Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf 3392 5000
Fax 3392 5547
17. maj 2005
Folketingets Uddannelsesudvalg
Christiansborg
I forbindelse med behandlingen af (L 108) Forslag til Lov om ændring af
lov om folkeskolen, lov om specialundervisning for voksne, lov om for-
beredende voksenundervisning (FVU-loven) og forskellige andre love
(Udmøntning af kommunalreformen for så vidt angår specialundervis-
ning, forberedende voksenundervisning, ordblindeundervisning m.v.) har
Folketingets Uddannelsesudvalg i brev af 4. maj 2005 stillet mig følgende
spørgsmål:
Spørgsmål 53:
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 2. maj 2005 fra Anne
Landtved, Otterup, jf. L 108 - bilag 27.
Svar:
Anne Landtved foreslår, at der i hver region oprettes et uddannelsescen-
ter for specialundervisning i fælleskommunalt regi. Uddannelsescentret
skal have til opgave at uddanne, udvikle og supervisere de specialunder-
visningstilbud, der findes i regionen.
Jeg har følgende bemærkninger til Anne Landtveds forslag:
I henhold til forslaget til lov om social service (L 38), der blev fremsat
samtidig med dette lovforslag til opfølgning på kommunalreformen, op-
rettes der som en nyskabelse en national videns- og specialrådgivnings-
organisation (VISO).
På specialundervisningsområdet skal VISO bistå kommuner, regioner
samt skoler og institutioner m.v. med vejledning og rådgivning. VISO vil
kunne betjene sig af et netværk bestående af konsulenter og specialister,
der er placeret i kommunerne eller på kommunale eller regionale institu-
tioner m.v., herunder også på de tale-, høre-, syns- og kommunikations-
centre, der i forbindelse med kommunalreformen overgår til regionerne.
Det vil blive muligt for kommunen, herunder kommunens pædagogisk-
psykologiske rådgivning, at anmode om specialrådgivning og bistand til
kommunens udredninger m.v. fra VISO med henblik på at foretage en
vurdering og fremsætte forslag til foranstaltning. Desuden vil pædago-