Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf 3392 5000 Fax 3392 5547 www.uvm.dk 2. maj 2005 Folketingets Uddannelsesudvalg Christiansborg I forbindelse med behandlingen af (L 108) Forslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen, lov om specialundervisning for voksne, lov om for- beredende voksenundervisning (FVU-loven) og forskellige andre love (Udmøntning af kommunalreformen, for så vidt angår specialundervis- ning, forberedende voksenundervisning, ordblindeundervisning m.v.) har Folketingets Uddannelsesudvalg i brev af 15. april 2005 stillet mig føl- gende spørgsmål: Spørgsmål 15: ”Ministeren bedes kommentere de fra Langagerskolen tilsendte artikler ”Handicappede børn skal ikke have lavpristilbud” og Handicappede børn er ikke ens”, jf. L 108 - bilag 13.” Svar: Det er efter de gældende regler i folkeskolelovens § 21, stk. 1, kommu- nalbestyrelsen, som træffer beslutning om henvisning af børn og unge til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand ved amtsrådets foranstaltning. Visitationskompetencen i forhold til hele specialundervis- ningsområdet ligger altså allerede i dag hos kommunerne, så på dette punkt vil lovforslaget ikke være udtryk for en ændring. Ved henvisningen af den pågældende elev til vidtgående specialundervis- ning betaler kommunen i dag et takstbeløb på mere end 180.000 kr. år- ligt, jf. § 17, stk. 2-4, i Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 896 af 22. september 2000 om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand. Kommunerne betaler således efter de gældende regler allerede en meget stor del af de samlede udgifter ved specialundervisningen på de amts- kommunale specialskoler. Efter lovforslaget påhviler alle udgifter til folkeskolens undervisning kommunerne, herunder også udgifterne ved specialundervisning og spe- cialpædagogisk bistand på de regionale institutioner. Jeg skal i denne forbindelse bemærke, at den foreslåede reduktion af taksten med en objektiv finansiering for anvendelse af de regionale

2 lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud er en følge af, at der er tale om meget specialiserede tilbud, som kommunerne ikke umiddelbart kan substituere med egne tilbud. Dette er begrundelsen for, at samtlige kommuner, som kan benytte de regionale lands- og landsdelsdækkende tilbud, skal bidrage til den objek- tive finansiering.    Kommunerne skal derfor under alle omstændigheder betale alle udgif- terne ved specialundervisningen, uanset om den pågældende amtskom- munale specialskole overgår til kommunalt eller regionalt regi.     Jeg skal også pege på, at de amtskommunale specialskoler, der ikke er   lands- eller landsdelsdækkende, overføres uændret til kommunerne. Det gælder også for det personale, der er ansat på skolerne.     De økonomiske ressourcer, der hidtil har været anvendt af amtskommu- nerne til specialundervisning på de amtskommunale skoler m.v., bliver ligeledes overført til kommunerne.   Jeg er ikke enig i, at placeringen af de amtskommunale specialskoler, der ikke er lands- eller landsdelsdækkende, i kommunerne, vil få den konse- kvens, at eleverne bliver trukket ud af de tidligere amtskommunale speci- alskoler. De vil kunne fortsætte deres skolegang på specialskolen, hvis kommunen efter samråd med barnets forældre finder, at det er det bed- ste undervisningstilbud til barnet. Ligesom i dag vil der dog til stadighed skulle foregå en overvejelse i den enkelte kommune om, hvor barnet efter en samlet vurdering modtager det bedste undervisningstilbud. Det fremgår desuden af bekendtgørelse nr. 896 af 22. september 2000 om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand, at der ved valg af skole skal lægges betydelig vægt på barnets og forældrenes ønsker. Herudover skal jeg gøre opmærksom på, at der efter lovforslaget bliver mulighed for, at forældre kan klage til Klagenævnet for vidtgående speci- alundervisning over kommuners afslag på henvisning til specialklasser og specialskoler, herunder de tidligere amtskommunale specialskoler. Der bliver også mulighed for, at forældre kan klage til Klagenævnet over, at en henvisning til en specialskole eller en specialklasser bliver trukket tilbage.      Det er hensigten med de udvidede klagemuligheder, at der skal skabes sikkerhed for, at elever også fremover efter en samlet vurdering får det bedste undervisningstilbud. Det indgår naturligvis heri, at elever kun bliver integreret i de almindelige klasser, når der er en faglig begrundelse herfor.     

3 Jeg skal i øvrigt henvise til mit svar på spørgsmål 3, hvor jeg blandt andet har redegjort for placeringen af de amtskommunale specialskoler, klage- adgangen og udviklingsrådenes opgaver. Dette svar fremsendes i 5 eksemplarer. Med venlig hilsen Bertel Haarder