Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf 3392 5000
Fax 3392 5547
www.uvm.dk
2. maj 2005
Folketingets Uddannelsesudvalg
Christiansborg
I forbindelse med behandlingen af (L 108) Forslag til Lov om ændring af
lov om folkeskolen, lov om specialundervisning for voksne, lov om for-
beredende voksenundervisning (FVU-loven) og forskellige andre love
(Udmøntning af kommunalreformen, for så vidt angår specialundervis-
ning, forberedende voksenundervisning, ordblindeundervisning m.v.)
har Folketingets Uddannelsesudvalg i brev af 15. april 2005 stillet mig
følgende spørgsmål:
Spørgsmål 13:
Hvilken forskel er der mellem målgrupperne på Kirkebækskolen, hvor
ansvaret efter lovforslaget overdrages til beliggenhedskommunen, og
Geelsgårdskolen, hvor ansvaret som udgangspunkt overdrages til regio-
nen?
Svar:
Jeg kan oplyse, at Kirkebækskolens målgruppe er børn og unge i den
skolepligtige alder fra Københavns Amtskommune med multiple funkti-
onsnedsættelser (multihandicap) og som oftest også med kommunikati-
onsvanskeligheder, herunder børn uden et talesprog.
Geelsgårdskolen underviser dels en gruppe af elever med døvblindhed,
dels har skolen et undervisningstilbud til den samme målgruppe som
Kirkebækskolen. Skolen har i forhold til gruppen af børn og unge med
døvblindhed en landsdelsdækkende funktion, således at der modtages
elever fra en stor del af det østlige Danmark.
Gruppen af børn og unge i den skolepligtige alder med multiple funkti-
onsnedsættelser og kommunikationshandicap omfattede ifølge Vi-
denscenter om kommunikation og multiple funktionsnedsættelser hos
børn og unge uden et talesprog 725 børn og unge på landsplan (opgørel-
se i august måned 2003). Der er undervisningstilbud til denne elevgruppe
på en lang række skoler landet over. I 2003 var der et sådant undervis-
ningstilbud på 76 skoler.