Justitsministeriet Lovafdelingen Kontor: Procesretskontoret Sagsnr.: 2005-711-0004 Dok.: PFN40007 Besvarelse af spørgsmål nr.  10 af 9.marts 2005   fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov om ændring af konkursloven og konkursskatteloven (Revision af reglerne om gældssanering) (L 10) Spørgsmål  nr. 10: ”Ministeren bedes redegøre nærmere for, hvad der findes at være rimelige boligud- gifter, og for i hvilke situationer en meget høj boligudgift alligevel vil kunne accepte- res, f.eks. om det vil kunne accepteres, såfremt det ikke er muligt at finde en billigere bolig i rimelig afstand fra arbejdspladsen.” Svar: Som det fremgår af lovforslagets  almindelige bemærkninger pkt. 4.3.2.5, indebærer lovfor-slaget i overensstemmelse med Konkursrådets forslag, at der i en bekendtgørelse udstedt af  justitsmini- steren fastsættes nærmere regler om udarbejdelsen af skyldnerens budget. En så dan bekendtgø- relse vil indeholde nærmere regler om, hvilke indtægts- og udgiftsposter der kan medtages på budgettet og om fastsættelsen af skyldnerens rådighedsbeløb (dvs. et uspecificeret beløb til nø d- vendige leveomkostninger mv.). Formålet hermed er  at sikre en mere ensartet og forudsigelig behandling af sager om gældssanering, herunder fastsættelse af det beløb, som skyldneren har at leve for i afdragsperioden, og af det beløb, som skyldneren skal betale til sine kreditorer. Lovforslaget lægger op til, at boligudgifter bør kunne medtages som en særskilt udgiftspost på budgettet, således at posten  omfatter en efter forholdene i lokalområdet rimelig udgift til hu sleje eller ydelser på prioritetsgæld, event uelle faste fællesudgifter, ejendomsskatter, almindelig ejen- domsforsikring og udgifter til vand, strøm og var me, jf. lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 4.3.2.3. Vurderingen af, om skyldnerens boligudgift må anses for  rimelig, må ske på grundlag a  f en ko n- kret vurdering af den enkelte sags omstændigheder, herunder ud fra en vurdering af boligens geografiske beliggenhed, husstandens størrelse, hvilke muligheder den pågældende har for at flytte til en billigere bolig – og i den forbindelse også  de hermed forbundne omkostninger f.eks.
- til mæglersalær ved salg af en ejerbolig – samt efter omstændighederne skyldnerens og dennes husstands helt særlige behov, f.eks. adgangsforhold til bopælen for en kørestolsbruger. Både efter gældende ret og efter lovfor slagets regler er det en betingelse for at få gældssanering, at der er udsigt til, at en gældssanering vil føre til en varig forbedring af skyldnerens økonomiske forhold. Som nævnt i lovforslagets bemærkninger, skal vurderingen af, om boligudgiften er rimelig, som udgangspunkt ske allerede ved sagens indledning og ikke først i forbindelse med godkendelsen af budgettet. Finder skifteretten på  det tidspunkt, hvor gældssaneringssagen indle- des, at boligudgiften ikke er rimelig, og kan ægtefællen eller samleveren ikke betale den ”urime- lige” del af boligudgiften ved siden af den del af fællesudgifterne, der påhviler den p å gældende, må  skifteretten afvise at indlede en gældssaneringssag, da der i så fald ikke er udsigt til, at en gældssanering vil medføre en varig forbedring af skyldnerens økonomiske forhold, jf. forslaget til konkurslovens § 197 (lovforslagets § 1, nr. 3).