Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf 3392 5000 Fax 3392 5547 www.uvm.dk 11. april 2005 Folketingets Uddannelsesudvalg Christiansborg I forbindelse med behandlingen af (L 105) Forslag til Lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v. (Skolernes frihed, mål med undervisningen, krav til bestyrelsesmedlemmer, lærere og tilsynsførende, herunder om danskkundskaber, tilsyn m.v.) har Folketingets Uddannel- sesudvalg i brev af 14. marts 2005 stillet mig følgende spørgsmål: Spørgsmål 6 : ”Ministeren bedes kommentere henvendelsen fra Gudenådalens Frisko- le, jf. L 105 – bilag 8.” Svar: Gudenådalens Friskole har i sin henvendelse beskrevet, hvad skolen me- ner, at L 105 betyder for den. Det drejer sig for det første om mindre tid til undervisning. Min kommentar: Jeg deler ikke skolens opfattelse af, at kravet om at beskrive undervis- ningsplaner og delmål m.v. vil give mindre tid til undervisning. Som det er i dag, må en fri grundskole nødvendigvis have et solidt kend- skab til folkeskolens mål og fagbeskrivelser, når den skal give en under- visning, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen.   Der er ikke i lovforslaget lagt op til, at skolerne skal udarbejde undervis- ningsplaner, slutmål og delmål i et omfang, der kan sammenlignes med Fælles Mål. En skole kan vælge at begrænse egne beskrivelser af delmål og slutmål til udelukkende at omhandle de områder, hvor skolens under- visning adskiller sig fra folkeskolens.

2 Det drejer sig for det andet om, at et krav om sammenlignelighed med folkeskolen medfører metodestyring. Det anføres herom, at det er ikke ønskværdigt, at de frie skoler gøres til kopier af folkeskolen. Min kommentar: Efter min mening begrænser lovforslagets krav om undervisningsplaner, slutmål og delmål ikke skolens frihed til at give og tilrettelægge en under- visning, der stemmer med skolens egen overbevisning. Der er således ikke tale om, at skolen skal gøres til kopi af folkeskolen eller fratages metodefriheden.   Skolen kan, som det er tilfældet i dag, inden for rammerne af kravet om, at dens undervisning skal stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, selv bestemme, på hvilke klassetrin eller alderstrin der arbej- des med de forskellige fag/fagområder. Det indebærer, at skolerne har frihed til selv at bestemme, på hvilket tidspunkt i det samlede skoleforløb eleverne skal have nået bestemte faglige niveauer, når blot dette står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Der er ikke i lovforslaget angivet en fast og entydig forståelse af, i hvil- ken form og i hvilket omfang skolerne skal udarbejde undervisningspla- ner, del- og slutmål. Undervisningsministeriet har i forbindelse med lov- forslaget tilkendegivet at ville udarbejde en vejledning til skolerne om udarbejdelse af undervisningsplaner, del- og slutmål. Undervisningsmini- steriet vil inddrage skoleforeningerne i dette arbejde. Det drejer sig for det tredje om, at skolerne mister deres engagerede læ- rere, og at offentliggjorte evalueringer vil vildlede forældre til potentielle elever. Min kommentar: Jeg har svært ved at se, at L 105 kan have til følge, at skolen skal miste sine engagerede lærere.   Jeg har også svært ved at se, hvordan offentliggjorte evalueringer kan vildlede forældre til potentielle elever. Lovforslaget omhandler alene eva- luering af skolens samlede undervisning og plan for opfølgning på evalu- eringen. Der er således ikke tale om offentliggørelse af sådanne læsetest af elever i 2. klasse, som skolen har anført som eksempel. Det drejer sig for det fjerde om, at fire lag af professionaliseret tilsyn er en hån mod forældrene, udtryk for en forældet kontroltankegang og i bedste fald en nytteløs omkostning for skolerne.

3 Min kommentar: Jeg kan ikke se, hvordan forslagene om tilsyn kan være en hån mod for- ældrene og udtryk for en forældet kontroltankegang. L 105 ændrer ikke ved, at forældrene har det overordnede tilsyn med skolens almindelige virksomhed. Forældrenes mulighed for aktiv med- virken i skolens dagligdag berøres ikke. Det er imidlertid ikke til at komme uden om, at der i en lang række til- fælde har været brug for en stor indsats fra de andre led i tilsynet. Det drejer sig for det femte om, at det ikke er sandt, at de muslimske friskoler leverer en dårligere undervisning end folkeskolen. Min kommentar: Jeg har ikke sagt, at skoler med hovedsageligt tosprogede elever generelt klarer sig dårligere end folkeskolerne på landsplan. Jeg har blot henvist til eksempler, hvor der har været belæg for at mene, at det har været tilfæl- det.   Dette svar fremsendes i 5 eksemplarer. Med venlig hilsen Bertel Haarder