Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf 3392 5000
Fax 3392 5547
www.uvm.dk
Folketingets Uddannelsesudvalg
Christiansborg
10. maj 2005
I forbindelse med behandlingen af (L 108) Forslag til Lov om ændring af
lov om folkeskolen, lov om specialundervisning for voksne, lov om for-
beredende voksenundervisning (FVU-loven) og forskellige andre love
(Udmøntning af kommunalreformen for så vidt angår specialundervis-
ning, forberedende voksenundervisning, ordblindeundervisning m.v.)
har Folketingets Uddannelsesudvalg i brev af 4. maj 2005 stillet mig føl-
gende spørgsmål:
Spørgsmål 35 :
Ministeren bedes give en beskrivelse af, hvordan beslutningsprocessen
omkring undervisningen af autistiske børn vil blive administreret efter L
108.
Svar:
Børn med autisme er ikke en homogen gruppe. Forudsætninger og be-
hov hos børn med autisme varierer meget. Jeg lægger til grund for besva-
relsen, at der tænkes på børn, som i dag ville blive undervist i enten spe-
cialklasser eller henvist af kommunalbestyrelsen til vidtgående specialun-
dervisning ved amtsrådets foranstaltning.
Efter de gældende regler, der fremgår af bekendtgørelse nr. 896 af 22.
september 2000 om folkeskolens specialundervisning og anden special-
pædagogisk bistand, vil et barn, som har et særlige undervisningsbehov,
der ikke kan opfyldes inden for rammerne af den almindelig undervis-
ning, blive indstillet til en pædagogisk-psykologisk vurdering.
Indstillingen om at sende barnet til pædagogisk-psykologisk vurdering
afgives af klasselæreren eller den kommunale sundhedstjeneste gennem
skolens leder eller på grundlag af oplysningerne ved indskrivningen af
lederen selv.
Forældrene kan også selv anmode om at få en pædagogisk-psykologisk
vurdering af deres barn, jf. § 3, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 896 af 22. sep-
tember 2000.