Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf 3392 5000 Fax 3392 5547 www.uvm.dk Folketingets Uddannelsesudvalg Christiansborg 10. maj 2005 I forbindelse med behandlingen af (L 108) Forslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen, lov om specialundervisning for voksne, lov om for- beredende voksenundervisning (FVU-loven) og forskellige andre love (Udmøntning af kommunalreformen for så vidt angår specialundervis- ning, forberedende voksenundervisning, ordblindeundervisning m.v.) har   Folketingets Uddannelsesudvalg i brev af 4. maj 2005 stillet mig følgende spørgsmål: Spørgsmål 34: ”Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 3. maj 2005 fra Køben- havns Amt, for så vidt angår den som del vedrørende L 108, jf. L 108 - bilag 26.” Svar: Jeg har følgende bemærkninger til henvendelsen af 3. maj 2005 fra Kø- benhavns Amt om placeringen af de amtskommunale folkeskoler: Med lovforslaget har regeringen ønsket at sikre, at der skabes en enkel og entydig placering af hele folkeskolens virksomhed i kommunerne, således at beslutninger om specialundervisning træffes så tæt på borgerne som muligt.   Med et samlet kommunalt ansvar for både folkeskolens specialundervis- ning og folkeskolens almindelige undervisning får kommunerne også bedre forudsætninger for at styrke sammenhængen mellem specialunder- visningen og den almindelige undervisning. Der bliver derved bedre mu- lighed for at skabe øget rummelighed i den almindelige undervisning.   Det foreslås dog i lovforslaget, at de mest specialiserede lands- og lands- delsdækkende undervisningstilbud drives og udvikles af regionerne bort- set fra de landsdelsdækkende undervisningstilbud i Københavns Kom- mune. Herved tilgodeses disse meget specialiserede tilbud, som kommu- nerne ikke umiddelbart kan substituere med egne tilbud. Lovforslaget giver også mulighed for, at regionsrådet efter aftale med kommunalbestyrelsen kan varetage kommunale driftsopgaver inden for
2 folkeskoleloven, der har en naturlig tilknytning til regionens opgaver, og hvor regionen derfor har særlige kompetencer i forhold til opgavevareta- gelsen. Dette kan for eksempel blive aktuelt i de tilfælde, hvor den tidligere amtskommunale specialskole har et ganske særligt undervisningstilbud til både elever fra kommunen og elever fra et større område uden for kom- munen, men uden at undervisningstilbuddet er lands- eller landsdelsdæk- kende.   Jeg skal desuden gøre opmærksom på, at lovforslaget for så vidt angår de foreslåede ændringer af folkeskoleloven skal ses i forlængelse af den æn- dring af folkeskoleloven, der skete ved lov nr. 485 af 31. maj 2000. Ved denne lovændring blev ansvaret for henvisning til vidtgående specialun- dervisning overført fra amtsrådene til kommunalbestyrelserne samtidig med, at det kommunale takstbeløb blev hævet.   Intentionen med lovændringen var, at tilrettelæggelsen af specialunder- visningen skulle foretages så tæt på det enkelte barn som muligt med udgangspunkt i barnets og familiens nærmiljø, og at det samtidig hermed sikredes, at kvaliteten i specialundervisningstilbudet fastholdtes. I december 2003 forelå en evaluering fra Danmarks Evalueringsinstitut   af den ændrede opgavefordeling mellem amtsråd og kommunalbestyrel- ser med hensyn til den vidtgående specialundervisning. Evalueringen peger på, at det i dag ikke udelukkende er de faglige og pædagogiske argumenter, der ligger til grund for beslutningen om, at et barn skal modtage specialundervisning efter folkeskolelovens § 20, stk. 1, eller § 20, stk. 2. En lang række andre forhold er bestemmende herfor. Evalueringen peger også på, at kommunerne bør have det fulde ansvar for specialundervisningen. Evalueringsgruppen antager, at en sådan løs- ning både vil skabe et enklere og mere overskueligt system for forældre- ne og de professionelle grupper omkring eleverne og samtidig øge kom- munernes motivation og muligheder for at etablere de nødvendige tilbud i elevernes nærmiljø.   Evalueringsrapporten kan findes på Danmarks Evalueringsinstituts hjemmeside på følgende adresse: www.eva.dk . Københavns Amt henviser til, at det landsdelsdækkende undervisnings- tilbud Geelsgårdskolen efter forslaget overgår til Region Hovedstaden, mens eksempelvis Kirkebækskolen, Standparkskolen, Grydemoseskolen, Maglebjergskolen, Skolen ved Kæret og Skolen i Skoven overgår til kommunerne.  
3 Efter Københavns Amts opfattelse har disse skoler den samme mål- gruppe. Amtet foreslår derfor, at det i stedet burde være sværhedsgraden af elevernes handicap, der er afgørende for, om regionsrådene skal drive tilbuddene.   Jeg er ikke enig heri og skal henvise til mit svar på spørgsmål 13, hvori jeg har redegjort for forskellen mellem målgrupperne for henholdsvis Geelsgårdskolen og Kirkebækskolen. Under hensyntagen til ovenstående finder jeg, at den foreslåede placering af de amtskommunale specialskoler er en balanceret og forsvarlig ord- ning, der blandt andet tilgodeser, at beslutninger om specialundervisning træffes så tæt på borgerne som muligt.   Dette svar fremsendes i 5 eksemplarer. Med venlig hilsen Bertel Haarder