Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf 3392 5000
Fax 3392 5547
www.uvm.dk
Folketingets Uddannelsesudvalg
Christiansborg
I forbindelse med behandlingen af (L 108) Forslag til Lov om ændring af
lov om folkeskolen, lov om specialundervisning for voksne, lov om for-
beredende voksenundervisning (FVU-loven) og forskellige andre love
(Udmøntning af kommunalreformen for så vidt angår specialundervis-
ning, forberedende voksenundervisning, ordblindeundervisning m.v.) har
Folketingets Uddannelsesudvalg i brev af 7. juni 2005 stillet mig følgende
spørgsmål:
Spørgsmål 68:
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 6. juni 2005 fra Dansk
Folkeoplysnings Samråd m.fl., jf. L 108 - bilag 38.
Svar:
Som følge af kommunalreformen forankres den forberedende voksen-
undervisning og ordblindeundervisning for voksne på voksenuddannel-
sescentrene. Voksenuddannelsescentrene overgår til selveje, og drifts- og
finansieringsansvaret overgår til staten.
I lovforslaget indgår der en række konkrete forslag, som skal sikre, at
behovet for forberedende voksenundervisning og ordblinderunder-
visning udbydes på flere institutionstyper.
Jeg kan nævne følgende forslag:
For det første skal det enkelte voksenuddannelsescenter, jf. forslagets §
5, nr. 7, sikre, at alle, der er berettigede til forberedende voksenundervis-
ning og ordblindeundervisning, kan modtage denne undervisning inden
for en rimelig geografisk afstand og på flere typer af institutioner.
For det andet skal regionsrådet, jf. forslagets § 5, nr. 18, i samarbejde
med voksenuddannelsescentrene og de øvrige udbydere af forberedende
voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne koordinere
tilbuddene i regionen, således at der er et tilstrækkelig bredt udbud af
forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne
- både geografisk og på flere institutionstyper.