  hvor  adgangen  er  fysisk  nødvendig, for  at  den  pågældende  myndighed  kan  gennemføre  de  opgaver,  som  den  er  pålagt.  F.eks.  kan nævnes bestemmelsen i § 48, stk. 1, i lov om social service, hvorefter kommunen har adgang til et privat hjem med henblik på at gennemføre en afgørelse om tvangsfjernelse af et barn. Spørgsmålet  er  imidlertid,  om  den  interesse,  som  skattemyndighederne  har  i  at  gennemføre kontrolbesøg  i  private  hjem,  kan  betragtes  som  værende  så  væsentlig,  at  myndigh ederne  bør tillægges  adgang  til  at  foretage  kontrol  af  byggearbejder  m.v.  i  private  hjem  uden  forudgående retskendelse.

5 Skatteministeriet finder, at et forslag, som det ovenfor skitserede, vil være vidtrækkende, når der henses  til  de  retssikkerhedsmæssige  regler  og  principper,  som  gennem  en  årrække  er  udviklet indenfor  Skatteministeriets  område,  og  henset  til  den  generelle  fokus  der  er  på  skatteborgernes retssikkerhed. I øvrigt henvises til besvarelsen af spørgsmål 12, om mulighederne via retskendelse af få a  dgang til en privat bolig.] Kim Andersen (V)   Charlotte Antonsen (V)   Peter Christensen (V) nfmd. Lars Christian Lilleholt (V)   Torsten Schack Pedersen (V)   Mikkel Dencker (DF) Colette L. Brix (DF)   Charlotte Dyremose (KF)   Jakob Axel Nielsen (KF)   Christine Antorini (S) Henrik Sass Larsen (S)   Jens Peter Vernersen (S) fmd.   Lene Hansen (S)   Mogens Jensen (S) Poul Erik Christensen (RV)    Morten Homann (SF)   Frank Aaen (EL) Inuit   Ataqatigiit,   Siumut,   Tjóðveldisflokkurin   og   Fólkaflokkurin   havde   ikke   medlemmer   i udvalget. Folketingets sammensætning Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 52 Enhedslisten (EL) 6 Socialdemokratiet (S) 47 Tjóðveldisflokkurin (TF) 1 Dansk Folkeparti (DF) 24 Inuit Ataqatigiit (IA) 1 Det Konservative Folkeparti (KF) 18 Siumut (SIU) 1 Det Radikale Venstre (RV) 17 Fólkaflokkurin (FF) 1 Socialistisk Folkeparti (SF) 11

6 Bilag 1 Oversigt over bilag vedrørende L 96 Bilagsnr.    Titel 1 Historisk gennemgang af genfremsættelse af L 129 2 Meddelelse om vejledende tidsplan for L 96 3 Henvendelse af 1/3-05 fra Foreningen Rejsearbejdere For Retfærdig Skattelovgivning 4 Henvendelse af 14/3-05 fra De Samvirkende Købmænd og Bryggeriforeningen 5 Kommentar til henvendelse af 1/3-05 fra Foreningen Rejsearbejdere For Retfærdig Skattelovgivning, fra Skatteministeren 6 Henvendelse af 17/3-05 fra HTS - Handel, Transport og Serviceerhvervene 7 Kopi af svar på spørgsmål 10  -18 alm. del, fra skatteministeren 8 Kommentar til henvendelse af 14/3-05 fra De Samvirkende Købmænd og Bryggeriforeningen, fra skatteministeren 9 Kommentar til henvendelse af 17/3-05 fra HTS – Handel, Transport og Serviceerhvervene, fra skatteministeren 10 1. udkast til betænkning Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 96 Spm.nr. Titel 1 Spm. om, hvorfor det netop er så vigtigt at bekæmpe det sorte arbejde i kiosker, når denne branche ifølge Rockwool Fondens undersøgelse fra 2003 ikke er nær så hårdt ramt af   sort arbejde som landbrug, bygge og anlæg samt hotel og restaurationsbranchen, til skatteministeren, og ministerens svar herpå 2 Spm. om at udarbejde en brancheopdelt opgørelse over antallet af kontrolbesøg i perioden 2001-2005, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

7 Bilag 2 Nogle af udvalgets spørgsmål til skatteministeren og dennes svar herpå, jf. L 129 (folketingsåret 2004 -05, 1. samling) Spørgsmålene og skatteministerens svar herpå er optrykt efter ønske fra SF. Spørgsmål 12: Vil    ministeren    redegøre    for    Toldskats    muligheder    for    at    gennemføre    ransagninger    i erhvervsejendomme og private boliger ved mistanke om sort arbejde? Svar: ToldSkat  og  de  kommunale  skattemyndigheder  har  adgang  til  at  foretage  regnskabskontrol  på stedet hos erhvervsdrivende og hos juridiske personer. Skatte - og    afgiftsmyndighederne    kan    alene    foretage    kontrol    på    den    ejendom    og    i    de forretningslokaler, hvorfra virksomheden drives, og hvor regnskabsmaterialet normalt opbevares. I det  omfang  en  erhvervsdrivendes  forretningslokaler,  fx  et  hjemmekontor,  findes  i  pågældendes privatbolig, har skatte- og afgiftsmyndighederne dog også adgang hertil. Derudover kan skatte- og afgiftsmyndighederne for erhvervsdrivende også foretage ko ntrol i form af    opgørelse    og    vurdering    af    lagerbeholdninger,    besætning,    inventar,    maskiner    og    andet driftsmateriel på de steder, hvor virksomheden rent faktisk udøves og driftsmidler mv. forefindes. Der er ingen af de gældende kontrolbestemmelser, som indeholder hjemmel til at foretage kontrol i privatboligen hos en person, som ikke er erhvervsdrivende. Lovforslagets   ændrede   og   nye   kontrolbestemmelser   vil   give   mulighed   for   kontrol   også   på arbejdssteder   uden   for   den   erhvervsdrivende   forretningslokaler,   herunder   transportmidler,   der anvendes  erhvervsmæssigt,  og  i  øvrigt  på  arbejdssteder,  hvor  det  skønnes,  at  der  udføres  lønnet arbejde for en arbejdsgiver. Lovforslaget   indeholder   således   hjemmel   til   kontrol   på   arbejdssteder,   hvor   myndighederne antager,   at   der   foregår   sort   arbejde   mv.,   selvom   et   given t   arbejdssted   ikke   hører   til   den erhvervsdrivendes sædvanlige forretningssted. Lovforslaget  giver  ikke  mulighed  for  kontrol  i  en  ejendom,  der  alene  tjener  til  privatbolig  eller fritidsbolig. Såfremt  skatte -  og  afgiftsmyndighederne  får  en  bestyrket  mistanke   om,  at  der  i  en  privatbolig foregår  sort  arbejde,  er  det  muligt  via  politiet  at  foretage  ransagning  mv.  efter,  at  politiet  har indhentet en retskendelse. Spørgsmål 13: Vil ministeren redegøre for retsstillingen for en køber af sort arbejde, f. eks. Hos en håndværker, herunder for ansvarspådragelse og strafferammer? Svar: Skattekontrollovens  §  13  og  momslovens  §  81,  stk.  1,  nr.  1  hjemler  strafansvar  for  yderen  af »sort« arbejde. Den private køber kan undtagelsesvis straffes for medvirken til overtrædelsen ved at aftage  »sort«  ydelse,  hvis  de  objektive  og  subjektive  betingelser  for  anvendelse  af  straffelovens almindelige medvirkensregel er opfyldt. Retspraksis har anlagt en forholdsvis snæver fortolkning af medvirken  til  skatte-  og  afgiftssvig.  For  en  forsætlig  overtrædelse  er  straffe-rammen  fra  bøde  til fængsel indtil 2 år, jf. ska ttekontrollovens § 13, stk. 1, og momslovens § 81, stk.3.  I særlig  grove tilfælde kan straffen stige til fængsel i 4 år, jf. straffelovens § 289.

8 Den     selvstændige     kriminalisering     af     aftagelse     af     »sorte«     ydelser     er     begrænset     til erhvervsdrivende. Skattekontrollovens § 13 C kriminaliserer modtagelse af varer eller ydelser på så fordelagtige  vilkår,  at  der  må  være  begrundet  mistanke  om,  at  leverandøren  ikke  vil  opfylde  sine forpligtelser overfor skattemyndighederne.  Momsloven indeholder en tilsvarende bestemmelse i § 81, stk. 5. For forsætlige overtrædelser er strafferammen bøde eller fængsel indtil 2 år. Spørgsmål 14: Vil ministeren tilsende udvalget en opgørelse over, hvor mange personer i årene 1995 -2004, der er dømt for at købe sort arbejde, fordelt efter straffens størrelse? Svar: Som  nævnt  i  svaret  på  spørgsmål  13  kan  en  privat  køber  eventuelt  straffes  for  medvirken  til yderens overtrædelse af skattelovgivningen. Told-  og  Skattestyrelsen  har  oplyst,  at  ud  fra  de  registreringer,  som  styrelsen  er  i  besiddelse  af, fremgår  det  ikke,  at  private  aftagere  af  »sort «  arbejde  i  årene  1995 -2004  er  blevet  straffet  for medvirken  til  yderens  overtrædelse  af  skattelovgivningen.  For  erhvervsdrivende  er  den  relevante straffebestemmelse skattekontrollovens § 13 C. I   bemærkningerne   til   skattekontrollovens   §   13   C   er   det   anført,   at   »det   må   forventes,   at bestemmelsen navnlig på grund af bevismæssige vanskeligheder kun vil blive anvendt i begrænset omfang.« Told- og Skattestyrelsen har oplyst, at man ikke har registrering af, at erhvervs-drivende er blevet dømt for at købe »sort« arbejde for årene 1999  – 2004. Spørgsmål 15: Vil ministeren redegøre for udviklingen i Toldskats ressourcer til bekæmpelse af sort arbejde ved gennemførelse af kontrolaktioner for årene 1995 -2004? Svar: Der foreligger ingen præcis opgørelse af antallet af ressourcer til kontrol af sort arbejde i forhold til andre uregelmæssigheder i skatte- og afgiftsafregningen. For  årene  2002 -2004  har  ToldSkat  registreret  ressourceanvendelsen  til  centrale  og  d ecentrale iværksatte kontrolaktioner rettet imod sort økonomi i bred forstand, det vil sige aktioner rettet imod moms-    og    afgiftssvig    og    sort    arbejde,    herunder    skattesnyd    med    overførselsindkomster. Ressourceopgørelsen   er   behæftet   med   usikkerhed,   da   den   bygger   på   forskellige   registre   og omregningsfaktorer. Disse registreringer viser, at der i årene 2002, 2003 og 2004 er anvendt henholdsvis 18, 14 og 50 årsværk til kontrolaktioner mod sort økono mi. Udover  de  særlige  kontrolaktioner  foretages  også  en  indsats  mod  sort  arbejde  i  det  almindelige kontrolarbejde. Det samlede antal årsværk, som anvendes til bekæmpelse af sort arbejde, vil derfor være højere end de ovenfor nævnte tal. Hertil kommer kommunale ressourcer anvendt til kontrol af sort arbejde. Spørgsmål 16: Vil   ministeren   oplyse,   hvor   mange   sager   indenfor   lovforslagets   område,   der   er   ført   til domsfældelse i årene 1995 -2004? Svar: Jeg har i relation til lovforslagets § 6 bedt Miljøstyrelsen om bidrag til besvarelsen. Miljøstyrelsen  har  i  relation  til  spørgsmålet  oplyst,  at  styrelsen  i  perioden  1995  til  2000,  har kendskab til, at der er sket domfældelse i 6 sager om overtrædelser af den tidligere bekendtgørelse om emballager til øl og læskedrikke. Dog bemærkes, at styrelsen i perioden i et større antal sager

9 har  anmodet  politiet  om  tiltalerejsning.  Styrelsen  har  imidlertid  ikke  modtaget  afrapportering  om sagernes  afslutning  ved  domstolene  i  disse  tilfælde,  hvorfor  det  konkrete  antal  domfældelser  ikke med sikkerhed kan oplyses. Det  bemærkes  endvidere,  at  alle  domfældelserne  er  sket  forud  for  dåseforbudets  oph ævelse  i 2002. Der er således ikke sket domfældelse i sager efter den gældende bekend tgørelse om pant og indsamling mv. af emballager til øl og visse læskedrikke. Der er dog rejst et mindre antal sager ved domstolene,   hvor   der   imidlertid   endnu   ikke   er   sket   domfældelse.   Som   omtalt   i   lovforslaget forventes dog en massiv indsats i forhold til overtrædelser af den gældende bekendtgørelse med de nye tiltag, som foreslås indført med forslaget. Told- og Skattestyrelsen fører ikke statistik over overtrædelse af de enkelte bestemmelser i skatte- og afgiftslovgivningen, ligesom der ikke føres statistik over, om overtrædelsen er sket som led i en »sort«    økonomi.    En    sådan    opsplitning    vil    kræve    en    manuel    udsøgning,    som    er    meget ressourcekrævende. Overtrædelserne indgår i retssags - og klagestatistikken som overtrædelse af de pågæ ldende love.