Justitsministeriet
Lovafdelingen
Kontor:
Procesretskontoret
Sagsnr.:
2005-711-0004
Dok.:
PFN40095
Besvarelse af spørgsmål nr. 23 af 26. april 2005 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende
forslag til lov om ændring af konkursloven og konkursskatteloven (Revision af reglerne om
gældssanering) (L 10).
Spørgsmål nr. 23:
Vil ministeren fremsætte ændringsforslag til konkurslovens § 95, således at den
beskrevne situation i vedlagte bilag imødegås .
Svar:
I det pågældende bilag rejses spørgsmål om en lønmodtagers fortrinsstilling efter konkurslovens
§ 95, stk. 1, for så vidt angår bidrag t il lønmodtagerens pensionsordning, som en arbejdsgiver har
undladt at indbetale til lønmodtagerens pensionsordning.
Der kan om dette spørgsmål henvis es til besvarelsen af spørgsmål nr. 3 fra Folketingets Ret sud-
valg vedrørende lovforslaget. Denne besvarelse vedrører en henvendelse fra Forsikring & Pensi-
onom det samme
emne, og som det fremgår heraf, bør overvejelser om eventuelt at ændre kon-
kurslovens § 95 efter Justitsministeriets opfattelse foretages i en bredere sammenhæng med ind-
dragelse af de øvrige bestemmelser i konkurslovens kapitel 10 om den såkaldte ko nkursorden,
dvs. undtagelserne fra hovedprincippet om en ligelig fordeling af skyldnerens aktiver til skyldne-
rens kreditorer i forbindelse med en konkurs. Som anført i besvarelsen af spørgsmål nr. 3 vil
Justitsministeriet derfor sende en kopi af besvarelsen til Konkursrådet med henblik på, at mater i-
alet kan indgå i rådets løbende overvejelser om revision af konkur slovens regler, herunder Kon-
kursrådets kommende overvejelser om konkurslovens regler om r ekonstruktion mv.
På den anførte baggrund finder jeg ikke grundlag for at fremsætte et ændringsforslag som nævnt
i spørgsmålet.
Et ændringsforslag om ændring af konkurslovens § 95 vedrørende lønmodtageres fortrinsstilling
for løn mv. i forbindelse med konkurs ville i øvrigt ligge uden for rammerne af lovforslaget, som
vedrører en revision af konkurslovens regler om gældssanering.