Skatteministeriet J.nr. 99/04-506 - 01963 Den Spørgsmål 10 -18 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr. 10  -18 af 23. februar 2005. (SAU alm. del) Kristian Jensen /Tage Christensen

Spørgsmål 10: "Vil ministeren tilstille udvalget en oversigt over de af ToldSkat i 2002 og 2003 gennemførte razziaer (uanmeldte besøg) hos pizzeriaer og restauranter m.v.? Det bedes herunder oplyst: - Antallet af virksomheder, der blev besøgt, opdelt på brancher. - Antallet  af  de  virksomheder  hvor  besøget  skyldtes,  at  ToldSkat  havde mistanke  om  udeholdt  omsætning  i  momsopgørelserne  og  skattepligtigt overskud. - Antallet  af  antrufne  ”medhjælpere”,  der  ved  besøget  måtte  antages  at arbejde sort. Spørgsmålet har tidligere været stillet i folke tingsåret 2004 -05, 1. samling, alm. del – spørgsmål 14.” Svar: ToldSkat   har   oplyst,   at   der   ikke   sker   særskilt   registrering   af,   hvorvidt   et kontrolbesøg er anmeldt eller uanmeldt, hvorfor det til brug ved besvarelsen har været nødvendigt at foretage en manuel gennemgang af relevante kontrolsager. Gennemgangen har vist, at der inden for hovedbranchekode 55.30 er gennemført uanmeldt kontrolbesøg i 900 virksomheder i 2002 og 2003. Hovedbranchekode 55.30    omfatter    restauranter,    pizzeriaer,    cafeterier,    pølsevogne,    fastfood salgssteder,  grillbarer,  burgerbarer,  isbarer  mv.  Branchekoden  omfatter  ikke restauranter   i   forbindelse   med   hotelvirksomhed,   salg   fra   automater   samt cateringvirksomhed. Da eksempelvis restauranter og pizzeriaer registreres under samme   branchekode   55.30.10,   er   det   ikke   muligt   at   skelne   mellem   de   to virksomhedstyper i besvarelsen. Virksomhederne er forinden det uanmeldte kontrolbesøg udsøgt efter en samlet risikovurdering af erfaringer fra tidligere kontrolbesøg, anmeldelser, lokalkendskab, virksomheder med jævnligt ejerskifte og andre kontroloplysninger    samt    udsøgninger    i    ToldSkats    systemer    vedrørende registreringsforhold, angivelsesmønstre, omsætning, bruttoavance, antal registrerede  ansatte  mv.  Da  virksomhederne  udsøges  på  baggrund  af  en  samlet risikovurdering, er det ikke muligt at konkretisere antallet af virksomheder, hvor det  uanmeldte  kontrolbesøg  skyldes  en  mistanke  om  udeholdt  omsætning  i momsopgørelserne og skattepligtigt overskud. Virksomhederne  skal  foretage   en  månedlig  indberetning  t il  ToldSkat  af  de personer,  der  har  fået  udbetalt  eller  godskrevet  A -indkomst  i  den  forløbne  A- skatteperiode.  Ved  mange  kontrolbesøg  er  der  antruffet  personer,  der  udfører arbejde i virksomhed, men som ikke er registreret i ToldSkats system som ansat.

Det  kan  ikke  heraf  sluttes,  at  ”medhjælperen”  arbejder  sort,  da  der  kan  være flere   grunde   til,   at   virksomheden   ikke   har   foretaget   indberetning   af   den pågæ ldende. Eksempelvis kan ”medhjælperen” være blevet ansat i virksomheden   i   perioden   efter   den   seneste   indberetning   til   ToldSkat,   eller ”medhjælperen”    kan    arbejde    ulønnet    i    virksomheden.    Ved    interview    af virksomhedsindehaveren  og  ”medhjælperen”  samt  ved  opfølgningsbesøg  kan årsagen  til  den  manglende  in dberetning  til  dels  afklares,  men  da  ToldSkat  ofte må   høre   på     mange   upåvis elige   påstande,   er   det   vanskeligt   at   konkretisere antallet  af  antrufne  ”medhjælpere”,  der  ved  det  uanmeldte  kontrolbesøg  måtte antages  at  arbejde  sort.  Der  vil  som  udgangspunkt  ikke  være  grundlag  for  en skattemæssig   regulering,   hvis   ansættelsesforholdet   ved   et   opfølgningsbesøg konstateres at være kommet på plads. I de tilfælde, hvor der er mistanke om uretmæssig hel eller delvis udbetaling af dagpenge eller sociale  ydelser, sender ToldSkat kontroloplysningerne videre til Arbejdsdirektoratet  eller  de  sociale  myndigheder,  hvor  ”medhjælperen”  kan blive  mødt  med  et  krav  om  tilbagebetaling  af  den  uretmæssige  udbetaling. ToldSkat    er    ikke    i    besiddelse    af    oplysninger    om,    i    hvilket    omfang Arbejdsdirektoratet  eller  de  sociale  myndigheder  har  foretaget  reguleringer  på baggrund af kontroloplysningerne. Lovforslaget (L 96) vedrørende indsats mod skatte- og afgiftsunddragelse, der er en  del  af  regeringens  Fair  Play,  indeholder  forslag  om,  at  en  virksomhed  kan blive  pålagt  at  føre  en  logbog  over  de  ansatte,   såfremt  virksomheden  ikke  i forvejen   har   tilstrækkelig   registrering   af   de   ansatte   fra   første   arbejdsdag. Arbejdsgivere,  som  ikke  kan  forevise  en  opdateret  logbog,  straffes  med  bøde. Forslaget  forventes  at  medvirke  til  en  reduktion  af  det  sorte  arbejde  inden  for bl.a. restaurationsbranchen. Nogle  kasseapparater  giver  mulighed  for  at  udskrive  kassebon  og  visning  på displayet,  uden  at  salget  medtages  på  revisionsrullen,  således  at  salget  ikke indtægtsføres  i  virksomhedens  regnskab.  Fair  Play  indeholder  et  initiativ,  hvor det skal undersøges, om der er mulighed for stille krav om typegodkendelse af kasseapparater.   Såfremt   det   bliver   sværere   for   virksomhederne   at   udeholde omsætning,  bliver  det  også  sværere  at  aflønne  sort  arbejdskraft,  og  dermed  vil omfanget af sort arbejde kunne reduceres.

Spørgsmål 11: "Vil   ministeren   oplyse,   hvorledes   ToldSkat   har   fulgt   op   på   de   razziaer (uanmeldte besøg), der blev gennemført i 2002 og 2003, og herunder oplyse: - Antallet  af  indehavere  af  besøgte  personligt  ejede  virksomheder,  der efterfølgende    har    fået    forhøjet    deres    skattepligtige    indkomst    og momstilsvar? - Antallet af besøgte selskaber, der drev de pågældende virksomheder, der efterfølgende    har    fået    forhøjet    deres    skattepligtige    indkomst    og momstilsvar, samt antallet af hovedanpartshavere og -aktionærer i disse selskaber,  der  er  forhøjet  med  skattepligtig  udlodning  eller  yderligere skattepligtig løn? Det  bedes  i  den  forbindelse  oplyst,  hvor  meget  det  samlede  beløb  i  forhøjet skattepligtig indkomst og momstilsvar blev af de påg ældende razziaer. Spørgsmålet  har  tidligere  været  stillet  i  folketingsåret  2004  -05,  1.  samling,  jf. alm. del – spørgsmål 15.” Svar: De  uanmeldte  kontrolbesøg  inden  for  restaurationsbranchen  mv.  har  primært haft     et     fremadrettet     sigte     med     fokus     på     ”medhjæl pernes”     løn-     og ansættelsesforhold    og    kvaliteten    af    virksomhedernes    regnskabsgrundlag, hvorved hovedvægten af kontrolbesøgene gennem synlighed og samtidig/gentagen information og vejledning har haft et præventivt formål. Ved  kontrolbesøget  rettes  op  på  ma nglende  registreringsforhold,  og  såfremt regnskabsgrundlaget  –  herunder  kasseregnskab,  kasseafstemning,  lønregnskab, regnskabsopbevaring   mv.)   –   ikke   er   i   orden,   instrueres   virksomheden   om gældende regler. I virksomheder, hvor forholdene ikke er i orden, gennemføres normalt uanmeldte opfølgningsbesøg i månederne efter første kontrolb esøg. Den   fremadrettede   og   præventive   effekt   har   hidtil   kunne   bekræftes   via stigninger   i   angivelserne   af   moms,   A-skat   og   AM-bidrag   samt   antallet   af indberetninger   af   ansatte   til   ToldSkat   umiddelbart   efter   kontrolbesøgene. Omvendt  er  det  også  konst ateret,  at  effekten  er  aftagende  på  lidt  længere  sigt, medmindre der følges op med nye kontrolinitiativer. Ud  over  kontrolaktionernes  formål  med  en  fremadrettet  og  præventiv  effekt gennem   synlighed,   information   og   vejledning   er   der   iværksat   en   række dyberegående  kontroller  med  henblik  på  at  revidere,  hvorvidt  virksomheden angiver  moms,  A-skat  mv.  korrekt.  Revisionen  besværliggøres  af,  at  mange

virksomheder   i   restaurationsbranchen   ikke   opbevarer   købs-   og   salgsbilag, hvorved revisions- og kontrolspor mangler. Når    en    virksomhed    ikke    har    efterlevet    regnskabsbestemmelserne,    har skattemyndighederne   hjemmel   til   at   tilsidesætte   regnskabet   og   foretage   en skønsmæssig  ansættelse  af  den  skattepligtige  indkomst  og  momstilsvaret.  De gældende     regler     og     praksis     om     den     skønsmæssige     ansættelse     tager udgangspunkt  i,  at  skattemyndighederne  skal  sandsynliggøre  størrelsen  af  de skatte- og momspligtige indtægter. Det sker ved omhyggelige beregninger ud fra vareforbrug,    avanceprocenter,    privatforbrugsopgørelser    mv.    Skønsmæssige ansættelser er traditionelt meget ressourcetunge og vanskelige at sandsynliggøre for skattemyndighederne. I  mange  tilfælde  foreligger  der  et  meget  ringe  grundlag  til  en  skønsmæssig ansættelse,  f.eks.  i  de  tilfælde  hvor  der  ikke  foreligger  et  regnskabsmateriale, eller  hvor  virksomheden  ”krymper”  regnskabet,  dvs.  undlader  at  bogføre  såvel indtægter som udgifter. Krympning af regnskabet er almindeligt forekommende inden for bl.a. restaurationsbranchen. Der er en væsentlig forskel i beviskravet ved en skønsmæssig ansættelse af den skattepligtige  indkomst  i  forhold  til  beviskravet  i  en  skattestraffesag.  På  denne baggrund  er  en  skønsmæssig  ansættelse  mindre  egnet  til  at  danne  grundlag  for en straffesag. Som et eksempel på de beviskrav, der stilles i straffesag, kan henvises til SKM 2004.317  VLR,  hvor  Landsretten  efter  indstilling  fra  Statsadvokaten  i  Aalborg frifandt en ejer af en pizzabar for overtrædelse af straffeloven, arbejdsmarkedsfondsloven  og  momsloven,  selvom  Landsskatteretten  tidligere stadfæstede de skønsmæssige forhøjelser foretaget af de stedlige skattemyndigheder. Baggrunden   for   Statsadvokatens   indstilling   var,   at   der   i   sagen   ikke   blev foretaget en efterforskning af det grundlag, som skattemyndighederne lavede sit kvalificerede skøn ud fra, og at ejeren af pizzabaren havde sået en rimelig tvivl om  i  hvert  fald  væsentlige  del  af  beregningsgrundlaget  for  de  skønsmæssige forhøjelser. Fair    Play    indeholder    et    initiativ,    hvor    mulighederne    for    en    forenklet skønsmæssig ansættelse skal undersøges.

En række af de dyberegående kontroller, der blev påbegyndt i forbindelse med kontrolaktionerne  i  2002  og  2003,  er  endnu  ikke  afsluttede  som  følge  af  den ressourcekrævende sagsbehandling af skønsmæssige ansættelser. Med  hensyn  til  afsluttede  sager  har  ToldSkat  oplyst,  at  i  2002  og  2003  fik  9 indehavere    af    personligt    ejede    virksomheder    forhøjet    den    skattepligtige indkomst med et samlet beløb på kr. 3.734.155. I 2002 og 2003 fik 66 personligt ejede virksomheder forhøjet momstilsvaret med et samlet beløb på kr. 2.463.221, mens 15 selskaber fik forhøjet momstilsvaret med et samlet beløb på 2.792.890. I  2003  fik  en  hovedanpartshaver  forhøjet  den  skattepligtige  indkomst  med  kr. 357.469. Der er ikke foretaget reguleringer af hovedanpartshaveres skattepligtige indkomst i 2002 eller hovedaktionærers skattepligtige indkomst i 2002 og 2003.

Spørgsmål 12: "Vil ministeren oplyse, hvor mange af de antrufne ”medhjælpere”, i spørgsmål nr.  10  og  11  nævnte  virksomheder,  der  efterfølgende  har  fået  forhøjet  deres skattepligtige indkomst? Spørgsmålet  har  tidligere  været  stillet  i  folketingsåret  2004  -05,  1.  samling,  jf. alm. del – spørgsmål 16.” Svar: Ved   mange   kontrolbesøg   er   der   antruffet   personer,   der   udfører   arbejde   i virksomheden,  men  som  ikke  er  indberettet  til  ToldSkat.  Det  kan  ikke  heraf sluttes,  at  ”medhjælperen”  arbejder  sort,  da  ”medhjælperen”  eksempelvis  kan være blevet ansat i perioden efter den seneste indberetning. Afsløringen  af  sort  arbejde  vanskeliggøres  endvidere  af,  at  der  meget  sjældent findes  nogen  form  for  dokumentation  på  det  sorte  arbejde  i  virksomhedens regnskabsmateriale, da den ”sorte medhjælper” ikke har ansættelseskontrakt og ikke får lønsedler, og da aflønni ngen typisk sker kontant. ToldSkat kan i forbindelse med det uanmeldte kontrolbesøg være heldige at få forevist vagtplaner eller lignende, som kan påvise, at ”medhjælperen” har været ansat i virksomheden igennem længere tid, men i mange tilfælde må det antages, at  dokumentationen  er  destrueret  af  virksomhedsindehaveren.  Såfremt  det  kan dokumenteres, at ”medhjælperen” er blevet aflønnet, uden at virksomheden har indeholdt  A-skat  og  AM-bidrag,  vil  ToldSkat  i  langt  de  fleste  tilfælde  rette kravet mod virksomheden. Lønmodtagere skal foretage selvangivelse af den skattepligtige indkomst senest d.    1.    maj    i    året    efter    indkomståret,    og    først    efter    denne    frist    har skattemyndighederne mulighed for at forhøje en persons skattepligtige indkomst med  den  sorte  løn.  Men  da  kravet  om  den  manglende  afregning  af  A-skat  og AM-bidrag  almindeligvist  rettes  mod  virksomheden,  vil  det  alene  i  meget  få tilfælde være relevant at foretage en forhøjelse af lønmodtagerens skattepligtige indkomst.   I de tilfælde, hvor der er mistanke om uretmæssig hel eller delvis udbetaling af dagpenge eller sociale  ydelser, sender ToldSkat kontroloplysningerne videre til Arbejdsdirektoratet  eller  de  sociale  myndigheder,  hvor  ”medhjælperen”  kan blive  mødt  med  et  krav  om  tilbagebetaling  af  den  uretmæssige  udbetaling. ToldSkat  fører  ingen  registrering  af,  i  hvilket  omfang  Arbejdsdirektoratet  eller de   sociale   myndigheder   måtte   have   foretaget   reguleringer   på   baggrund   af kontroloplysni ngerne.

Spørgsmål 13: "Vil ministeren oplyse, i hvilket omfang den efterfølgende gennemgang af de i spørgsmål nr. 10 og 11 nævnte virksomheders regnskaber m.v. har afsløret sort arbejde,  og  hvor  mange  personer  der  på  grundlag  heraf  har  fået  forhøjet  deres skattepligtige indkomst? Spørgsmålet  har  tidligere  været  stillet  i  folketingsåret  2004  -05,  1.  samling,  jf. alm. del – spørgsmål 17.” Svar: ToldSkat   har   oplyst,   at   der   på   baggrund   af   efterfølgende   gennemgang   af virksomhedernes regnskabsmateriale er afsløret sort arbejde i 29 virksomheder. Med   hensyn   til   antal   personer,   der   på   grundlag   af   den   regnskabsmæ ssige gennemgang    har    fået    forhøjet    den    skattepligtige    indkomst,    henvises    til besvarelsen af spørgsmål 12.

Spørgsmål 14: ”Vil ministeren oplyse, hvor mange indehavere af personligt ejede virksomheder eller  hovedanpartshavere  og  -aktionærer  i  de  i  spørgsmå l  nr.  10  og  11  nævnte virksomheder, der efterfølgende er blevet straffet efter reglerne i skattekontrolloven i anledning af udeholdt omsætning? Spørgsmålet  har  tidligere  været  stillet  i  folketingsåret  2004  -05,  1.  samling,  jf. alm. del – spørgsmål 18.” Svar: ToldSkat  har  oplyst,  at  der  endnu  ikke  er  gennemført  bøde-  eller  straffesager mod    indehavere    af    personligt    ejede    virksomheder,    hovedanpartshavere, hovedaktionærer  eller  ”medhjælpere”  efter  reglerne  i  skattekontrolloven  eller momsloven. ToldSkat  har  oplyst,  at  der  i  en  række  sager  er  givet  en  advarsel/henstilling  til virksomhederne. 5 bødesager vedrørende ejere af personligt ejede virksomheder, hovedanpartshavere og hovedaktionærer er endnu ikke afsluttet administrativt. Endvidere    har    ToldSkat    sendt    4    tiltalebegæringer    om    bøde-    og/eller fængselsstraf til politiet. Disse sager har endnu ikke været domstolsbehandlet. ToldSkat    vil    generelt    i    sit    kontrolarbejde    sætte    fokus    på    borgere    og virksomheder, som ikke vil overholde gældende regler, herunder i form af flere straffesager. Fair  Play  indeholder  endvidere  et  initiativ,  hvorefter  der  skal  øget  fokus  på samarbejdet mellem told- og skattemyndighederne, politiet og anklagemyndigheden   med   henblik   på   at   sikre   en   effektiv   behandling   af skattestraffesager, så ledes at behandlingen af disse fremmes mest muligt. I  Fair  Play  er  også  indeholdt  et  initiativ,  hvorefter  der  skal  etableres  en  mere ensartet strafferetlig beskyttelse mod berigelseskriminalitet rettet mod offentlige midler.  Justitsministeren  har  derfor  fremsat  et  lovforslag  (L  11),  hvorefter  der bl.a.   indsættes   en   fælles   overbygningsbestemmelse   i   straffeloven,   som   skal omfatte alle grove tilfælde af svindel med offentlige midler.

Spørgsmål 15: "Vil  ministeren  oplyse,  hvor  mange  af  de  i  spørgsmål  nr.  1 0  og  11  nævnte indehavere   af   personligt   ejede   virksomheder   eller   hovedanpartshavere   og   - aktionæ-rer   i   samme,   der   efterfølgende   er   blevet   straffet   efter   reglerne   i momsloven i anledning af udeholdt omsætning i den momspligtige omsætning? Spørgsmålet  har  ti dligere  været  stillet  i  folketingsåret  2004 -05,  1.  samling,  jf. alm. del – spørgsmål 19.” Svar: Der henvises til besvarelsen af spørgsmål 14.

Spørgsmål 16: "Vil  ministeren  oplyse,  hvor  mange  af  de  i  spørgsmål  nr.  10  og  11  nævnte indehavere   af   personligt   ejede   virksomheder   eller   hovedanpartshavere   og   - aktionæ-rer i samme, der efterfølgende er blevet straffet med kildeskattebøder? Spørgsmålet  har  tidligere  været  stillet  i  folketingsåret  2004  -05,  1.  samling,  jf. alm. del – spørgsmål 21.” Svar: ToldSkat har oplyst, at  der administrativt er afgjort en sag med  en bøde  på kr. 5.000. Der henvises i øvrigt til besvarelsen af spørgsmål 14.

Spørgsmål 17: "Vil  ministeren  oplyse,  hvor  mange  af  de  i  spørgsmål  nr.  10  og  11  nævnte ”medhjælpere” m.v., der efterfølgende er blevet straffet for ikke selvangiven løn (sort løn)? Spørgsmålet  har  tidligere  været  stillet  i  folketingsåret  2004  -05,  1.  samling,  jf. alm. del – spørgsmål 22.” Svar: Der henvises til besvarelsen af spørgsmål 14.

Spørgsmål 18: "Vil  ministeren  oplyse,  i  hvilket  omfang  de  anførte  straffe  i  spørgsmål  14 -17  er  blevet  idømt  ved domstolene, og i hvilket omfang der her er idømt fængselsstraf? Spørgsmålet har tidligere været stillet i folketingsåret 2004  -05, 1. samling, jf. alm. del – spørgsmål 23.” Svar: Der henvises til besvarelsen af spørgsmål 14.