Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf 3392 5000 Fax 3392 5547 www.uvm.dk Folketingets Uddannelsesudvalg Christiansborg 10. maj 2005 I forbindelse med behandlingen af (L 108) Forslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen, lov om specialundervisning for voksne, lov om for- beredende voksenundervisning (FVU-loven) og forskellige andre love (Udmøntning af kommunalreformen for så vidt angår specialundervis- ning, forberedende voksenundervisning, ordblindeundervisning m.v.)    har Folketingets Uddannelsesudvalg i brev af 4. maj 2005 stillet mig føl- gende spørgsmål: Spørgsmål 41: ”Hvordan forestiller man sig i praksis specialundervisningen/taleunder- visning varetaget for en voksen, som er indlagt på hospital - under og efter indlæggelsen?” Svar: Efter kommunalreformens ikrafttræden tager regionerne sig af alle opga- ver, der er knyttet til sygehusbehandling under indlæggelse, herunder genoptræning.   De tilbud, der i dag gives på sygehusene i henhold til lov om specialun- dervisning for voksne, fx til voksne med tale- og sprogvanskeligheder efter blodprop, kranietraume eller hjerneblødning, tilbydes efter kom- munalreformens ikrafttræden af regionerne. Det vil sikre den bedst muli- ge sammenhæng mellem de forskellige behandlings- og genoptrænings- tilbud. I nogle amtskommuner er der allerede i dag ansat talepædagoger på sy- gehusene for at sikre en hurtig undersøgelse og genoptræning ved nedsat sprog-/og talefunktion. I andre amtskommuner varetages denne opgave af amtskommunens undervisningsinstitutioner (kommunikationscentre) med specialundervisning for personer med tale-, høre- eller synsvanske- ligheder. Efter kommunalreformens ikrafttræden kan sygehusene som i dag også   vælge at indgå aftale med fx et kommunikationscenter om varetagelse af opgaven. Da driftsansvaret for kommunikationscentrene som udgangs-
2 punkt placeres i regionerne, vil der være den samme mulighed som i dag for et tæt samarbejde mellem sygehusene og kommunikationscentrene. Sygehusene skal tilbyde en genoptræningsplan til patienter, der har et lægefagligt begrundet behov for fortsat genoptræning efter udskrivning.   Kommunerne overtager ansvaret for og finansieringen af genoptræning til patienter, der sker efter udskrivning fra sygehus. Genoptræningen sker på baggrund af den ovennævnte genoptræningsplan. Med lovforslaget overtager kommunerne samtidig ansvaret for tilbud om voksenspecialundervisning, herunder fx taleundervisning. Kommunerne skal således sørge for, at personer med fysiske eller psykiske handicap kan få specialundervisning og specialpædagogisk bistand, der tager sigte på at afhjælpe eller begrænse virkningerne af disse handicap. Det er også kommunalbestyrelsen, der får tillagt visitationskompetencen.    Efter forslaget foretager kommunalbestyrelsen henvisning af personer til specialundervisning og specialpædagogisk bistand ved regionsrådets for- anstaltning, når kommunalbestyrelsen finder, at de pågældendes udvik- ling stiller krav om en særlig støtte, der bedst kan imødekommes ved en regional foranstaltning. Regionsrådet træffer afgørelser om det nærmere indhold af foranstalt- ningen efter forhandling med kommunalbestyrelsen. Efter forslaget bliver det desuden muligt, hvis kommunalbestyrelsen ønsker det, at henlægge beføjelser vedrørende henvisning, herunder op- tagelses- og visitationskompetence, til regionsråd eller voksenspecialun- dervisningsinstitutioner, herunder også kommunikationscentrene.   Den ordning, hvorefter mange af amtsrådene har henlagt visitations- kompetencen til kommunikationscentrene, er det således muligt at vide- reføre efter kommunalreformens ikrafttræden.   Dette svar fremsendes i 5 eksemplarer. Med venlig hilsen Bertel Haarder