Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf 3392 5000
Fax 3392 5547
20. maj 2005
Folketingets Uddannelsesudvalg
Christiansborg
I forbindelse med behandlingen af (L 108) Forslag til Lov om ændring af
lov om folkeskolen, lov om specialundervisning for voksne, lov om for-
beredende voksenundervisning (FVU-loven) og forskellige andre love
(Udmøntning af kommunalreformen for så vidt angår specialundervis-
ning, forberedende voksenundervisning, ordblindeundervisning m.v.)
har Folketingets Uddannelsesudvalg i brev af 12. maj 2005 stillet mig
følgende spørgsmål:
Spørgsmål 55:
Hvilken andel af tilbuddene til de ca. 4.400 børn, der i dag får vidtgåen-
de specialundervisning, vil i fremtiden være omfattet af rammeaftalen?
Svar:
Der er for tiden knap 5.000 børn, der i dag modtager vidtgående special-
undervisning i amtskommunale specialskoler og på Skolen på Kastelsvej
i Københavns Kommune.
Af disse børn er der omkring 400, der for tiden modtager undervisning
på de 6 lands- og landsdelsdækkende institutioner, der er nævnt i be-
mærkningerne til L 108, samt på Skolen på Kastelsvej.
Der vil således være omkring 400 børn, der vil være omfattet af ramme-
aftalerne på folkeskoleområdet.
Ved opgørelsen er det landsdelsdækkende undervisningstilbud Børnekli-
nikken i Københavns Kommune ikke medtaget. Grunden hertil er, at
klinikkens hovedopgave er at undersøge og udrede førskolebørn (0-6 år
med høreproblemer eller andre kommunikationshandicap).
Ved opgørelsen er der heller ikke medtaget de børn, der henvises til de
undervisningstilbud (kommunikationscentre) med specialundervisning