Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf 3392 5000
Fax 3392 5547
24. maj 2005
Folketingets Uddannelsesudvalg
Christiansborg
I forbindelse med behandlingen af (L108) Forslag til Lov om ændring af
lov om folkeskolen, lov om specialundervisning for voksne, lov om for-
beredende voksenundervisning (FVU-loven) og forskellige andre love
(Udmøntning af kommunalreformen for så vidt angår specialundervis-
ning, forberedende voksenundervisning, ordblindeundervisning m.v.)
har Folketingets Uddannelsesudvalg i brev af 19. maj 2005 stillet mig
følgende spørgsmål:
Spørgsmål 61:
Hvorfor er der ikke sikret de udviklingshæmmede et ungdomsuddan-
nelsestibud?
Svar:
Efter lovforslaget vil regionsrådene, som amtsrådene i dag, efter ønske
fra kommunerne i regionen kunne tilrettelægge særlige ungdomsuddan-
nelsesforløb for fx udviklingshæmmede, jf. lovforslagets § 2, nr. 3. Det er
dog en forudsætning, at ungdomsuddannelsesforløbet indgår i rammeaf-
talen mellem regionsrådet og kommunalbestyrelserne i regionen.
Det er ikke hensigten med denne bestemmelse i lovforslaget at hindre, at
den enkelte kommunalbestyrelse kan tilrettelægge særlige ungdomsud-
dannelsesforløb, som amtsrådene hidtil har kunnet efter lovens § 1, stk.
1, 1. pkt.
Lovforslaget giver således både regionsråd og kommunalbestyrelser mu-
lighed for at oprette særlige ungdomsuddannelsesforløb.
En egentlig lovfæstelse af et særligt ungdomsuddannelsestilbud ligger
uden for formålet med lovforslaget, der skal udmønte kommunalrefor-
men.