Justitsministeriet Lovafdelingen Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2005-730-0027 Dok.: JSM40057 Besvarelse af spørgsmål nr.  2 af 2. marts 2005 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende for- slag  til  lov  om  ændring  af  straffeloven  og  visse  andre  love  (Berigelseskriminalitet  rettet mod offentlige midler, kriminalitet i juridiske personer, klagebegrænsning og hvidvaskning i spillekasinoer mv.) (L 11). Spørgsmål: ”Vil ministeren redegøre for, hvilke sociale ydelser f.eks. kontanthjælp, dagpenge og boligsikring,  der  er  omfattet  af  de  foreslåede  bestemmelser  i  lovforslagets  §  1 . Spørgsmålet  har tidligere været stillet i folketingsåret 2004 -05, 1. samling, jf. L 127, spørgsmål 2. ” Svar: 1. Lovforslagets § 1, nr. 3 og 4, indeholder forslag til nye formuleringer af straffelovens § 289 og § 289 a. Hensigten hermed er at etablere en mere ensartet strafferetlig beskyttelse mod berigel- seskriminalitet rettet mod offentlige midler. Denne del af lovforslaget bygger på det lo vudkast, der er indeholdt i betænkning nr. 1396/2001 fra Justitsministeriets udvalg om økonomisk krimi- nalitet og datakriminalitet (Brydensholt-udvalget). Som der nærmere er redegjort for i lovforslagets almindelige bemærkninger, pkt. 2.3., er Justits- ministeriet  enig  med  Brydensholt-udvalget  i,  at  straffelovens  §  289  bør  ændres,  således  at  den bliver  en  fælles  overbygningsbestemmelse  for  alle  særligt  grove  overtrædelser  af  skatte-,  told-, afgifts-  og  tilskudslovgivningen.  Bestemmelsen  bør  omfatte  alle  særligt  grove  tilfælde  af  svig med  offentlige  midler  –  uanset  hvilke  midler  der  svindles  med.  Den  foreslåede  §  289   omfatter derfor alle former for sociale ydelser, men således at anvendelsen af bestemmelsen  forudsætter, at der i den lovgivning, der er grundlaget for udbetaling af ydelsen, er henvist til § 289, eller at forholdet er omfattet af den foreslåede § 289 a, der indeholder en he nvisning til § 289. 2. I lovforslagets almindelige bemærkninger, pkt. 2.3.1.,  er det nærmere beskrevet, hvilke ydel- ser der er omfattet af den foreslåede bestemmelse  i § 289. Det fremgår heraf, at der med b egrebet ”tilskudslovgivning” forstås  enhver dansk lovgivning, hvorefter der ydes økonomisk tilskud eller støtte til borgere eller virksomheder. Som eksempler på ydelser, der er omfattet  af anvendelses-
- området , nævnes ydelser i medfør af den sociale lovgivning og udbetalinger i medfør af lovgiv- ningen om arbejdsløshedsforsikring. Begrebet omfatter således  f.eks. kontanthjælp, dagpenge og boligsikring. 3. Lovforslagets § 1, nr. 4, indeholder forslag til en ny affattelse af straffelovens § 289 a. Hensig- ten med den foreslåede bestemmelse er at  sikre, at svindel med nationale midler undergives en strafferetlig beskyttelse, som svarer til den, der under hensyn til EU-svigskonventionen er indført for  så  vidt  angår  midler  ,  der  stammer  fra  EU.  Det  foreslås  således,  at  den  regul  ering,  der  efter den nugældende § 289 a alene omfatter EU-midler, udvides til også at finde anvendelse på nati  o- nale midler. Som der nærmere er redegjort for i lovforslagets almindelige bemærkninger, pkt. 2.3.2., vil be- stemmelsen  ligesom  den  foreslåede  §  289  omfatte  alle  former  for  tilskuds -  og  støtteordninger, herunder ydelser i medfør af den sociale lovgivning og udbetalinger i medfør af lovgivningen om arbejdsløshedsforsikring. En ændring, hvorved den strafferetlige beskyttelse af nationale midler ligestilles med beskyttel- sen af EU-midler, indebærer en vis nykriminalisering i relation til nationale midler, idet efterføl- gende brug i strid med det formål, midlerne blev bevilget til, er strafbart i relation til EU -midler, mens dette efter de hidtil gældende regler normalt er straffrit for så vidt  angår  nationale midler. Som  der  nærmere  er  redegjort  for  i  lovforslagets  almindelige  bemærkninger,  pkt.  2.3.2.,  er  Ju- stitsministeriet enig med Brydensholt-udvalget i, at efterfølgende anvendelse af nationale midler i strid med det formål, midlerne var be vilget til, som udgangspunkt bør være omfattet af den fo- reslåede  §  289  a.   Som  det  også  fremgår    af  bemærkningerne,  er  Justitsministeriet  enig  med  ud- valget i, at denne nykriminalisering medfører behov for at skelne mellem ydelser, der er ydet til privatforbrug i bredere forstand og andre ydelser. Den foreslåede § 289 a finder  derfor som udgangspunkt anvendelse på alle ydelser.  Kun for så vidt  angår  efterfølgende  anvendelse  i  strid  med  det  formål,  midlerne  blev  bevilget  til,  er  de  tte udgangspunkt fraveget. I overensstemmelse med Brydensholt-udvalgets forslag kan der således ikke i medfør af den foreslåede bestemmelse  straffes for efterfølgende at anvende i øvrigt lovligt opnåede midler i strid med det formål, midlerne var bevilget til, hvis   midlerne er bevilget til pri- vat brug, jf. den foreslåede § 289 a, stk. 2, 2. pkt. Denne sondring indebærer, at det eksempelvis vil være strafbart efter den foreslåede § 289 a, stk. 1, at afgive urigtige oplysninger til danske myndigheder med forsæt til uberettiget at få u dbetalt kontakthjælp,  mens  det  ikke  i  medfør  af  bestemmelsen  vil  være  strafbart  at  anvende  en  lovligt modtaget kontanthjælpsydelse i strid med formål et med kontanthjælpen.
-