Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf 3392 5000 Fax 3392 5547 www.uvm.dk 19. april 2005 Folketingets Uddannelsesudvalg Christiansborg I forbindelse med behandlingen af (L 105) Forslag til Lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v. (Skolernes frihed, mål un- dervisningen, krav til bestyrelsesmedlemmer, lærere og tilsynsførende, herunder om danskkundskaber, samt tilsyn m.v.) har   Folketingets Uddannelsesudvalg i brev af 13. april 2005 stillet mig føl- gende spørgsmål: Spørgsmål 34: ”Gør det indtryk på ministeren, at så mange lærere, skoleledere og foræl- dre finder, at lovforslaget er uklart og en indskrænkning af muligheden for at drive en fri skole, der er anderledes end folkeskolen?” Svar: Det gør altid indtryk på mig, når nogen finder anledning til kritik af mine lovforslag. Jeg har da også på baggrund af en dialog med Dansk Friskoleforening og Frie Grundskolers Fællesråd om lovforslaget i dag fremsat et ændrings- forslag til L 105, hvori det foreslås, at antallet af fag, hvori der skal fast- sættes delmål, reduceres til dansk, regning/matematik, engelsk, geografi, biologi og fysik/kemi. Samtidig præciseres det med bemærkningerne til ændringsforslaget, at skolerne vil kunne nøjes med overordnede og mere principielle beskrivelser af, hvorledes undervisningen afviger fra kravene til undervisningen i folkeskolen, og at det ikke er et krav, at en skoles undervisningsplaner og slut- og delmål skal have en detaljeringsgrad i samme omfang som i folkeskolen.   I øvrigt mener jeg ikke, at L 105 indskrænker muligheden for at drive en fri skole, der er anderledes end folkeskolen. Dette svar fremsendes i 5 eksemplarer. Med venlig hilsen Bertel Haarder