Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf 3392 5000 Fax 3392 5547 www.uvm.dk Folketingets Uddannelsesudvalg Christiansborg I forbindelse med behandlingen af (L108) Forslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen, lov om specialundervisning for voksne, lov om for- beredende voksenundervisning (FVU-loven) og forskellige andre love (Udmøntning af kommunalreformen for så vidt angår specialundervis- ning, forberedende voksenundervisning, ordblindeundervisning m.v.)    har Folketingets Uddannelsesudvalg i brev af 19. maj 2005 stillet mig følgende spørgsmål: Spørgsmål 62: ”Vil ministeren tage skridt til, at der sikres uddannelsestilbud til udvik- lingshæmmede efter kommunalreformen?” Svar: Jeg lægger til grund, at der spørges til de særlige ungdomsuddannelses- forløb for fx sent udviklede unge og unge udviklingshæmmede.   Efter min opfattelse er der allerede i dag uddannelsestilbud for sent ud- viklede unge og unge udviklingshæmmede.   Sent udviklede unge og unge udviklingshæmmede udgør en meget bred gruppe, der repræsenterer mennesker med forskellige behov og forud- sætninger.   Derfor skal mulighederne for denne gruppe hverken nu eller i fremtiden alene søges i de tilbud, der gives som særlige ungdomsuddannelsesforløb i henhold til lov om specialundervisning for voksne, jf. min besvarelse af spørgsmål 61.   Det er væsentligt, at uddannelsessystemet er så rummeligt, at der er plads til, at alle kan få et undervisningstilbud, der svarer til deres behov og forudsætninger.   Ved etableringen af Ungdommens Uddannelsesvejledning pr. 1. august 2004 blev vejledningen i særlig grad målrettet til unge med særlige behov
2 for vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Begrundelsen herfor er, at der er en række andre muligheder i uddannelsessystemet for unge med særlige behov.   Jeg kan i denne forbindelse henvise til følgende tilbud, som vil være rele- vante for nogle af de pågældende unge: Erhvervsuddannelserne er rummelige og åbne for alle, der har opfyldt undervisningspligten efter folkeskoleloven. Unge med særlige behov kan derfor også benytte erhvervsuddannelserne. Efter lov om erhvervsud- dannelser skal en skole tilbyde specialpædagogisk støtte til elever, der har behov for det. Det er også muligt at få denne støtte under praktikuddan- nelsen.   For unge, der ikke er parate til at gå ind i en erhvervsuddannelse, vil der være mulighed for at etablere brobygning mellem folkeskolen og ung- domsuddannelserne. Her får de unge mulighed for at afprøve deres ev- ner og muligheder inden for en lang række uddannelser. Der kan også peges på produktionsskolerne og AMU-uddannelserne, som kan lede ind i en kompetencegivende erhvervsuddannelse. Endelig er der erhvervsgrunduddannelsen (egu), der består i individuelle forløb, tilrettelagt med vekslen mellem skoleophold og praktik. Også her vil der være mulighed for specialpædagogisk støtte. Egu er en kompeten- cegivende uddannelse og giver merit i en erhvervsuddannelse. Dette svar fremsendes i 5 eksemplarer. Med venlig hilsen Bertel Haarder