Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf 3392 5000
Fax 3392 5547
www.uvm.dk
Folketingets Uddannelsesudvalg
Christiansborg
10. maj 2005
I forbindelse med behandlingen af L 108 Forslag til Lov om ændring af
lov om folkeskolen, lov om specialundervisning for voksne, lov om for-
beredende voksenundervisning (FVU) og forskellige andre love (Ud-
møntning af kommunalreformen for så vidt angår specialundervisning,
forberedende voksenundervisning, ordblindeundervisning m.v.)
har Folketingets Uddannelsesudvalg i brev af 4. maj 2005 stillet mig føl-
gende spørgsmål:
Spørgsmål 40:
Hvilke kriteret er lagt til grund for sondringen mellem landstilbud og
landsdelsdækkende tilbud?
Svar:
Med lovforslaget samles ansvaret for både folkeskolens specialundervis-
ning og specialundervisningen for voksne i kommunerne. De mest speci-
aliserede lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud foreslås dog
drevet og udviklet af regionerne, bortset fra de lands- og landsdelsdæk-
kende undervisningstilbud i Københavns Kommune, jf. herved bemærk-
ningerne til lovforslagets § 1, nr. 4 og 24, og § 2, nr. 1 og 3.
Disse meget specialiserede tilbud, som kommunerne ikke umiddelbart
kan substituere med egne tilbud, bliver herved tilgodeset. Der sondres
således ikke mellem landsdækkende tilbud og landsdelsdækkende tilbud.
De pågældende tilbud er nævnt ved navn i bemærkningerne til lovforsla-
gets §§ 1 og 2.
Dette svar fremsendes i 5 eksemplarer.
Med venlig hilsen
Bertel Haarder