Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf 3392 5000 Fax 3392 5547 www.uvm.dk Folketingets Uddannelsesudvalg Christiansborg 10. maj 2005 I forbindelse med behandlingen af (L 108) Forslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen, lov om specialundervisning for voksne, lov om for- beredende voksenundervisning (FVU-loven) og forskellige andre love (Udmøntning af kommunalreformen for så vidt angår specialundervis- ning, forberedende voksenundervisning, ordblindeundervisning m.v.)    har Folketingets Uddannelsesudvalg i brev af 4. maj 2005 stillet mig føl- gende spørgsmål: Spørgsmål 52: ”Er det indeholdt i den udvidede klageadgang, at man kan få en ny ud- redning, hvis man ikke finder den første tilfredsstillende? Hvor vil man kunne få en sådan ny udredning?” Svar: I mit svar på spørgsmål 8 har jeg redegjort for fremgangsmåden i forbin- delse med iværksættelse af specialundervisning inden for folkeskoleom- rådet, herunder den meget betydelige forældreinddragelse i forbindelse med den pædagogisk-psykologiske vurdering af eleven. Beslutningen om specialundervisning træffes af skolens leder, der efter folkeskolelovens § 45, stk. 2, træffer alle konkrete afgørelser vedrørende skolens elever. Det er dog kommunalbestyrelsen, som træffer beslutning om henvisning af elever til en anden skole i eller uden for kommunen. Det er også kommunalbestyrelsen, som træffer beslutning om henvisning af elever til vidtgående specialundervisning ved amtsrådets/regions- rådets foranstaltning.   Beslutningen om specialundervisning træffes altid efter samråd med ele- ven og forældrene.      Skolelederens afgørelse om specialundervisning kan efter de gældende regler indbringes for kommunalbestyrelsen, jf. folkeskolelovens § 51, stk. 1. Klagefristen er på 4 uger.  
2 Det gælder også i de tilfælde, hvor forældrene finder, at afgørelsen er truffet på et utilstrækkeligt grundlag, herunder at vurderingen fra pæda- gogisk-psykologisk rådgivning er mangelfuld. Hvis kommunalbestyrelsen er enig heri, kan kommunalbestyrelsen anmode pædagogisk-psykologisk rådgivning om at fortage en ny vurdering af eleven eller, hvis sagens ka- rakter giver anledning hertil, anmode en anden pædagogisk-psykologisk rådgivning om at foretage en vurdering af eleven. Som det fremgår af det foranstående, er der, allerede inden sagen bliver indbragt for Klagenævnet for vidtgående specialundervisning, mulighed for, at forældrene kan klage over afgørelser om specialundervisning, der efter deres opfattelse er truffet på et utilstrækkeligt grundlag. Efter de gældende regler er der kun mulighed for at klage over afgørelser, der er truffet af enten skolelederen eller kommunalbestyrelsen. Der er derimod ikke mulighed for at klage over en vurdering, der er foretaget af pædagogisk-psykologisk rådgivning, før vurderingen indgår i beslut- ningsgrundlaget for en afgørelse, der er truffet af enten af skolelederen eller kommunalbestyrelsen. Denne ordning vil blive videreført efter kommunalreformens ikrafttræden. Med lovforslaget bevares og udbygges den hidtidige klageadgang til Kla- genævnet for vidtgående specialundervisning.   Der vil efter lovforslaget blandt andet blive mulighed for, at forældre kan klage over den specialundervisning, der ydes i kommunale specialklasser og i kommunale specialskoler. Det gælder også for de amtskommunale specialskoler, der ved kommunalreformens ikrafttræden overføres til kommunerne.   Der vil også blive mulighed for at klage til Klagenævnet over kommuners manglende henvisning til kommunale specialklasser og kommunale spe- cialskoler, herunder de tidligere amtskommunale specialskoler. Det samme gælder, hvis en kommune tilbagekalder en henvisning til special- undervisning. Disse regler om klageadgangen svarer i øvrigt til, hvad der i dag gælder for klageadgangen vedrørende den vidtgående specialundervisning, og hvad der kommer til at gælde for den specialundervisning, som finder sted på de regionale lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud.       Det vil blive en del af Klagenævnets opgave at påse, om kommunen i den konkrete sag har tilvejebragt et tilstrækkeligt beslutningsgrundlag, herunder om der er indhentet den fornødne rådgivning fra den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation (VISO).   Dette vil blive præciseret i forbindelse med en revision af forretningsor- denen for Klagenævnet, ligesom det vil blive tydeliggjort i forretningsor- denen, at Klagenævnet også skal bedømme, om sagsbehandlingsreglerne
3 er overholdt i den konkrete sag, herunder om forvaltningslovens regler herom er overholdt.   Hvis kommunalbestyrelsens afgørelse i den konkrete sag ikke er truffet på et tilstrækkeligt grundlag, idet der fx foreligger mangler ved den pæ- dagogisk-psykologiske vurdering, kan Klagenævnet anmode kommunal- bestyrelsen om at indhente en fornyet vurdering fra pædagogisk- psykologisk rådgivning eller at indhente rådgivning eller bistand til ud- redning fra VISO.   Det vil også være muligt for Klagenævnet at præcisere, hvilken pædago- gisk-psykologisk rådgivning der skal foretage vurderingen.    Dette svar fremsendes i 5 eksemplarer. Med venlig hilsen Bertel Haarder